agro

Af
kurt-skovsted-2023

Rekruttering kan let blive uoverskueligt, især hvis virksomheden hurtigt skal have fundet en ny medarbejder, men det er vigtigt ikke blot at tage den første og bedste 

Rekruttering er en afgørende proces for enhver virksomhed, da det er den, der bestemmer, hvem er virksomheden og hvem der skal bidrage til dens fortsatte vækst og succes. Men at finde den rigtige person kan være en udfordring, da det tager tid og energi. Og tror man, at virksomheden skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet også derefter, for det er de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater. 

Men hvad skal du være opmærksom på i rekrutteringsprocessen? 

Definer kravene: Før du går i gang med at søge efter kandidater, er det vigtigt at definere, hvad du leder efter i en kandidat. Dette inkluderer både faglige kompetencer og personlige egenskaber, men også hvad dit eget mål og kandidatens mål er med ansættelsen. 

Udbred jobopslaget: Når du har defineret kravene, skal du sørge for at udbrede jobopslaget. Brug sociale medier, jobportaler og dit netværk, for at nå ud til så mange relevante kandidater som muligt. En rekrutteringsrådgiver, kunne her også give rigtig god mening, specielt hvis tiden er imod dig. 

Gennemfør grundige interview: Når du har modtaget ansøgninger, skal du gennemføre grundige interview med de mest lovende kandidater. Spørg ikke kun om deres faglige erfaringer, men også om deres personlighed og motivation. 

Test kompetencerne: For at sikre, at kandidaten har de faglige kompetencer, du søger, kan du vælge at teste dem. Dette kan være en praktisk opgave eller en teoretisk test og eventuelle personlighedstests. 

Referencer: Det kan være en god idé at tage referencer hos kandidatens tidligere chefer eller kolleger, for at få en bedre forståelse af kandidatens arbejdsmæssige styrker og svagheder, og hvordan kandidaten trives i sammenspil med det øvrige arbejdsteam. 

Træf et velovervejet valg: Når du har gennemført alle trin, skal du træffe et velovervejet valg. Overvej, hvem der bedst opfylder dine krav og vil være den mest velegnede person til at blive en del af organisationen.

Før rekrutteringsprocessen overhovedet går i gang, er det vigtigt at du gør dig overvejelsen om det kunne give mening at søge udenfor din egen branche. Specielt i dansk landbrug er vi for snæversynede, når det handler om at søge kompetente medarbejdere. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen. 

Virker hele processen uoverskuelig, eller er du i tvivl om nogle af trinene i rekrutteringsprocessen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52.

Af
kurt-skovsted-meeting

De bedste ansatte skaber de bedste resultater, og ifølge Kurt Skovsted er der behov for, at landbruget har langt mere fokus på at skabe et attraktivt arbejdsmiljø. 

Danske landmænd er ifølge Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment mestre i at hyre og fyre medarbejdere, og skal erhvervet fortsat gå forrest i udviklingen af fødevareproduktionen, så skal vi tage ved lære af andelsvirksomhederne og industrien, hvor mindsteløn, beskidt tøj og duften af produktion ikke er en hindring for det gode arbejdsliv.  

-En stor mælke- eller svineproducent ved godt, hvad det betyder, når man taler udskiftningsprocenter i forhold til søer/polte eller køer/kvier, men når det gælder udskiftningsprocenten blandt medarbejderne, så er der ikke styr på det. Eller også tager man ikke tallene alvorligt, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted. 

Og det er vigtigt at have styr på sin udskiftningsprocent på medarbejdersiden, for en udskiftning af en medarbejder på en typisk ejendom estimerer Kurt Skovsted til en omkostning på mellem 150.000 og 450.000 kroner. Men den uro udskiftningen også skaber i produktionen smitter også af på dyrene, og så kan den ustabile situation ses på bundlinjen. 

Fokus på arbejdsmiljøet 

Kurt Skovsted hjælper virksomheder i agrosektoren med rekruttering af ledende medarbejdere – fra driftschefer/-ledere over controllere til direktører – og selvom det koster at få hjælp til rekrutteringsprocessen fra start til den rigtige person er ansat, mener Kurt Skovsted, at det kan være alt for dyrt ikke at gøre sig umage med at skabe det rette match. For bliver kandidaten på arbejdspladsen, så er omkostningerne på langt sigt holdt nede. 

-Det må godt koste at hyre, selvom mange kvier sig ved det. Men vi er desværre verdensmestre i både at hyre og fyre i dansk landbrug. Vi skal bruge kræfter, penge og ekspertise på at finde og fastholde de rigtige ansatte. Andre brancher har nogle af de samme udfordringer som landbruget, men de løser opgaven på en anden måde, forklarer Kurt Skovsted.  

For at vise virkeligheden i andre brancher inviterede Kurt Skovsted på et tidspunkt en erfa-gruppe på besøg på et jernstøberi med mere en 500 ansatte. Her kunne landmændene ved selvsyn opleve en arbejdsplads med skidt, larm, lange arbejdstider og løn efter overenskomst. Alligevel kunne virksomheden prale af, at mere end 200 ansatte havde arbejdet på stedet i mere end 25 år, flere ansatte var endog 2. eller 3. generation på stedet – og faktisk er der venteliste for overhovedet at få et job i virksomheden.  

