Blog

Af
kurt-skovsted-opkvalificering

Landbruget har traditionelt været kendt for at have stærke netværksbånd, men har det været nok for dig, og husker du overhovedet at anvende dit netværk?

Ofte begrænser relationerne og ERFA-grupperne sig til overfladiske skulderklap, hyggesnak og til tider en hurtig praktisk hjælp, hvor man som virksomhedsejer ender med at mangle den dybdegående sparring og rådgivning.  

For at gøre netværksplejen mere professionel og meningsfuld, burde du udover din normale skulderklappe seance, overveje at stifte en professionel bestyrelse eller et advisory board med eksterne eksperter, der bringer en bredere vifte af viden og erfaring ind i din bedrift – for du er jo virksomhedsejer, ikke sandt? Men husk det eksisterende netværk, for det er dér, hvor den hurtigste sparring og hjælp ligger begravet.
 

Brug dit netværk 

Vedligeholdelse af dit eksisterende netværk, skulderklappene eller ej, kan være helt afgørende for at drive din bedrift. For når det brænder på, og mejetærskeren bogstavelig talt går i brand midt i høsten, så er der intet vigtigere end den stærke relation til naboen eller det tætteste netværk, at de kommer flyvende med hjælpen.

Dit netværk er fuld af viden, en etableret tillid og pålidelighed, som gør samarbejdet lettere og mere meningsfuld. I landbruget er det tætte netværk også langt mere unikt, end det kan være i byggebranchen eller i kontorlandskabet, hvor kortene ofte holdes ekstremt tæt på hånden. For her er man i langt højere grad konkurrenter, end kollegaer, som vi alle er i landbruget. 

 

Husk nu at holde kontakten 

Kan du huske branden midt i høsten, eller da transportvognen faldt fra hinanden kl. 3 om natten, og dit netværk trådte til? Det skal honoreres, men ikke med en bankoverførsel. Hold kontakten. Ræk ud og spørg ind til hvordan det går. Tilbyd din hjælp. Hold høstfest og fejr de store og små ting som udrettes i virksomheden. Inviter på en fredags øl og del erfaringer.

Når dit netværk er godt forplejet, er der langt højere chance for, at du kan få den allernyeste viden, helt uden du skal ud og betale 1.500 kr. ex moms per time i konsulentbistand, for at få fuldkommen samme viden. 

Samtidigt kan du få aktiveret en masse gratis hjælp, som kan træde til nærmest døgnet rundt. At pleje netværket er ikke uden omkostninger, for du skal selv være klar til at træde til, når netværket rækker ud til dig for sparring eller mangler en hjælpende hånd i spidsperioderne.
 

Professional sparring 

Er du inde i en ond spiral med alt for meget skulderklap, og mangler sparring i din hverdag? 

En effektiv måde at højne kvaliteten i din landbrugsvirksomhed er ved at etablere en formel bestyrelse eller advisory board. Dette organ bør sammensættes af personer med ekspertise inden for lige præcis de områder, som du som virksomhedsejer ikke selv besidder. Det kan være områder som ESG, økonomi, innovation og forretningsudvikling. Disse eksterne medlemmer kan bidrage med benhård sparring eller perspektiver og viden, som går ud over de traditionelle landbrugsnetværk. 

Sammensætningen bør være inden for både landbruget og uden for landbrugets egne rækker. Men hvorfor egentligt det? For når sammensætningen er lavet på tværs, så opnås både det hardcore faglige aspekt fra landbruget, hvor medlemmer uden for landbruget, kan bidrage med at udvide horisonten og opnå adgang til helt nye perspektiver og idéer. 

Når bestyrelsen eller advisory boardet er etableret, bør der fastsættes klare målsætninger for hvad strategien skal være, både kort- og langsigtet. Dette kan omfatte mål for øget produktivitet, bæredygtighed eller diversificering af aktiviteter. Ved at fastlægge mål og forventninger skabes en struktur, der fremmer produktivitet og værdiskabelse. 

 

Vil du i gang med en bestyrelse eller et advisory board? Eller vil du have gode råd til at pleje dit netværk? Ræk helt uforpligtende ud til Kurt Skovsted på 2967 7752 – så snakker vi om det. 

