landbrug

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Når jeg trækker på mit netværk, er det ofte i forbindelse med konkrete opgaver. Det kan være i forbindelse med oprettelse af advisory boards, rekruttering af bestyrelsesmedlemmer ellernye medarbejdere i samarbejde med mine kunder i Skovsted. Det vil sige, når jeg leder efter de rette fagpersoner eller specialister, eller måske et strategisk samarbejde i forbindelse med arbejdet i en bestyrelse. Men netværk er også meget andet og mere end forretningsaftaler.  

Netværk handler om mennesker, om at ville hinanden. Det handler om at hjælpe hinanden med at overkomme udfordringer og at inspirere til at tænke nyt. Når du har opbygget en stor grad af tillid omkring dig, kan dit netværk også blive din mest værdifulde partner i at løse de opgaver, der står foran dig. 

Netværket er hjertet af min professionelle tilværelse, en skattekiste af muligheder og et spejl, der viser, hvor langt tillid og samarbejde kan tage én. Mit firma, Skovsted Agro Board & Recruitment, er her, langt hen af vejen, på grund af netværket. Jeg er her på grund af netværket. Ja, vi er alle her, på den ene eller anden måde, på grund af vores netværk. 

At finde den rette samarbejdspartner er ikke kun et spørgsmål om faglig kompetence, men i høj grad også om tillid. Tillid er fundamentet, hvor vi bygger vores broer i erhvervslivet. Man mærker hurtigt, om der er substans bag ordene, om der er en dybde i forholdet, der strækker sig ud over det forretningsmæssige.  

At opbygge denne tillid kræver tid, ærlighed og et ønske om at lære hinanden at kende. Og når denne professionelle tillid er opnået, er det som at have en guldmine ved hånden. For mig er det ikke firmanavnet eller brevhovedet på samarbejdspartnerens brevpapir, der har betydning, det er personen bag. Det er personen, jeg søger. 

Ofte anvendes jeg i rekrutteringsøjemed, fordi jeg har et stort netværk af lederkandidater i ind- og udland. Både arbejdstagere og arbejdsgivere ved, at jeg ikke ”bare” blindt står på mål for dem, for der skal altid opbygges tillid, og ud af det når vi hurtigt frem til et sted, hvor vi gensidigt kan hjælpe hinanden og få et samarbejde godt fra land.

Vælger man at samarbejde med Skovsted, så gør man det blandt andet fordi, jeg rekrutterer ud fra, hvad jeg ser og oplever, og ikke ud fra fancy computerprogrammer, der spytter en DISC-profil eller psykologisk analyse ud. Sidstnævnte kan sagtens indgå i rekrutteringsprocessen, men så har jeg allerede et godt billede af kandidaten i forvejen – og jeg har forhørt mig i netværket, om kandidaten har røv i bukserne. 

Hvis jeg har hjulpet en virksomhed med et navn, hvor jeg ikke selv var den rette til opgaven, så tror jeg også – måske lidt naivt – at virksomheden husker mig. Og så vender de tilbage, hvis firmaet enten skal bruge yderligere hjælp eller når et nyt match skal laves.  

Når jeg selv rekrutterer, eller når jeg selv bliver henvist til andre, er det via netværket. Det er her, jeg finder de kompetente personer, der kan hjælpe med at se tingene fra en ny vinkel. Der er intet at frygte ved at henvise til andre, for i sidste ende gør det netværket endnu stærkere. Vi er alle en del af denne gensidige støttestruktur. 

Kan man leve af netværk? Svaret er klart: Ja, man kan, men det kræver, at du er villig til at give noget af dig selv. Det kræver, at du er parat til at investere tid og energi i at opbygge og vedligeholde tillid. Det kræver, at du leverer varen – dig selv – men du står omvendt også på mål for den anbefalede kandidat. 

Netværket belønner dig på den lange bane, og det koster dig intet at give en hjælpende hånd til andre i dit netværk. Sammen styrker vi hinanden, og det er vejen til vækst, både for virksomheder og individer.  

Så, hvis du står over for en udfordrende opgave, måske i forhold til en kommende strategiproces, rekruttering eller hvis dine tidligere forsøg på at forhandle fordelagtige aftaler på plads med dit pengeinstitut ikke har båret frugt, så brug dit professionelle netværk. 

Samarbejde, og dermed netværk, er nøglen til succes, og netværket er døren til de bedste kompetencer: Netværket er den letteste vej til den person, der kan hjælpe dig med at løse opgaven.  

Mit motto som virksomhedsrådgiver i Skovsted er ganske simpelt.  “Giv et kald, og lad os tage en snak – det koster ingenting at diskutere mulighederne.” Vi er mange, der gerne stiller os til rådighed, så du også kan få udviklet dit netværk.  

Af
kurt-skovsted-opkvalificering

Landbruget har traditionelt været kendt for at have stærke netværksbånd, men har det været nok for dig, og husker du overhovedet at anvende dit netværk?

Ofte begrænser relationerne og ERFA-grupperne sig til overfladiske skulderklap, hyggesnak og til tider en hurtig praktisk hjælp, hvor man som virksomhedsejer ender med at mangle den dybdegående sparring og rådgivning.  

For at gøre netværksplejen mere professionel og meningsfuld, burde du udover din normale skulderklappe seance, overveje at stifte en professionel bestyrelse eller et advisory board med eksterne eksperter, der bringer en bredere vifte af viden og erfaring ind i din bedrift – for du er jo virksomhedsejer, ikke sandt? Men husk det eksisterende netværk, for det er dér, hvor den hurtigste sparring og hjælp ligger begravet.
 

Brug dit netværk 

Vedligeholdelse af dit eksisterende netværk, skulderklappene eller ej, kan være helt afgørende for at drive din bedrift. For når det brænder på, og mejetærskeren bogstavelig talt går i brand midt i høsten, så er der intet vigtigere end den stærke relation til naboen eller det tætteste netværk, at de kommer flyvende med hjælpen.

Dit netværk er fuld af viden, en etableret tillid og pålidelighed, som gør samarbejdet lettere og mere meningsfuld. I landbruget er det tætte netværk også langt mere unikt, end det kan være i byggebranchen eller i kontorlandskabet, hvor kortene ofte holdes ekstremt tæt på hånden. For her er man i langt højere grad konkurrenter, end kollegaer, som vi alle er i landbruget. 

 

Husk nu at holde kontakten 

Kan du huske branden midt i høsten, eller da transportvognen faldt fra hinanden kl. 3 om natten, og dit netværk trådte til? Det skal honoreres, men ikke med en bankoverførsel. Hold kontakten. Ræk ud og spørg ind til hvordan det går. Tilbyd din hjælp. Hold høstfest og fejr de store og små ting som udrettes i virksomheden. Inviter på en fredags øl og del erfaringer.

Når dit netværk er godt forplejet, er der langt højere chance for, at du kan få den allernyeste viden, helt uden du skal ud og betale 1.500 kr. ex moms per time i konsulentbistand, for at få fuldkommen samme viden. 

Samtidigt kan du få aktiveret en masse gratis hjælp, som kan træde til nærmest døgnet rundt. At pleje netværket er ikke uden omkostninger, for du skal selv være klar til at træde til, når netværket rækker ud til dig for sparring eller mangler en hjælpende hånd i spidsperioderne.
 

Professional sparring 

Er du inde i en ond spiral med alt for meget skulderklap, og mangler sparring i din hverdag? 