Sådan havde det dog ikke altid været, men et stærkt fokus på at skabe et stærkt arbejdsmiljø betød, at udskiftningsprocenten gik fra 42 til syv på syv år. Redskabet var god ledelse og fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Der blev investeret i tiltag som HR og de faktorer, som skaber en god arbejdsplads, så som personaleforening, sygeforsikring, pensionsordninger, aftrædelsesordninger og skåne-foranstaltninger. Og her kan landbruget lære noget, hvis man spørger Kurt Skovsted. 

-Resultatet kom Ikke fordi lønnen er hævet, men fordi man gør noget for medarbejderne; værner om dem, lytter til dem – kærer sig for deres interesser og hjælper dem til at tilpasse sig bedst muligt til arbejdspladsen, forklarer Kurt Skovsted og uddyber, at alle i landbruget har et stort ansvar for at tale landbruget op, hvis vi skal være med i konkurrencen om at tiltrække de bedste medarbejdere. Og så skal der fokus på, at et arbejde i 2023 ikke kun handler om at tjene penge. 

-Overvej hvad du tilbyder dine folk. Tror man landbrug skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet derefter, og det er altså de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater, siger Kurt Skovsted og opfordrer til, at man rundt på gårdene får lavet trivselsundersøgelser for at se, om personalet er så tilfredse med pladsen, at de ikke søger væk, for måske er det ikke lønposens størrelse, der har størst betydning.  

-Du kan som virksomhedsleder blive meget overrasket over tilbagemeldinger på en trivselsundersøgelse, men er du parat til modtage kritik? Er du parat til at tage konsekvenserne af at lytte til medarbejderne, og til at gøre det, der betyder mest for dem?, lyder det spørgende fra Kurt Skovsted. 

Det er nemlig ikke kun virksomheden, der skal vækste – personerne der arbejder i virksomheden, skal ifølge Kurt Skovsted også have mulighed for at vokse med stillingen.  

-Det kan handle om at finde gode netværk til de ansatte, og specielt hvis du har hentet stærke kapaciteter udenfor branchen, er det vigtigt at finde kompetente folk at sparre med. Desuden kan en trivselsundersøgelse være en del af virksomhedens ESG-afrapportering, så udnyt de muligheder, du har for at udvikle dig og din bedrift, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted, Skovsted Recruitment.   

Søg udenfor landbruget 

Virksomhedsrådgiveren mener ofte vi i dansk landbrug er for snæversynede, når der søges efter kompetent arbejdskraft. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen.  

-Indenfor landbrugssegmentet er vi slet ikke gode nok til at rekruttere folk til erhvervet. Vi kigger alt for snævert. Du skal søge efter ledere på internetsider for ledere og ikke for ”alle mulige” eller blot i landbrugsmedierne. Du skal søge og finde de rigtige ledere, og tro på, at de har kompetencer, der kan løfte bedriften, siger Kurt Skovsted. 

Kurt Skovsted bliver ofte hyret ind for at hjælpe med at finde eksempelvis controllere og produktionsdirektører, og selvom nogle måske vil rynke på næsen af de fine titler og sige, at det vel blot drejer sig om en driftschef, så har titlerne faktisk betydning, hvis du vil hente folk, der kan medvirke til at videreudvikle din virksomhed udenfor landbruget.  

-Søger du en controller, så fanger du også folk udenfor landbrugserhvervet. Jeg hjalp en kunde med at søge arbejdskraft også uden for landbrugets medier, og annoncen på LinkedIn blev set og delt godt 15.000 gange – og det var landmanden meget duperet over.  Der kom 10 brugbare ansøgninger og tre blev kaldt til samtale, siger Kurt Skovsted og uddyber, at skal du have en stærk højre hånd, en souschef, så betyder det noget, at man får hjælp til at finde det rigtige match mens det kan være rigtig fint at søge medhjælpere via sit netværk eller de vante jobtjenester i landbruget.  

Af
kurt-skovsted-agro-telefontid

Kurt Skovsted opfodrer virksomhedsejere og ledere til at afholde faste telefontider, så de rigtige beslutninger kan træffes på det rigtige tidspunkt 

Som virksomhedsejer på en landbrugsbedrift, er der ofte mange bolde, som befinder sig i luften på samme tid. Udover at skulle være den strategiske person i virksomheden, er man muligvis også produktionschef, økonomichef, HR-chef, indkøbschef, miljøchef, IT-chef og familiefar. Er der så tid til alt det andet, der også skal laves? 

Er samarbejdspartnere og medarbejderne vant til, at de frit kan ringe døgnet rundt med store og små spørgsmål – ja, så bliver de ved med at ringe døgnet rundt. Bliver medarbejderne vant til, at de kun skal ringe, hvis der er problemer de ikke selv kan løse, eller hvis der er noget alvorligt i vejen, så lærer medarbejderne at arbejde mere selvstændig og ikke være en forstyrrende faktor. 

Samarbejdspartnerne skal også vende sig til, at de ikke altid kan ringe, for lige at få solgt det sidste inden måneden er ovre – for måske siger man som virksomhedsejer ja til noget, man egentligt ikke var fuldkommen klar over. Og så er du som virksomhedsejer på den, når en palle af noget fuldkommen uventet, lige pludseligt bliver leveret på dit dørtrin. 

Jeg har vilde åbningstider – det behøver du måske ikke 

Kigger jeg som virksomhedsrådgiver indad, så er der også punkter hvor jeg kan være bedre, når det gælder opkald på døgnets mange timer. Nogle kunder kender jeg så godt, at hvis de ringer på et bestemt tidspunkt, så ved jeg, at det ikke kan vente – for her gælder det måske en stresset person, der skal have hjælp med det samme, hvor andre opkald kan blot vente til i morgen. Nogle gange ender jeg dog alligevel med at vende hurtigt tilbage, for hvad nu hvis? 

