strategi

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Når jeg trækker på mit netværk, er det ofte i forbindelse med konkrete opgaver. Det kan være i forbindelse med oprettelse af advisory boards, rekruttering af bestyrelsesmedlemmer ellernye medarbejdere i samarbejde med mine kunder i Skovsted. Det vil sige, når jeg leder efter de rette fagpersoner eller specialister, eller måske et strategisk samarbejde i forbindelse med arbejdet i en bestyrelse. Men netværk er også meget andet og mere end forretningsaftaler.  

Netværk handler om mennesker, om at ville hinanden. Det handler om at hjælpe hinanden med at overkomme udfordringer og at inspirere til at tænke nyt. Når du har opbygget en stor grad af tillid omkring dig, kan dit netværk også blive din mest værdifulde partner i at løse de opgaver, der står foran dig. 

Netværket er hjertet af min professionelle tilværelse, en skattekiste af muligheder og et spejl, der viser, hvor langt tillid og samarbejde kan tage én. Mit firma, Skovsted Agro Board & Recruitment, er her, langt hen af vejen, på grund af netværket. Jeg er her på grund af netværket. Ja, vi er alle her, på den ene eller anden måde, på grund af vores netværk. 

At finde den rette samarbejdspartner er ikke kun et spørgsmål om faglig kompetence, men i høj grad også om tillid. Tillid er fundamentet, hvor vi bygger vores broer i erhvervslivet. Man mærker hurtigt, om der er substans bag ordene, om der er en dybde i forholdet, der strækker sig ud over det forretningsmæssige.  

At opbygge denne tillid kræver tid, ærlighed og et ønske om at lære hinanden at kende. Og når denne professionelle tillid er opnået, er det som at have en guldmine ved hånden. For mig er det ikke firmanavnet eller brevhovedet på samarbejdspartnerens brevpapir, der har betydning, det er personen bag. Det er personen, jeg søger. 

Ofte anvendes jeg i rekrutteringsøjemed, fordi jeg har et stort netværk af lederkandidater i ind- og udland. Både arbejdstagere og arbejdsgivere ved, at jeg ikke ”bare” blindt står på mål for dem, for der skal altid opbygges tillid, og ud af det når vi hurtigt frem til et sted, hvor vi gensidigt kan hjælpe hinanden og få et samarbejde godt fra land.

Vælger man at samarbejde med Skovsted, så gør man det blandt andet fordi, jeg rekrutterer ud fra, hvad jeg ser og oplever, og ikke ud fra fancy computerprogrammer, der spytter en DISC-profil eller psykologisk analyse ud. Sidstnævnte kan sagtens indgå i rekrutteringsprocessen, men så har jeg allerede et godt billede af kandidaten i forvejen – og jeg har forhørt mig i netværket, om kandidaten har røv i bukserne. 

Hvis jeg har hjulpet en virksomhed med et navn, hvor jeg ikke selv var den rette til opgaven, så tror jeg også – måske lidt naivt – at virksomheden husker mig. Og så vender de tilbage, hvis firmaet enten skal bruge yderligere hjælp eller når et nyt match skal laves.  

Når jeg selv rekrutterer, eller når jeg selv bliver henvist til andre, er det via netværket. Det er her, jeg finder de kompetente personer, der kan hjælpe med at se tingene fra en ny vinkel. Der er intet at frygte ved at henvise til andre, for i sidste ende gør det netværket endnu stærkere. Vi er alle en del af denne gensidige støttestruktur. 

Kan man leve af netværk? Svaret er klart: Ja, man kan, men det kræver, at du er villig til at give noget af dig selv. Det kræver, at du er parat til at investere tid og energi i at opbygge og vedligeholde tillid. Det kræver, at du leverer varen – dig selv – men du står omvendt også på mål for den anbefalede kandidat. 

Netværket belønner dig på den lange bane, og det koster dig intet at give en hjælpende hånd til andre i dit netværk. Sammen styrker vi hinanden, og det er vejen til vækst, både for virksomheder og individer.  

Så, hvis du står over for en udfordrende opgave, måske i forhold til en kommende strategiproces, rekruttering eller hvis dine tidligere forsøg på at forhandle fordelagtige aftaler på plads med dit pengeinstitut ikke har båret frugt, så brug dit professionelle netværk. 

Samarbejde, og dermed netværk, er nøglen til succes, og netværket er døren til de bedste kompetencer: Netværket er den letteste vej til den person, der kan hjælpe dig med at løse opgaven.  

Mit motto som virksomhedsrådgiver i Skovsted er ganske simpelt.  “Giv et kald, og lad os tage en snak – det koster ingenting at diskutere mulighederne.” Vi er mange, der gerne stiller os til rådighed, så du også kan få udviklet dit netværk.  

Af
Generationsskifte-advisory-bestyrelse

Selvfølgelig er du den klogeste i din forretning, ikke sandt? Du har arbejdet hårdt for at bygge din virksomhed op fra bunden. Du har brugt utallige timer på at lære alt om dine dyr, dine marker, dine maskiner og er opdateret på den nyeste lovgivning, der ændres som vinden blæser. Du har gjort det til din livsmission at sikre, at din virksomhed er på rette spor. Men selv de mest erfarne og dygtigste virksomhedsledere kan ende med at have alt for mange hatte på. 

Hvorfor? Fordi det at være ejerleder i landbruget ikke blot handler om at have styr på markerne, dyrene eller afgrøderne. Det handler om at jonglere med en endeløs liste af opgaver, fra økonomi og regnskab til lovgivning, personaleledelse, teknologi og strategi. Det er som om, du altid skal være på forkant med alt og vide alt. 

Men er det virkelig realistisk at forvente, at du kan være ekspert inden for alle disse områder? Er det ikke en smule urealistisk at tænke, at du kan være den bedste til alt? Og har du overhovedet mulighed for at nå det hele på døgnets 24 timer? Hvad med familien og din fritid? 