En effektiv måde at højne kvaliteten i din landbrugsvirksomhed er ved at etablere en formel bestyrelse eller advisory board. Dette organ bør sammensættes af personer med ekspertise inden for lige præcis de områder, som du som virksomhedsejer ikke selv besidder. Det kan være områder som ESG, økonomi, innovation og forretningsudvikling. Disse eksterne medlemmer kan bidrage med benhård sparring eller perspektiver og viden, som går ud over de traditionelle landbrugsnetværk. 

Sammensætningen bør være inden for både landbruget og uden for landbrugets egne rækker. Men hvorfor egentligt det? For når sammensætningen er lavet på tværs, så opnås både det hardcore faglige aspekt fra landbruget, hvor medlemmer uden for landbruget, kan bidrage med at udvide horisonten og opnå adgang til helt nye perspektiver og idéer. 

Når bestyrelsen eller advisory boardet er etableret, bør der fastsættes klare målsætninger for hvad strategien skal være, både kort- og langsigtet. Dette kan omfatte mål for øget produktivitet, bæredygtighed eller diversificering af aktiviteter. Ved at fastlægge mål og forventninger skabes en struktur, der fremmer produktivitet og værdiskabelse. 

 

Vil du i gang med en bestyrelse eller et advisory board? Eller vil du have gode råd til at pleje dit netværk? Ræk helt uforpligtende ud til Kurt Skovsted på 2967 7752 – så snakker vi om det. 

Af
kurt-skovsted-agro-landbrugsstøtte

Det professionelle landbrug vi kender i dag, har det nogensinde overlevet uden den storslåede landbrugsstøtte, som vedbliver med at hjælpe til? Landbrugsstøtten kan føles som en magisk tryllestav, der holder landbrugssektoren oppe, men er det virkelig bæredygtigt i længden? Spørgsmålet er, om vi i landbruget faktisk er i stand til at balancere vores bundlinje uden at dræne EU’s pengepose. 

Når vi dykker ned i tallene, ser vi, at støtten til landbruget i årevis har udgjort en betydelig belastning for EU-budgettet. I 2016 udgjorde støtten hele 35,6 procent af det samlede EU-budget. EU har været villige til at strække sig for at opretholde landbrugets overlevelse, men hvad får vi reelt set ud af støtten?

 

Er støtten gavnlig?

Mange organisationer og mange mennesker, pressen og virksomheder, uden for landbrugserhvervet, skyder ofte på landbrugsstøtten. Denne sammenholdt med flere og fleres holdning til landbruget som klimasynder, miljøsyndere etc., så skal vi måske tage drøftelsen først internt, men derefter åbent om, om vi fortsat skal basere vores erhverv på subsidier? 

Vi hører ofte om, hvordan landbruget kæmper med markedets svingninger, vejrforhold og skadedyr, men lad os ikke glemme, at mange erhverv står over for lignende udfordringer. Dog er vi i landbruget vel lidt meget privilegeret, fordi vi ofte får en håndsrækning fra EU, modsat de fleste andre erhverv. 

Måske er det på tide, at vi i landbruget indser, at EU ikke er vores eneste redningsplanke. Måske skal vi begynde at fokusere på at øge konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationen. I 1985 fjernede New Zealand subsidierne til landbruget, og har i dag en af de stærkeste landbrug i verden, så måske vi også kan klare os uden. Selvfølgelig vil nogle hævde, at det er lettere sagt end gjort at fjerne støtten, men hvorfor ikke prøve at se ud over de vante løsninger og tænke ud af boksen?
 

Overlever din virksomhed, hvis støtten ryger? 

Når alt kommer til alt, er landbrugsstøtten ikke en uendelig kilde, og det er ikke sikkert, at den vil vare evigt, og måske træffer nogen beslutningen for os, før vi ser os om. Vi bør tage dette som en mulighed for at vise, at vi har styrken og kreativiteten til at tilpasse os og overleve uanset hvad. Hvis vi kan klare os uden landbrugsstøtten, vil det kun bevise, at vi har et robust og selvforsynende erhverv, og det kan kun styrke vores position på det globale marked. 

Er du i tvivl om din virksomhed kan overleve uden de famøse 1.900 kroner i landbrugsstøtte? 

Måske kan en professionel virksomhedsrådgiver hjælpe dig med at optimere din virksomhed ved at udvikle en solid forretningsplan, sprede risikoen ved at indføre flere indtægtskilder, implementere bæredygtige praksisser for bedre lånevilkår, optimere ressourcestyring, etablere relevante forretningsnetværk og støtte ændringsledelse for bedre arbejdsvilkår og effektivitet, og derved opnå økonomisk uafhængighed.  

Ring eller skriv til Skovsted agro og lad os starte med at drøfte fremtidsplanerne, også UDEN subsidier – det koster ikke noget at tale om tingene! 

Af
kurt-skovsted-agro-andel
Pris-kløften mellem afregningerne fra andelsselskaberne og det øvrige marked bør ifølge Kurt Skovsted få flere til at reflektere over, om sammenholdet er pengene værd.  

Det er pengene, der bestemmer, om der fortsat skal være plads til fødevareproduktion fra de danske gårde i landskabet, så når indtjeningen som andelshaver falder i forhold til konkurrerende aftagervirksomheder med et Aps eller A/S efter navnet, så er det ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted på tide at reflektere over, om man kan skabe en sundere forretning ved at levere kød, mælk eller kornprodukter til aftagere uden for fællesskabet.  

-Du kan altid finde en aftager til dine landbrugsprodukter, så det er allerede pengenes magt, der bestemmer, lyder det fra Kurt Skovsted, som ikke undrer sig det mindste over, at mange smågriseproducenter med baggrund i en stor afregningskløft mellem det danske og det tyske marked vælger at eksportere, selvom det har store konsekvenser for producenter af slagtesvin i Danmark, og de slagteriarbejdere og transportører, der lægger de sidste hænder på kødet før det når forbrugerne i køledisken. 

Kurt Skovsted er heller ikke i tvivl om, at når prisen på eksportgrise igen falder, så vil mange landmænd igen gerne levere i Danmark. Og det er ifølge virksomhedsrådgiveren helt okay, sådan er markedet og indstillingen jo, men det står også klart, at det ikke nødvendigvis er nemt for den smågriseproducent, som cykler rundt mellem aftagere, at finde valide samarbejdspartnere.

-De inkarnerede andelshavere er sure over manglende opbakning til Danish Crown, men står sammenhold højere end indtjening?, lyder det fra Kurt Skovsted, som mener at andelsselskaberne i disse år skal vågne op og acceptere, at dansk landbrug i høj grad lever i en moderne landbrugsøkonomi, hvor verdensmarkedet dikterer prisen. 

 

Investor eller kautionist 

Ifølge Kurt Skovsted skal andelsbevægelsen generelt være bedre til at argumentere for sin berettigelse, for virkeligheden er, at sammenholdet i de store primærproducent-ejede selskaber krakelerer, og det kalder ifølge rådgiveren på, at andelshaverne giver hele andelstanken et serviceeftersyn.  

-Vi er i 2023, men der er stadig for mange en selvfølge, at vi står sammen. Men virkeligheden er, at vi kæmper selv. Ellers ville det ikke være nødvendigt at lukke slagterier samtidig med at der sendes grise ud af landet, lyder konklusionen fra Kurt Skovsted, som sætter spørgsmålstegn ved om fællesskabets magt og midler benyttes klogt, for i sidste ende er det kun producenter med sorte tal på bundlinjen, som overlever. 