Af
Generationsskifte-advisory-bestyrelse

Selvfølgelig er du den klogeste i din forretning, ikke sandt? Du har arbejdet hårdt for at bygge din virksomhed op fra bunden. Du har brugt utallige timer på at lære alt om dine dyr, dine marker, dine maskiner og er opdateret på den nyeste lovgivning, der ændres som vinden blæser. Du har gjort det til din livsmission at sikre, at din virksomhed er på rette spor. Men selv de mest erfarne og dygtigste virksomhedsledere kan ende med at have alt for mange hatte på. 

Hvorfor? Fordi det at være ejerleder i landbruget ikke blot handler om at have styr på markerne, dyrene eller afgrøderne. Det handler om at jonglere med en endeløs liste af opgaver, fra økonomi og regnskab til lovgivning, personaleledelse, teknologi og strategi. Det er som om, du altid skal være på forkant med alt og vide alt. 

Men er det virkelig realistisk at forvente, at du kan være ekspert inden for alle disse områder? Er det ikke en smule urealistisk at tænke, at du kan være den bedste til alt? Og har du overhovedet mulighed for at nå det hele på døgnets 24 timer? Hvad med familien og din fritid? 

  

Du behøver ikke at klare det hele selv 

Måske er det på tide at sætte en ny målsætning sammen. Måske skulle du overveje at sammensætte et hold af rådgivere, sparringspartnere eller endda et advisory board. Tanken er at samle et team af eksperter, der kan supplere din viden og erfaring. Disse mennesker kan bringe forskellige perspektiver og ideer til bordet, som du måske aldrig havde tænkt på. 

Sammen med dette team kan du definere nye mål for din virksomhed og identificere områder, hvor du kan forbedre dig. Du kan få hjælp til at prioritere dine opgaver og finde ud af, hvad du skal gøre mere af, og hvad du måske skal give slip på. Kort sagt, du kan begynde at arbejde smartere i stedet for hårdere. 

Så hvorfor ikke tage det første skridt?  

Giv et kald, så kan vi snakke om, hvordan vi i fællesskab kan tage nogle af de hatte af, du har på, og få din virksomhed få succes som aldrig før. Du behøver ikke at gøre det hele selv. Så lad os tage denne udfordring sammen, og lad os gøre din virksomhed endnu bedre. 

Af
kurt-skovsted-agro-landbrugsstøtte

Det professionelle landbrug vi kender i dag, har det nogensinde overlevet uden den storslåede landbrugsstøtte, som vedbliver med at hjælpe til? Landbrugsstøtten kan føles som en magisk tryllestav, der holder landbrugssektoren oppe, men er det virkelig bæredygtigt i længden? Spørgsmålet er, om vi i landbruget faktisk er i stand til at balancere vores bundlinje uden at dræne EU’s pengepose. 

Når vi dykker ned i tallene, ser vi, at støtten til landbruget i årevis har udgjort en betydelig belastning for EU-budgettet. I 2016 udgjorde støtten hele 35,6 procent af det samlede EU-budget. EU har været villige til at strække sig for at opretholde landbrugets overlevelse, men hvad får vi reelt set ud af støtten?

 

Er støtten gavnlig?

Mange organisationer og mange mennesker, pressen og virksomheder, uden for landbrugserhvervet, skyder ofte på landbrugsstøtten. Denne sammenholdt med flere og fleres holdning til landbruget som klimasynder, miljøsyndere etc., så skal vi måske tage drøftelsen først internt, men derefter åbent om, om vi fortsat skal basere vores erhverv på subsidier? 

Vi hører ofte om, hvordan landbruget kæmper med markedets svingninger, vejrforhold og skadedyr, men lad os ikke glemme, at mange erhverv står over for lignende udfordringer. Dog er vi i landbruget vel lidt meget privilegeret, fordi vi ofte får en håndsrækning fra EU, modsat de fleste andre erhverv. 

Måske er det på tide, at vi i landbruget indser, at EU ikke er vores eneste redningsplanke. Måske skal vi begynde at fokusere på at øge konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationen. I 1985 fjernede New Zealand subsidierne til landbruget, og har i dag en af de stærkeste landbrug i verden, så måske vi også kan klare os uden. Selvfølgelig vil nogle hævde, at det er lettere sagt end gjort at fjerne støtten, men hvorfor ikke prøve at se ud over de vante løsninger og tænke ud af boksen?
 

Overlever din virksomhed, hvis støtten ryger? 