Som virksomhedsejer kan et fast ringe tidspunkt være at foretrække, hvor du opdrager dine medarbejdere og samarbejdspartnere til at akkumulere spørgsmålene de har til dig. På den måde kan du med klarhed i hovedet være klar til bombardementet af spørgsmål, som du nu skal til at træffe en beslutning om, eller give sparring omkring. Forskellen er dog, at du, medarbejderne og samarbejdspartnerne er klar over, at nu er det nu, og her skal der handles korrekt og ansvarligt. 

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Ledere skal være fysisk og mentalt til stede, hvis virksomheden skal have en fremtid, siger Kurt Skovsted, som mener det er tid til et opgør med landbrugets mågeledere.   

Mågeledelse er ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, når en virksomhedsleder, som normalt ikke er fysisk til stede i stalden eller i marken, kun kommer forbi arbejdspladsen, måske en gang om ugen, for at skide på sine ansatte, og derefter flyver fra gerningsstedet uden at anvise værktøjerne, der skal sikre, at den uønskede situation ikke kan gentage sig. Og den slags ledere mener Kurt Skovsted, der findes for mange af i dansk landbrug. 

-Mågeledelse er udbredt, og primært når der er travlt med meget andet. Når de mange gøremål er færdige, så finder man ud af, at man ikke har kørt ting, som de burde køres – og ingen er tjent med ledere, der kun viser sig for at overfuse de ansatte, siger Kurt Skovsted, som mener, at kvaliteten af ledelsen i landbruget ofte følger årstiderne. 

Vinteren er højtid for medarbejderne i den forstand, at det er her, der typisk er tid til at kigge på strategien og til at tømre teamet godt sammen, men når foråret og en ny vækstsæson nærmer sig med travlhed i både mark og stald, mister mange landlige arbejdspladser lederen, og Kurt Skovsted oplever klare fællestræk de steder, hvor det står værst til. 

-Problemet opstår typisk, hvor lederen har for mange funktions-kasketter på, der ikke bidrager til egen forretning. Det er typisk landmænd, der ved siden af gården også er medlem af bestyrelsen i landboforeningen, i det lokale vandværk, i menighedsrådet eller måske politiker, og som derfor ikke har 100 procent fokus på sin egen virksomhed, forklarer Kurt Skovsted. 

Prioritér din tid 

Hvis man også i fremtiden vil have folk til at arbejde for virksomheden, så er det som leder vigtigt at fokusere på, hvordan man skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor der er klar og åben kommunikation mellem ledelsen og medarbejderne, og hvor der er klar forventningsafstemning omkring, hvordan de enkelte opgaver kan løses.  

For at det kan blive virkelighed, hjælper Kurt Skovsted ofte sine kunder med at strukturere hverdagen for både ledere og medarbejdere, og for ham er det et kardinalpunkt, at man som leder er synlig på arbejdspladsen, og så skal opgaverne prioriteres skarpt.   

-Som leder er man nødt til at erkende, at man ikke kan gøre alt på én gang, men at man skal prioritere sin egen virksomhed, sine egne medarbejdere og sin egen produktion før f.eks. eksterne bestyrelsesposter, lyder anbefalingen fra Kurt Skovsted, som mener det er hul i hovedet at drive en millionforretning, samtidig med at man har tankerne andre steder. 

Roller er der nok af, når man som moderne landmand både skal være landmand, direktør, økonomichef, HR-chef, indkøbschef, salgschef, miljøchef, IT-chef og ofte også familiefar. Så skal der være endog meget gode økonomiske grunde til at vælge én af de opgaver fra for at bruge tiden på noget, der kan give mere værdi for virksomheden og familien.  

-Det kan godt være, man får honorarer for at deltage i bestyrelsesarbejde, men jeg oplever, at når chefen vender retur fra de bonede gulve, så stiger værdien på alle fronter i virksomheden, siger Kurt Skovsted.  

Vær til stede 

Som ejer og leder af et moderne landbrug, kan du ikke bero på, at dedikerede medarbejdere passer forretningen, som var det deres egen, så Kurt Skovsted opfordrer til, at man som leder gør de ting, man gør bedst, og så må man finde dygtige folk til at hjælpe med resten. 

-Agér som en leder, agér som en direktør – og få tingene gjort ordentligt. Og når du så møder op på staldgangen, så handler det ikke om at hælde skidt ud over medarbejderne, men at tage ledelsen og få teamet til at arbejde sammen, med dig som den samlende leder.  

Familien er der ikke penge i, men den er forudsætningen for, at det hele fungerer, så er fundamentet her på plads, så er det næstvigtigste at have en strategi for, hvordan forretningen skal drives fremad. 

-Du skal følge din plan og din strategi. Strategien er som en motorvej, hvor du kan køre fra ved en afkørsel og tjekke, om alt er, som det skal være, men du fortsætter altså fremad.  

Man kan ifølge Kurt Skovsted godt være synlig leder uden at udføre micromanagement, men ofte kræver det, at der findes en strategi, som både er tydelig for ledere og medarbejdere, og her oplever Kurt, at lederen, som både er direktør og ejer, har en tendens til at handle i panik, hvis tingene ikke går som forventet og der ikke er en konkret plan at gå efter.  

-Her er det vigtigt at gøre tingene rigtigt, for virksomheden skal på sporet igen, og der er brug for medarbejderne i den proces, og kommunikationen er vigtigt, så alle kan se, der er en vej frem – både personligt, fagligt og arbejdsmæssigt.  