Og er andelsbevægelsen konkurrencedygtig nok, og hvad vil det for den enkelte producent betyde at overgå til anden ejerform? Mange landbrugsvirksomheder er i disse år i fuld gang med at generationsskifte, hvilket vil medføre en overgang fra privateje til selskabsform, og her skal man som landmand, ifølge Kurt Skovsted, være opmærksom på, at de nye sparringspartnere i bestyrelsen eller banken primært har fokus på bundlinjen.

-Er du investor eller kautionist? Er det vi gør i dag, også det vi skal gøre om fem år? Vi har i forvejen samfundet, konkurrenter, miljø og finansieringskilder på nakken – og det er vigtigere at være progressiv end at vente i flok på lovindgreb – og jeg har svært ved at se, at det er en selvfølge, at andelsejet er et stærkere setup end Aps og A/S, lyder det fra Kurt Skovsted.  

 

Fundamentet vakler 

Hvis franske landmænd er utilfredse, så strejker de, og alle kører mod byerne i samlet flok; én for alle, og alle for én. Og hvis man virkelig stod sammen i specielt den danske svinesektor, så burde man ifølge Kurt Skovsted sætte en prop i søerne for at kunne fremvise de fulde konsekvenser af et stop for den danske griseproduktion. Men i realiteten duer det ikke, fordi der ikke er fuld opbakning til andelstanken – hverken blandt landmænd eller i det omkringliggende samfund. 

-Man kan ikke modarbejde markedskræfterne. Finansieringspartnere kræver næppe, at man leverer til danske slagterier til en lavere pris. Landbruget kunne gøre sig selv en stor tjeneste ved at tage en snak om systemet, for det skal have et serviceeftersyn, hvis det skal være her på længere sigt. Enten skal vi være her på markedsvilkår, ellers skal vi måske gøre noget anderledes, lyder vurderingen fra Kurt Skovsted.

Selvom mælkeproducenterne i det seneste år har tjent godt, og selvom der lige nu er efterspørgsel på grise, så er kostprisen på mange gårde nu højere end den likviditetsmæssige indtjening, og derfor bør man overveje, om virksomheden er rustet til fremtiden, eller om det giver bedre mening at ændre driften eller at sælge mens produktionsapparatet kan give et afkast. 

Mælkeproducenterne og soejendommene har afdraget på gælden, men står i mange tilfælde tilbage anlæg, der skal opdateres til 2034 reglerne. Det betyder blandt andet krav om løsgående søer i løbeafdelingen, mens det for mælkeproducenterne blandt andet handler om størrelse på sengebåse, der for mange vil kræve helt nye bygninger på ejendommen. 

-Der er konkrete lovmæssige forhold, der gør, at der skal ske ændringer, så man kommer ikke udenom at skulle investere i nye stalde. Og bliver CO2-afgiften en realitet – og det gør den, når et enigt Folketing står bag den, så skal man altså også forberede sig på, at indtjeningsgrundlaget hurtigt kan ændre sig, forklarer Kurt Skovsted.  

Det er også en problemstilling man i andelsbevægelsen skal forholde sig til, og her undrer det Kurt Skovsted, at fokus synes at være på dagsordener, der ikke omhandler mælk eller kød. Han mener at andelsbevægelsen plejer rigtig mange interesser, og havde man lige nu samme stærke fokus på økologi som man har på klima, så kunne det være salget gik bedre.  

-For at maksimere udbyttet skal man dels blive mere effektiv, men det vigtigste er, at maksimere bundlinjen – først derefter bør alt udefrakommende have betydning. Først når økonomien er sikret, bør man kaste sig ud i andre ting. Aftager-virksomhederne skal feje for egen dør, ligesom man skal gøre på gårdene, konstaterer Kurt Skovsted.

 

Enhver er sig selv nærmest  

Skal vi i dansk landbrug optimere vores indtjening, så mener Kurt Skovsted vi er nødt til at være åbne overfor, at der findes andre måder at gøre tingene på, end den måde vi har gjort det på siden andelsbevægelsens spæde begyndelse i 1790’erne.

Med den nuværende kløft i afregningspriserne mener Kurt Skovsted at tidspunktet er helt rigtigt til en vurdering af, om man som landmand er tro mod bundlinjen eller andelsselskabet.

-Slagteprisen syd for grænsen stiger fortsat, og der er nu fire en halv krone i forskel på afregningen i Danmark og resten af Europa. Med den forskel er det for mig meget underligt, at der ikke er mere debat om strategien i Danish Crown. For hvor længe har man råd til at miste 600 kroner pr. gris i forhold til konkurrenterne?, lyder spørgsmålet fra Kurt Skovsted.

Som producent er man, ifølge Kurt Skovsted, i den nuværende situation nødt til at spørge sig selv, om man i det hele taget har råd til at levere til et dansk andelsselskab, og derfor anbefaler han, at man laver et grundigt servicetjek på forretningsmodellen og forretningsgangen, som den er i dag. Måske er det den rigtige model, så er alt jo godt, men princippet om, at kun ved at ”redde mod håret, får du en ny frisure”, skal også være et mantra i andelsbevægelsen. Al forandring er svær, men det kan være ganske nødvendigt.

-Det kan være rigtig sundt, og ikke mindst profitabelt, at få fremmede, uvildige øjne til at se på sin bedrift, men uanset om du laver serviceeftersynet sammen med familien, bestyrelsen eller en uvildig rådgiver, så handler det om at være åben for nye vinkler, eller at få vished for, at den retning man kører i, i dag, er den rigtige. Al forandring er svær, men det kan være nødvendigt, slutter Kurt Skovsted.  

Af
skovsted-agro-pension-husdyr

Pension er et vigtigt emne, der desværre ofte bliver overset eller nedprioriteret. Dette gælder især i landbruget, hvor pension ikke automatisk er medregnet i afregningen af dyrene og afgrøderne, og hvor mange landmænd står over for en alderdom uden tilstrækkelig pensionsopsparing.  

Hvis landmanden tilmed skal binde kapital i ejendommen for at sikre næste generations overtagelse, er der måske slet intet at leve af i den tredje alder. Det ville sandsynligvis være lettere, hvis landmænd, ligesom mange lønmodtagere, automatisk får taget en andel af deres løn og tilført en pensionsopsparing. Men det er åbenbart ikke så simpelt.  

Efterbetalingen af grisene eller mælken, indregnes i budgetterne. Ud fra prognoser og vurderinger, antages efterbetalingens størrelse i budgettet og dermed grundlaget for et nødvendigt kassekredittræk over året.   

 

Hvorfor ikke nytænke og bruge efterbetalingerne korrekt 

Hvert år oplever danske landmænd, på trods af indtjeningen, at de ikke får accept til at indbetale til pension, at det er det en kamp at drøfte rimeligheden i opsparing til netop pension med pengeinstituttet. For en lønmodtager er det jo en helt normal ting, at der er styr på hhv. egenbetaling og firmaets indbetaling til pension. 

Hvorfor overvejer vi ikke i landbruget at bruge netop efterbetalingerne aktivt, til at sikre vores alderdom? Hvorfor er det, at vi ikke indtænker, at en mindre procentdel af det store efterbetalingsbeløb bliver øremærket til pension og dermed kreditorsikrede midler?  

Dette forhold, at der forlods er afsat eksempelvis 5 procent af efterbetalingen til pension, ændrer jo ikke ved beregningsbilledet til et nødvendigt kassekredittræk, men det ændrer selvfølgelig størrelse på kassekredittrækket over året. Omvendt skal der vel også være en rimelig form for kompensation for indtjeningen i et landbrug. Uanset om året har været skævt grundet priser eller andet, så er behovet for pensionsindbetaling fortsat vigtig. Landmanden har vel trods alt, knoklet for sin virksomhed? 