Når alt kommer til alt, er landbrugsstøtten ikke en uendelig kilde, og det er ikke sikkert, at den vil vare evigt, og måske træffer nogen beslutningen for os, før vi ser os om. Vi bør tage dette som en mulighed for at vise, at vi har styrken og kreativiteten til at tilpasse os og overleve uanset hvad. Hvis vi kan klare os uden landbrugsstøtten, vil det kun bevise, at vi har et robust og selvforsynende erhverv, og det kan kun styrke vores position på det globale marked. 

Er du i tvivl om din virksomhed kan overleve uden de famøse 1.900 kroner i landbrugsstøtte? 

Måske kan en professionel virksomhedsrådgiver hjælpe dig med at optimere din virksomhed ved at udvikle en solid forretningsplan, sprede risikoen ved at indføre flere indtægtskilder, implementere bæredygtige praksisser for bedre lånevilkår, optimere ressourcestyring, etablere relevante forretningsnetværk og støtte ændringsledelse for bedre arbejdsvilkår og effektivitet, og derved opnå økonomisk uafhængighed.  

Ring eller skriv til Skovsted agro og lad os starte med at drøfte fremtidsplanerne, også UDEN subsidier – det koster ikke noget at tale om tingene! 

Af
skovsted-agro-pension-husdyr

Pension er et vigtigt emne, der desværre ofte bliver overset eller nedprioriteret. Dette gælder især i landbruget, hvor pension ikke automatisk er medregnet i afregningen af dyrene og afgrøderne, og hvor mange landmænd står over for en alderdom uden tilstrækkelig pensionsopsparing.  

Hvis landmanden tilmed skal binde kapital i ejendommen for at sikre næste generations overtagelse, er der måske slet intet at leve af i den tredje alder. Det ville sandsynligvis være lettere, hvis landmænd, ligesom mange lønmodtagere, automatisk får taget en andel af deres løn og tilført en pensionsopsparing. Men det er åbenbart ikke så simpelt.  

Efterbetalingen af grisene eller mælken, indregnes i budgetterne. Ud fra prognoser og vurderinger, antages efterbetalingens størrelse i budgettet og dermed grundlaget for et nødvendigt kassekredittræk over året.   

 

Hvorfor ikke nytænke og bruge efterbetalingerne korrekt 

Hvert år oplever danske landmænd, på trods af indtjeningen, at de ikke får accept til at indbetale til pension, at det er det en kamp at drøfte rimeligheden i opsparing til netop pension med pengeinstituttet. For en lønmodtager er det jo en helt normal ting, at der er styr på hhv. egenbetaling og firmaets indbetaling til pension. 

Hvorfor overvejer vi ikke i landbruget at bruge netop efterbetalingerne aktivt, til at sikre vores alderdom? Hvorfor er det, at vi ikke indtænker, at en mindre procentdel af det store efterbetalingsbeløb bliver øremærket til pension og dermed kreditorsikrede midler?  

Dette forhold, at der forlods er afsat eksempelvis 5 procent af efterbetalingen til pension, ændrer jo ikke ved beregningsbilledet til et nødvendigt kassekredittræk, men det ændrer selvfølgelig størrelse på kassekredittrækket over året. Omvendt skal der vel også være en rimelig form for kompensation for indtjeningen i et landbrug. Uanset om året har været skævt grundet priser eller andet, så er behovet for pensionsindbetaling fortsat vigtig. Landmanden har vel trods alt, knoklet for sin virksomhed? 

Skaber det frustrationer at skulle drøfte pension med sit pengeinstitut? Ja, det gør det! Argumentet om, at det er din egen virksomhed, så du kan indbetale når du tjener penge, holder ikke vand. Selv landmænd med fornuftige bundlinjeresultater, bliver frataget retten til indbetaling. Hvor længe tør DU blive ved med det!? 

 

Er DU ordentligt sikret? 

Banken har hoved og halsret over alle pengene, men sørg for at tage dig tid til at spørge din bankrådgiver om deres egen pensionsordning. Typisk er tallet i den finansielle sektor 18 procent, men er du sikret ordentligt? Banken har selvfølgelig interesse i at sikre deres egen økonomi, men det er vigtigt, at du tager kontrol over din egen pensionsopsparing. Find ud af, hvor godt du er sikret. 

Det er på tide at tage ansvar for vores pensionssituation. Selvom landbruget måske ikke er kendt for at være en stor pensionsopsparer, betyder det ikke, at vi skal give op. Det handler om at sikre vores økonomiske fremtid og sikre en stabil og tryg alderdom, uden rudekuverter og frustrationer. 