  

Du behøver ikke at klare det hele selv 

Måske er det på tide at sætte en ny målsætning sammen. Måske skulle du overveje at sammensætte et hold af rådgivere, sparringspartnere eller endda et advisory board. Tanken er at samle et team af eksperter, der kan supplere din viden og erfaring. Disse mennesker kan bringe forskellige perspektiver og ideer til bordet, som du måske aldrig havde tænkt på. 

Sammen med dette team kan du definere nye mål for din virksomhed og identificere områder, hvor du kan forbedre dig. Du kan få hjælp til at prioritere dine opgaver og finde ud af, hvad du skal gøre mere af, og hvad du måske skal give slip på. Kort sagt, du kan begynde at arbejde smartere i stedet for hårdere. 

Så hvorfor ikke tage det første skridt?  

Giv et kald, så kan vi snakke om, hvordan vi i fællesskab kan tage nogle af de hatte af, du har på, og få din virksomhed få succes som aldrig før. Du behøver ikke at gøre det hele selv. Så lad os tage denne udfordring sammen, og lad os gøre din virksomhed endnu bedre. 

Af
Kurt Skovsted - Solceller - energiprojekter
Det kan koste millioner af kroner og dyrkningsretten til jorden, hvis lejeaftaler til energiprojekter hastes igennem, lyder advarslen fra advokat og rådgiver. 

Solceller og vindmøller er gode afgrøder på marken, og at have en 30-årig kontrakt med et af de helt store selskaber på energimarkedet kan gøre en god forretning endnu bedre. Men det kræver, at der laves en god kontrakt som både landmand og energiselskab kan være tjent med.  

Landbrugsrådgiveren Kurt Skovsted fra konsulentvirksomheden Skovsted Agro har i mange år været mellemmand, når landmænd skifter hvede og raps ud med solceller og vindmøller, og erfaringen siger ham, at ikke to solcelle-kontrakter er ens, og så er der altid nuancer i kontrakterne på energiområder, som økonomisk har rigtig stor betydning – specielt hvis de ikke håndteres klogt. 

-Kontrakten indgås mellem to parter, men der kan gå flere år før der sættes en solcelle eller vindmølle op, og derfor skal du have mere end en hensigtserklæring; du skal have betaling for at sætte produktionen og udviklingen af din landbrugsvirksomhed på pause, lyder det fra Kurt Skovsted, som oplever, at det ikke er en selvfølge, at der falder betaling, selvom man reelt har videregivet dyrkningsretten til jorden.  

Få selskaber kan løfte opgaven 

Kurt Skovsted begyndte for fem år siden at udforme de første kontrakter på vegne af energiproducerende landmænd i Danmark sammen med advokat og partner Anders Hedetoft fra advokatfirmaet Holst Advokat. Det sidste års store fokus på vedvarende energi, efter at den russiske gas ikke længere kom ind til Vesteuropa i en lind strøm, har fået det til at gå stærkt, og mange landmænd har vist interesse for at benytte jorden til energiproduktion. Men man skal som landmand være påpasselig med, hvem man indgår i et ofte 30-årigt partnerskab med. 

-Det kan godt være, man tror, at der er mange der kan realisere projekterne, men det er altså under en håndfuld, som har bevist, at de vitterlig er i stand til at løfte opgaven, lyder vurderingen fra Kurt Skovsted, som for ofte har oplevet at blive kontaktet af landmænd, når underskriften er sat, for det handler ikke kun om hurtigst muligt at få de energiproducerende anlæg sat op – det er også vigtigt at der findes en plan for, hvad der skal ske, når anlæggene skal pilles ned igen. 

Vær kritisk med råderetten over jorden 

Anders Hedetoft har de sidste 6-7 år som advokat arbejdet på op mod 20 større energiprojekter med landmænd involveret, hvoraf de 15 er blevet til noget, og han påpeger vigtigheden af at have et meget kritisk blik for, hvad der står og hvad der ikke står i de ofte langstrakte kontrakter. 

-Det er nogle aftaler som typisk løber over 30 år, og derfor er det vigtigt, hvad der står i dem – for de dækker i 30 år. Man skal sikre sig at parterne kan realisere, at de er i stand til at få de nødvendige tilladelser og den nødvendige finansiering. Viser det sig, at det ikke lader sig gøre, så er det vigtigt at komme ud af aftalen, så man kan gå om bord i noget andet. Derfor skal man være opmærksom på, hvem man giver råderetten over jorden i 30 år, siger Anders Hedetoft. 

Noget af det, man som landmand skal være specielt opmærksom på, er ifølge Anders Hedetoft, at det er helt afgørende for en aftale, at jorden er udpeget til denne type af projekter – og er den udpeget til formålet, så er det ikke noget man som lodsejer skal stå alene med. 

– Som almindelig landmand, kan det være meget svært at få en lokalplan igennem selv, siger Anders Hedetoft, men det kan gode projektudviklere, der er stærke i den lokalpolitiske proces, hvor de gøder jorden for, at man på et areal kan realisere en energipark, ligesom de kan lave aftaler med relevante lodsejere  

-De kan screene og se mulighederne. De kan se, hvad der er realistisk med hensyn til vind og sol, og hvad der er no-go i forhold til naboer og lokale hensyn – det er de ekstremt dygtige til, hvis man altså samarbejder med de rigtige. De kan hurtigt se potentialet, og så kan de også se, om der er penge i det for dem, og så går de i gang med at lave aftalen, forklarer Anders Hedetoft. 

Og når aftalen skal laves, så skal man passe på med ikke at spare på rådgivningen, for der er ifølge Kurt Skovsted og Anders Hedetoft ingen aftaler, de som makkerpar har været inde over, der ikke har forbedret vilkårene i aftalen for lodsejeren.  