Faste træffetider 

Kurt Skovsted hjælper virksomheder med at få identificeret, hvor ledelsen eller ledernes kompetencer ligger. For kan de nuværende medarbejdere løfte en ledelsesmæssig opgave, eller skal de have hjælp til at opnå lederkompetencer?  

-Vi skal, specielt i ledelserne, skabe klarhed over forretningen. Gør det du er bedst til, og udlicitér der, hvor det ikke fungerer. Vent ikke til det klemmer og gør for ondt. Relationen til medarbejdere og samarbejdspartnere er vigtig, og her skal man opføre sig så pænt, at de støtter op, når der er behov for det, lyder det professionelle råd fra Kurt Skovsted. 

Det tager meget lang tid at rette op på et dårligt renomme, og de gode og dedikerede medarbejdere hænger ikke på træerne, og derfor skal man tage sin rolle som leder seriøst. 

-De fleste fejl sker ofte med hovedet nede i gyllepumpen – og så siger man ja til sælgeren. Hvem har ikke handlet i affekt, fordi tankerne var et andet sted? lyder det retorisk fra Kurt Skovsted, som for at få begyndt på de gode ledelsesvaner anbefaler, at man tager de store telefonopkald på kontoret mellem klokken 9 og 10, og så skal man opdrage leverandører og samarbejdspartnere til at ringe på faste tidspunkter. 

Af
kurt-skovsted-agro-2

Kurt Skovsted mener at alt for mange landbrug lever fra hånden til munden, og vil man drive en seriøs virksomhed, så skal man se bankerne som en vigtig medspiller. 

Der skal mere åbenhed ind i forholdet mellem landmanden og finansieringspartnerne, for der er brug for banken både i medgang og modgang, og specielt når markedet ikke arter sig som planlagt, er det vigtigt, at man har banken som medspiller, og sådan mener Kurt Skovsted langt fra, at det er i dag.   

-Det har for mange i dansk landbrug været sådan, at der har været to modpoler: landbrugssektoren og finanssektoren. Men den tankegang dur ikke, hvis man vil drive en seriøs virksomhed, fortæller virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og uddyber, at det skal være slut med at tænke finanspartnere som “dem og os”. 

For de virksomheder, der ifølge Kurt Skovsted går nedenom og hjem, er dem, der oftest ikke har styr på deres likviditet. I de virksomheder, som ikke har et ordentligt forhold til sit pengeinstitut, specielt når priserne er dårlige, er det vigtigt, at banken kan hjælpe med at holde forretningen i gang. 

Tiderne skifter hurtigt 

For seks måneder siden var priserne på eksempelvis mælk lave, men er nu højere end nogensinde før. Det giver typisk stor investeringslyst hos nogle af de landbrugsvirksomheder, der for kort tid siden stod med hatten i hånden hos bankrådgiveren. Så Kurt Skovsted forstår godt, at finansieringspartnerne i landbruget kan være skeptiske overfor landmandens ageren, hvis ikke informationerne løber i en lind strøm, både når pengene vælter ind og fosser ud. 

-Når landbruget anklager pengeinstitutter for ikke at være samarbejdsvillige, når bedriften skal udvides, så skal man huske, at for bare et halvt år siden var situationen en helt anden. Lidt ydmyghed vil være fint, og måske skal man starte med at banke noget gæld af. Er vi indstillet på, at der skal drives landbrug, når priserne igen falder, så skal vi have en langsigtet plan klar, lyder det kontante råd fra Kurt Skovsted. 

Men hvordan investerer man som landmand smartest, så der er penge til at reparere produktionsapparatet, hvis priserne ikke er gunstige. Den snak bør man tage med sin finansieringspartner, for alt for ofte oplever Kurt Skovsted, at landmænd ser for snævert på tingene, og han efterspørger en mere konstruktiv tilgang til det, at drive en professionel virksomhed i millionklassen. 

-Hvis ikke vi tager ved lære, og begynder at have et mere nært samarbejde med vores finansieringspartnere, så bliver det bankerne, der kommer til at bestemme, hvem der skal være her, og hvem der ikke skal, vurderer Kurt Skovsted. 

Penge bundet i halen 

De seneste otte måneder, hvor bytteforholdet kun er blevet værre, og energipriserne har været en stor udfordring mener virksomhedsrådgiveren, at alt for mange har haft en blind tro på, at tingene ville ændre sig til det bedre indenfor en kort tidshorisont, men havde man rådgivet sig med sine samarbejdspartnere, så kunne udkommet have været anderledes på mange bedrifter. 

-Hvorfor lærer man ikke af den situation, hvor man binder penge i halen på hver enkelt gris? Afviklingssagerne kommer nu til at køre, og når EU-støtten falder, så stopper produktionen, siger Kurt Skovsted, som mener at det for mange landmænd havde været en kæmpe gevinst i at have sat grisene ud og så leve af jorden, og måske endog sætte noget jord til salg.  

Lige nu er der både investorer og landmænd, som køber op. Landmænd, som udvikler sig i krisetid, fordi de har haft en langsigtet plan for udviklingen af bedriften, der måske ikke indebærer blot at fortsætte som hidtil.  

-Jo længere tid der går, så kommer man ud på et mentalt sidespor, og det er ikke det hele værd. 

Når man kører forbi en svineejendom kan man ikke se krisen, men det er altså et erhverv, der har levet fra hånden til munden. Landbruget mange steder er ikke i mål med at tænke som en virksomhed. 