Skaber det frustrationer at skulle drøfte pension med sit pengeinstitut? Ja, det gør det! Argumentet om, at det er din egen virksomhed, så du kan indbetale når du tjener penge, holder ikke vand. Selv landmænd med fornuftige bundlinjeresultater, bliver frataget retten til indbetaling. Hvor længe tør DU blive ved med det!? 

 

Er DU ordentligt sikret? 

Banken har hoved og halsret over alle pengene, men sørg for at tage dig tid til at spørge din bankrådgiver om deres egen pensionsordning. Typisk er tallet i den finansielle sektor 18 procent, men er du sikret ordentligt? Banken har selvfølgelig interesse i at sikre deres egen økonomi, men det er vigtigt, at du tager kontrol over din egen pensionsopsparing. Find ud af, hvor godt du er sikret. 

Det er på tide at tage ansvar for vores pensionssituation. Selvom landbruget måske ikke er kendt for at være en stor pensionsopsparer, betyder det ikke, at vi skal give op. Det handler om at sikre vores økonomiske fremtid og sikre en stabil og tryg alderdom, uden rudekuverter og frustrationer. 

Husk, at din virksomhedsrådgiver, ikke er længere væk end et simpelt opkald. Det kunne for eksempel være Kurt Skovsted, der har mange års erfaring for lige præcis sparring til håndtering af pension og hvordan du kommer i gang med at sikre din fremtid. 

Af
kurt-skovsted-agro-bestyrelse
Virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted opfordrer langt flere SMV’er, herunder landbrugsvirksomheder, til at oprette en bestyrelse eller et advisory board, for alle har gevinst af professionel sparring.   

I alt for mange personligt ejede små og mellemstore virksomheder (SMV’er) herunder landbrugsvirksomheder sidder ejerlederen alene, og selvom det uden tvivl er ejeren selv, der ved mest om kerneforretningen, det at passe jorden og dyrene, så indeholder virksomheds- og landbrugslivet i 2023 ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted også mange andre opgaver, og her er der gevinst at hente i en bestyrelse eller i et advisory board. 

-Man skal ikke have hjælp udefra til at styre driften, herunder hvordan dyrene skal passes. Det handler om at hente inspiration og støtte ind til de mere strategiske opgaver. Det kan være sparring til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, hvordan man henter finansiering – eller i forhold til at arbejde med ESG og klima, så det bliver vendt fra hadeord til noget positivt for virksomheden og ikke mindst for ejerlederen, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Går man allerede og overvejer, hvem man skal henvende sig til for at hente sparring til at sætte fokus på bundlinjen og fremtiden for virksomheden, både på langt og på kort sigt, så handler det i høj grad om at fjerne skyklapperne. 

-Det er ikke så relevant at medlemmerne er fagnørder, og der er faktisk mange stærke kompetencer, der gerne vil ind og arbejde med både SMV-segmentet og i landbruget. Som gerne vil være med til at forme fremtiden for virksomheden og landbruget – og som kan hjælpe på både den politiske scene og gennem viden fra øvrige brancher, forklarer Kurt Skovsted.  

 

Behovet skal afdækkes 

Når Kurt Skovsted selv hjælper virksomheder med at oprette et rådgivende organ, så begynder det altid med at få afdækket, hvad det er for en type virksomhed, og hvordan den hidtil har været organiseret, og først herefter begynder jagten på stærke profiler. 

-Når jeg sammen med virksomhedsejeren har afdækket organisationen, og set hvem der har beslutningskompetencerne, så kigger jeg på mit netværk. Måske ved nogen noget om digitalisering eller generationsskifte – måske organisationsændringer, siger Kurt Skovsted. 

Når Skovsted har været med til at oprette et rådgivende organ, så bliver medlemmerne typisk skiftet ud efter ét eller to år, for når de første udfordringer er løst, anbefaler Kurt Skovsted, at man henter nye profiler ind.  

Det er ikke nødvendigvis den bedste start at kigge bredt ud i landskabet efter hjælp, for den bedste støtte til at tage de første skridt i retningen af en professionel bestyrelse eller et advisory board findes måske ved køkkenbordet i forvejen. Her kan ægtefællen være meget vigtig at tage med på råd tidligt i processen, for i personligt ejede virksomheder har ændringer i drift og ledelse en direkte konsekvens for hele familien, så skal overgangen til en professionel bestyrelse komme godt fra start, er det vigtigt at have familien med på holdet. 

Når det gælder krisestyring og omstilling af produktion efter politiske krav, så mener Kurt Skovsted at især landbruget er eksperter, så man skal være klar over, at man som landmand sidder inde med vigtig viden. Man skal tænke nøje over, hvor vi har brug for sparring fra andre – så bestyrelseslokalet ikke gøres til et ekkokammer. 

 

Størrelsen betyder noget 

Man kan starte med at vende det man allerede gør i virksomheden med sit advisory board og i bestyrelsen, for hvordan implementerer man ting, som man måske allerede gør, i rapporteringen og i det daglige arbejde. Men har virksomheden allerede en anseelig størrelse, så mener Kurt Skovsted, at der ingen undskyldning er for at sætte gang i opgaven med at hente professionel støtte udefra, før det bliver et krav fra samarbejdspartnerne. 

-Driver du en forretning med 50-80 millioner i omsætning, så er det dumt ikke at have folk at spille bold med. Og her skal du ikke gå til dine nærmeste. Hvis der ikke er folk, der stiller de irriterende spørgsmål, så udvikler man sig ikke. Der skal hjælp til at holde fokus, og er der styr på, hvor pengene tjenes, eller skal vi undgå at lave for meget af det andet, vi ikke tjener nok på, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted. 

Det er ifølge Kurt Skovsted alt for ofte en hårfin balance om du tjener penge eller ej i virksomheden eller i landbruget, så det er meget vigtigt at have styr på, hvordan det bedste resultat opnås nu og ikke mindst i årene fremefter, hvor klimamål og skiftende priser kan tage styringen, hvis ikke man selv gør det.  

-Man skal fremme, at vil man overleve på sigt, så er man nødt til eksempelvis at tænke i selskaber. Er du en velkonsolideret virksomhed, som tjener mange penge, så er der indført top-top-skat ved realisering af virksomheden. Så har du ikke en plan for en overlevering af virksomheden eller et generationsskifte, så ender det med, at du skal betale to tredjedele i skat, lyder det advarende fra Kurt Skovsted.  

-Man er nødt til at sætte sig ned og overveje, hvor ejerleder/virksomhedsejer samt virksomheden er i forhold til for ti år siden – og tror man, man kan klare udfordringerne selv i fremtiden? Verden ændrer sig, kravene ændrer sig, de politiske ambitioner ændrer sig – markant, og her skal man have hjælp, lyder vurderingen fra Kurt Skovsted. 

 

Tryghed i højsædet 

I de ejerledede virksomheder hvor Kurt Skovsted har hjulpet med oprettelsen af en bestyrelse, et advisory board eller en anden form for rådgivende organ, oplever han, at der er kommet meget mere ro på ledelsen og retningen, og en sidegevinst har så været, at også relationen og kommunikationen med den finansielle partner bliver bedre. 