Husk, at din virksomhedsrådgiver, ikke er længere væk end et simpelt opkald. Det kunne for eksempel være Kurt Skovsted, der har mange års erfaring for lige præcis sparring til håndtering af pension og hvordan du kommer i gang med at sikre din fremtid. 

Af
iStock-1219044732-min
Det kan være en god økonomisk beslutning at skifte fra landbrugsproduktion til bæredygtig energiproduktion, men husk at undersøge alle faldgruberne og få udformet den rigtige kontrakt.

Skiftet fra traditionel landbrugsproduktion til energiproduktion er både spændende og bæredygtig, men kræver omhyggelig planlægning og evaluering af forskellige faktorer.  

Som virksomhedsrådgiver har Kurt Skovsted haft fornøjelsen af at arbejde med mange landmænd, der har truffet denne beslutning, og i det følgende gennemgår vi nogle af de mest afgørende punkter, som du bør være opmærksom på ved skiftet fra at have husdyr og afgrøder til solceller og vindmøller. 

Arealdisponering 

En af de første ting, du bør overveje, er, hvad der skal ske med dine landbrugsarealer. Hvis du har store, ekstensive arealer, kan det give mening at bortforpagte eller sælge dem til en anden virksomhed, der kan udnytte dem til energiproduktion. Det kan være en god måde at øge din indtjening på, men det er vigtigt at huske på, at jorden går fra landbrugsjord til erhvervs-/industrijord, med anderledes beskatnings- og afgiftsgrundlag. Derfor bør du sikre dig en god og valid aftale. 

En anden faktor, du skal overveje, er, hvad der skal ske med dine bygninger. Hvis du har bygninger, der ikke længere vil have en fremtid efter 2024 eller 2034, afhængigt af om du har hhv. kvæg eller grise, kan det give mening at sælge dem nu. Men igen er det vigtigt at overveje, om du stadig har brug for et produktionsanlæg, og om du kan leje dem af køberen. 

Den rigtige kontrakt 

Når du har besluttet dig for at skifte til energiproduktion, er det vigtigt at få udformet den rigtige kontrakt for dig og køber. Du kan eksempelvis vælge at bortforpagte dine arealer eller sælge dem, men uanset hvad du vælger, skal du sørge for at have en aftale på plads, der beskytter dine interesser og sikrer dig en fair pris. 

Når du har fundet en køber eller samarbejdspartner, der vil opføre solcelle- eller vindmølleanlæg på dine arealer, kan det være en god idé at få en juridisk ekspert til at gennemgå kontrakten. Det kan hjælpe dig med at undgå ubehagelige overraskelser senere hen. 

For den rigtige kontrakt, er enorm vigtig; Kurt Skovsted har oplevet et tilfælde, hvor en lodsejer overså vigtigheden af indeksering af jordlejeprisen og manglende skattemæssig korrekthed. Ifølge Skovsted betyder dette, at landmanden i løbet af en 30-årig periode går glip af årlige indtægter på 6-7.000.000 kroner. Et godt og frugtbart samarbejde med virksomhedsrådgiver og advokat ville have kunnet løse disse problemer for et engangsbeløb på måske 80-100.000 kroner. Det er bestemt ikke småpenge at lade gå tabt. 

Fordele ved solceller og vindmøller 

Endeligt er det værd at huske på, at solcelle- og vindmølleproduktion er en sikker afgrøde, som selvfølgelig er afhængig af lys/vind, men som ikke kræver vanding, gødning eller sprøjtning, og du behøver heller ikke at bekymre dig om vejrforhold, der kan påvirke dit udbytte. Du kan derfor sparer utroligt meget tid, men samtidig sikre en indtægt, med en potentiel højere indtjening end traditionel landbrugsproduktion. 

Men selvom det kan være en god økonomisk beslutning at skifte til energiproduktion, er det stadig vigtigt at overveje alle de faktorer, der kan påvirke din beslutning, og at sikre dig den bedste aftale muligt.  

Ræk ud til virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted på 2967 7752, og få en uforpligtende dialog omkring et eventuelt skifte til energiproduktion på din landbrugsjord. 

Af
kurt_advisory_board_rekruttering_medlem
Trin for trin guide til at identificere behov, rekruttere medlemmer og skabe en produktiv atmosfære for dit advisory board.