Landmænd og pengeinstitutter 

Ifølge Kurt Skovsted hænger der en sort sky over landbruget, og derfor er vi nødt til at rykke sammen i bussen og se på, hvordan man håndterer worst-case scenarier, og her handler det om at handle proaktivt. En forestående CO2 afgift kan blive skæbnesvanger for både landbrug og landbrugets banker, og derfor er det rigtige tidspunkt kommet, hvis man vil i god dialog med sit pengeinstitut. For overlever landbruget ikke, så vil flere pengeinstitutter også bukke under.   

-Hvordan kommer vi på forkant med problemet, og hvad kommer det til at betyde i praksis? Hvad betydning vil en afgift få pr liter mælk, pr kilo kød – pr. kilo korn? Lad os prøve at rykke sammen i bussen, og det starter med, at vi går sammen med vores eget pengeinstitut, lyder opfordringen fra Kurt Skovsted. 

Hvis erhvervet, erhvervslivet og pengeinstitutterne sammen forsøger at skabe forståelse for rammevilkår i landbruget, samt for den deroute en høj CO2-gift vil medføre, så er det også mere sandsynligt, at vore politikere kommer på andre og bedre tanker inden de fastsætter CO2-afgiften. 

Kan vi ikke indgå i et mere nært samarbejde, så frygter Kurt Skovsted, at CO2-afgiften ikke bliver skruet fornuftigt sammen, hvilket vil gøre konsekvenserne uoverskuelige. Vi vinder med andre ord ikke ved at afvikle vores eget erhverv, og ruinerer vi landmanden, så skal vi bare importere maden.  

-Lad os sætte os ned sammen og gøre det rigtigt, så vi kan få flest mulige ender til at nå sammen, og det kræver, at man tager de store organisationer og brancher med på råd. For der er ikke nok stemmer i dansk landbrug alene til, at vi kan bestemme udviklingen af den danske fødevareproduktion, siger Kurt Skovsted og fortsætter: 

-Skal vi have en konstruktiv dialog med dem, der bestemmer over os, så er vi nødt til at tale med alle aktørerne. Og det indbefatter ikke mindst bankerne, slutter Kurt Skovsted.  

Af
kurt-skovsted-udendør

Der findes ikke mange virksomheder i dag, som ikke er professionelle i forhold til deres håndværk. Når recessionen raser, handler det ikke kun om at fokusere på produktivitet, for der skal i høj grad være styr på omkostningerne og på at holde sine samarbejdspartnere og ansatte velinformerede. Derfor gælder det om at skabe overblik og råderum. 

-Få analyseret virksomheden med hjælp fra en strategisk partner eller en bestyrelse, så du som eller ejerleder har nogle at træffe beslutninger sammen med. Og husk hele tiden at vurdere, hvad du/I skal fortsætte med og hvad du/I skal lade falde, lyder det fra Kurt Skovsted til direktører og ejerledere, hvoraf mange lige nu står i en meget svær situation. 

Men hvordan skaber vi grundlag for at udvikle virksomheden igen efter recessionen, og hvordan påvirker den beslutning, vi træffer i dag, vores situation når vi er igennem recessionen. Og her er det vigtigt, at virksomhedsejere og ejerledere passer på sig selv, for hvis ikke vi selv og medarbejderne tror på, at virksomheden har en fremtid, så bliver det svært at lave en turn-around eller at spille op til den recession, vi ser ind i lige nu. 

-Vi skal have fundet ud af hvad, hvordan, hvor og hvormed, inden vi går i gang med at sige, at sådan gør vi. Analysefasen skal helt lavpraktisk skabe klarhed over, hvad vi har til rådighed. Hvad er det for et lager, vi har af færdigvarer. Det er også her, vi kigger på, hvad vi har af reservedele og komponenter, fortæller Kurt Skovsted. 

Vær forberedt på recession 

Men hvordan opdager man egentlig som virksomhedsleder, at virksomheden er i recession? Opdager man det, når telefonen bliver tavs og kunderne ikke længere er til stede? Er det når leverandøren af delkomponenter melder fra eller stopper? Er det når fakturaer ikke betales og andelen af kunder til inkasso eksploderer, eller er det når medarbejdere flygter fra arbejdspladsen, eller man ikke kan skaffe flere hænder?

Det klare svar fra Kurt Skovsted er, at man skal ringe inden telefonen bliver tavs, og inden medarbejderne begynder at ruste sig til at forlade arbejdspladsen, for det er ofte for sent, hvis vi først reagerer, når vi har erfaret, at inkassofirmaet har travlt med at inddrive pengene, eller når telefonen er blevet tavs. 

Som beslutningstager, direktør og bestyrelsesformand er det også vigtigt at tage vare på sig selv, for hvis ikke personen, der skal træffe de vigtige beslutninger i en krisetid, er hele mennesker, så er det meget svært at sende de rigtige signaler til medarbejderne.  

-Man skal passe på sig selv. Man skal også være reel omkring sig selv, hvad man selv kan og hvad man skal bede om sparring til. Og det skal man ikke først gøre den dag, det bliver svært at sove om natten. Det skal man gøre, i det forløb, der er lige nu. Vi har brug for at bakke op om hinanden – alle er ramt af det her, fortæller Kurt Skovsted. 

Hvad end du har brug for sparring i bestyrelsen eller på direktionsniveau, både i forbindelse med strategi og praktiske udfordringer, kan du altid ringe til Kurt Skovsted helt uforpligtende på tlf.: 29 67 77 52. 

Af

For virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og advokat Søren Volder er en vellykket konkurs, når dyrene kan blive på ejendommen og familien kommer trygt videre. 