-Min oplevelse er, at din finansielle partner falder til ro – derefter falder du og din familie til ro, fordi blødningen bliver standset. Du får styr på de ømme punkter på kort sigt, og så falder du også selv til ro, når du ved, at andre er enige om, at det er den rigtige retning, man har udstukket. Der er en tryghed i at få italesat, hvor virksomheden står – fokus bliver intensiveret, hvor tingene ikke spiller og hvor de spiller.  

-Det er bestyrelsens vigtigste opgave at klargøre, hvor vi er henne, hvor skal vi hen, og hvordan når vi derhen. Og her skal man huske, at det er bestyrelsen der sætter målet, men direktionen, eller gårdejeren, der skal sørge for, at det bliver gjort. Køber man ikke ind på input fra bestyrelsen, så er det spild af både penge og tid, forklarer Kurt Skovsted.  

Til efteråret 2023 afholder Kurt Skovsted i samarbejde med Farmbrella Group kurset ‘Bliv bestyrelsesklar’ i Agro Food Park, hvor ejerledere og SMV’er får konkrete redskaber i værktøjskassen, der gør opstarten på bestyrelsen eller advisory boardet til en succes. Hvad betyder det at have en bestyrelse eller et advisory board? Hvem bestemmer og hvad kan det bruges til? 

 

Kurt Skovsteds råd til sammensætningen af et rådgivnings-team 
  • Brug netværket – vurdér, hvem der kan noget specifikt, der kan give gevinst for dig.
  • Det er ikke kun advokater og revisorer, der kan og skal sidde med i en bestyrelse – det handler om at finde folk, der kan medvirke til at udvikle dig og din virksomhed.  
  • Se ud af erhvervet – det giver nye perspektiver på mulighederne i virksomheden.  
  • Du skal udfordres, men det skal bestyrelsen også! En bestyrelse er IKKE noget man sidder i, det er noget man arbejder i – og der skal være afkast af arbejdet i form af strategiske beslutninger, som fremmer virksomhedens eller landbrugets fremtid.
  • Udskift medlemmer af bestyrelsen eller advisory boardet med faste mellemrum.  
Af
iStock-1219044732-min
Det kan være en god økonomisk beslutning at skifte fra landbrugsproduktion til bæredygtig energiproduktion, men husk at undersøge alle faldgruberne og få udformet den rigtige kontrakt.

Skiftet fra traditionel landbrugsproduktion til energiproduktion er både spændende og bæredygtig, men kræver omhyggelig planlægning og evaluering af forskellige faktorer.  

Som virksomhedsrådgiver har Kurt Skovsted haft fornøjelsen af at arbejde med mange landmænd, der har truffet denne beslutning, og i det følgende gennemgår vi nogle af de mest afgørende punkter, som du bør være opmærksom på ved skiftet fra at have husdyr og afgrøder til solceller og vindmøller. 

Arealdisponering 

En af de første ting, du bør overveje, er, hvad der skal ske med dine landbrugsarealer. Hvis du har store, ekstensive arealer, kan det give mening at bortforpagte eller sælge dem til en anden virksomhed, der kan udnytte dem til energiproduktion. Det kan være en god måde at øge din indtjening på, men det er vigtigt at huske på, at jorden går fra landbrugsjord til erhvervs-/industrijord, med anderledes beskatnings- og afgiftsgrundlag. Derfor bør du sikre dig en god og valid aftale. 

En anden faktor, du skal overveje, er, hvad der skal ske med dine bygninger. Hvis du har bygninger, der ikke længere vil have en fremtid efter 2024 eller 2034, afhængigt af om du har hhv. kvæg eller grise, kan det give mening at sælge dem nu. Men igen er det vigtigt at overveje, om du stadig har brug for et produktionsanlæg, og om du kan leje dem af køberen. 

Den rigtige kontrakt 

Når du har besluttet dig for at skifte til energiproduktion, er det vigtigt at få udformet den rigtige kontrakt for dig og køber. Du kan eksempelvis vælge at bortforpagte dine arealer eller sælge dem, men uanset hvad du vælger, skal du sørge for at have en aftale på plads, der beskytter dine interesser og sikrer dig en fair pris. 

Når du har fundet en køber eller samarbejdspartner, der vil opføre solcelle- eller vindmølleanlæg på dine arealer, kan det være en god idé at få en juridisk ekspert til at gennemgå kontrakten. Det kan hjælpe dig med at undgå ubehagelige overraskelser senere hen. 

For den rigtige kontrakt, er enorm vigtig; Kurt Skovsted har oplevet et tilfælde, hvor en lodsejer overså vigtigheden af indeksering af jordlejeprisen og manglende skattemæssig korrekthed. Ifølge Skovsted betyder dette, at landmanden i løbet af en 30-årig periode går glip af årlige indtægter på 6-7.000.000 kroner. Et godt og frugtbart samarbejde med virksomhedsrådgiver og advokat ville have kunnet løse disse problemer for et engangsbeløb på måske 80-100.000 kroner. Det er bestemt ikke småpenge at lade gå tabt. 

Fordele ved solceller og vindmøller 

Endeligt er det værd at huske på, at solcelle- og vindmølleproduktion er en sikker afgrøde, som selvfølgelig er afhængig af lys/vind, men som ikke kræver vanding, gødning eller sprøjtning, og du behøver heller ikke at bekymre dig om vejrforhold, der kan påvirke dit udbytte. Du kan derfor sparer utroligt meget tid, men samtidig sikre en indtægt, med en potentiel højere indtjening end traditionel landbrugsproduktion. 

Men selvom det kan være en god økonomisk beslutning at skifte til energiproduktion, er det stadig vigtigt at overveje alle de faktorer, der kan påvirke din beslutning, og at sikre dig den bedste aftale muligt.  

Ræk ud til virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted på 2967 7752, og få en uforpligtende dialog omkring et eventuelt skifte til energiproduktion på din landbrugsjord. 

Af
Kurt Skovsted - Solceller - energiprojekter
Det kan koste millioner af kroner og dyrkningsretten til jorden, hvis lejeaftaler til energiprojekter hastes igennem, lyder advarslen fra advokat og rådgiver. 

Solceller og vindmøller er gode afgrøder på marken, og at have en 30-årig kontrakt med et af de helt store selskaber på energimarkedet kan gøre en god forretning endnu bedre. Men det kræver, at der laves en god kontrakt som både landmand og energiselskab kan være tjent med.  

Landbrugsrådgiveren Kurt Skovsted fra konsulentvirksomheden Skovsted Agro har i mange år været mellemmand, når landmænd skifter hvede og raps ud med solceller og vindmøller, og erfaringen siger ham, at ikke to solcelle-kontrakter er ens, og så er der altid nuancer i kontrakterne på energiområder, som økonomisk har rigtig stor betydning – specielt hvis de ikke håndteres klogt. 

-Kontrakten indgås mellem to parter, men der kan gå flere år før der sættes en solcelle eller vindmølle op, og derfor skal du have mere end en hensigtserklæring; du skal have betaling for at sætte produktionen og udviklingen af din landbrugsvirksomhed på pause, lyder det fra Kurt Skovsted, som oplever, at det ikke er en selvfølge, at der falder betaling, selvom man reelt har videregivet dyrkningsretten til jorden.  

Få selskaber kan løfte opgaven 

Kurt Skovsted begyndte for fem år siden at udforme de første kontrakter på vegne af energiproducerende landmænd i Danmark sammen med advokat og partner Anders Hedetoft fra advokatfirmaet Holst Advokat. Det sidste års store fokus på vedvarende energi, efter at den russiske gas ikke længere kom ind til Vesteuropa i en lind strøm, har fået det til at gå stærkt, og mange landmænd har vist interesse for at benytte jorden til energiproduktion. Men man skal som landmand være påpasselig med, hvem man indgår i et ofte 30-årigt partnerskab med. 

