agro Arkiv · Skovsted Agro ApS

27. september 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Landbruget har traditionelt været kendt for at have stærke netværksbånd, men har det været nok for dig, og husker du overhovedet at anvende dit netværk?

Ofte begrænser relationerne og ERFA-grupperne sig til overfladiske skulderklap, hyggesnak og til tider en hurtig praktisk hjælp, hvor man som virksomhedsejer ender med at mangle den dybdegående sparring og rådgivning.

For at gøre netværksplejen mere professionel og meningsfuld, burde du udover din normale skulderklappe seance, overveje at stifte en professionel bestyrelse eller et advisory board med eksterne eksperter, der bringer en bredere vifte af viden og erfaring ind i din bedrift – for du er jo virksomhedsejer, ikke sandt? Men husk det eksisterende netværk, for det er dér, hvor den hurtigste sparring og hjælp ligger begravet.

Brug dit netværk

Vedligeholdelse af dit eksisterende netværk, skulderklappene eller ej, kan være helt afgørende for at drive din bedrift. For når det brænder på, og mejetærskeren bogstavelig talt går i brand midt i høsten, så er der intet vigtigere end den stærke relation til naboen eller det tætteste netværk, at de kommer flyvende med hjælpen.

Dit netværk er fuld af viden, en etableret tillid og pålidelighed, som gør samarbejdet lettere og mere meningsfuld. I landbruget er det tætte netværk også langt mere unikt, end det kan være i byggebranchen eller i kontorlandskabet, hvor kortene ofte holdes ekstremt tæt på hånden. For her er man i langt højere grad konkurrenter, end kollegaer, som vi alle er i landbruget.

Husk nu at holde kontakten

Kan du huske branden midt i høsten, eller da transportvognen faldt fra hinanden kl. 3 om natten, og dit netværk trådte til? Det skal honoreres, men ikke med en bankoverførsel. Hold kontakten. Ræk ud og spørg ind til hvordan det går. Tilbyd din hjælp. Hold høstfest og fejr de store og små ting som udrettes i virksomheden. Inviter på en fredags øl og del erfaringer.

Når dit netværk er godt forplejet, er der langt højere chance for, at du kan få den allernyeste viden, helt uden du skal ud og betale 1.500 kr. ex moms per time i konsulentbistand, for at få fuldkommen samme viden.

Samtidigt kan du få aktiveret en masse gratis hjælp, som kan træde til nærmest døgnet rundt. At pleje netværket er ikke uden omkostninger, for du skal selv være klar til at træde til, når netværket rækker ud til dig for sparring eller mangler en hjælpende hånd i spidsperioderne.

Professional sparring

Er du inde i en ond spiral med alt for meget skulderklap, og mangler sparring i din hverdag?

En effektiv måde at højne kvaliteten i din landbrugsvirksomhed er ved at etablere en formel bestyrelse eller advisory board. Dette organ bør sammensættes af personer med ekspertise inden for lige præcis de områder, som du som virksomhedsejer ikke selv besidder. Det kan være områder som ESG, økonomi, innovation og forretningsudvikling. Disse eksterne medlemmer kan bidrage med benhård sparring eller perspektiver og viden, som går ud over de traditionelle landbrugsnetværk.

Sammensætningen bør være inden for både landbruget og uden for landbrugets egne rækker. Men hvorfor egentligt det? For når sammensætningen er lavet på tværs, så opnås både det hardcore faglige aspekt fra landbruget, hvor medlemmer uden for landbruget, kan bidrage med at udvide horisonten og opnå adgang til helt nye perspektiver og idéer.

Når bestyrelsen eller advisory boardet er etableret, bør der fastsættes klare målsætninger for hvad strategien skal være, både kort- og langsigtet. Dette kan omfatte mål for øget produktivitet, bæredygtighed eller diversificering af aktiviteter. Ved at fastlægge mål og forventninger skabes en struktur, der fremmer produktivitet og værdiskabelse.

Vil du i gang med en bestyrelse eller et advisory board? Eller vil du have gode råd til at pleje dit netværk? Ræk helt uforpligtende ud til Kurt Skovsted på 2967 7752 – så snakker vi om det.

27. juli 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Det professionelle landbrug vi kender i dag, har det nogensinde overlevet uden den storslåede landbrugsstøtte, som vedbliver med at hjælpe til? Landbrugsstøtten kan føles som en magisk tryllestav, der holder landbrugssektoren oppe, men er det virkelig bæredygtigt i længden? Spørgsmålet er, om vi i landbruget faktisk er i stand til at balancere vores bundlinje uden at dræne EU’s pengepose.

