landbrug

Af
kurt-skovsted-meeting

De bedste ansatte skaber de bedste resultater, og ifølge Kurt Skovsted er der behov for, at landbruget har langt mere fokus på at skabe et attraktivt arbejdsmiljø. 

Danske landmænd er ifølge Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment mestre i at hyre og fyre medarbejdere, og skal erhvervet fortsat gå forrest i udviklingen af fødevareproduktionen, så skal vi tage ved lære af andelsvirksomhederne og industrien, hvor mindsteløn, beskidt tøj og duften af produktion ikke er en hindring for det gode arbejdsliv.  

-En stor mælke- eller svineproducent ved godt, hvad det betyder, når man taler udskiftningsprocenter i forhold til søer/polte eller køer/kvier, men når det gælder udskiftningsprocenten blandt medarbejderne, så er der ikke styr på det. Eller også tager man ikke tallene alvorligt, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted. 

Og det er vigtigt at have styr på sin udskiftningsprocent på medarbejdersiden, for en udskiftning af en medarbejder på en typisk ejendom estimerer Kurt Skovsted til en omkostning på mellem 150.000 og 450.000 kroner. Men den uro udskiftningen også skaber i produktionen smitter også af på dyrene, og så kan den ustabile situation ses på bundlinjen. 

Fokus på arbejdsmiljøet 

Kurt Skovsted hjælper virksomheder i agrosektoren med rekruttering af ledende medarbejdere – fra driftschefer/-ledere over controllere til direktører – og selvom det koster at få hjælp til rekrutteringsprocessen fra start til den rigtige person er ansat, mener Kurt Skovsted, at det kan være alt for dyrt ikke at gøre sig umage med at skabe det rette match. For bliver kandidaten på arbejdspladsen, så er omkostningerne på langt sigt holdt nede. 

-Det må godt koste at hyre, selvom mange kvier sig ved det. Men vi er desværre verdensmestre i både at hyre og fyre i dansk landbrug. Vi skal bruge kræfter, penge og ekspertise på at finde og fastholde de rigtige ansatte. Andre brancher har nogle af de samme udfordringer som landbruget, men de løser opgaven på en anden måde, forklarer Kurt Skovsted.  

For at vise virkeligheden i andre brancher inviterede Kurt Skovsted på et tidspunkt en erfa-gruppe på besøg på et jernstøberi med mere en 500 ansatte. Her kunne landmændene ved selvsyn opleve en arbejdsplads med skidt, larm, lange arbejdstider og løn efter overenskomst. Alligevel kunne virksomheden prale af, at mere end 200 ansatte havde arbejdet på stedet i mere end 25 år, flere ansatte var endog 2. eller 3. generation på stedet – og faktisk er der venteliste for overhovedet at få et job i virksomheden.  

Sådan havde det dog ikke altid været, men et stærkt fokus på at skabe et stærkt arbejdsmiljø betød, at udskiftningsprocenten gik fra 42 til syv på syv år. Redskabet var god ledelse og fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Der blev investeret i tiltag som HR og de faktorer, som skaber en god arbejdsplads, så som personaleforening, sygeforsikring, pensionsordninger, aftrædelsesordninger og skåne-foranstaltninger. Og her kan landbruget lære noget, hvis man spørger Kurt Skovsted. 

-Resultatet kom Ikke fordi lønnen er hævet, men fordi man gør noget for medarbejderne; værner om dem, lytter til dem – kærer sig for deres interesser og hjælper dem til at tilpasse sig bedst muligt til arbejdspladsen, forklarer Kurt Skovsted og uddyber, at alle i landbruget har et stort ansvar for at tale landbruget op, hvis vi skal være med i konkurrencen om at tiltrække de bedste medarbejdere. Og så skal der fokus på, at et arbejde i 2023 ikke kun handler om at tjene penge. 

-Overvej hvad du tilbyder dine folk. Tror man landbrug skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet derefter, og det er altså de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater, siger Kurt Skovsted og opfordrer til, at man rundt på gårdene får lavet trivselsundersøgelser for at se, om personalet er så tilfredse med pladsen, at de ikke søger væk, for måske er det ikke lønposens størrelse, der har størst betydning.  

-Du kan som virksomhedsleder blive meget overrasket over tilbagemeldinger på en trivselsundersøgelse, men er du parat til modtage kritik? Er du parat til at tage konsekvenserne af at lytte til medarbejderne, og til at gøre det, der betyder mest for dem?, lyder det spørgende fra Kurt Skovsted. 

Det er nemlig ikke kun virksomheden, der skal vækste – personerne der arbejder i virksomheden, skal ifølge Kurt Skovsted også have mulighed for at vokse med stillingen.  

-Det kan handle om at finde gode netværk til de ansatte, og specielt hvis du har hentet stærke kapaciteter udenfor branchen, er det vigtigt at finde kompetente folk at sparre med. Desuden kan en trivselsundersøgelse være en del af virksomhedens ESG-afrapportering, så udnyt de muligheder, du har for at udvikle dig og din bedrift, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted, Skovsted Recruitment.   

Søg udenfor landbruget 

Virksomhedsrådgiveren mener ofte vi i dansk landbrug er for snæversynede, når der søges efter kompetent arbejdskraft. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen.  

-Indenfor landbrugssegmentet er vi slet ikke gode nok til at rekruttere folk til erhvervet. Vi kigger alt for snævert. Du skal søge efter ledere på internetsider for ledere og ikke for ”alle mulige” eller blot i landbrugsmedierne. Du skal søge og finde de rigtige ledere, og tro på, at de har kompetencer, der kan løfte bedriften, siger Kurt Skovsted. 

Kurt Skovsted bliver ofte hyret ind for at hjælpe med at finde eksempelvis controllere og produktionsdirektører, og selvom nogle måske vil rynke på næsen af de fine titler og sige, at det vel blot drejer sig om en driftschef, så har titlerne faktisk betydning, hvis du vil hente folk, der kan medvirke til at videreudvikle din virksomhed udenfor landbruget.  

-Søger du en controller, så fanger du også folk udenfor landbrugserhvervet. Jeg hjalp en kunde med at søge arbejdskraft også uden for landbrugets medier, og annoncen på LinkedIn blev set og delt godt 15.000 gange – og det var landmanden meget duperet over.  Der kom 10 brugbare ansøgninger og tre blev kaldt til samtale, siger Kurt Skovsted og uddyber, at skal du have en stærk højre hånd, en souschef, så betyder det noget, at man får hjælp til at finde det rigtige match mens det kan være rigtig fint at søge medhjælpere via sit netværk eller de vante jobtjenester i landbruget.  

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Ledere skal være fysisk og mentalt til stede, hvis virksomheden skal have en fremtid, siger Kurt Skovsted, som mener det er tid til et opgør med landbrugets mågeledere.   