Og det er ikke småpenge, der er at hente på en grundig kontrakt. I et tilfælde har Kurt Skovsted oplevet, at en lodsejer havde overset indeksering af prisen på jordlejen ligesom det skattetekniske heller ikke var på plads, hvilket han anslår betyder, at landmanden over en 30 års periode årligt går glip af 6-7.000.000 kroner, hvor et samarbejde med en advokat kunne være klaret for et engangsbeløb på måske 80-100.000 kroner. 

Advokat Anders Hedetoft forklarer, at mange stirrer sig blinde på indtægten, men man skal også være opmærksom på at jorden skifter klassificering, for det er ikke længere landbrugsjord, når jorden dækkes med solceller.

Fokus på andet end indtægt 

Når kontrakten med et energiselskab skal udformes, så handler det blandt andet om at finde ud af, hvem der vil betale bedst for retten til at udvikle et projekt, men det handler også om en simpel ting som hvad udvikleren vil betale for retten til at udvikle projektet. Det handler ifølge Anders Hedetoft med andre ord ikke kun om et vederlag, indtil man går i jorden, men også i opstartsfasen. 

-Mange stirrer sig blinde på indtægten, men man skal også være opmærksom på at jorden skifter klassificering, det er ikke længere landbrugsjord, når jorden dækkes med solceller i stedet for hvede eller raps. Beskatningen ændrer sig, og der kommer en markant øget ejendomsbeskatning, og det skal projektudvikleren betale, indtil klassificeringen falder tilbage når der er gået 30 år, lyder det gode råd fra Anders Hedetoft. 

Det er ifølge de to garvede rådgivere meget forskelligt, hvor lang tid det tager at få en kontrakt arbejdet igennem. Anders Hedetoft har lavet en aftale om opsætning af et anlæg på blot fire dage, fordi det skulle gå rigtig stærkt, men han har også mere komplicerede sager, som kan tage op til halvanden måned at få på plads, men typisk går der 3-4 uger før der er en kontrakt på plads, som begge parter kan være godt tilfredse med.  

Og selv om energimarkedet i en periode har været det nye Klondike, så skal man ifølge Kurt Skovsted som lodsejer passe på, at jagten på guldet ikke bliver en hæmsko for udviklingen af resten af ejendommen, for du kan ikke selv frit vælge, hvor på din jord, de energiproducerende anlæg skal anlægges. 

-Det har betydning, hvilket jordstykke der er udpeget, og der er altså stor forskel på jord, og et stykke jord på 20 hektar er sjældent firkantet. Her skal man forhandle om, hvordan man tilpasser produktionen, hvis der er en kile på 5 hektar man ikke kan dyrke – det skal man også have en aftale om, og her har energiselskabet sjældent den faglige ballast, der kræves for at kunne udmåle de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser, påpeger Kurt Skovsted.

I runde tal anslår Kurt Skovsted og Anders Hedetoft, at mens det koster 1 mio. kroner pr. hektar at etablere en solcellepark, så er prisen for oprydning måske på 100.000 kroner pr. hektar, og det forhold skal også med i kontrakten, som med hjælp fra Anders og Kurt kan blive udformet til gavn for landmanden for omkring 1000 kroner pr. hektar. Og spørger man Kurt Skovsted, så er rådgivningen vigtig, når der er så mange penge på spil, som tilfældet er på det glohede marked for vedvarende energi. 

-Man skal ikke fokusere på, hvad det koster at lave en kontrakt – man skal fokusere på, hvad man mister ved at have en dårlig kontrakt, slutter Kurt Skovsted. 

Fire værdifulde råd fra Kurt Skovsted og Anders Hedetoft  

Du skal finde den rigtige projektudvikler og teste dem af – er tilbuddet reelt godt – og er det markedskonformt både i forhold til vederlag og andre vilkår?

Hvad er betingelserne? Hvad vil energiselskabet være med til? Hvis de kun vil have 10 af 20 hektar, hvad skal der så ske med resten? Hvad er prisen for det omkringliggende areal? 

Vær åben overfor din finansielle partner, for det har betydning at jorden skifter status, og det har betydning for belåningen af ejendommen.

Lad være med at sammenligne, hvad naboer eller bekendte har fået i leje, da betingelserne kan være vidt forskellige for lejen.  

Af
kurtskovsted2

Få landmænd har en plan for, hvad der skal ske, hvis ulykken rammer, og ifølge Kurt Skovsted og advokat Mette Lindhardt er det egoistisk ikke at have juraen på plads.  

Ejerlederne i landbruget er sjældent forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne køres videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. 

-Vi er et af de farligste erhverv at arbejde indenfor og samtidig er de fleste landbrugsvirksomheder personligt ejet. Af respekt for dine efterladte er det simpelthen bare det rigtige at gøre, at få tegnet en fremtidsfuldmagt, siger Kurt Skovsted som ofte bliver kaldt ind som medhjælper til kuratorer og bobestyrer. 

Når vi ved, at det kan gå galt, mener Kurt Skovsted det kan skabe en form for sikkerhed for børn og ægtefælle at vide, at hvis sygdom sætter ejeren ud af spil, så skal familien kun koncentrere sig om at passe den syge og ikke tænke så meget over, om virksomheden drives videre. Det er ikke kun familierne, der kan ende op i en svær situation, og derfor er Kurt Skovsted uforstående overfor, at bankerne ikke stiller det som krav i långivningen. 

-Hvorfor er det, at de fleste pengeinstitutter slet ikke vil forholde sig til, at hvis de skal låne et stort landbrug mange millioner kroner, så fordrer det, at de får styr på fremtidsfuldmagterne, som en sikkerhed – ikke mindst for banken, lyder det fra Kurt Skovsted som påpeger, at landbruget er et farligt erhverv og at den økonomiske bevægelighed er begrænset.  