Et advisory board er en gruppe af eksperter eller rådgivere, der typisk samles 3-5 gange om året for at give råd og støtte til en organisation eller virksomhed. Det kan bestå af personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for virksomheden. 

At stifte et relevant advisory board kan være en værdifuld beslutning for enhver virksomhed eller organisation. Det kan hjælpe med at bringe nye perspektiver, idéer og muligheder til bordet og styrke virksomhedens overordnede strategi og beslutninger.  

Her er nogle af de vigtige trin, der skal tages i betragtning, når man stifter et relevant advisory board: 

Identificer dine behov og mål 

Før du begynder at invitere potentielle medlemmer til dit advisory board, er det vigtigt at have en klar idé om, hvad du håber at opnå med dette board. Identificer de specifikke områder, hvor du ønsker ekspertise og indsigt, og vær opmærksom på dine overordnede mål og strategier. Start med en drøftelse med en professionel virksomhedsrådgiver, for at få afdækket og afklaret, hvad er behovet for sparring fra et advisory board. Hvor vil du og virksomheden gerne hen.  

Hvor vil du hen, hvad vil du, hvad skal virksomheden? Tænker du udvikling, salg, afvikling? Opkøb eller fusion? En professionel virksomhedsrådgiver, som ikke kender din virksomhed i forvejen, vil ofte også kunne trykke lidt hårdere på de faktiske ømme punkter i virksomheden. Lad virksomhedsrådgiveren gennemgå din virksomhed og giv sparring. Dernæst få sammensat et relevant advisory board. 

Samtidig skal du som ejerleder være klar på, at et advisory board er fremmede mennesker i din sfære, som i et lukket rum, stiller kritiske spørgsmål til og forundringer over den forretning, som du måske har bygget op over mange år. Kritiske spørgsmål til dig som leder, ejer og til din/virksomhedens økonomi. Er du parat til det? HUSK at medlemmerne arbejder med i advisory boardet for DIN skyld! 

Identificer passende kandidater 

Når du har en klar idé om, hvad du leder efter, kan du begynde at identificere potentielle medlemmer til dit advisory board. Inkluder helst personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for din virksomhed.  

Undlad at invitere dine sædvanlige rådgivere med – måske skal der være en enkelt, for dig, kendt person med i en overgangsfase. Ret beset må og vil det være svært for dine nuværende rådgivere, at kunne se anderledes på din virksomhed, end de gør i forvejen. Dine faglige rådgivere kan være udførende på de tiltag, som aftales i advisory boardet. 

Kontakt potentielle medlemmer og præsenter din idé 

Når du har identificeret potentielle medlemmer til dit advisory board, skal du kontakte dem og præsentere din idé. Vær tydelig omkring dine mål og forventninger, og sørg for at forklare, hvordan deres ekspertise og erfaring vil være værdifuld for din virksomhed.  

Medlemmer behøver slet ikke være udelukkende landbrugskyndige folk – vælg gerne nogle med erhvervserfaring fra andre brancher. Input udefra og ”dumme ” spørgsmål, giver oftest nye ideer og nye vinkler på tingene.  

Planlæg møder og etabler en struktur 

Når du har etableret dit advisory board og har inviteret medlemmerne til at deltage, er det vigtigt at planlægge møder og etablere en struktur for, hvordan samarbejdet vil fungere. Overvej, hvor ofte møderne skal afholdes, og hvordan information og ideer vil blive delt mellem medlemmerne.  

Der bør udarbejdes en forretningsorden, så alle er bekendte med forventninger til hinanden, men også det ansvar, som påhviler et advisory board. Husk at materialer (Dagsorden, relevante bilag etc.) skal udsendes i god tid inden mødet, så alle er bedst muligt forberedte. 

Skab en positiv og produktiv atmosfære 

Det er vigtigt at skabe en positiv og produktiv atmosfære, når du samarbejder med dit advisory board. Vær åben for feedback og idéer, og sørg for at tage hensyn til input fra alle medlemmerne. Vær også opmærksom på, at medlemmerne af advisory boardet kan have forskellige synspunkter og perspektiver, og at det kan tage tid at opbygge en effektiv og harmonisk arbejdsrelation. 