Mågeledelse er ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, når en virksomhedsleder, som normalt ikke er fysisk til stede i stalden eller i marken, kun kommer forbi arbejdspladsen, måske en gang om ugen, for at skide på sine ansatte, og derefter flyver fra gerningsstedet uden at anvise værktøjerne, der skal sikre, at den uønskede situation ikke kan gentage sig. Og den slags ledere mener Kurt Skovsted, der findes for mange af i dansk landbrug. 

-Mågeledelse er udbredt, og primært når der er travlt med meget andet. Når de mange gøremål er færdige, så finder man ud af, at man ikke har kørt ting, som de burde køres – og ingen er tjent med ledere, der kun viser sig for at overfuse de ansatte, siger Kurt Skovsted, som mener, at kvaliteten af ledelsen i landbruget ofte følger årstiderne. 

Vinteren er højtid for medarbejderne i den forstand, at det er her, der typisk er tid til at kigge på strategien og til at tømre teamet godt sammen, men når foråret og en ny vækstsæson nærmer sig med travlhed i både mark og stald, mister mange landlige arbejdspladser lederen, og Kurt Skovsted oplever klare fællestræk de steder, hvor det står værst til. 

-Problemet opstår typisk, hvor lederen har for mange funktions-kasketter på, der ikke bidrager til egen forretning. Det er typisk landmænd, der ved siden af gården også er medlem af bestyrelsen i landboforeningen, i det lokale vandværk, i menighedsrådet eller måske politiker, og som derfor ikke har 100 procent fokus på sin egen virksomhed, forklarer Kurt Skovsted. 

Prioritér din tid 

Hvis man også i fremtiden vil have folk til at arbejde for virksomheden, så er det som leder vigtigt at fokusere på, hvordan man skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor der er klar og åben kommunikation mellem ledelsen og medarbejderne, og hvor der er klar forventningsafstemning omkring, hvordan de enkelte opgaver kan løses.  

For at det kan blive virkelighed, hjælper Kurt Skovsted ofte sine kunder med at strukturere hverdagen for både ledere og medarbejdere, og for ham er det et kardinalpunkt, at man som leder er synlig på arbejdspladsen, og så skal opgaverne prioriteres skarpt.   

-Som leder er man nødt til at erkende, at man ikke kan gøre alt på én gang, men at man skal prioritere sin egen virksomhed, sine egne medarbejdere og sin egen produktion før f.eks. eksterne bestyrelsesposter, lyder anbefalingen fra Kurt Skovsted, som mener det er hul i hovedet at drive en millionforretning, samtidig med at man har tankerne andre steder. 

Roller er der nok af, når man som moderne landmand både skal være landmand, direktør, økonomichef, HR-chef, indkøbschef, salgschef, miljøchef, IT-chef og ofte også familiefar. Så skal der være endog meget gode økonomiske grunde til at vælge én af de opgaver fra for at bruge tiden på noget, der kan give mere værdi for virksomheden og familien.  

-Det kan godt være, man får honorarer for at deltage i bestyrelsesarbejde, men jeg oplever, at når chefen vender retur fra de bonede gulve, så stiger værdien på alle fronter i virksomheden, siger Kurt Skovsted.  

Vær til stede 

Som ejer og leder af et moderne landbrug, kan du ikke bero på, at dedikerede medarbejdere passer forretningen, som var det deres egen, så Kurt Skovsted opfordrer til, at man som leder gør de ting, man gør bedst, og så må man finde dygtige folk til at hjælpe med resten. 

-Agér som en leder, agér som en direktør – og få tingene gjort ordentligt. Og når du så møder op på staldgangen, så handler det ikke om at hælde skidt ud over medarbejderne, men at tage ledelsen og få teamet til at arbejde sammen, med dig som den samlende leder.  

Familien er der ikke penge i, men den er forudsætningen for, at det hele fungerer, så er fundamentet her på plads, så er det næstvigtigste at have en strategi for, hvordan forretningen skal drives fremad. 

-Du skal følge din plan og din strategi. Strategien er som en motorvej, hvor du kan køre fra ved en afkørsel og tjekke, om alt er, som det skal være, men du fortsætter altså fremad.  

Man kan ifølge Kurt Skovsted godt være synlig leder uden at udføre micromanagement, men ofte kræver det, at der findes en strategi, som både er tydelig for ledere og medarbejdere, og her oplever Kurt, at lederen, som både er direktør og ejer, har en tendens til at handle i panik, hvis tingene ikke går som forventet og der ikke er en konkret plan at gå efter.  

-Her er det vigtigt at gøre tingene rigtigt, for virksomheden skal på sporet igen, og der er brug for medarbejderne i den proces, og kommunikationen er vigtigt, så alle kan se, der er en vej frem – både personligt, fagligt og arbejdsmæssigt.  

Faste træffetider 

Kurt Skovsted hjælper virksomheder med at få identificeret, hvor ledelsen eller ledernes kompetencer ligger. For kan de nuværende medarbejdere løfte en ledelsesmæssig opgave, eller skal de have hjælp til at opnå lederkompetencer?  

-Vi skal, specielt i ledelserne, skabe klarhed over forretningen. Gør det du er bedst til, og udlicitér der, hvor det ikke fungerer. Vent ikke til det klemmer og gør for ondt. Relationen til medarbejdere og samarbejdspartnere er vigtig, og her skal man opføre sig så pænt, at de støtter op, når der er behov for det, lyder det professionelle råd fra Kurt Skovsted. 

Det tager meget lang tid at rette op på et dårligt renomme, og de gode og dedikerede medarbejdere hænger ikke på træerne, og derfor skal man tage sin rolle som leder seriøst. 

-De fleste fejl sker ofte med hovedet nede i gyllepumpen – og så siger man ja til sælgeren. Hvem har ikke handlet i affekt, fordi tankerne var et andet sted? lyder det retorisk fra Kurt Skovsted, som for at få begyndt på de gode ledelsesvaner anbefaler, at man tager de store telefonopkald på kontoret mellem klokken 9 og 10, og så skal man opdrage leverandører og samarbejdspartnere til at ringe på faste tidspunkter. 

Af
kurt-skovsted-agro-2

Kurt Skovsted mener at alt for mange landbrug lever fra hånden til munden, og vil man drive en seriøs virksomhed, så skal man se bankerne som en vigtig medspiller. 

Der skal mere åbenhed ind i forholdet mellem landmanden og finansieringspartnerne, for der er brug for banken både i medgang og modgang, og specielt når markedet ikke arter sig som planlagt, er det vigtigt, at man har banken som medspiller, og sådan mener Kurt Skovsted langt fra, at det er i dag.   

-Det har for mange i dansk landbrug været sådan, at der har været to modpoler: landbrugssektoren og finanssektoren. Men den tankegang dur ikke, hvis man vil drive en seriøs virksomhed, fortæller virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og uddyber, at det skal være slut med at tænke finanspartnere som “dem og os”. 