-Det kan godt være, man tror, at der er mange der kan realisere projekterne, men det er altså under en håndfuld, som har bevist, at de vitterlig er i stand til at løfte opgaven, lyder vurderingen fra Kurt Skovsted, som for ofte har oplevet at blive kontaktet af landmænd, når underskriften er sat, for det handler ikke kun om hurtigst muligt at få de energiproducerende anlæg sat op – det er også vigtigt at der findes en plan for, hvad der skal ske, når anlæggene skal pilles ned igen. 

Vær kritisk med råderetten over jorden 

Anders Hedetoft har de sidste 6-7 år som advokat arbejdet på op mod 20 større energiprojekter med landmænd involveret, hvoraf de 15 er blevet til noget, og han påpeger vigtigheden af at have et meget kritisk blik for, hvad der står og hvad der ikke står i de ofte langstrakte kontrakter. 

-Det er nogle aftaler som typisk løber over 30 år, og derfor er det vigtigt, hvad der står i dem – for de dækker i 30 år. Man skal sikre sig at parterne kan realisere, at de er i stand til at få de nødvendige tilladelser og den nødvendige finansiering. Viser det sig, at det ikke lader sig gøre, så er det vigtigt at komme ud af aftalen, så man kan gå om bord i noget andet. Derfor skal man være opmærksom på, hvem man giver råderetten over jorden i 30 år, siger Anders Hedetoft. 

Noget af det, man som landmand skal være specielt opmærksom på, er ifølge Anders Hedetoft, at det er helt afgørende for en aftale, at jorden er udpeget til denne type af projekter – og er den udpeget til formålet, så er det ikke noget man som lodsejer skal stå alene med. 

– Som almindelig landmand, kan det være meget svært at få en lokalplan igennem selv, siger Anders Hedetoft, men det kan gode projektudviklere, der er stærke i den lokalpolitiske proces, hvor de gøder jorden for, at man på et areal kan realisere en energipark, ligesom de kan lave aftaler med relevante lodsejere  

-De kan screene og se mulighederne. De kan se, hvad der er realistisk med hensyn til vind og sol, og hvad der er no-go i forhold til naboer og lokale hensyn – det er de ekstremt dygtige til, hvis man altså samarbejder med de rigtige. De kan hurtigt se potentialet, og så kan de også se, om der er penge i det for dem, og så går de i gang med at lave aftalen, forklarer Anders Hedetoft. 

Og når aftalen skal laves, så skal man passe på med ikke at spare på rådgivningen, for der er ifølge Kurt Skovsted og Anders Hedetoft ingen aftaler, de som makkerpar har været inde over, der ikke har forbedret vilkårene i aftalen for lodsejeren.  

Og det er ikke småpenge, der er at hente på en grundig kontrakt. I et tilfælde har Kurt Skovsted oplevet, at en lodsejer havde overset indeksering af prisen på jordlejen ligesom det skattetekniske heller ikke var på plads, hvilket han anslår betyder, at landmanden over en 30 års periode årligt går glip af 6-7.000.000 kroner, hvor et samarbejde med en advokat kunne være klaret for et engangsbeløb på måske 80-100.000 kroner. 

Advokat Anders Hedetoft forklarer, at mange stirrer sig blinde på indtægten, men man skal også være opmærksom på at jorden skifter klassificering, for det er ikke længere landbrugsjord, når jorden dækkes med solceller.

Fokus på andet end indtægt 

Når kontrakten med et energiselskab skal udformes, så handler det blandt andet om at finde ud af, hvem der vil betale bedst for retten til at udvikle et projekt, men det handler også om en simpel ting som hvad udvikleren vil betale for retten til at udvikle projektet. Det handler ifølge Anders Hedetoft med andre ord ikke kun om et vederlag, indtil man går i jorden, men også i opstartsfasen. 

-Mange stirrer sig blinde på indtægten, men man skal også være opmærksom på at jorden skifter klassificering, det er ikke længere landbrugsjord, når jorden dækkes med solceller i stedet for hvede eller raps. Beskatningen ændrer sig, og der kommer en markant øget ejendomsbeskatning, og det skal projektudvikleren betale, indtil klassificeringen falder tilbage når der er gået 30 år, lyder det gode råd fra Anders Hedetoft. 

Det er ifølge de to garvede rådgivere meget forskelligt, hvor lang tid det tager at få en kontrakt arbejdet igennem. Anders Hedetoft har lavet en aftale om opsætning af et anlæg på blot fire dage, fordi det skulle gå rigtig stærkt, men han har også mere komplicerede sager, som kan tage op til halvanden måned at få på plads, men typisk går der 3-4 uger før der er en kontrakt på plads, som begge parter kan være godt tilfredse med.  

Og selv om energimarkedet i en periode har været det nye Klondike, så skal man ifølge Kurt Skovsted som lodsejer passe på, at jagten på guldet ikke bliver en hæmsko for udviklingen af resten af ejendommen, for du kan ikke selv frit vælge, hvor på din jord, de energiproducerende anlæg skal anlægges. 

-Det har betydning, hvilket jordstykke der er udpeget, og der er altså stor forskel på jord, og et stykke jord på 20 hektar er sjældent firkantet. Her skal man forhandle om, hvordan man tilpasser produktionen, hvis der er en kile på 5 hektar man ikke kan dyrke – det skal man også have en aftale om, og her har energiselskabet sjældent den faglige ballast, der kræves for at kunne udmåle de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser, påpeger Kurt Skovsted.

I runde tal anslår Kurt Skovsted og Anders Hedetoft, at mens det koster 1 mio. kroner pr. hektar at etablere en solcellepark, så er prisen for oprydning måske på 100.000 kroner pr. hektar, og det forhold skal også med i kontrakten, som med hjælp fra Anders og Kurt kan blive udformet til gavn for landmanden for omkring 1000 kroner pr. hektar. Og spørger man Kurt Skovsted, så er rådgivningen vigtig, når der er så mange penge på spil, som tilfældet er på det glohede marked for vedvarende energi. 

-Man skal ikke fokusere på, hvad det koster at lave en kontrakt – man skal fokusere på, hvad man mister ved at have en dårlig kontrakt, slutter Kurt Skovsted. 

Fire værdifulde råd fra Kurt Skovsted og Anders Hedetoft  

Du skal finde den rigtige projektudvikler og teste dem af – er tilbuddet reelt godt – og er det markedskonformt både i forhold til vederlag og andre vilkår?

Hvad er betingelserne? Hvad vil energiselskabet være med til? Hvis de kun vil have 10 af 20 hektar, hvad skal der så ske med resten? Hvad er prisen for det omkringliggende areal? 

Vær åben overfor din finansielle partner, for det har betydning at jorden skifter status, og det har betydning for belåningen af ejendommen.

Lad være med at sammenligne, hvad naboer eller bekendte har fået i leje, da betingelserne kan være vidt forskellige for lejen.  

Af
kurtskovsted2

Få landmænd har en plan for, hvad der skal ske, hvis ulykken rammer, og ifølge Kurt Skovsted og advokat Mette Lindhardt er det egoistisk ikke at have juraen på plads.  

Ejerlederne i landbruget er sjældent forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne køres videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. 