De hårde, faktuelle forhold til trods, så er ejerlederne i landbruget sjældent godt forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne driftes videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. Kurt Skovsted opfordrer til at man med det samme tager fat i en advokat for at få igangsat arbejdet med at få udformet en fremtidsfuldmagt, for dokumentet er først gældende, når det er underskrevet og tinglyst. 

Samtidig opfordrer virksomhedsrådgiveren til at få sat lys på de testamentariske forhold i god tid, inden et eventuelt økonomisk uvejr raser. Faktorer som arveafkald og testamente kan vise sig at være vigtige styringsredskaber, og selv om det kan være svært at tale om hjemme ved køkkenbordet, så er det mere vigtigt end om den nye traktor skal være rød eller blå, eller om der skal bygges til eller købes op. Det handler om at få styr på det basale inden du udvikler din virksomhed, lyder rådet fra Kurt Skovsted. 

Stort problem i små virksomheder 

Advokat Mette Lindhardt fra Lindhardt Steffensen Advokater har specialiseret sig i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i Østjylland, og hun møder, som Kurt Skovsted, ofte landbrugsvirksomhederne, når det er for sent at sikre sig. 

-Det er måske 25 procent af den samlede mængde ejerledede virksomheder, der har styr på det, lyder det fra Mette Lindhardt, som i sin praksis oplever, at størrelsen på virksomheden har betydning for, om der rykkes på at få juraen på plads, mens tid er. 

-Hvis du kommer op i et vist segment, så har du rådgivere som Kurt Skovsted, dit pengeinstitut og din gårdbestyrelse til at vejlede dig. Og har du dem, så presser de på, fordi de godt ved, at når du ikke er her længere, så har de et problem med det hele. Så det er oftest her, presset kommer fra, siger Mette Lindhardt. 

Advokaten oplever, at dem, som ikke får denne rådgivning, men som lever stille, de går under radaren. Der bliver simpelthen ikke talt om det, og som oftest kommer kravet om en fremtidsfuldmagt først fra den nye generation, når talen falder på et generationsskifte. 

-Jeg oplever ikke decideret, det er børnene, der kommer og kræver det, men jeg oplever pengeinstitutter, der vil være sikre på, at der er styr på sikkerhederne; hvordan virksomheden og familien er stillet med livsforsikringer og ulykkesforsikringer, siger Mette Lindhardt. 

Har man som ejerleder ikke en plan for, hvad der skal ske, hvis man pludselig ikke selv kan styre gården, så er der ifølge advokaten en helt fast procedure, der går igang. 

-Så skal man vente på at få ansat en fast værge fra Familieretshuset, og det kan tage 6-8 måneder, og i det vakuum har man et problem, for der kan man ikke drive virksomhed. Her er man nødt til at gøre det på bankens og andres nåde, for man er ikke legitimeret til at repræsentere den person, som ikke selv kan tegne sin egen virksomhed eller formue i øvrigt, konkluderer Mette Lindhardt, som opfordrer ejerlederne til at få taget hul på den svære samtale om, hvad der skal ske, hvis ikke ejerlederen er i stand til at drive gården.  

Den svære samtale 

Men hvordan får man lavet et papir, der sikrer, at andre tager hånd om tingene, hvis man ikke selv er i stand til det? Ifølge Mette Lindhardt handler det først og fremmest om at få lavet en digital fuldmagt. 

-Her kan man skrive ned, hvordan virksomheden skal drives, og hvad der skal ske, hvis man bliver syg eller dårlig. Driver man virksomheden sammen med andre har man jo så også en ejeraftale, hvor man har reguleret, hvordan sådan nogle ting finder sted, og den ejeraftale spiller sammen med fremtidsfuldmagten, så man kan få sat nogle fuldmægtige ind, som kan tage sig af de her forskellige forhold, siger Mette Lindhardt. 

Det kan dreje sig om drift af marker og ejendomme, og om, hvordan gården skal drives videre, hvis ejerlederen bliver meget syg og ikke kan noget som helst. Med fremtidsfuldmagten på plads kan de efterladte både sælge, købe og indgå nye aftaler, så der er mange forhold der kan klares igennem i fremtidsfuldmagten.  

Herudover skal man ifølge advokaten også tage fat på at få kigget på testamentet, for det har stor betydning, hvordan ens ægtefælle er stillet, hvis det går dårligt i landbruget, og man eksempelvis går konkurs eller dør, og risikerer at efterlade en stor gæld til ægtefællen.  

-Vi oplever familietragedier, hvor tingene ikke kan lade sig gøre på den måde, man har drømt om. Der er problemer med at få tingene sat i værk, og det efterlader familien i en umulig situation, hvor de ikke selv kan klare tingene, og ikke kan komme videre på den måde, man havde ønsket. Der er mange juridiske udfordringer, som kan løses med et testamente. Det er egoistisk ikke selv at tage stilling til, hvad der skal ske når man dør, lyder det fra Mette Lindhardt.  

Det er ifølge advokaten svært at få sat den svære samtale i gang, og ofte bliver den indledende snak med advokaten begyndelsen på en lang proces, hvor familierne skal hjem og have talt tingene godt igennem.  

Er ejerlederen godt forberedt oplever Mette Lindhardt, at det kan klares på cirka en måned – er man ikke forberedt kan det tage længere tid, og det kan det også gøre, hvis revisoren eller gårdrådet skal med i processen.  

Det bedste råd fra advokaten 

Få booket tid med en rådgiver til at få taget hul på de store spørgsmål, for nogle gange ved man slet ikke, hvad det er man skal spørge sig selv om, før man har haft den indledende samtale om, hvordan fremtidsfuldmagt og testamente skal strikkes sammen.  

De bedste råd fra virksomhedsrådgiveren 

Hvis du ikke har et gårdråd eller en gårdbestyrelse, så få sat betroede rådgivere sammen. Drøft virksomhedens aktuelle situation, setup og organisation. Få drøftet, hvordan du som landmand vil ønske tingene skal driftes videre, hvis du bliver syg. Altså, hvem skal lede og fordele – og hvem skal kunne træffe beslutningerne?  