For de virksomheder, der ifølge Kurt Skovsted går nedenom og hjem, er dem, der oftest ikke har styr på deres likviditet. I de virksomheder, som ikke har et ordentligt forhold til sit pengeinstitut, specielt når priserne er dårlige, er det vigtigt, at banken kan hjælpe med at holde forretningen i gang. 

Tiderne skifter hurtigt 

For seks måneder siden var priserne på eksempelvis mælk lave, men er nu højere end nogensinde før. Det giver typisk stor investeringslyst hos nogle af de landbrugsvirksomheder, der for kort tid siden stod med hatten i hånden hos bankrådgiveren. Så Kurt Skovsted forstår godt, at finansieringspartnerne i landbruget kan være skeptiske overfor landmandens ageren, hvis ikke informationerne løber i en lind strøm, både når pengene vælter ind og fosser ud. 

-Når landbruget anklager pengeinstitutter for ikke at være samarbejdsvillige, når bedriften skal udvides, så skal man huske, at for bare et halvt år siden var situationen en helt anden. Lidt ydmyghed vil være fint, og måske skal man starte med at banke noget gæld af. Er vi indstillet på, at der skal drives landbrug, når priserne igen falder, så skal vi have en langsigtet plan klar, lyder det kontante råd fra Kurt Skovsted. 

Men hvordan investerer man som landmand smartest, så der er penge til at reparere produktionsapparatet, hvis priserne ikke er gunstige. Den snak bør man tage med sin finansieringspartner, for alt for ofte oplever Kurt Skovsted, at landmænd ser for snævert på tingene, og han efterspørger en mere konstruktiv tilgang til det, at drive en professionel virksomhed i millionklassen. 

-Hvis ikke vi tager ved lære, og begynder at have et mere nært samarbejde med vores finansieringspartnere, så bliver det bankerne, der kommer til at bestemme, hvem der skal være her, og hvem der ikke skal, vurderer Kurt Skovsted. 

Penge bundet i halen 

De seneste otte måneder, hvor bytteforholdet kun er blevet værre, og energipriserne har været en stor udfordring mener virksomhedsrådgiveren, at alt for mange har haft en blind tro på, at tingene ville ændre sig til det bedre indenfor en kort tidshorisont, men havde man rådgivet sig med sine samarbejdspartnere, så kunne udkommet have været anderledes på mange bedrifter. 

-Hvorfor lærer man ikke af den situation, hvor man binder penge i halen på hver enkelt gris? Afviklingssagerne kommer nu til at køre, og når EU-støtten falder, så stopper produktionen, siger Kurt Skovsted, som mener at det for mange landmænd havde været en kæmpe gevinst i at have sat grisene ud og så leve af jorden, og måske endog sætte noget jord til salg.  

Lige nu er der både investorer og landmænd, som køber op. Landmænd, som udvikler sig i krisetid, fordi de har haft en langsigtet plan for udviklingen af bedriften, der måske ikke indebærer blot at fortsætte som hidtil.  

-Jo længere tid der går, så kommer man ud på et mentalt sidespor, og det er ikke det hele værd. 

Når man kører forbi en svineejendom kan man ikke se krisen, men det er altså et erhverv, der har levet fra hånden til munden. Landbruget mange steder er ikke i mål med at tænke som en virksomhed. 

Landmænd og pengeinstitutter 

Ifølge Kurt Skovsted hænger der en sort sky over landbruget, og derfor er vi nødt til at rykke sammen i bussen og se på, hvordan man håndterer worst-case scenarier, og her handler det om at handle proaktivt. En forestående CO2 afgift kan blive skæbnesvanger for både landbrug og landbrugets banker, og derfor er det rigtige tidspunkt kommet, hvis man vil i god dialog med sit pengeinstitut. For overlever landbruget ikke, så vil flere pengeinstitutter også bukke under.   

-Hvordan kommer vi på forkant med problemet, og hvad kommer det til at betyde i praksis? Hvad betydning vil en afgift få pr liter mælk, pr kilo kød – pr. kilo korn? Lad os prøve at rykke sammen i bussen, og det starter med, at vi går sammen med vores eget pengeinstitut, lyder opfordringen fra Kurt Skovsted. 

Hvis erhvervet, erhvervslivet og pengeinstitutterne sammen forsøger at skabe forståelse for rammevilkår i landbruget, samt for den deroute en høj CO2-gift vil medføre, så er det også mere sandsynligt, at vore politikere kommer på andre og bedre tanker inden de fastsætter CO2-afgiften. 

Kan vi ikke indgå i et mere nært samarbejde, så frygter Kurt Skovsted, at CO2-afgiften ikke bliver skruet fornuftigt sammen, hvilket vil gøre konsekvenserne uoverskuelige. Vi vinder med andre ord ikke ved at afvikle vores eget erhverv, og ruinerer vi landmanden, så skal vi bare importere maden.  

-Lad os sætte os ned sammen og gøre det rigtigt, så vi kan få flest mulige ender til at nå sammen, og det kræver, at man tager de store organisationer og brancher med på råd. For der er ikke nok stemmer i dansk landbrug alene til, at vi kan bestemme udviklingen af den danske fødevareproduktion, siger Kurt Skovsted og fortsætter: 

-Skal vi have en konstruktiv dialog med dem, der bestemmer over os, så er vi nødt til at tale med alle aktørerne. Og det indbefatter ikke mindst bankerne, slutter Kurt Skovsted.  

Af

For virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og advokat Søren Volder er en vellykket konkurs, når dyrene kan blive på ejendommen og familien kommer trygt videre. 

Når konkurser rammer i landbruget, kommer det oftest ikke som lyn fra en klar himmel, og ofte har landmanden kæmpet for at holde forretningen kørende, men på et tidspunkt går det ikke længere. Alligevel er det bestemt ikke i alle sager, hvor advokat Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun er velkommen på gården, når skifteretten har udpeget ham til at repræsentere kreditorerne, og specielt panthaverne, når en landmand erklæres konkurs.

For at få så godt et forløb som muligt, hvilket også indbefatter et godt forhold til landmanden, handler det for Søren Volder om hurtigst muligt at få styr på det praktiske omkring den videre drift af de konkursramte landbrugsvirksomheder.  

-Ultimativt skal vi have det bedste udkomme til kreditorerne, og det vil sige, at vi skal have gården solgt så godt, som muligt, og der viser al erfaring bare, at er vi i stand til at holde gården i drift, og er vi i stand til at holde den konkursramte landmand på gården til at medvirke til driften, jamen, så får vi også det bedste forløb med de bedste handler. Og det er så heldigvis også ofte det, der giver det bedste forløb for den landmand, som ender med at gå konkurs, forklarer Søren Volder.