Når konkurser rammer i landbruget, kommer det oftest ikke som lyn fra en klar himmel, og ofte har landmanden kæmpet for at holde forretningen kørende, men på et tidspunkt går det ikke længere. Alligevel er det bestemt ikke i alle sager, hvor advokat Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun er velkommen på gården, når skifteretten har udpeget ham til at repræsentere kreditorerne, og specielt panthaverne, når en landmand erklæres konkurs.

For at få så godt et forløb som muligt, hvilket også indbefatter et godt forhold til landmanden, handler det for Søren Volder om hurtigst muligt at få styr på det praktiske omkring den videre drift af de konkursramte landbrugsvirksomheder.  

-Ultimativt skal vi have det bedste udkomme til kreditorerne, og det vil sige, at vi skal have gården solgt så godt, som muligt, og der viser al erfaring bare, at er vi i stand til at holde gården i drift, og er vi i stand til at holde den konkursramte landmand på gården til at medvirke til driften, jamen, så får vi også det bedste forløb med de bedste handler. Og det er så heldigvis også ofte det, der giver det bedste forløb for den landmand, som ender med at gå konkurs, forklarer Søren Volder.

Gennem de seneste år har advokaten fra Bech-Bruun flere gange årligt hyret virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted som konsulent og sparringspartner, så konkursramte landbrugsvirksomheder kan blive drevet fornuftigt videre frem til et salg kan realiseres. For der er en masse ting omkring det landbrugsfaglige, Søren Volder ikke selv har forstand på, og her kan Kurt Skovsted med sin store erfaring fra branchen indtage en koordinerende rolle, hvor han både er sparringspartner for advokaten og landmanden, eller den ansatte driftsleder, og hvor han hjælper med at træffe vigtige dagligdags beslutninger på bedriften. 

Fungerende driftsleder 

I sidste ende er det Søren Volder, der sidder med ansvaret for en konkursramt ejendom, når han har overtaget som kurator, men ofte er der et stort dyrehold, der meget gerne skal fortsætte, og er Kurt Skovsted hyret ind som samarbejdspartner, så får de berørte ejendomme besøg af rådgiveren mindst én gang om ugen.  

-Jeg fungerer i realiteten som gårdejer. Jeg tager taktstokken og forklarer personalet, hvad der skal ske. Og ofte har landmanden på det tidspunkt i processen et lavt energiniveau, forklarer Kurt Skovsted, hvis erfaring er, at effektiviteten i svinestalden eller mælkeydelsen falder i takt med, at den konkursramte landmand mister lysten til at svinge benene ud over sengekanten tidligt om morgenen.  

På store besætninger er der både mange dyr der skal passes og typisk også flere medarbejdere, der skal ledes, og her er det Kurt Skovsteds ansvar at holde produktionen i gang, og allerhelst ser han, at landmanden er en aktiv part i hele processen.  

-Bliver der sat faglige folk sammen med kurator, så inddrager jeg den tidligere ejer så meget som muligt, hvis den tidligere ejer har lyst til det. Og som oftest har landmanden lyst til at slippe sin gård på en ordentlig måde, og den der kender ejendommen bedst, det er altså landmanden, der har gået på den i mange år, forklarer Kurt Skovsted og pointerer, at det for ham i høj grad handler om at tage vare på den familie, for hvem gården har været et midtpunkt. 

Tre scenarier 

En konkurs kan grundlæggende blive en realitet på tre måder. Det kan enten være pengeinstituttet, der træffer beslutningen, det kan være landmanden, der træffer beslutningen, eller det kan være de to parter, sammen, der træffer beslutningen om at det ikke er formålstjenligt at fortsætte. Kurt Skovsted og Søren Volder har arbejdet med alle tre scenarier. 

-Vi har prøvet alle tre ting; både hvor det er banken, der har besluttet det imod landmandens ønske, og vi har prøvet, hvor det er landmanden, der har ønsket det imod bankens ønske, og vi har også prøvet, hvor pengeinstituttet og landmanden sammen er nået frem til den konklusion, at man hellere må forsøge at få landbruget afviklet, siger Søren Volder. 

I den indledende beslutningsproces i forbindelse med en konkurs er der mange, der sparer med Kurt Skovsted for at drøfte, hvad indflydelse de forskellige scenarier vil have for dem, både på kort, mellemlang og langt sigt, og her kan den erfarne rådgiver også for landmanden være en god støtte i en svær periode. 

-Jeg bryder mig ikke om at høre folk sige under konkursen, at de har givet op. Man har taget en voksen og professionel beslutning på sin families vegne, men det betyder ikke, man ikke kan hjælpe med at få det sluppet bedst muligt – og det er heldigvis også sådan de fleste gør, fortæller Kurt Skovsted. 

For Kurt Skovsted handler behandlingen af et konkursramt landbrug om at skabe tryghed for medarbejderne, og det handler om, at familien der mister sit hjem kommer ordentligt videre, samtidig med at hver får sit. 

-På kort sigt er det en succes, hvis ejendommen bliver godt solgt, driften fortsætter og dyrene bliver på ejendommen. På lidt længere sigt er det fedt at få en opringning fra en konkursramt landmand som siger, hvor var det godt vi gjorde det, og det var godt vi fik skabt en ny tilværelse, der er til at være i. Det kan jeg leve højt på, for så ved jeg, det er den rigtige beslutning, der er truffet, siger Kurt Skovsted og tilføjer: 

-At passe bedriften er sagsbehandling, men det handler også om at få hele mennesker ud på den anden side – og det er jeg god til at få til at lykkes. 