Meddel efterfølgende dit pengeinstitut, at du har helt styr på tingene og dermed din fremtidsfuldmagt, som nu er udarbejdet af advokaten. 

Konkurs er en risiko i ejerledet virksomheder og dermed personlig konkurs. Drøft i god tid med din advokat, hvordan du og din familie er stillet, såfremt det økonomiske uvejr raser.  

Det er som med en forsikringspolice også med et testamente; den ligger i skuffen, men er rar at have, hvis ulykken rammer. 

Af
kurt-skovsted-bestyrelsen

Landmænd er gode til at optimere produktionen, men skal forretningen sikres til fremtiden, så kan det give gevinst at sparre med en bestyrelse.

Danske landmænd har siden finanskrisen været dygtige til at optimere produktionen, ellers ville de ikke være her i dag. Det mener Kurt Skovsted, der de seneste 14 år har arbejdet med at rådgive virksomheder med balancesummer på mellem 50 og 500 millioner kroner. Kurt oplever, at man i mange små og mellemstore virksomheder ville have gavn af at søge sparring hos en bestyrelse for at komme til at drive en sund og fremtidssikret forretning.

Og vil man etablere en bestyrelse, så tager Kurt Skovsted fra Skovsted Board og andre erfarne bestyrelsesledere gerne opgaven på sig. Det handler bare om at give et opkald på telefonen, så man helt lavpraktisk kan finde ud af, hvad en bestyrelse er for en størrelse, og hvilken funktion den skal have i den enkelte virksomhed. 

-Vi sætter os ved køkkenbordet og får en drøftelse af det. Og når vi har fået de formelle rammer på plads, altså hvad det vil sige at have en bestyrelse, hvordan skal det bygges op – og hvordan skal forretningsordenen være, så tager jeg initiativ til at finde medlemmer til bestyrelsen, hvis ikke virksomheden selv har et forslag eller to. Og så tager vi det første indledende møde – og måske tager vi også sammen et møde med pengeinstituttet for at høre, hvad de tænker om situationen, forklarer Kurt Skovsted.

Virksomhedens bestyrelse

For Kurt Skovsted er det vigtigt, at han som bestyrelsesmedlem arbejder for virksomheden og ikke for banken. Men skal samarbejdet mellem virksomhedsejerne og bestyrelsen blive succesrigt, så kræver det, at man er klar til at tage imod nye input udefra.

-Du skal være indstillet på at være klar til at vende bøtten; til at starte på et blankt stykke papir. Det kan være, det munder ud i nogle konkrete ting, man skal gøre anderledes. Det kan også være, man finder ud af, at det man gør, det er det mest optimale i det aktuelle øjebliksbillede, forklarer Kurt Skovsted.

Bestyrelsen er et strategisk redskab, der skal være med til at holde virksomheden godt kørende på både den korte og den lange bane, og planlægges et salg af virksomheden eller et generationsskifte, så kan bestyrelsen være en vigtig medspiller. For måske er den plan, man i virksomheden har lagt, ikke det optimale udgangspunkt.

-Der er mange aldrende landmænd, som har det hele planlagt, som har skrevet en skitse for, hvordan et generationsskifte eller et salg skal ske. De ved præcis, hvordan det skal være – men det er bare ikke det, de yngre kræfter de efterspørger, lyder det fra Kurt Skovsted, der mener, det er vigtigt at have føling med markedet, hvis man enten går med tanker om at udvide produktionen eller måske går med planer om et generationsskifte.

-Man er nødt til at sætte sig ind i, at udbuddet af dem, som gerne vil overtage, det er ikke særlig stort. Fordi de har har et andet mind-set, og fordi de ikke har kapitalen.

Fokus på kerneforretningen

Verden udvikler sig i disse år hastigt og efterspørger nogle specifikke produkter, og vil du være med i den udvikling, så skal du virkelig vide, hvor dit fokus som virksomhed skal være, lyder det strategiske råd fra Skovsted Board. 

-Man er nødt til at fokusere benhårdt på kerneforretningen, og her kan sparring fra en bestyrelse være med til at koncentrere indsatsen, hvor det giver bedst mening for virksomheden. Men man skal som virksomhedsleder gøre op med sig selv, om man er parat til at se virksomheden og produktionen i et nyt perspektiv, siger Kurt Skovsted, der selv har gennemført et længere bestyrelsesforløb som bestyrelsesmedlem og bestyrelsesleder, igennem Board Governance i Aalborg.

Kurt Skovsted bruger sine erfaringer til at tage ejerlederne i hånden og at få alt det formelle på plads i forhold til at starte en bestyrelse op og få strategien lagt, så der kommer klarhed over, hvor virksomheden skal bevæge sig hen ad de næste seks, 12 og 24 måneder.

Det er ifølge Kurt Skovsted ikke en fordel, at alle medlemmer af en bestyrelse stammer fra branchen, for ofte kommer de nye input udefra, og derfor arbejder Kurt Skovsted også selv i bestyrelser i flere brancher, for i bund og grund handler bestyrelsesarbejde om strategi. 

For Kurt er bestyrelsesarbejdet egentlig ret firkantet; bestyrelsen og virksomheden skal arbejde stringent efter en plan, og hvis ikke der eksekveres på det aftalte, så kan bestyrelsens indsats vise sig at være ren tilsætning. 

-Når man arbejder i bestyrelser, så sidder man der på et mandat fra en kunde. Det er kunden, der betaler, så man skal være stringent omkring sin indsats. Vær vel forberedt, og sørg for, at møderne indeholder det, der er relevant for en bestyrelse, men også at der bliver effektueret og eksekveret på det, der bliver aftalt, slutter Kurt Skovsted som har nogle gode råd til, hvordan man får størst succes med sin bestyrelse.

