Pension er et vigtigt emne, der desværre ofte bliver overset eller nedprioriteret. Dette gælder især i landbruget, hvor pension ikke automatisk er medregnet i afregningen af dyrene og afgrøderne, og hvor mange landmænd står over for en alderdom uden tilstrækkelig pensionsopsparing.
Hvis landmanden tilmed skal binde kapital i ejendommen for at sikre næste generations overtagelse, er der måske slet intet at leve af i den tredje alder. Det ville sandsynligvis være lettere, hvis landmænd, ligesom mange lønmodtagere, automatisk får taget en andel af deres løn og tilført en pensionsopsparing. Men det er åbenbart ikke så simpelt.
Efterbetalingen af grisene eller mælken, indregnes i budgetterne. Ud fra prognoser og vurderinger, antages efterbetalingens størrelse i budgettet og dermed grundlaget for et nødvendigt kassekredittræk over året.
Hvorfor ikke nytænke og bruge efterbetalingerne korrekt
Hvert år oplever danske landmænd, på trods af indtjeningen, at de ikke får accept til at indbetale til pension, at det er det en kamp at drøfte rimeligheden i opsparing til netop pension med pengeinstituttet. For en lønmodtager er det jo en helt normal ting, at der er styr på hhv. egenbetaling og firmaets indbetaling til pension.
Hvorfor overvejer vi ikke i landbruget at bruge netop efterbetalingerne aktivt, til at sikre vores alderdom? Hvorfor er det, at vi ikke indtænker, at en mindre procentdel af det store efterbetalingsbeløb bliver øremærket til pension og dermed kreditorsikrede midler?
Dette forhold, at der forlods er afsat eksempelvis 5 procent af efterbetalingen til pension, ændrer jo ikke ved beregningsbilledet til et nødvendigt kassekredittræk, men det ændrer selvfølgelig størrelse på kassekredittrækket over året. Omvendt skal der vel også være en rimelig form for kompensation for indtjeningen i et landbrug. Uanset om året har været skævt grundet priser eller andet, så er behovet for pensionsindbetaling fortsat vigtig. Landmanden har vel trods alt, knoklet for sin virksomhed?
Skaber det frustrationer at skulle drøfte pension med sit pengeinstitut? Ja, det gør det! Argumentet om, at det er din egen virksomhed, så du kan indbetale når du tjener penge, holder ikke vand. Selv landmænd med fornuftige bundlinjeresultater, bliver frataget retten til indbetaling. Hvor længe tør DU blive ved med det!?
Er DU ordentligt sikret?
Banken har hoved og halsret over alle pengene, men sørg for at tage dig tid til at spørge din bankrådgiver om deres egen pensionsordning. Typisk er tallet i den finansielle sektor 18 procent, men er du sikret ordentligt? Banken har selvfølgelig interesse i at sikre deres egen økonomi, men det er vigtigt, at du tager kontrol over din egen pensionsopsparing. Find ud af, hvor godt du er sikret.
Det er på tide at tage ansvar for vores pensionssituation. Selvom landbruget måske ikke er kendt for at være en stor pensionsopsparer, betyder det ikke, at vi skal give op. Det handler om at sikre vores økonomiske fremtid og sikre en stabil og tryg alderdom, uden rudekuverter og frustrationer.
Husk, at din virksomhedsrådgiver, ikke er længere væk end et simpelt opkald. Det kunne for eksempel være Kurt Skovsted, der har mange års erfaring for lige præcis sparring til håndtering af pension og hvordan du kommer i gang med at sikre din fremtid.