Gennem de seneste år har advokaten fra Bech-Bruun flere gange årligt hyret virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted som konsulent og sparringspartner, så konkursramte landbrugsvirksomheder kan blive drevet fornuftigt videre frem til et salg kan realiseres. For der er en masse ting omkring det landbrugsfaglige, Søren Volder ikke selv har forstand på, og her kan Kurt Skovsted med sin store erfaring fra branchen indtage en koordinerende rolle, hvor han både er sparringspartner for advokaten og landmanden, eller den ansatte driftsleder, og hvor han hjælper med at træffe vigtige dagligdags beslutninger på bedriften. 

Fungerende driftsleder 

I sidste ende er det Søren Volder, der sidder med ansvaret for en konkursramt ejendom, når han har overtaget som kurator, men ofte er der et stort dyrehold, der meget gerne skal fortsætte, og er Kurt Skovsted hyret ind som samarbejdspartner, så får de berørte ejendomme besøg af rådgiveren mindst én gang om ugen.  

-Jeg fungerer i realiteten som gårdejer. Jeg tager taktstokken og forklarer personalet, hvad der skal ske. Og ofte har landmanden på det tidspunkt i processen et lavt energiniveau, forklarer Kurt Skovsted, hvis erfaring er, at effektiviteten i svinestalden eller mælkeydelsen falder i takt med, at den konkursramte landmand mister lysten til at svinge benene ud over sengekanten tidligt om morgenen.  

På store besætninger er der både mange dyr der skal passes og typisk også flere medarbejdere, der skal ledes, og her er det Kurt Skovsteds ansvar at holde produktionen i gang, og allerhelst ser han, at landmanden er en aktiv part i hele processen.  

-Bliver der sat faglige folk sammen med kurator, så inddrager jeg den tidligere ejer så meget som muligt, hvis den tidligere ejer har lyst til det. Og som oftest har landmanden lyst til at slippe sin gård på en ordentlig måde, og den der kender ejendommen bedst, det er altså landmanden, der har gået på den i mange år, forklarer Kurt Skovsted og pointerer, at det for ham i høj grad handler om at tage vare på den familie, for hvem gården har været et midtpunkt. 

Tre scenarier 

En konkurs kan grundlæggende blive en realitet på tre måder. Det kan enten være pengeinstituttet, der træffer beslutningen, det kan være landmanden, der træffer beslutningen, eller det kan være de to parter, sammen, der træffer beslutningen om at det ikke er formålstjenligt at fortsætte. Kurt Skovsted og Søren Volder har arbejdet med alle tre scenarier. 

-Vi har prøvet alle tre ting; både hvor det er banken, der har besluttet det imod landmandens ønske, og vi har prøvet, hvor det er landmanden, der har ønsket det imod bankens ønske, og vi har også prøvet, hvor pengeinstituttet og landmanden sammen er nået frem til den konklusion, at man hellere må forsøge at få landbruget afviklet, siger Søren Volder. 

I den indledende beslutningsproces i forbindelse med en konkurs er der mange, der sparer med Kurt Skovsted for at drøfte, hvad indflydelse de forskellige scenarier vil have for dem, både på kort, mellemlang og langt sigt, og her kan den erfarne rådgiver også for landmanden være en god støtte i en svær periode. 

-Jeg bryder mig ikke om at høre folk sige under konkursen, at de har givet op. Man har taget en voksen og professionel beslutning på sin families vegne, men det betyder ikke, man ikke kan hjælpe med at få det sluppet bedst muligt – og det er heldigvis også sådan de fleste gør, fortæller Kurt Skovsted. 

For Kurt Skovsted handler behandlingen af et konkursramt landbrug om at skabe tryghed for medarbejderne, og det handler om, at familien der mister sit hjem kommer ordentligt videre, samtidig med at hver får sit. 

-På kort sigt er det en succes, hvis ejendommen bliver godt solgt, driften fortsætter og dyrene bliver på ejendommen. På lidt længere sigt er det fedt at få en opringning fra en konkursramt landmand som siger, hvor var det godt vi gjorde det, og det var godt vi fik skabt en ny tilværelse, der er til at være i. Det kan jeg leve højt på, for så ved jeg, det er den rigtige beslutning, der er truffet, siger Kurt Skovsted og tilføjer: 

-At passe bedriften er sagsbehandling, men det handler også om at få hele mennesker ud på den anden side – og det er jeg god til at få til at lykkes. 

Fakta om Kurt Skovsted: 

Kurt Skovsted er uddannet cand.agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser. 

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Energikrisen kan ifølge Kurt Skovsted være god mulighed for lukningstruede landmænd, fordi energiselskaber står i kø for at skifte afgrøder ud med solceller. 

Rådgivningsselskabet Skovsted har for tiden rigtig travlt. Travlt på telefonen og besøg ved køkkenbordet på danske svinebedrifter. Mange slås med de aktuelle afregningspriser i forhold til energi- og foderpriser. Det giver panderynker og søvnløse nætter, for hvad skal man gøre! Samtidig varsler pengeinstitutter, at der skal tages hånd om konkurstruede svine-landbrug. 

På den anden side, er der også liv i telefonen fra energiselskaber, som gerne vil finde brugbar jord til opstilling af store solcelleanlæg eller store vindmøller. Og med de aktuelle el-priser, mener Kurt Skovsted, at der kan være rigtig god mening i at se på, om det er en mulighed at skifte grisene ud med energiproduktion, før banken lukker bedriften helt ned. Han opfordrer sine klienter til at være årvågne og klar på at tage dialogen – men det er NU! 

-Det er min frygt, at når vi rammer efterårsferien, begynder konkurserne at komme i svineproduktionen, og man kan ikke bare vente på at banken ikke vil mere, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Mange vil helst producere fødevarer på sin jord, men når man ifølge tilbud som Kurt Skovsted har arbejdet med, kan få 18-20.000 pr hektar i 30 år for at udleje til solceller , så bør valget være let, hvis dyrene ikke har udsigt til at give overskud. For der er rift om landbrugsjorden udenfor landbruget. 

-Energi er højaktuelt, og der er mange ude og søge landbrugsjord. De interesserede vil også købe jorden – der er enorme summer i det her, vurderer Kurt Skovsted. 

Jordpriserne er steget og den handles til 15, 20, 25 procent over niveauet i forhold til for få år siden. Det skyldes ifølge Skovsted ikke kun, at energiprojekter sender prisen op, men også at fire procent af jorden skal lægges brak, og så bidrager de høje afgrødepriser også til prisfesten. 

-Når kornpriserne er høje, så er mands minde i landbruget kun én vækstsæson, og her skal vi huske bytteforholdet, forklarer Kurt Skovsted som kender til eksempler, hvor der er budt 240-250.000 kr. pr. hektar, mod et dækningsbidrag på 10-11.000 hektar. Og når der hertil kommer løn og maskinomkostninger på 4-5.000 kr./ha, afskrivninger på maskiner samt ikke mindst renter, så kigger man med det regnestykke ind i en underskudsforretning. Renten farer lidt op og ned, men generelt er den stigende og i kommende vækstsæson mærker alle planteavlere, at gødning er en knap ressource – at den er dyr. 