Kender du i forvejen ikke de områder hvor du mangler ekspertise eller indsigt, kan du starte med at kontakte professionel virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, der hurtigt og let kan indicere lige præcist dette. Det kan spare dig meget tid, og samtidig gøre dig meget skarpere på diverse mangler før du opretter et advisory board.  

Kurt Skovsted har mange års erfaring med etablering og styring af advisory boards og gårdbestyrelser, ligesom Kurt har et enormt netværk af relevante deltagere til et advisory board. 

Af
kurt-skovsted-opkvalificering

Ved at investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel gennem opkvalificering, sikrer du den positive vækst i virksomheden. 

Opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere er to afgørende faktorer for at opbygge et stærkt og produktivt team. At investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel vil ikke kun gavne din virksomhed, men det vil også hjælpe dine medarbejdere med at føle sig mere værdsatte og engagerede i deres arbejde. 

En af de største udfordringer, som virksomheder kan stå overfor, er at fastholde talentfulde medarbejdere. Hvis du har en høj udskiftningsprocent blandt medarbejdere, er det ofte en indikation på, at der er problemer med medarbejdernes trivsel eller manglende udviklingsmuligheder. Ved at give dine medarbejdere muligheder for opkvalificering, vil du give dem en følelse af progression i deres karriere og en mulighed for at udvikle nye færdigheder. 

 

Muligheder for opkvalificering 

En af de måder, du kan opkvalificere dine medarbejdere, er ved at tilbyde dem uddannelsesprogrammer og træning. Dette kan omfatte alt fra kurser, workshops, konferencer, online træning, og mentorordninger. Hvis dine medarbejdere føler, at de har adgang til de nødvendige ressourcer og støtte, vil de føle sig mere engagerede og motiverede til at udføre deres arbejde på en højere niveau. 

Ud over uddannelse og træning kan du også tilbyde dine medarbejdere muligheder for karriereudvikling. Dette kan omfatte forfremmelser eller muligheder for at arbejde på tværs af afdelinger og projekter. Når dine medarbejdere føler, at de har mulighed for at avancere i deres karriere, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og yde deres bedste. 

  

Skab en positiv arbejdskultur 

En anden vigtig faktor i fastholdelse af medarbejdere er at skabe en positiv arbejdskultur. Dette inkluderer at opbygge et stærkt samarbejde, fremme åbenhed og tillid, og opmuntre til feedback og idéudveksling. Når dine medarbejdere føler sig værdsat og hørt, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og engagere sig mere i deres arbejde. 

Endelig kan du også overveje at tilbyde dine medarbejdere fleksible arbejdsordninger og goder som fx sundhedsforsikring, frugtordninger eller arbejdstidsordninger, der passer til deres livsstil og behov. Dette kan hjælpe med at øge deres trivsel og tilfredshed med deres job. 

  

Er det svært at overskue, hvordan du kommer i gang?  

En virksomhedsrådgiver som Kurt Skovsted kan hjælpe med at fastholde medarbejdere og opbygge en positiv arbejdskultur ved at give feedback på medarbejdertilfredshed, identificere områder til forbedring, udvikle opkvalificeringsstrategier og karriereveje, fremme åben kommunikation og samarbejde og opbygge en virksomhedskultur, der fremmer trivsel og udvikling. Måske skal du bare starte med at afholde MUS-samtaler og lytte til dine ansatte – du kan altid blive klogere på dine medarbejderes indstilling til deres arbejde og arbejdsplads. Også dette vil bidrage til at fastholde talentfulde medarbejdere og opbygge et produktivt team. 

Af
kurt-skovsted-telefon

Forbedring af medarbejdertrivselen kan være en udfordring, men det er vigtigt at huske, at investering i medarbejdernes trivsel og udvikling kan have stor indflydelse på virksomhedens succes 

At fastholde sine medarbejdere kan være en udfordring for mange virksomheder. Det kan være frustrerende at opleve, at en medarbejder pludselig søger væk, især hvis man som leder ikke forstår årsagen dertil. 

Ofte kan en trivselsundersøgelse være en god måde at få indsigt i, hvad der motiverer og engagerer ens medarbejdere. En trivselsundersøgelse behøver ikke være stort forkromet setup. Det kan være en ekstern partner/rådgiver, som via Apps afholder undersøgelsen, indsamler data i fortrolighed mellem den eksterne rådgiver og den ansatte og hvor rådgiveren så laver en analyse og afrapportering til lederen – fortsat uden at det er tydeligt, hvilken medarbejder, som har udtalt eller ment noget.  