Fakta:

Kurt Skovsteds seks gode råd til bestyrelsesarbejdet:

Dagsordenen skal være ude otte dage før bestyrelsesmødet.

Referatet skal være ude senest 24 timer efter bestyrelsesmødet er afholdt. 

Beslutningsgrundlaget skal følges, og der skal eksekveres på aftalte indsatser. 

Bestyrelsesformanden og virksomhedsejeren skal holde løbende kontakt.

Bestyrelsen skal modtage månedsopfølgning omkring produktion, økonomi og drift.

Bestyrelsesmedlemmer udskiftes så kompetencerne følger det strategiske fokus

Af
Kurt-Køer

Den største trussel for dansk landbrug i 2022 er vægelsind hos politikerne og manglende fokus på langsigtede strategier på gårdene, lyder det fra Kurt Skovsted.   

Det politiske miljø er afgørende for landbrugets virke. Det viste sig med al tydelighed den 24. februar 2022, for der gik ikke lang tid efter den russiske præsident Vladimir Putin, havde beordret de første missiler af sted med retning mod Ukraine, før der herhjemme blev givet politisk ordre om oprustning af biogasproduktionen, som på kort tid gik fra at være en branche med et rimeligt potentiale til at blive udpeget som “kritisk infrastruktur”.  

På samme måde kom også landbrugets potentielle manglende adgang til gødning – og dermed produktionen af fødevarer – øverst på såvel medierne som politikernes dagsorden, da det pludselig stod klart for os menige mennesker, at EU som region med baggrund i stigende energipriser og manglende adgang til råvarer i Ukraine og Rusland langt fra er selvforsynende med hverken mad eller gødning.  

-Den 23. februar var alternativ energi ikke hot, økonomi i solenergi-anlæggene på de danske tage havde gennemgået en deroute og vindmøller var et fy-ord og noget som kun hørte til på havet. Overnight fik vi krig, og nu ser verden helt anderledes ud, og politikerne er klar til at gennemtrumfe kortsigtede løsninger, der kan vise sig at være overflødige, når kanonerne i Ukraine bliver tavse, lyder det fra Kurt Skovsted, der opfordrer landmændene til at lægge en strategi, der rækker ud over en valgperiode, for mad vil der altid være et marked for.  

-Energi er en ting, men fødevaremangel og fødevareproduktion er noget helt andet. Vi kan ikke både blæse og have mel i munden. Vi skal fortsat producere fødevarer – og det skal vi også i Danmark, som jo i forvejen har verdens højeste kvalitet af både produkter og dyrevelfærd, vurderer Kurt Skovsted. 

Direktør i Skovsted Agro, Kurt Skovsted

Tænk langsigtet 

At de politiske vinde kan ændre sig hurtigt er ikke nyt, og derfor mener Kurt Skovsted fra rådgivningsselskabet Skovsted Agro, at det er nødvendigt at danske landmænd i højere grad får lagt en langsigtet strategi, der rækker måske 7-10 år ud i fremtiden. For kan dit landbrug levere et overskud og en god dagligdag for dig og din familie, selvom kortsigtede politiske handlinger sætter din og landbrugets dagsorden? 

Landmændene skal ifølge landbrugsrådgiveren være sig sin situation bevidst, gøre status og eventuelt omgruppere tropperne, når lovgiverne mere end nogensinde er klar til at vende på en tallerken. Og det handler ikke fra første færd om at hive fat i de store konsulenthuse, for første skridt mod en strategi bør finde sted ved dit eget skrivebord.  

-Når man laver en strategi, handler det i første omgang om, at du sætter dig med et stykke blankt papir, og ser på mulighederne. Og kan du ikke se dig selv i det, så stopper det her, forklarer Kurt Skovsted, som ofte ser at landmænd reagerer alt for sent på den situation, de er havnet i, fordi opsvinget på markedet udeblev eller politikerne ændrer spillereglerne.  

Opsøg eventyret 

Det er nødvendigt at gøre op med, hvad man vil, i god tid før gården skal forlades og gerne overtages af en ny generation, og derfor bør en strategi indbefatte, hvad der gør virksomheden interessant for nye ejere eller for et driftsselskab. Sikkert er det, at et nedslidt staldanlæg og arbejdstimer i overflod ikke er gode salgsargumenter, så har du ikke selv fundet de vises sten, så mener Kurt Skovsted, det gælder om at invitere nye tanker indenfor.  

-Stil dig op på ølkassen og fortæl, hvad det er du gerne vil med din bedrift. Du kan risikere at finde forretningspartnere, som er klar til at starte et nyt forretningseventyr med dig, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted og uddyber, at eksempelvis energiproducenter og foderstoffirmaer lige nu er på udkig efter samarbejdspartnere i landbruget, og at selvom det måske ikke var den retning, man havde tænkt sig virksomheden skulle tage, så findes der rigtig gode alternativer til at køre produktionsapparatet helt i bund og håbe på det bedste.  

-Vi er jubeloptimister eller sortseende i dansk landbrug – og det skyldes langt overvejende, at mange danske landmænd ikke har en langsigtet strategi for, hvad der kræves for at gøre gården til en attraktiv investering og et levebrød for den næste generation, lyder opsangen fra Kurt Skovsted.   

Ifølge Kurt Skovsted udbydes der i dag langt flere ejendomme end der findes traditionelle unge landmænd, der er klar til at overtage, og derfor er det nødvendigt også at tænke moderne ejerformer ind i forbindelse med et forestående generationsskifte.  

Af

Take it or leave it – hos Kurt Skovsted får du ærlig og kontant rådgivning.

Da Kurt Skovsted startede som selvstændig konsulent for 14 år siden, væddede et par chefer fra to af de store landboforeninger om, hvor længe han ville være på markedet. Siden da har et sted mellem 100 og 150 kunder gjort brug af Skovsted Agro som sparringspartner, og ifølge Kurt Skovsted, så er der altid plads til rådgivere, der tør stå ved deres meninger.  