Men også i staldene er priserne steget, fra før verden gik af lave brugte en landmand typisk 3-4 kroner til energi på en 7-30 kilos smågris, og i oktober er prisen nu nærmere 20-25 kroner. Og det er med til at forringe bytteforholdet for landmanden. 

-Det sker samtidig med, at prisen på grisen og prisen på foder har været forkvaklet, så er der er ikke noget at betale med, forklarer Kurt Skovsted, som hos en landmand har set hvordan regningen for strøm i september 2021 lå på 200.000, og hvor strømregningen et år efter var 495.000 for samme produktion. Og selvom noteringen i samme periode er steget fra cirka 8 kroner til 12,25, så er også foderets pris steget med 50-100% i perioden.  

Dårligt bytteforhold 

Mange landbrug vil bukke under med det bytteforhold, hvis bare man fortsætter, og derfor går Kurt Skovsted nu på banen for at få realiteterne på banen. Og virkeligheden er for nogle, at de vil kunne spare familien for store kvaler, ved at invitere solceller eller vindmøller ind på ejendommen, og sende grisene til slagtning.  

-Vil skal have den historie ud nu, for når landmændene begynder at bukke under, så får vi ikke debatten om, hvad der ikke blev gjort for vores landmænd. Husk nu på, at landmændene kæmper hver dag for at producere verdens sundeste fødevarer, fødevarer produceret under de mest rigide regler samt under noget af verdens strengeste dyrevelfærdskrav. Men de bliver ikke belønnet på prisen. Vi skal realiteterne på banen, ikke mindst i en valgkamp. 

Mange steder vil der ikke komme grise i stalden igen, når først de er sat ud. Og er målsætningen for politikerne at nedsætte udledningen af kvælstof og CO2 ved at reducere antallet af køer og grise, hvordan kan man så gøre det bedst?  

-Måske kan det være ved at hjælpe de ejendomme, der nu står foran en konkurs, bedst muligt videre, så jorden kan inddrages til produktion af solenergi eller natur, hvis det er det, samfundet og politikerne mener man får størst gavn af, lyder det fra Kurt Skovsted, som dog gerne ser, at det er landmændene selv, der skal træffe beslutningen, og mener for at kunne se lyset, er det nødvendigt at tage bindet fra øjnene.  

Familien vigtigst 

Nogle landmænd bør ifølge Kurt Skovsted indse, at de er i en situation, hvor de er i en krise. En anden ting er, at landbrugsjord vil kunne bruges til energiproduktion, og er vilkårene gode, så er køberne også klar – det er de allerede nu, hvilket betyder, at staten ikke skal bruge penge på at få jord ud af produktion.  

-Det vil give penge til både landbruget og samfundet samt energi. En anden mulighed er at man køber landmanden ud for at lukke landbrug ned og måske oversvømmer dele af jorden, med en stor regning til følge – og med en tvivlsom miljø- og klimaeffekt, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Hos Skovsted opfordrer man flere til at overveje, at skal grisene ud, så kan man invitere energien ind, men beslutningen skal træffes af landmanden og ikke af banken. 

-Det skal være landmanden, der skal træffe de vigtige beslutninger om fremtiden for jorden og landbrugsvirksomheden – uanset om det er med grise eller solceller på gården, vurderer Kurt Skovsted som påpeger, at jord er en god forretning, men hvis afkastet er større med energipil eller solceller fremfor foder og salgsafgrøder, så skal man overveje om det er vejen frem.  

-Vi er gode til at tilpasse os i landbruget, og det første sted der kom vindmøller op, var på landmandens marker. Vi vil gerne have vedvarende energi, det må bare ikke være i andre end landmandens baghave, men jeg tror mange gerne tager imod enten møller eller solceller, hvis det er det, der er bedst for den enkelte familie, slutter Kurt Skovsted. 

Af
kurt-skovsted-mark-hoest

Forretningen bliver sekundær, når virksomhedsledere sætter sig bag rattet uden der er styr på driften, lyder advarslen fra Kurt Skovsted.

Det er kun et fåtal af landmænd, som agerer professionelt, når der er udsigt til mange gode timer i traktoren eller mejetærskeren under høst. For selvom udbyttet på marken er vigtigt, så er det kun en mindre brik i driften af de store danske landbrugsvirksomheder.

-Man kan ikke drive en millionforretning med hænderne på rattet af en traktor og med en øresnegl i øret. Mange gør det, og mener at det kan man godt, men jeg har oplevet for ofte, at var de mere aktive i ledelsen af virksomheden, så ville resultatet blive endnu bedre, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, som pointerer, at der intet ærefuldt er i at køre fast i sin virksomhed med fulde kornlagre.

Forretningen bliver sekundær

Når høsten kører eller jordarbejdet skal klares, og man som direktør vælger at være ratholder i mange timer om dagen, så kan det være et stort problem, hvis der samtidig med er ting, der sejler på gården. For opgaver, der hober sig op, skal klares efterfølgende, når man træder ned af traktoren – og så er du bare bagud.

Kurt Skovsted ser fra sit virke som rådgiver og bestyrelsesmedlem i en række danske landbrug alt for ofte, at det sjove arbejde bag rattet prioriteres, selvom der ikke er tilstrækkeligt styr på det væsentlige i virksomhedens drift. Han pointerer, at som ansvarlig leder for et stort landbrug, så er kontoret den vigtigste arbejdsplads – en traktorfører kan du altid leje.

-Jeg oplever ofte, at virksomhedslederen sidder på en mejetærsker og er fuldt opslugt af markarbejdet mens der ikke styr på, om kassekreditten er godkendt eller om medarbejderne faktisk både trives og udfylder rollerne som planlagt, siger Kurt Skovsted, som mener det er problematisk, hvis man ikke har forstået, at man driver en forretning, med de strategiske og bureaukratiske opgaver, der følger med, og at man altså ikke selv skal køre kornet hjem eller skifte armaturer i svinestalden, hvis der eksempelvis ikke er fuldstændig styr på aftalerne med eksempelvis de finansielle samarbejdspartnere eller bare medarbejderne i stalden.

Også tid til traktoren

Traditionelt finder de fleste konkurser sted, når kornlageret er fyldt. Så skal både landmand, investor og dyrene have et godt udbytte af høsten, så skal meget mere tid bruges på kontoret.

-Man kan godt køre traktor en time eller to, men kun når der er styr på, at forretningen kører – at produktionen kører. Det er mig en gåde, at ejeren kan sidde på mejetærskeren hele dagen, når man selv har valgt at drive en million-forretning, lyder det fra Kurt Skovsted.