Fakta om Kurt Skovsted: 

Kurt Skovsted er uddannet cand.agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser. 

Af
kurt-fokus

Energikrisen kan vi alle forholde os til, men vi kan ikke åbne en avis uden at krisen bliver talt op. Vi skal huske de gode historier. 

Balancen er, at vi vænner os til, at vi gerne selv må fortælle de gode historier. En god historie kan være at fortælle, hvorfor to unge mennesker køber en stor kvægejendom, andre ikke har kunnet drive. For konkurshistorien kommer helt sikkert ud – men vi er også selv nødt til at fortælle den gode historie.  

Det er også vigtigt at fortælle, hvordan landmandens levebrød hænger sammen, og mangler der en krone pr. kilo produceret svinekød, så er det vigtigt det kommer frem, før konkurserne fortæller historien.  

Landbruget bliver nødt til at blive mere professionelle i deres brug af pressen, for eksempelvis historier om produktion af energi, fra vindmøller, solceller og biogas – er de måske ikke en god historie? 

Realiteterne skal på banen
Vi skal blive bedre til at sætte fokus på, hvordan det går faktuelt. Derfor er det vigtigt at forklare forbrugerne om bytteforholdet, for når varens pris stiger i supermarkedet, og landmanden får flere penge for sine varer – så er det måske logik for landmænd, at det ikke nødvendigvis betyder, at der er sorte tal på bundlinjen. 

Vi skal have realiteterne på banen – ikke mindst i en valgkamp. For hvis landmændene begynder at bukke under, så får vi ikke debatten om, hvad der ikke blev gjort. Vi skal have skabt en forståelse for, at der er familier og det omkringliggende samfund, der bliver hårdt ramt, når virksomheder kollapser.  

200 slagteriarbejdere mistede deres arbejde, fordi slagtesvin ikke bliver produceret – og det sker kun, fordi det ikke er en god forretning. Når bondemanden har det godt, har samfundet det godt, og derfor skal vi have folk til at åbne øjnene for, at der er brug for et levedygtigt landbrug i udvikling.  

Landmændene bestemmer ikke selv prisen for sine varer, og kan de ikke betale regningerne mange måneder i træk, hvor der produceres med underskud, så er det på tide at se sig om efter muligheder. Men når nogle politikere revser over landbruget, så skal de huske, at det også er familier, det går ud over. 

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Energikrisen kan ifølge Kurt Skovsted være god mulighed for lukningstruede landmænd, fordi energiselskaber står i kø for at skifte afgrøder ud med solceller. 

Rådgivningsselskabet Skovsted har for tiden rigtig travlt. Travlt på telefonen og besøg ved køkkenbordet på danske svinebedrifter. Mange slås med de aktuelle afregningspriser i forhold til energi- og foderpriser. Det giver panderynker og søvnløse nætter, for hvad skal man gøre! Samtidig varsler pengeinstitutter, at der skal tages hånd om konkurstruede svine-landbrug. 

På den anden side, er der også liv i telefonen fra energiselskaber, som gerne vil finde brugbar jord til opstilling af store solcelleanlæg eller store vindmøller. Og med de aktuelle el-priser, mener Kurt Skovsted, at der kan være rigtig god mening i at se på, om det er en mulighed at skifte grisene ud med energiproduktion, før banken lukker bedriften helt ned. Han opfordrer sine klienter til at være årvågne og klar på at tage dialogen – men det er NU! 

-Det er min frygt, at når vi rammer efterårsferien, begynder konkurserne at komme i svineproduktionen, og man kan ikke bare vente på at banken ikke vil mere, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Mange vil helst producere fødevarer på sin jord, men når man ifølge tilbud som Kurt Skovsted har arbejdet med, kan få 18-20.000 pr hektar i 30 år for at udleje til solceller , så bør valget være let, hvis dyrene ikke har udsigt til at give overskud. For der er rift om landbrugsjorden udenfor landbruget. 

-Energi er højaktuelt, og der er mange ude og søge landbrugsjord. De interesserede vil også købe jorden – der er enorme summer i det her, vurderer Kurt Skovsted. 

Jordpriserne er steget og den handles til 15, 20, 25 procent over niveauet i forhold til for få år siden. Det skyldes ifølge Skovsted ikke kun, at energiprojekter sender prisen op, men også at fire procent af jorden skal lægges brak, og så bidrager de høje afgrødepriser også til prisfesten. 

-Når kornpriserne er høje, så er mands minde i landbruget kun én vækstsæson, og her skal vi huske bytteforholdet, forklarer Kurt Skovsted som kender til eksempler, hvor der er budt 240-250.000 kr. pr. hektar, mod et dækningsbidrag på 10-11.000 hektar. Og når der hertil kommer løn og maskinomkostninger på 4-5.000 kr./ha, afskrivninger på maskiner samt ikke mindst renter, så kigger man med det regnestykke ind i en underskudsforretning. Renten farer lidt op og ned, men generelt er den stigende og i kommende vækstsæson mærker alle planteavlere, at gødning er en knap ressource – at den er dyr. 

Men også i staldene er priserne steget, fra før verden gik af lave brugte en landmand typisk 3-4 kroner til energi på en 7-30 kilos smågris, og i oktober er prisen nu nærmere 20-25 kroner. Og det er med til at forringe bytteforholdet for landmanden. 