-Vi er et af de farligste erhverv at arbejde indenfor og samtidig er de fleste landbrugsvirksomheder personligt ejet. Af respekt for dine efterladte er det simpelthen bare det rigtige at gøre, at få tegnet en fremtidsfuldmagt, siger Kurt Skovsted som ofte bliver kaldt ind som medhjælper til kuratorer og bobestyrer. 

Når vi ved, at det kan gå galt, mener Kurt Skovsted det kan skabe en form for sikkerhed for børn og ægtefælle at vide, at hvis sygdom sætter ejeren ud af spil, så skal familien kun koncentrere sig om at passe den syge og ikke tænke så meget over, om virksomheden drives videre. Det er ikke kun familierne, der kan ende op i en svær situation, og derfor er Kurt Skovsted uforstående overfor, at bankerne ikke stiller det som krav i långivningen. 

-Hvorfor er det, at de fleste pengeinstitutter slet ikke vil forholde sig til, at hvis de skal låne et stort landbrug mange millioner kroner, så fordrer det, at de får styr på fremtidsfuldmagterne, som en sikkerhed – ikke mindst for banken, lyder det fra Kurt Skovsted som påpeger, at landbruget er et farligt erhverv og at den økonomiske bevægelighed er begrænset.  

De hårde, faktuelle forhold til trods, så er ejerlederne i landbruget sjældent godt forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne driftes videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. Kurt Skovsted opfordrer til at man med det samme tager fat i en advokat for at få igangsat arbejdet med at få udformet en fremtidsfuldmagt, for dokumentet er først gældende, når det er underskrevet og tinglyst. 

Samtidig opfordrer virksomhedsrådgiveren til at få sat lys på de testamentariske forhold i god tid, inden et eventuelt økonomisk uvejr raser. Faktorer som arveafkald og testamente kan vise sig at være vigtige styringsredskaber, og selv om det kan være svært at tale om hjemme ved køkkenbordet, så er det mere vigtigt end om den nye traktor skal være rød eller blå, eller om der skal bygges til eller købes op. Det handler om at få styr på det basale inden du udvikler din virksomhed, lyder rådet fra Kurt Skovsted. 

Stort problem i små virksomheder 

Advokat Mette Lindhardt fra Lindhardt Steffensen Advokater har specialiseret sig i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i Østjylland, og hun møder, som Kurt Skovsted, ofte landbrugsvirksomhederne, når det er for sent at sikre sig. 

-Det er måske 25 procent af den samlede mængde ejerledede virksomheder, der har styr på det, lyder det fra Mette Lindhardt, som i sin praksis oplever, at størrelsen på virksomheden har betydning for, om der rykkes på at få juraen på plads, mens tid er. 

-Hvis du kommer op i et vist segment, så har du rådgivere som Kurt Skovsted, dit pengeinstitut og din gårdbestyrelse til at vejlede dig. Og har du dem, så presser de på, fordi de godt ved, at når du ikke er her længere, så har de et problem med det hele. Så det er oftest her, presset kommer fra, siger Mette Lindhardt. 

Advokaten oplever, at dem, som ikke får denne rådgivning, men som lever stille, de går under radaren. Der bliver simpelthen ikke talt om det, og som oftest kommer kravet om en fremtidsfuldmagt først fra den nye generation, når talen falder på et generationsskifte. 

-Jeg oplever ikke decideret, det er børnene, der kommer og kræver det, men jeg oplever pengeinstitutter, der vil være sikre på, at der er styr på sikkerhederne; hvordan virksomheden og familien er stillet med livsforsikringer og ulykkesforsikringer, siger Mette Lindhardt. 

Har man som ejerleder ikke en plan for, hvad der skal ske, hvis man pludselig ikke selv kan styre gården, så er der ifølge advokaten en helt fast procedure, der går igang. 

-Så skal man vente på at få ansat en fast værge fra Familieretshuset, og det kan tage 6-8 måneder, og i det vakuum har man et problem, for der kan man ikke drive virksomhed. Her er man nødt til at gøre det på bankens og andres nåde, for man er ikke legitimeret til at repræsentere den person, som ikke selv kan tegne sin egen virksomhed eller formue i øvrigt, konkluderer Mette Lindhardt, som opfordrer ejerlederne til at få taget hul på den svære samtale om, hvad der skal ske, hvis ikke ejerlederen er i stand til at drive gården.  

Den svære samtale 

Men hvordan får man lavet et papir, der sikrer, at andre tager hånd om tingene, hvis man ikke selv er i stand til det? Ifølge Mette Lindhardt handler det først og fremmest om at få lavet en digital fuldmagt. 

-Her kan man skrive ned, hvordan virksomheden skal drives, og hvad der skal ske, hvis man bliver syg eller dårlig. Driver man virksomheden sammen med andre har man jo så også en ejeraftale, hvor man har reguleret, hvordan sådan nogle ting finder sted, og den ejeraftale spiller sammen med fremtidsfuldmagten, så man kan få sat nogle fuldmægtige ind, som kan tage sig af de her forskellige forhold, siger Mette Lindhardt. 

Det kan dreje sig om drift af marker og ejendomme, og om, hvordan gården skal drives videre, hvis ejerlederen bliver meget syg og ikke kan noget som helst. Med fremtidsfuldmagten på plads kan de efterladte både sælge, købe og indgå nye aftaler, så der er mange forhold der kan klares igennem i fremtidsfuldmagten.  

Herudover skal man ifølge advokaten også tage fat på at få kigget på testamentet, for det har stor betydning, hvordan ens ægtefælle er stillet, hvis det går dårligt i landbruget, og man eksempelvis går konkurs eller dør, og risikerer at efterlade en stor gæld til ægtefællen.  

-Vi oplever familietragedier, hvor tingene ikke kan lade sig gøre på den måde, man har drømt om. Der er problemer med at få tingene sat i værk, og det efterlader familien i en umulig situation, hvor de ikke selv kan klare tingene, og ikke kan komme videre på den måde, man havde ønsket. Der er mange juridiske udfordringer, som kan løses med et testamente. Det er egoistisk ikke selv at tage stilling til, hvad der skal ske når man dør, lyder det fra Mette Lindhardt.  

Det er ifølge advokaten svært at få sat den svære samtale i gang, og ofte bliver den indledende snak med advokaten begyndelsen på en lang proces, hvor familierne skal hjem og have talt tingene godt igennem.  

Er ejerlederen godt forberedt oplever Mette Lindhardt, at det kan klares på cirka en måned – er man ikke forberedt kan det tage længere tid, og det kan det også gøre, hvis revisoren eller gårdrådet skal med i processen.  

Det bedste råd fra advokaten 

Få booket tid med en rådgiver til at få taget hul på de store spørgsmål, for nogle gange ved man slet ikke, hvad det er man skal spørge sig selv om, før man har haft den indledende samtale om, hvordan fremtidsfuldmagt og testamente skal strikkes sammen.  

De bedste råd fra virksomhedsrådgiveren 

Hvis du ikke har et gårdråd eller en gårdbestyrelse, så få sat betroede rådgivere sammen. Drøft virksomhedens aktuelle situation, setup og organisation. Få drøftet, hvordan du som landmand vil ønske tingene skal driftes videre, hvis du bliver syg. Altså, hvem skal lede og fordele – og hvem skal kunne træffe beslutningerne?  

Meddel efterfølgende dit pengeinstitut, at du har helt styr på tingene og dermed din fremtidsfuldmagt, som nu er udarbejdet af advokaten. 