 

Men hvad kan man mere gøre for at forbedre trivslen på arbejdspladsen? 

En årsag til, at medarbejdere søger væk, kan være manglende muligheder for videreuddannelse og personlig udvikling. Det kan derfor være en god idé for virksomheder at tilbyde kurser eller efteruddannelse for deres medarbejdere. Dette kan give dem mulighed for at udvikle deres kompetencer og give dem en følelse af, at deres arbejdsplads investerer i deres fremtid. Spørg dine medarbejdere om, hvad medarbejderen kunne tænke sig af efteruddannelse, MEN husk også selv at stille krav til dine medarbejdere, at du forventer, at de deltager i dette eller hint. 

Et andet vigtigt element i at fastholde medarbejdere er et generelt godt psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt at sikre, at medarbejderne trives og føler sig værdsat på arbejdspladsen. Dette kan gøres ved at skabe en positiv og støttende kultur, hvor medarbejderne har mulighed for at give feedback og blive hørt. Planlæg derfor et år ud i fremtiden, hvornår du som leder, vil afholde medarbejdersamtaler etc. Hold gerne 2 om året a 20-30 minutters varighed, planlæg mødet, dvs. have dine spørgsmål parat, måske give medarbejderen disse inden mødet. Og husk, at medarbejdersamtaler er ikke lønsamtaler – disse to forhold bør holdes adskilt.

 

Spørg og lyt til dine medarbejdere

Det er også vigtigt at have en åben dialog med medarbejderne og spørge dem, hvad der skal til for at forbedre deres trivsel. Hvis en medarbejder vælger at søge væk, er det vigtigt at forstå årsagerne og finde ud af, hvad man som leder eller ejer, kunne have gjort anderledes. Det kan være en god idé at tage en samtale med medarbejderen og spørge direkte, hvad der har ført til deres beslutning om at søge videre. Er det mon mig som leder, som har fejlet, og i så fald, hvad kan jeg gøre anderledes? Det kræver måske mod at spørge om hvorfor. Men skal du som leder kunne rette op på eventuelle forhold, overfor de øvrige medarbejdere, er det netop vigtigt at kende årsager. 

Derudover kan det være gavnligt at tænke over, om der er lavpraktiske ting, som virksomheden kan gøre for at forbedre trivslen. Dette kan være alt fra en bedre kantineordning til mere fleksible arbejdstider. Det er vigtigt at huske, at små ændringer kan have stor indflydelse på medarbejdernes trivsel og engagement. Men husk, at du som leder skal spørge dine medarbejdere, du skal tale med dem og ikke til dem. Ofte hører man udtalelsen, at medarbejderen må jo komme, hvis der er noget. Men det at skabe et rum for samtale, et tidspunkt, hvor netop drøftelsen af medarbejderens opfattelse af arbejdspladsen, er på dagsordenen, i en rolig og afslappet atmosfære, skaber oftest det bedste output for lederen. 

 

Styrk fællesskabet på arbejdspladsen

En personaleforening kan også være en god måde at styrke fællesskabet på arbejdspladsen og give medarbejderne mulighed for at lave noget sammen uden for arbejdstiden. Dette kan skabe et mere positivt arbejdsmiljø og styrke relationerne mellem kollegaerne. En personaleforening er for øvrigt alment kendt i større danske produktionsvirksomheder og skaber et godt miljø mellem medarbejdere og måske deres familier. At arbejde og til dels familieliv kan forenes – det skaber ofte glæde at kende til familierne til dine kolleger og skabe et grundlag for også at kunne tage del i måske private situationer. 

Er du tvivl om, hvordan du kommer i gang med forbedring af medarbejdertrivselen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52. 

Af
kurt-skovsted-2023

Rekruttering kan let blive uoverskueligt, især hvis virksomheden hurtigt skal have fundet en ny medarbejder, men det er vigtigt ikke blot at tage den første og bedste 

Rekruttering er en afgørende proces for enhver virksomhed, da det er den, der bestemmer, hvem er virksomheden og hvem der skal bidrage til dens fortsatte vækst og succes. Men at finde den rigtige person kan være en udfordring, da det tager tid og energi. Og tror man, at virksomheden skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet også derefter, for det er de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater. 

Men hvad skal du være opmærksom på i rekrutteringsprocessen? 