Spørger man Kurt Skovsted, så er det i bund og grund sagsbehandling, hvem der skal styre traktoren, mens der er kun én ejer, der skal stå til ansvar overfor pengeinstituttet og samarbejdspartnerne. Og hvis produktionen ikke kører, så er kornets værdi en detalje i det store billede, hvor det handler om at tage hånd om virksomheden.

Fakta om rådgivningsvirksomheden Skovsted

Kurt Skovsted er uddannet cand. agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser.

Af
kurt-skovsted-bestyrelsen

Landmænd er gode til at optimere produktionen, men skal forretningen sikres til fremtiden, så kan det give gevinst at sparre med en bestyrelse.

Danske landmænd har siden finanskrisen været dygtige til at optimere produktionen, ellers ville de ikke være her i dag. Det mener Kurt Skovsted, der de seneste 14 år har arbejdet med at rådgive virksomheder med balancesummer på mellem 50 og 500 millioner kroner. Kurt oplever, at man i mange små og mellemstore virksomheder ville have gavn af at søge sparring hos en bestyrelse for at komme til at drive en sund og fremtidssikret forretning.

Og vil man etablere en bestyrelse, så tager Kurt Skovsted fra Skovsted Board og andre erfarne bestyrelsesledere gerne opgaven på sig. Det handler bare om at give et opkald på telefonen, så man helt lavpraktisk kan finde ud af, hvad en bestyrelse er for en størrelse, og hvilken funktion den skal have i den enkelte virksomhed. 

-Vi sætter os ved køkkenbordet og får en drøftelse af det. Og når vi har fået de formelle rammer på plads, altså hvad det vil sige at have en bestyrelse, hvordan skal det bygges op – og hvordan skal forretningsordenen være, så tager jeg initiativ til at finde medlemmer til bestyrelsen, hvis ikke virksomheden selv har et forslag eller to. Og så tager vi det første indledende møde – og måske tager vi også sammen et møde med pengeinstituttet for at høre, hvad de tænker om situationen, forklarer Kurt Skovsted.

Virksomhedens bestyrelse

For Kurt Skovsted er det vigtigt, at han som bestyrelsesmedlem arbejder for virksomheden og ikke for banken. Men skal samarbejdet mellem virksomhedsejerne og bestyrelsen blive succesrigt, så kræver det, at man er klar til at tage imod nye input udefra.

-Du skal være indstillet på at være klar til at vende bøtten; til at starte på et blankt stykke papir. Det kan være, det munder ud i nogle konkrete ting, man skal gøre anderledes. Det kan også være, man finder ud af, at det man gør, det er det mest optimale i det aktuelle øjebliksbillede, forklarer Kurt Skovsted.

Bestyrelsen er et strategisk redskab, der skal være med til at holde virksomheden godt kørende på både den korte og den lange bane, og planlægges et salg af virksomheden eller et generationsskifte, så kan bestyrelsen være en vigtig medspiller. For måske er den plan, man i virksomheden har lagt, ikke det optimale udgangspunkt.

-Der er mange aldrende landmænd, som har det hele planlagt, som har skrevet en skitse for, hvordan et generationsskifte eller et salg skal ske. De ved præcis, hvordan det skal være – men det er bare ikke det, de yngre kræfter de efterspørger, lyder det fra Kurt Skovsted, der mener, det er vigtigt at have føling med markedet, hvis man enten går med tanker om at udvide produktionen eller måske går med planer om et generationsskifte.

-Man er nødt til at sætte sig ind i, at udbuddet af dem, som gerne vil overtage, det er ikke særlig stort. Fordi de har har et andet mind-set, og fordi de ikke har kapitalen.

Fokus på kerneforretningen

Verden udvikler sig i disse år hastigt og efterspørger nogle specifikke produkter, og vil du være med i den udvikling, så skal du virkelig vide, hvor dit fokus som virksomhed skal være, lyder det strategiske råd fra Skovsted Board. 

-Man er nødt til at fokusere benhårdt på kerneforretningen, og her kan sparring fra en bestyrelse være med til at koncentrere indsatsen, hvor det giver bedst mening for virksomheden. Men man skal som virksomhedsleder gøre op med sig selv, om man er parat til at se virksomheden og produktionen i et nyt perspektiv, siger Kurt Skovsted, der selv har gennemført et længere bestyrelsesforløb som bestyrelsesmedlem og bestyrelsesleder, igennem Board Governance i Aalborg.

Kurt Skovsted bruger sine erfaringer til at tage ejerlederne i hånden og at få alt det formelle på plads i forhold til at starte en bestyrelse op og få strategien lagt, så der kommer klarhed over, hvor virksomheden skal bevæge sig hen ad de næste seks, 12 og 24 måneder.

Det er ifølge Kurt Skovsted ikke en fordel, at alle medlemmer af en bestyrelse stammer fra branchen, for ofte kommer de nye input udefra, og derfor arbejder Kurt Skovsted også selv i bestyrelser i flere brancher, for i bund og grund handler bestyrelsesarbejde om strategi. 

For Kurt er bestyrelsesarbejdet egentlig ret firkantet; bestyrelsen og virksomheden skal arbejde stringent efter en plan, og hvis ikke der eksekveres på det aftalte, så kan bestyrelsens indsats vise sig at være ren tilsætning. 

-Når man arbejder i bestyrelser, så sidder man der på et mandat fra en kunde. Det er kunden, der betaler, så man skal være stringent omkring sin indsats. Vær vel forberedt, og sørg for, at møderne indeholder det, der er relevant for en bestyrelse, men også at der bliver effektueret og eksekveret på det, der bliver aftalt, slutter Kurt Skovsted som har nogle gode råd til, hvordan man får størst succes med sin bestyrelse.

Fakta:

Kurt Skovsteds seks gode råd til bestyrelsesarbejdet:

Dagsordenen skal være ude otte dage før bestyrelsesmødet.

Referatet skal være ude senest 24 timer efter bestyrelsesmødet er afholdt. 

Beslutningsgrundlaget skal følges, og der skal eksekveres på aftalte indsatser. 

Bestyrelsesformanden og virksomhedsejeren skal holde løbende kontakt.

Bestyrelsen skal modtage månedsopfølgning omkring produktion, økonomi og drift.

Bestyrelsesmedlemmer udskiftes så kompetencerne følger det strategiske fokus

Af

En landmand, der har passet sin bedrift i mange år, oplever med statsgaranti, at det ikke er svært, at finde et nyt job, men når konkursen er begæret, så gælder det om at finde ud af og ikke mindst indse, at græsset er grønnere på den anden side af livet som ejer-leder i et landbrug, som måske alt for længe har været kørt ud over kanten. Kom videre!