-Det sker samtidig med, at prisen på grisen og prisen på foder har været forkvaklet, så er der er ikke noget at betale med, forklarer Kurt Skovsted, som hos en landmand har set hvordan regningen for strøm i september 2021 lå på 200.000, og hvor strømregningen et år efter var 495.000 for samme produktion. Og selvom noteringen i samme periode er steget fra cirka 8 kroner til 12,25, så er også foderets pris steget med 50-100% i perioden.  

Dårligt bytteforhold 

Mange landbrug vil bukke under med det bytteforhold, hvis bare man fortsætter, og derfor går Kurt Skovsted nu på banen for at få realiteterne på banen. Og virkeligheden er for nogle, at de vil kunne spare familien for store kvaler, ved at invitere solceller eller vindmøller ind på ejendommen, og sende grisene til slagtning.  

-Vil skal have den historie ud nu, for når landmændene begynder at bukke under, så får vi ikke debatten om, hvad der ikke blev gjort for vores landmænd. Husk nu på, at landmændene kæmper hver dag for at producere verdens sundeste fødevarer, fødevarer produceret under de mest rigide regler samt under noget af verdens strengeste dyrevelfærdskrav. Men de bliver ikke belønnet på prisen. Vi skal realiteterne på banen, ikke mindst i en valgkamp. 

Mange steder vil der ikke komme grise i stalden igen, når først de er sat ud. Og er målsætningen for politikerne at nedsætte udledningen af kvælstof og CO2 ved at reducere antallet af køer og grise, hvordan kan man så gøre det bedst?  

-Måske kan det være ved at hjælpe de ejendomme, der nu står foran en konkurs, bedst muligt videre, så jorden kan inddrages til produktion af solenergi eller natur, hvis det er det, samfundet og politikerne mener man får størst gavn af, lyder det fra Kurt Skovsted, som dog gerne ser, at det er landmændene selv, der skal træffe beslutningen, og mener for at kunne se lyset, er det nødvendigt at tage bindet fra øjnene.  

Familien vigtigst 

Nogle landmænd bør ifølge Kurt Skovsted indse, at de er i en situation, hvor de er i en krise. En anden ting er, at landbrugsjord vil kunne bruges til energiproduktion, og er vilkårene gode, så er køberne også klar – det er de allerede nu, hvilket betyder, at staten ikke skal bruge penge på at få jord ud af produktion.  

-Det vil give penge til både landbruget og samfundet samt energi. En anden mulighed er at man køber landmanden ud for at lukke landbrug ned og måske oversvømmer dele af jorden, med en stor regning til følge – og med en tvivlsom miljø- og klimaeffekt, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Hos Skovsted opfordrer man flere til at overveje, at skal grisene ud, så kan man invitere energien ind, men beslutningen skal træffes af landmanden og ikke af banken. 

-Det skal være landmanden, der skal træffe de vigtige beslutninger om fremtiden for jorden og landbrugsvirksomheden – uanset om det er med grise eller solceller på gården, vurderer Kurt Skovsted som påpeger, at jord er en god forretning, men hvis afkastet er større med energipil eller solceller fremfor foder og salgsafgrøder, så skal man overveje om det er vejen frem.  

-Vi er gode til at tilpasse os i landbruget, og det første sted der kom vindmøller op, var på landmandens marker. Vi vil gerne have vedvarende energi, det må bare ikke være i andre end landmandens baghave, men jeg tror mange gerne tager imod enten møller eller solceller, hvis det er det, der er bedst for den enkelte familie, slutter Kurt Skovsted. 

Af

At arbejde i en bestyrelse kræver, at man tager stilling til både store og små spørgsmål, men også at man som bestyrelsesmedlem stiller de vigtige spørgsmål, der i sidste ende kan være med til at gøre udfaldet. 

For nogle måneder siden skulle jeg netop have dette i bagagen, da en stor begivenhed fandt sted. Bernt Villadsen, stifter af Agriteam Randers, stod med en skuffehandel i Havndal, et par ganske store svinegårde. 

Som formand for potentiel købers gårdbestyrelse, skulle jeg medvirke til stillingtagen om, hvorvidt det gav mening at overtage en så stor svineproduktion. Er der rentabilitet i det? Det var der, men at købe en ejendom af den størrelse kræver i særdeleshed, et godt samarbejde mellem gårdejer/køber, gårdbestyrelse, pengeinstitut og samarbejdspartnere. 

Som formand for gårdbestyrelsen er det mit job at sørge for en gnidningsfri handel. Specielt i en krisetid som vi er i lige nu – skal man være sikker i sin sag, før man går videre med en handel. Modsat, hvis vi som gårdbestyrelse er enige om, at det her er en god idé, skal pengeinstituttet have rigtig gode argumenter for at tale det ned. Tværtimod forventer pengeinstituttet, at vi ansvarlige mennesker i gårdbestyrelsen kan stå på mål for det, når man er nået så vidt, at der er sendt et forslag ind til banken. Måske tør banken ikke binde flere penge i halen på et landbrug som tiden ser ud lige nu, men de tager det seriøst, fordi bestyrelsen har gjort sit forarbejde og selv tager handlen seriøst. 

Hav styr på dine kompetencer 

Har du styr på egen rede, kan du se, at der er tale om en god case, og er du villig til at bringe det videre til sin finansielle sparringspartner, så kan det lade sig gøre – selv om der er krise. Brug tiden rigtigt, hav styr på din virksomhed – beskriv hvilke risici, du lever med samt hvorledes du vil sikre din virksomhed – så får du ikke afslag i banken, når du kommer med nye tiltag. Det er også her, at professionelle rådgivere og gårdbestyrelser har sin berettigelse.