Når vi dykker ned i tallene, ser vi, at støtten til landbruget i årevis har udgjort en betydelig belastning for EU-budgettet. I 2016 udgjorde støtten hele 35,6 procent af det samlede EU-budget. EU har været villige til at strække sig for at opretholde landbrugets overlevelse, men hvad får vi reelt set ud af støtten?

Er støtten gavnlig?

Mange organisationer og mange mennesker, pressen og virksomheder, uden for landbrugserhvervet, skyder ofte på landbrugsstøtten. Denne sammenholdt med flere og fleres holdning til landbruget som klimasynder, miljøsyndere etc., så skal vi måske tage drøftelsen først internt, men derefter åbent om, om vi fortsat skal basere vores erhverv på subsidier?

Vi hører ofte om, hvordan landbruget kæmper med markedets svingninger, vejrforhold og skadedyr, men lad os ikke glemme, at mange erhverv står over for lignende udfordringer. Dog er vi i landbruget vel lidt meget privilegeret, fordi vi ofte får en håndsrækning fra EU, modsat de fleste andre erhverv.

Måske er det på tide, at vi i landbruget indser, at EU ikke er vores eneste redningsplanke. Måske skal vi begynde at fokusere på at øge konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationen. I 1985 fjernede New Zealand subsidierne til landbruget, og har i dag en af de stærkeste landbrug i verden, så måske vi også kan klare os uden. Selvfølgelig vil nogle hævde, at det er lettere sagt end gjort at fjerne støtten, men hvorfor ikke prøve at se ud over de vante løsninger og tænke ud af boksen?

Overlever din virksomhed, hvis støtten ryger?

Når alt kommer til alt, er landbrugsstøtten ikke en uendelig kilde, og det er ikke sikkert, at den vil vare evigt, og måske træffer nogen beslutningen for os, før vi ser os om. Vi bør tage dette som en mulighed for at vise, at vi har styrken og kreativiteten til at tilpasse os og overleve uanset hvad. Hvis vi kan klare os uden landbrugsstøtten, vil det kun bevise, at vi har et robust og selvforsynende erhverv, og det kan kun styrke vores position på det globale marked.

Er du i tvivl om din virksomhed kan overleve uden de famøse 1.900 kroner i landbrugsstøtte?

Måske kan en professionel virksomhedsrådgiver hjælpe dig med at optimere din virksomhed ved at udvikle en solid forretningsplan, sprede risikoen ved at indføre flere indtægtskilder, implementere bæredygtige praksisser for bedre lånevilkår, optimere ressourcestyring, etablere relevante forretningsnetværk og støtte ændringsledelse for bedre arbejdsvilkår og effektivitet, og derved opnå økonomisk uafhængighed.

Ring eller skriv til Skovsted agro og lad os starte med at drøfte fremtidsplanerne, også UDEN subsidier – det koster ikke noget at tale om tingene!

20. juni 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Pris-kløften mellem afregningerne fra andelsselskaberne og det øvrige marked bør ifølge Kurt Skovsted få flere til at reflektere over, om sammenholdet er pengene værd.

Det er pengene, der bestemmer, om der fortsat skal være plads til fødevareproduktion fra de danske gårde i landskabet, så når indtjeningen som andelshaver falder i forhold til konkurrerende aftagervirksomheder med et Aps eller A/S efter navnet, så er det ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted på tide at reflektere over, om man kan skabe en sundere forretning ved at levere kød, mælk eller kornprodukter til aftagere uden for fællesskabet.

-Du kan altid finde en aftager til dine landbrugsprodukter, så det er allerede pengenes magt, der bestemmer, lyder det fra Kurt Skovsted, som ikke undrer sig det mindste over, at mange smågriseproducenter med baggrund i en stor afregningskløft mellem det danske og det tyske marked vælger at eksportere, selvom det har store konsekvenser for producenter af slagtesvin i Danmark, og de slagteriarbejdere og transportører, der lægger de sidste hænder på kødet før det når forbrugerne i køledisken.

Kurt Skovsted er heller ikke i tvivl om, at når prisen på eksportgrise igen falder, så vil mange landmænd igen gerne levere i Danmark. Og det er ifølge virksomhedsrådgiveren helt okay, sådan er markedet og indstillingen jo, men det står også klart, at det ikke nødvendigvis er nemt for den smågriseproducent, som cykler rundt mellem aftagere, at finde valide samarbejdspartnere.

-De inkarnerede andelshavere er sure over manglende opbakning til Danish Crown, men står sammenhold højere end indtjening?, lyder det fra Kurt Skovsted, som mener at andelsselskaberne i disse år skal vågne op og acceptere, at dansk landbrug i høj grad lever i en moderne landbrugsøkonomi, hvor verdensmarkedet dikterer prisen.