Når møderne med banken fylder mere i hverdagen end forholdet til familien, og hvor ferier og fritidstilbud er skåret væk fordi økonomien ikke længere kan bære det, så er det vigtigt at få øjnene op for, at der findes en virkelighed, hvor dyrene ikke skal passes klokken 5.00 om morgenen, og hvor samfundet ikke har en holdning til alt, hvad du foretager dig. Det er faktisk muligt at få en tålelig hverdag med arbejde fra klokken 8.00 til 16.00 og måske fri i weekenden, også selvom det indebærer, at forholdet til dyr og natur bliver et andet. 

Som rådgiver for nødlidende landbrug gennem mange år, har jeg siddet med grædende landmænd, der har fortalt, at der ikke var penge til at købe skoletasken til datterens første skoledag. Jeg har mødt mennesker, der er kommet alt for langt ud over kanten. Mennesker, som aldrig har overvejet, at der findes et andet liv end livet som selvstændig landmand med alt hvad det indebærer af glæder og udfordringer. I alt for mange tilfælde er oplevelsen, at den gældstruede producent sidder med ved middagsbordet men ikke psykisk er til stede. Dette fordrer ikke noget godt for hverken ægtefælle, børn eller omgivelserne. 

Når jeg møder de skæbner i Skovsted Agro, så gør jeg det hurtigt klart, at man som gårdejer først og fremmest har et ansvar overfor sig selv og sin familie. Om du går ned med ti eller tyve millioner kroner er ikke det afgørende – det handler om, at komme gennem konkursen som et helt menneske. Man er først og fremmest nødt til at tage ansvar for sig selv og ikke mindst sin familie – der skal nok være nogen, der tager hånd om mandskab, bygninger og dyr, og det er ikke et liv værd at leve, hvis det eneste, der holder dig oprejst, er banken.  

Der skal være perspektiv i at svinge benene ud over sengekanten, hver morgen, gå ud i stalden, og gøre sit arbejde. Det skal være fordi, at man kan tjene ved det – ikke fordi man er bange for alternativet. Græsset kan være grønnere – og er det ofte – hvis man er kommet for langt ud mod, eller over kanten.

 

Konkurs sjældent en god løsning 

Som rådgiver sætter jeg mig sammen med landmanden og ser på den aktuelle situation.  

Hvad har vi med at gøre – og hvad er udfordringen på kort og på langt sigt? At tage den hårde snak omkring en mulig konkurs behøver bestemt ikke at ende med en afvikling, men er det udkommet, så tager jeg kontakten til pengeinstituttet, der højst sandsynligt har læst skriften på væggen. Herfra handler det om at finde en løsning, hvor man som landmand kan komme styrket ud på den anden side – mentalt og eller økonomisk.  

Det er aldrig en god løsning, at en landmand går konkurs – det er og bliver sidste instans, så der er mange gode grunde til at tage en ærlig snak med mig eller andre om, hvad man gør, hvis man føler man sidder i en håbløs situation. Konkurskortet kan man altid smide, men når det er gjort, er der ingen vej tilbage. Det er klart, det skal gennemtænkes, men husk dig selv og din familie. Pengeinstituttet holder nogle gange liv i landbrug for længe – og også her har man selv et stort ansvar for at sige stop, hvis perspektiverne er væk på den lange bane.  

Skal der trods alt ske en afvikling – så tag det i samråd med pengeinstituttet, og her kan jeg facilitere, at samarbejdet kører så godt som muligt. Jeg kan ikke hekse gæld væk, men det lys, der er for enden af tunnelen, er ikke nødvendigvis et modkørende tog – det kan føre ud til en virkelighed, hvor græsset er grønnere på den anden side.  

Af
Kurt-Køer

Den største trussel for dansk landbrug i 2022 er vægelsind hos politikerne og manglende fokus på langsigtede strategier på gårdene, lyder det fra Kurt Skovsted.   

Det politiske miljø er afgørende for landbrugets virke. Det viste sig med al tydelighed den 24. februar 2022, for der gik ikke lang tid efter den russiske præsident Vladimir Putin, havde beordret de første missiler af sted med retning mod Ukraine, før der herhjemme blev givet politisk ordre om oprustning af biogasproduktionen, som på kort tid gik fra at være en branche med et rimeligt potentiale til at blive udpeget som “kritisk infrastruktur”.  

På samme måde kom også landbrugets potentielle manglende adgang til gødning – og dermed produktionen af fødevarer – øverst på såvel medierne som politikernes dagsorden, da det pludselig stod klart for os menige mennesker, at EU som region med baggrund i stigende energipriser og manglende adgang til råvarer i Ukraine og Rusland langt fra er selvforsynende med hverken mad eller gødning.  

-Den 23. februar var alternativ energi ikke hot, økonomi i solenergi-anlæggene på de danske tage havde gennemgået en deroute og vindmøller var et fy-ord og noget som kun hørte til på havet. Overnight fik vi krig, og nu ser verden helt anderledes ud, og politikerne er klar til at gennemtrumfe kortsigtede løsninger, der kan vise sig at være overflødige, når kanonerne i Ukraine bliver tavse, lyder det fra Kurt Skovsted, der opfordrer landmændene til at lægge en strategi, der rækker ud over en valgperiode, for mad vil der altid være et marked for.  

-Energi er en ting, men fødevaremangel og fødevareproduktion er noget helt andet. Vi kan ikke både blæse og have mel i munden. Vi skal fortsat producere fødevarer – og det skal vi også i Danmark, som jo i forvejen har verdens højeste kvalitet af både produkter og dyrevelfærd, vurderer Kurt Skovsted. 

Direktør i Skovsted Agro, Kurt Skovsted

Tænk langsigtet 

At de politiske vinde kan ændre sig hurtigt er ikke nyt, og derfor mener Kurt Skovsted fra rådgivningsselskabet Skovsted Agro, at det er nødvendigt at danske landmænd i højere grad får lagt en langsigtet strategi, der rækker måske 7-10 år ud i fremtiden. For kan dit landbrug levere et overskud og en god dagligdag for dig og din familie, selvom kortsigtede politiske handlinger sætter din og landbrugets dagsorden? 

Landmændene skal ifølge landbrugsrådgiveren være sig sin situation bevidst, gøre status og eventuelt omgruppere tropperne, når lovgiverne mere end nogensinde er klar til at vende på en tallerken. Og det handler ikke fra første færd om at hive fat i de store konsulenthuse, for første skridt mod en strategi bør finde sted ved dit eget skrivebord.  

-Når man laver en strategi, handler det i første omgang om, at du sætter dig med et stykke blankt papir, og ser på mulighederne. Og kan du ikke se dig selv i det, så stopper det her, forklarer Kurt Skovsted, som ofte ser at landmænd reagerer alt for sent på den situation, de er havnet i, fordi opsvinget på markedet udeblev eller politikerne ændrer spillereglerne.  