Definer kravene: Før du går i gang med at søge efter kandidater, er det vigtigt at definere, hvad du leder efter i en kandidat. Dette inkluderer både faglige kompetencer og personlige egenskaber, men også hvad dit eget mål og kandidatens mål er med ansættelsen. 

Udbred jobopslaget: Når du har defineret kravene, skal du sørge for at udbrede jobopslaget. Brug sociale medier, jobportaler og dit netværk, for at nå ud til så mange relevante kandidater som muligt. En rekrutteringsrådgiver, kunne her også give rigtig god mening, specielt hvis tiden er imod dig. 

Gennemfør grundige interview: Når du har modtaget ansøgninger, skal du gennemføre grundige interview med de mest lovende kandidater. Spørg ikke kun om deres faglige erfaringer, men også om deres personlighed og motivation. 

Test kompetencerne: For at sikre, at kandidaten har de faglige kompetencer, du søger, kan du vælge at teste dem. Dette kan være en praktisk opgave eller en teoretisk test og eventuelle personlighedstests. 

Referencer: Det kan være en god idé at tage referencer hos kandidatens tidligere chefer eller kolleger, for at få en bedre forståelse af kandidatens arbejdsmæssige styrker og svagheder, og hvordan kandidaten trives i sammenspil med det øvrige arbejdsteam. 

Træf et velovervejet valg: Når du har gennemført alle trin, skal du træffe et velovervejet valg. Overvej, hvem der bedst opfylder dine krav og vil være den mest velegnede person til at blive en del af organisationen.

Før rekrutteringsprocessen overhovedet går i gang, er det vigtigt at du gør dig overvejelsen om det kunne give mening at søge udenfor din egen branche. Specielt i dansk landbrug er vi for snæversynede, når det handler om at søge kompetente medarbejdere. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen. 

Virker hele processen uoverskuelig, eller er du i tvivl om nogle af trinene i rekrutteringsprocessen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52.

Af
kurt-skovsted-agro-telefontid

Kurt Skovsted opfodrer virksomhedsejere og ledere til at afholde faste telefontider, så de rigtige beslutninger kan træffes på det rigtige tidspunkt 

Som virksomhedsejer på en landbrugsbedrift, er der ofte mange bolde, som befinder sig i luften på samme tid. Udover at skulle være den strategiske person i virksomheden, er man muligvis også produktionschef, økonomichef, HR-chef, indkøbschef, miljøchef, IT-chef og familiefar. Er der så tid til alt det andet, der også skal laves? 

Er samarbejdspartnere og medarbejderne vant til, at de frit kan ringe døgnet rundt med store og små spørgsmål – ja, så bliver de ved med at ringe døgnet rundt. Bliver medarbejderne vant til, at de kun skal ringe, hvis der er problemer de ikke selv kan løse, eller hvis der er noget alvorligt i vejen, så lærer medarbejderne at arbejde mere selvstændig og ikke være en forstyrrende faktor. 

Samarbejdspartnerne skal også vende sig til, at de ikke altid kan ringe, for lige at få solgt det sidste inden måneden er ovre – for måske siger man som virksomhedsejer ja til noget, man egentligt ikke var fuldkommen klar over. Og så er du som virksomhedsejer på den, når en palle af noget fuldkommen uventet, lige pludseligt bliver leveret på dit dørtrin. 

Jeg har vilde åbningstider – det behøver du måske ikke 

Kigger jeg som virksomhedsrådgiver indad, så er der også punkter hvor jeg kan være bedre, når det gælder opkald på døgnets mange timer. Nogle kunder kender jeg så godt, at hvis de ringer på et bestemt tidspunkt, så ved jeg, at det ikke kan vente – for her gælder det måske en stresset person, der skal have hjælp med det samme, hvor andre opkald kan blot vente til i morgen. Nogle gange ender jeg dog alligevel med at vende hurtigt tilbage, for hvad nu hvis? 

Som virksomhedsejer kan et fast ringe tidspunkt være at foretrække, hvor du opdrager dine medarbejdere og samarbejdspartnere til at akkumulere spørgsmålene de har til dig. På den måde kan du med klarhed i hovedet være klar til bombardementet af spørgsmål, som du nu skal til at træffe en beslutning om, eller give sparring omkring. Forskellen er dog, at du, medarbejderne og samarbejdspartnerne er klar over, at nu er det nu, og her skal der handles korrekt og ansvarligt.