Investor eller kautionist

Ifølge Kurt Skovsted skal andelsbevægelsen generelt være bedre til at argumentere for sin berettigelse, for virkeligheden er, at sammenholdet i de store primærproducent-ejede selskaber krakelerer, og det kalder ifølge rådgiveren på, at andelshaverne giver hele andelstanken et serviceeftersyn.

-Vi er i 2023, men der er stadig for mange en selvfølge, at vi står sammen. Men virkeligheden er, at vi kæmper selv. Ellers ville det ikke være nødvendigt at lukke slagterier samtidig med at der sendes grise ud af landet, lyder konklusionen fra Kurt Skovsted, som sætter spørgsmålstegn ved om fællesskabets magt og midler benyttes klogt, for i sidste ende er det kun producenter med sorte tal på bundlinjen, som overlever.

Og er andelsbevægelsen konkurrencedygtig nok, og hvad vil det for den enkelte producent betyde at overgå til anden ejerform? Mange landbrugsvirksomheder er i disse år i fuld gang med at generationsskifte, hvilket vil medføre en overgang fra privateje til selskabsform, og her skal man som landmand, ifølge Kurt Skovsted, være opmærksom på, at de nye sparringspartnere i bestyrelsen eller banken primært har fokus på bundlinjen.

-Er du investor eller kautionist? Er det vi gør i dag, også det vi skal gøre om fem år? Vi har i forvejen samfundet, konkurrenter, miljø og finansieringskilder på nakken – og det er vigtigere at være progressiv end at vente i flok på lovindgreb – og jeg har svært ved at se, at det er en selvfølge, at andelsejet er et stærkere setup end Aps og A/S, lyder det fra Kurt Skovsted.

Fundamentet vakler

Hvis franske landmænd er utilfredse, så strejker de, og alle kører mod byerne i samlet flok; én for alle, og alle for én. Og hvis man virkelig stod sammen i specielt den danske svinesektor, så burde man ifølge Kurt Skovsted sætte en prop i søerne for at kunne fremvise de fulde konsekvenser af et stop for den danske griseproduktion. Men i realiteten duer det ikke, fordi der ikke er fuld opbakning til andelstanken – hverken blandt landmænd eller i det omkringliggende samfund.

-Man kan ikke modarbejde markedskræfterne. Finansieringspartnere kræver næppe, at man leverer til danske slagterier til en lavere pris. Landbruget kunne gøre sig selv en stor tjeneste ved at tage en snak om systemet, for det skal have et serviceeftersyn, hvis det skal være her på længere sigt. Enten skal vi være her på markedsvilkår, ellers skal vi måske gøre noget anderledes, lyder vurderingen fra Kurt Skovsted.

Selvom mælkeproducenterne i det seneste år har tjent godt, og selvom der lige nu er efterspørgsel på grise, så er kostprisen på mange gårde nu højere end den likviditetsmæssige indtjening, og derfor bør man overveje, om virksomheden er rustet til fremtiden, eller om det giver bedre mening at ændre driften eller at sælge mens produktionsapparatet kan give et afkast.

Mælkeproducenterne og soejendommene har afdraget på gælden, men står i mange tilfælde tilbage anlæg, der skal opdateres til 2034 reglerne. Det betyder blandt andet krav om løsgående søer i løbeafdelingen, mens det for mælkeproducenterne blandt andet handler om størrelse på sengebåse, der for mange vil kræve helt nye bygninger på ejendommen.

-Der er konkrete lovmæssige forhold, der gør, at der skal ske ændringer, så man kommer ikke udenom at skulle investere i nye stalde. Og bliver CO2-afgiften en realitet – og det gør den, når et enigt Folketing står bag den, så skal man altså også forberede sig på, at indtjeningsgrundlaget hurtigt kan ændre sig, forklarer Kurt Skovsted.

Det er også en problemstilling man i andelsbevægelsen skal forholde sig til, og her undrer det Kurt Skovsted, at fokus synes at være på dagsordener, der ikke omhandler mælk eller kød. Han mener at andelsbevægelsen plejer rigtig mange interesser, og havde man lige nu samme stærke fokus på økologi som man har på klima, så kunne det være salget gik bedre.

-For at maksimere udbyttet skal man dels blive mere effektiv, men det vigtigste er, at maksimere bundlinjen – først derefter bør alt udefrakommende have betydning. Først når økonomien er sikret, bør man kaste sig ud i andre ting. Aftager-virksomhederne skal feje for egen dør, ligesom man skal gøre på gårdene, konstaterer Kurt Skovsted.

Enhver er sig selv nærmest

Skal vi i dansk landbrug optimere vores indtjening, så mener Kurt Skovsted vi er nødt til at være åbne overfor, at der findes andre måder at gøre tingene på, end den måde vi har gjort det på siden andelsbevægelsens spæde begyndelse i 1790’erne.