Konkurs er en risiko i ejerledet virksomheder og dermed personlig konkurs. Drøft i god tid med din advokat, hvordan du og din familie er stillet, såfremt det økonomiske uvejr raser.  

Det er som med en forsikringspolice også med et testamente; den ligger i skuffen, men er rar at have, hvis ulykken rammer. 

Af
kurt-skovsted-agro-2023-1

Landbruget skal indgå en kontrakt med samfundet, for vi har brug for allierede, hvis næste generation af landmænd skal have mulighed for at producere dansk kvalitet.   

De danske mælkeproducenter har kronede dage, men selvom både landmanden og banken lige nu nok kan blive enige om, at det faktisk går rigtig godt ude i kvægbrugene, så slås landmændene til stadighed med udvidelser af besætningerne og med samfundets accept.

Køerne er klimasyndere og transport af slagtekalve er direkte dyremishandling, fremgår det af medierne. Samtidig gør mange kommuner det stort set umuligt at udvide og udvikle bedrifterne, selvom politikerne på Borgen ved det seneste landbrugsforlig bedyrede, at målet netop var udvikling frem for afvikling.

Snart venter en CO2-afgift, der vil sende kvæg væk fra naturarealerne, og forbrugerne har med pengepungen allerede nu bestemt, at mange malkekøer fremover kommer til at skifte en økologisk livsstil ud med en mere konventionel i en moderne løsdriftsstald. Der er ganske enkelt ikke salg i økologi. 

Kurt Skovsted er som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem i den danske agrosektor i tæt kontakt med mange frustrerede landmænd, som stiller spørgsmålet, om der overhovedet er plads til landbruget i dagens Danmark. 

-Må vi være her? Sådan lyder spørgsmålet ofte fra mine kunder. Ja, man bliver somme tider i tvivl, når vi altid skal høre på, at landbrugserhvervet, det er noget, man ønsker derhen, hvor peberet gror. Men hvordan får vi iscenesat os selv – hvordan får vi skabt den rigtige stemning og den rigtige respekt om det erhverv, som vi allesammen kærer os om, spørger Kurt Skovsted. Og svaret mener han, skal komme fra landbruget selv. 

Ordnede forhold 

Der er nemlig ikke andre til at fortælle om alle de gode ting ved landmandslivet og udkommet af det, end landmændene selv. Og kan man blive enige om, hvad der eventuelt skal ændres ved den måde, der produceres på i dag, så handler det om at få gang i en dialog med forbrugerne om, hvordan fremtidens landbrug skal udformes. For er der et marked, så er Kurt Skovsted overbevist om, at de danske landmænd nok skal levere varen. 

-Du kan godt få mælkeproducenten til hvad som helst, hvis forbrugerne vil betale for det. Det skal være fysisk muligt at producere sunde fødevarer – og uanset om det er køer eller grise vi producerer i Danmark, så kan forbrugerne være forvissede om, at den produktion sker under fuldstændig ordnede forhold, siger Kurt Skovsted og nævner en række områder, hvor dansk landbrug gør det fantastisk, men hvor lovprisningerne udebliver. 

-Hvis vi taler om sporbarhed, så kan vi næsten følge hver eneste liter mælk tilbage til hvor den kommer fra. Sporbarheden er også i top på kødet, og de levende grise og køer kan også spores, uanset hvor de befinder sig, lyder det fra Kurt Skovsted, som selv mener, at dansk landbrug har gjort det så godt, så kvalitet og sporbarhed er blevet en selvfølge. 

Landbruget leverer 

Men i den brede befolkning er man ikke oplyst om, hvor godt styr der er på den næringsrigtige mad, der puttes i munden, den grønne energi, der stammer fra stalde og marker og som i den nuværende energisituation får mange danskere til at kigge misundeligt efter kraftværker, hvor gylle indgår som en recirkulerende ressource, der skaffer både varme og elektricitet til stadig flere, samtidig med at fremtidens løsninger lader vente på sig.  

Men når landbruget rykker sig, så glemmer netop landbruget at fortælle om det. For hvorfor hjælper vi ikke befolkningen på vej og selv annoncerer, at nu er det slut med bindestalde, eller annoncerer det som en god historie, at de danske søer går frit rundt i staldene, eller at det faktisk er myndighederne, der via sin ageren gør det umuligt at producere juleænder under åben himmel? For det er ikke en selvfølge, at andre end de 75.000 danskere, der i 2022 tog imod invitationen og besøgte en gård til Åbent Landbrug, ved, hvordan virkeligheden ser ud.  

-95 procent af samfundet forstår ikke landbruget. De ser i fjernsynet et skidt billede af landbruget, og de ser for sjældent alt det gode, der sker for natur, energi og fødevarer. Vi er altid på bagkant, lyder det Kurt Skovsted, som mener at landbrugets organisationer bærer et stort ansvar for det dårlige image, fordi man ikke har udvist rettidig omhu. Eksempelvis ser han det som skræmmende, at det kom bag på landbrugets aktører, at valgkampen kom til at handle om landbrugets klimabelastning, og at det derfor blev en ren forsvarsmanøvre. Alt for sent kom landbruget selv ind i den aktive debat, men da var taletiden allerede udfyldt af politiske ramaskrig og selvudnævnte eksperter på dansk landbrug. 

Og kontrakten med samfundet skal hjælpes på vej, så det sikres, at næste generation også kan opnå license to produce, for med en stigende tilstrømning til landbrugsuddannelserne, er det vitalt, at der findes et landbrug, når læretiden er forbi. Ja det er jo faktisk en god historie, landbruget burde fortælle, at netop landbrugsuddannelserne har kronede dage.  

Dialog på Kvægkongressen 

Kurt Skovsted deltager i slutningen af februar selv på Kvægkongressen i Herning for at hente inspiration til sit arbejde som landbrugets samarbejdspartner, og han håber, at deltagerne her vil tage del i diskussionen omkring, hvordan vi gør landbrugets 200.000 beskæftigede i primærlandbruget og følgeindustrien til nogle af hverdagens helte. Og her mener han selv, at det er vitalt at række de barkede næver frem mod de folkevalgte. 

-Det er vigtigt at tage fat i politikerne, at tale pænt til dem, og at indgå i en dialog. Og det er en kontrakt der går begge veje, for det er fint med politiske ønsker til landmanden, men det skal ske i en konstruktiv dialog, så resultaterne kan nås, og så ny udvikling også giver økonomisk mening for landmanden, siger Kurt Skovsted. 

-Man skal have røv i bukserne og tage debatten om, hvordan virkeligheden ser ud. Der er forskel på at komme med en klagesang, og via faglige argumenter at stå op for sig selv og sit erhverv. Når nogen træder ved siden af, så skal det også meldes ud, at det ikke er i orden, at det ikke er noget, der tolereres i erhvervet, siger Kurt Skovsted.  

Og der er behov for at landmændene hanker op i sig selv, for ofte kan de dårlige historier undgås, hvis man har fået orden i egen stald i rette tid. Den 1. juli 2022 trådte en ny regel i kraft, der betyder, at der skal være en kobørste pr. 50 køer i en besætning. Den 2. juli begyndte myndighederne kontrollen, og mange bønder var ikke klar.  

-Nogle gange skal man bare rette ind og få tingene gjort. Loven er til for at blive overholdt – det gælder i landbruget som i resten af samfundet, siger Kurt Skovsted, som mener, at indgåelsen af en kontrakt med samfundet kræver, at man i landbruget lukker op for posen, og vil politikerne have noget gennemført, så skal vi også have noget den anden vej.