-Jeg forholder mig ikke til politik, når jeg taler med mine kunder; take it or leave it – du får svar på det, du spørger om, lyder det bramfrit fra Kurt Skovsted, der i sit professionelle virke som rådgiver har haft det som mantra i mere end 14 år.  

Hos Kurt Skovsted sker rådgivningen altid med største respekt for den situation, den pågældende kunde befinder sig i og hvilken vej landmanden, dennes familie eller samarbejdspartnere ønsker virksomheden hen. Og imens nogle kunder kun indfinder sig for at få en second opinion i forhold til den rådgivning, de allerede har fået et andet sted, så har han også kunder, der fast har gjort brug af hans ydelser i tyve år. 

En ærlig tilgang til forretningen er helt essentiel, når Kurt Skovsted arbejder, og det gælder både for ham selv som rådgiver og for de kunder, han arbejder med. Og den største fejl man ifølge Kurt Skovsted kan begå, er ikke at tage ansvar og ejerskab over beslutningerne i sin virksomhed. Så kravet fra rådgiverens side er, at man committer sig 100 procent til opgaven. 

-Jeg kræver, at er vi enige om en retning, så forventer jeg, man forsøger at gå i den retning og tager de nødvendige skridt for at nå målet, forklarer Kurt Skovsted som overfor sine kunder synliggør den proces, de skal igennem med ham på holdet, med at de sammen kører derudaf på en motorvej. Og på en motorvej, der standser eller bakker man ikke; du kan tage en afkørsel og så køre på igen, men du holder fast i rattet og følger strategien, så længe det giver mening.  

Strategisk sparring 

I den aktuelle situation, hvor energipriserne er på himmelflugt og der findes et mis-match mellem hvad foderet koster og prisen på det færdige produkt, så er det vigtigt at tage kontrol over sin situation. Og mange steder handler det lige nu om at standse blødningen. 

-Svineproducenterne har det rigtig svært, især slagtesvineproducenterne; der er dyrt foder og billige grise. Og for mælkeproducenterne gælder det, at de skal være forberedt på, at priserne igen kan falde, siger Kurt Skovsted, som vurderer, at for nogle vil den rigtige løsning være at fortsætte produktionen som hidtil, mens andre er nødsaget til at bruge sit pengeinstitut som aktiv medspiller for at se, hvor længe produktionen kan blive ved. 

Kurt Skovsted er ud over at være virksomhedsrådgiver også medlem af en række bestyrelser, advisory boards og gårdråd, hvor han hjælper virksomhedsejerne med den strategiske sparring. Og det kan ifølge ejeren af Skovsted Agro vise sig at være en god forretning, at tage imod professionelle råd fra folk udefra. 

Skal man have strategisk sparring til sin virksomhed fra Kurt Skovsted ligger prisen typisk fra 15.000 til 25.000 kroner, afhængigt af størrelsen på virksomheden, og man skal ikke undlade at søge hjælp, fordi økonomien allerede halter. 

-Det, rådgivningen skal modsvare, er reducerede indtægter eller måske et tab, der ofte er langt større end 100.000 kroner. Så spørgsmålet er ofte, hvad man vil ofre for at sikre, at man står et godt sted for sig selv og sin bedrift. Dygtige rådgivere koster penge, men kan man tjene en halv million kroner på at følge rådgivningen og gøre noget andet eller mere end det man gjorde i går, så er de penge da givet godt ud, siger Kurt Skovsted og uddyber, at man ikke må lade være med at søge om hjælp, fordi man er bange for at få en regning. 

Det er ikke al rådgivning, der er lige sjov, for nogle gange er en ordentlig afvikling af en bedrift den eneste rigtige vej frem, hvis en familie skal komme fra gården med enten en tålelig økonomi eller en plan for livet efter en konkurs, og her får man i Kurt Skovsted en sparringspartner, der gennem mange år i landbruget ved, hvilke tanker, der rører på sig, når livsværket er truet.  

Skovsted Agros arbejdsopgaver gennem årene har været alt fra udvikling af meget store landbrug til endnu større, over generationsskifte, second opinions samt afvikling og konkurser. Det har givet en bred erfaring, som Kurt Skovsted gør flittigt brug af i sin rådgivning af kunderne, og han har efter eget udsagn en evne til at kunne sætte sig i kundernes sted, og empatisk forklare, hvad det betyder at fortsætte eller ikke at fortsætte, forklarer Kurt Skovsted om nogle af de snakke, der har været svære at tage med sine kunder gennem de seneste 14 år.  

-Husk på, at selve landbruget og driften heraf, er sagsbehandling, mens familien, sammenholdet og livet efter ejendommen, er vitalt. Det betyder, at vi nok skal finde nogen, som vil passe bedriften, men for familien handler det om at kunne bruge alle kræfter på at komme styrket ud på den anden side, siger Kurt Skovsted og fortsætter: 

-Det er god rådgivning at kunne tage snakken om det, som gør ondt nu, men som med en god plan, kan vise sig at være et åg, som fjernes fra skuldrene.

 

Af
kurt-skovsted-agro-landbrugsstøtte

Aktørerne i dansk landbrug skal turde sætte sin egen dagsorden og have fokus på korte kontrakter, når markedet er ude af kontrol.

Rundt omkring på de danske landbrug følges situationen i Ukraine tæt, og man skal i den meget usikre situation se nøje på sin virksomhed og vurdere, om der aktuelt er forhold, der skal ændres, lyder rådet fra Kurt Skovsted, direktør i rådgivningsselskabet Skovsted Agro.

-Det er dig selv, der skal tage stilling til, hvad der skal ske på din bedrift – det er hverken Putin eller banken, der bør eller skal træffe den beslutning, siger Kurt Skovsted, som kalder prisen på foder for den største økonomiske trussel for dyrebrugene i Danmark i nyere tid.