Opsøg eventyret 

Det er nødvendigt at gøre op med, hvad man vil, i god tid før gården skal forlades og gerne overtages af en ny generation, og derfor bør en strategi indbefatte, hvad der gør virksomheden interessant for nye ejere eller for et driftsselskab. Sikkert er det, at et nedslidt staldanlæg og arbejdstimer i overflod ikke er gode salgsargumenter, så har du ikke selv fundet de vises sten, så mener Kurt Skovsted, det gælder om at invitere nye tanker indenfor.  

-Stil dig op på ølkassen og fortæl, hvad det er du gerne vil med din bedrift. Du kan risikere at finde forretningspartnere, som er klar til at starte et nyt forretningseventyr med dig, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted og uddyber, at eksempelvis energiproducenter og foderstoffirmaer lige nu er på udkig efter samarbejdspartnere i landbruget, og at selvom det måske ikke var den retning, man havde tænkt sig virksomheden skulle tage, så findes der rigtig gode alternativer til at køre produktionsapparatet helt i bund og håbe på det bedste.  

-Vi er jubeloptimister eller sortseende i dansk landbrug – og det skyldes langt overvejende, at mange danske landmænd ikke har en langsigtet strategi for, hvad der kræves for at gøre gården til en attraktiv investering og et levebrød for den næste generation, lyder opsangen fra Kurt Skovsted.   

Ifølge Kurt Skovsted udbydes der i dag langt flere ejendomme end der findes traditionelle unge landmænd, der er klar til at overtage, og derfor er det nødvendigt også at tænke moderne ejerformer ind i forbindelse med et forestående generationsskifte.  

Af

Take it or leave it – hos Kurt Skovsted får du ærlig og kontant rådgivning.

Da Kurt Skovsted startede som selvstændig konsulent for 14 år siden, væddede et par chefer fra to af de store landboforeninger om, hvor længe han ville være på markedet. Siden da har et sted mellem 100 og 150 kunder gjort brug af Skovsted Agro som sparringspartner, og ifølge Kurt Skovsted, så er der altid plads til rådgivere, der tør stå ved deres meninger.  

-Jeg forholder mig ikke til politik, når jeg taler med mine kunder; take it or leave it – du får svar på det, du spørger om, lyder det bramfrit fra Kurt Skovsted, der i sit professionelle virke som rådgiver har haft det som mantra i mere end 14 år.  

Hos Kurt Skovsted sker rådgivningen altid med største respekt for den situation, den pågældende kunde befinder sig i og hvilken vej landmanden, dennes familie eller samarbejdspartnere ønsker virksomheden hen. Og imens nogle kunder kun indfinder sig for at få en second opinion i forhold til den rådgivning, de allerede har fået et andet sted, så har han også kunder, der fast har gjort brug af hans ydelser i tyve år. 

En ærlig tilgang til forretningen er helt essentiel, når Kurt Skovsted arbejder, og det gælder både for ham selv som rådgiver og for de kunder, han arbejder med. Og den største fejl man ifølge Kurt Skovsted kan begå, er ikke at tage ansvar og ejerskab over beslutningerne i sin virksomhed. Så kravet fra rådgiverens side er, at man committer sig 100 procent til opgaven. 

-Jeg kræver, at er vi enige om en retning, så forventer jeg, man forsøger at gå i den retning og tager de nødvendige skridt for at nå målet, forklarer Kurt Skovsted som overfor sine kunder synliggør den proces, de skal igennem med ham på holdet, med at de sammen kører derudaf på en motorvej. Og på en motorvej, der standser eller bakker man ikke; du kan tage en afkørsel og så køre på igen, men du holder fast i rattet og følger strategien, så længe det giver mening.  

Strategisk sparring 

I den aktuelle situation, hvor energipriserne er på himmelflugt og der findes et mis-match mellem hvad foderet koster og prisen på det færdige produkt, så er det vigtigt at tage kontrol over sin situation. Og mange steder handler det lige nu om at standse blødningen. 

-Svineproducenterne har det rigtig svært, især slagtesvineproducenterne; der er dyrt foder og billige grise. Og for mælkeproducenterne gælder det, at de skal være forberedt på, at priserne igen kan falde, siger Kurt Skovsted, som vurderer, at for nogle vil den rigtige løsning være at fortsætte produktionen som hidtil, mens andre er nødsaget til at bruge sit pengeinstitut som aktiv medspiller for at se, hvor længe produktionen kan blive ved. 

Kurt Skovsted er ud over at være virksomhedsrådgiver også medlem af en række bestyrelser, advisory boards og gårdråd, hvor han hjælper virksomhedsejerne med den strategiske sparring. Og det kan ifølge ejeren af Skovsted Agro vise sig at være en god forretning, at tage imod professionelle råd fra folk udefra. 

Skal man have strategisk sparring til sin virksomhed fra Kurt Skovsted ligger prisen typisk fra 15.000 til 25.000 kroner, afhængigt af størrelsen på virksomheden, og man skal ikke undlade at søge hjælp, fordi økonomien allerede halter. 

-Det, rådgivningen skal modsvare, er reducerede indtægter eller måske et tab, der ofte er langt større end 100.000 kroner. Så spørgsmålet er ofte, hvad man vil ofre for at sikre, at man står et godt sted for sig selv og sin bedrift. Dygtige rådgivere koster penge, men kan man tjene en halv million kroner på at følge rådgivningen og gøre noget andet eller mere end det man gjorde i går, så er de penge da givet godt ud, siger Kurt Skovsted og uddyber, at man ikke må lade være med at søge om hjælp, fordi man er bange for at få en regning. 

Det er ikke al rådgivning, der er lige sjov, for nogle gange er en ordentlig afvikling af en bedrift den eneste rigtige vej frem, hvis en familie skal komme fra gården med enten en tålelig økonomi eller en plan for livet efter en konkurs, og her får man i Kurt Skovsted en sparringspartner, der gennem mange år i landbruget ved, hvilke tanker, der rører på sig, når livsværket er truet.  

Skovsted Agros arbejdsopgaver gennem årene har været alt fra udvikling af meget store landbrug til endnu større, over generationsskifte, second opinions samt afvikling og konkurser. Det har givet en bred erfaring, som Kurt Skovsted gør flittigt brug af i sin rådgivning af kunderne, og han har efter eget udsagn en evne til at kunne sætte sig i kundernes sted, og empatisk forklare, hvad det betyder at fortsætte eller ikke at fortsætte, forklarer Kurt Skovsted om nogle af de snakke, der har været svære at tage med sine kunder gennem de seneste 14 år.  

-Husk på, at selve landbruget og driften heraf, er sagsbehandling, mens familien, sammenholdet og livet efter ejendommen, er vitalt. Det betyder, at vi nok skal finde nogen, som vil passe bedriften, men for familien handler det om at kunne bruge alle kræfter på at komme styrket ud på den anden side, siger Kurt Skovsted og fortsætter: 

-Det er god rådgivning at kunne tage snakken om det, som gør ondt nu, men som med en god plan, kan vise sig at være et åg, som fjernes fra skuldrene.