En landmand, der har passet sin bedrift i mange år, oplever med statsgaranti, at det ikke er svært, at finde et nyt job, men når konkursen er begæret, så gælder det om at finde ud af og ikke mindst indse, at græsset er grønnere på den anden side af livet som ejer-leder i et landbrug, som måske alt for længe har været kørt ud over kanten. Kom videre!
Når møderne med banken fylder mere i hverdagen end forholdet til familien, og hvor ferier og fritidstilbud er skåret væk fordi økonomien ikke længere kan bære det, så er det vigtigt at få øjnene op for, at der findes en virkelighed, hvor dyrene ikke skal passes klokken 5.00 om morgenen, og hvor samfundet ikke har en holdning til alt, hvad du foretager dig. Det er faktisk muligt at få en tålelig hverdag med arbejde fra klokken 8.00 til 16.00 og måske fri i weekenden, også selvom det indebærer, at forholdet til dyr og natur bliver et andet.
Som rådgiver for nødlidende landbrug gennem mange år, har jeg siddet med grædende landmænd, der har fortalt, at der ikke var penge til at købe skoletasken til datterens første skoledag. Jeg har mødt mennesker, der er kommet alt for langt ud over kanten. Mennesker, som aldrig har overvejet, at der findes et andet liv end livet som selvstændig landmand med alt hvad det indebærer af glæder og udfordringer. I alt for mange tilfælde er oplevelsen, at den gældstruede producent sidder med ved middagsbordet men ikke psykisk er til stede. Dette fordrer ikke noget godt for hverken ægtefælle, børn eller omgivelserne.
Når jeg møder de skæbner i Skovsted Agro, så gør jeg det hurtigt klart, at man som gårdejer først og fremmest har et ansvar overfor sig selv og sin familie. Om du går ned med ti eller tyve millioner kroner er ikke det afgørende – det handler om, at komme gennem konkursen som et helt menneske. Man er først og fremmest nødt til at tage ansvar for sig selv og ikke mindst sin familie – der skal nok være nogen, der tager hånd om mandskab, bygninger og dyr, og det er ikke et liv værd at leve, hvis det eneste, der holder dig oprejst, er banken.
Der skal være perspektiv i at svinge benene ud over sengekanten, hver morgen, gå ud i stalden, og gøre sit arbejde. Det skal være fordi, at man kan tjene ved det – ikke fordi man er bange for alternativet. Græsset kan være grønnere – og er det ofte – hvis man er kommet for langt ud mod, eller over kanten.
Konkurs sjældent en god løsning
Som rådgiver sætter jeg mig sammen med landmanden og ser på den aktuelle situation.
Hvad har vi med at gøre – og hvad er udfordringen på kort og på langt sigt? At tage den hårde snak omkring en mulig konkurs behøver bestemt ikke at ende med en afvikling, men er det udkommet, så tager jeg kontakten til pengeinstituttet, der højst sandsynligt har læst skriften på væggen. Herfra handler det om at finde en løsning, hvor man som landmand kan komme styrket ud på den anden side – mentalt og eller økonomisk.
Det er aldrig en god løsning, at en landmand går konkurs – det er og bliver sidste instans, så der er mange gode grunde til at tage en ærlig snak med mig eller andre om, hvad man gør, hvis man føler man sidder i en håbløs situation. Konkurskortet kan man altid smide, men når det er gjort, er der ingen vej tilbage. Det er klart, det skal gennemtænkes, men husk dig selv og din familie. Pengeinstituttet holder nogle gange liv i landbrug for længe – og også her har man selv et stort ansvar for at sige stop, hvis perspektiverne er væk på den lange bane.
Skal der trods alt ske en afvikling – så tag det i samråd med pengeinstituttet, og her kan jeg facilitere, at samarbejdet kører så godt som muligt. Jeg kan ikke hekse gæld væk, men det lys, der er for enden af tunnelen, er ikke nødvendigvis et modkørende tog – det kan føre ud til en virkelighed, hvor græsset er grønnere på den anden side.