Store mængder korn og soya købes normalvis i Ukraine og Rusland, og ingen kan med sikkerhed sige, hvornår produktionen og eksporten kommer i omdrejninger igen. Da missilerne fløj over den Ukrainske grænse 24. februar, havde de færreste en anelse om, hvad der var i vente, og nu står verden på randen af en gryende fødevarekrise, og de høje priser har også for alvor påvirket produktionen i de danske stalde.

Analysér situationen

Kurt Skovsted vurderer, at der kan gå ét til to år før priserne igen falder, hvilket han ikke umiddelbart ser som værende et problem, hvis priserne på landmandens produkter stiger tilsvarende. Lige nu oplever mælkebønderne radikale prisændringer på 30 øre ad gangen, hvor svineproducenterne synes fanget i et spind, der har tråde tilbage til en række politiske beslutninger på de store markeder, som allerede var sat i værk før krigen i Ukraine.

Men selvom andre sætter scenen, så er det op til den enkelte gårdejer at vurdere, hvilke risici og muligheder, der er ved at fortsætte produktionen.

-Vi kan ikke sætte prisen på grisen, men vi kan sige, vi driver en forretning. Vi kan optimere på driften. Den spændetrøje Putin har sat os i, hvis ikke den løsner sig, skal man agere på og i, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted.

Hos Skovsted Agro ser man prisstigninger på råvarer, mangel på medarbejdere og rentestigninger som de tre store udfordringer i 2022. Og ikke mindst den stigende rente kan få fatale konsekvenser for mange landbrug.

-Pengeinstitutterne barsler med at renterne skal stige, og selv små rentestigninger kan trække tæppet væk under ret store landbrug. En rentestigning på 0,5 procent er voldsomt, for det er, når alt andet er betalt, man skal betale banken renten, siger Kurt Skovsted og uddyber, at vi kommer fra en virkelighed, hvor der har været rimelig ro på de finansielle markeder i en temmelig lang periode, hvilket har været med til at holde hånden under landbruget.

Man skal nu sætte sig med sin professionelle rådgiver, vende skråen godt og vurdere situationen. Hvad kigger vi ind i – og skal man skære fra eller lægge til? Den megen uro på markederne ser Kurt Skovsted også muligheder i, for efter biogassen er steget voldsomt i pris og har fået status af kritisk infrastruktur, så er der som landmand med husdyr gode muligheder i at tage del i den gasproduktion, vi i Danmark har været stormestre i at udvikle.

-Udviklingen af biogassen har fået to gear op, og her spiller landbruget en nøglerolle, vurderer Kurt Skovsted og understreger, at det i høj grad er den animalske produktion, der skal levere restprodukter i form af gylle, dybstrøelse og halm til produktionen af gas.

Som landmand er det svært at agere i et samfund, som for bare tre måneder siden brugte krudt på at nedgøre landbruget og hvor vi som land skulle reducere dyretæthed, lugt med videre, og så til nu, hvor vi skal højne biogasproduktionen for at komme ud af kløerne på Putin.

-Hvor skal biomassen komme fra, hvis ikke vi også har dyrene. Politikerne må indse, at de ikke kan både blæse og have mel i munden, lyder det fra Kurt Skovsted, der mener, at vi i Danmark skal fremme dansk husdyrproduktion, så vi både skaber sunde og bæredygtige produkter på hylderne, men også kan sikre en fortsat udvikling og implementering af biogas fra netop en bæredygtig produktion.

Korte kontrakter

– Lige nu modsvarer prisstigningen på kød og mælk mange steder ikke prisstigningerne på eksempelvis foder, energi, men alligevel mener Kurt Skovsted, man skal bevare fatningen. Selv anbefaler han sine kunder til at lave korte kontrakter.Lige nu skal man have is i maven. Det værste, der kan ske, er at tegne en lang kontrakt på foder nu, og prisen på grisen så falder, forklarer Kurt Skovsted som vurderer, at mange eksempelvis slagtesvineproducenter lige nu venter med at sætte grise i staldene, hvilket på et tidspunkt vil føre til en øget efterspørgsel og dermed stigende priser.

-Krig eller ej, så skal der stadig kød og brød på bordet. Det kan godt være, der kommer nogle nye indkøbsmønstre i takt med at priserne på fødevarer stiger, men landbruget skal stadig levere varen, forklarer Kurt Skovsted som mener, at klimaspørgsmålet og andre debatter bør parkeres; nu gælder det om at skaffe fødevarer til Danmarks og jordens befolkning, og vi skal i Danmark fortsat satse på at være de bedste til at producere maden.

-Når krigen er slut, så er vi stadig foran på point, for forbrugerne i vores dele af verden køber helst det, der er sikkert; vi skal fortsat satse på vores styrker, fortæller Kurt Skovsted som vurderer, at landbrugene i farezonen er dem, der mangler likviditetsmæssig rygdækning.

Tænk ud af boksen

Det er ifølge rådgivere fra Skovsted Agro aldrig for sent at søge inspiration, og bliver beslutningen i den nuværende situation at komme ud af erhvervet, så kan der også være brug for sparring til at komme bedst muligt ud af bedriften.

-Der er brug for en analyse på den konkrete virksomhed, for måske skal vi blive ved, men det nytter ikke, hvis man trods stor effektivitet stadig ikke kan tjene penge. Produktionspris og salgspris, kan komme for langt fra hinanden, og så kan det være en løsning af afvikle ordentligt og redeligt, så der også er et økonomisk liv bagefter.

Fakta:

Skovsted Agros tre gode råd til at sætte sin egen dagsorden i den aktuelle situation:

  • Handel kun på korte aftaler og kontrakter
  • Vurder din virksomheds aktuelle situation – på kort og på længere sigt
  • Tag ved lære af anden industri – søg inspiration i andre brancher