Med den nuværende kløft i afregningspriserne mener Kurt Skovsted at tidspunktet er helt rigtigt til en vurdering af, om man som landmand er tro mod bundlinjen eller andelsselskabet.

-Slagteprisen syd for grænsen stiger fortsat, og der er nu fire en halv krone i forskel på afregningen i Danmark og resten af Europa. Med den forskel er det for mig meget underligt, at der ikke er mere debat om strategien i Danish Crown. For hvor længe har man råd til at miste 600 kroner pr. gris i forhold til konkurrenterne?, lyder spørgsmålet fra Kurt Skovsted.

Som producent er man, ifølge Kurt Skovsted, i den nuværende situation nødt til at spørge sig selv, om man i det hele taget har råd til at levere til et dansk andelsselskab, og derfor anbefaler han, at man laver et grundigt servicetjek på forretningsmodellen og forretningsgangen, som den er i dag. Måske er det den rigtige model, så er alt jo godt, men princippet om, at kun ved at ”redde mod håret, får du en ny frisure”, skal også være et mantra i andelsbevægelsen. Al forandring er svær, men det kan være ganske nødvendigt.

-Det kan være rigtig sundt, og ikke mindst profitabelt, at få fremmede, uvildige øjne til at se på sin bedrift, men uanset om du laver serviceeftersynet sammen med familien, bestyrelsen eller en uvildig rådgiver, så handler det om at være åben for nye vinkler, eller at få vished for, at den retning man kører i, i dag, er den rigtige. Al forandring er svær, men det kan være nødvendigt, slutter Kurt Skovsted.

1. juni 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted opfordrer langt flere SMV’er, herunder landbrugsvirksomheder, til at oprette en bestyrelse eller et advisory board, for alle har gevinst af professionel sparring.

I alt for mange personligt ejede små og mellemstore virksomheder (SMV’er) herunder landbrugsvirksomheder sidder ejerlederen alene, og selvom det uden tvivl er ejeren selv, der ved mest om kerneforretningen, det at passe jorden og dyrene, så indeholder virksomheds- og landbrugslivet i 2023 ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted også mange andre opgaver, og her er der gevinst at hente i en bestyrelse eller i et advisory board.

-Man skal ikke have hjælp udefra til at styre driften, herunder hvordan dyrene skal passes. Det handler om at hente inspiration og støtte ind til de mere strategiske opgaver. Det kan være sparring til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, hvordan man henter finansiering – eller i forhold til at arbejde med ESG og klima, så det bliver vendt fra hadeord til noget positivt for virksomheden og ikke mindst for ejerlederen, lyder det fra Kurt Skovsted.

Går man allerede og overvejer, hvem man skal henvende sig til for at hente sparring til at sætte fokus på bundlinjen og fremtiden for virksomheden, både på langt og på kort sigt, så handler det i høj grad om at fjerne skyklapperne.

-Det er ikke så relevant at medlemmerne er fagnørder, og der er faktisk mange stærke kompetencer, der gerne vil ind og arbejde med både SMV-segmentet og i landbruget. Som gerne vil være med til at forme fremtiden for virksomheden og landbruget – og som kan hjælpe på både den politiske scene og gennem viden fra øvrige brancher, forklarer Kurt Skovsted.

Behovet skal afdækkes

Når Kurt Skovsted selv hjælper virksomheder med at oprette et rådgivende organ, så begynder det altid med at få afdækket, hvad det er for en type virksomhed, og hvordan den hidtil har været organiseret, og først herefter begynder jagten på stærke profiler.

-Når jeg sammen med virksomhedsejeren har afdækket organisationen, og set hvem der har beslutningskompetencerne, så kigger jeg på mit netværk. Måske ved nogen noget om digitalisering eller generationsskifte – måske organisationsændringer, siger Kurt Skovsted.

Når Skovsted har været med til at oprette et rådgivende organ, så bliver medlemmerne typisk skiftet ud efter ét eller to år, for når de første udfordringer er løst, anbefaler Kurt Skovsted, at man henter nye profiler ind.

Det er ikke nødvendigvis den bedste start at kigge bredt ud i landskabet efter hjælp, for den bedste støtte til at tage de første skridt i retningen af en professionel bestyrelse eller et advisory board findes måske ved køkkenbordet i forvejen. Her kan ægtefællen være meget vigtig at tage med på råd tidligt i processen, for i personligt ejede virksomheder har ændringer i drift og ledelse en direkte konsekvens for hele familien, så skal overgangen til en professionel bestyrelse komme godt fra start, er det vigtigt at have familien med på holdet.

Når det gælder krisestyring og omstilling af produktion efter politiske krav, så mener Kurt Skovsted at især landbruget er eksperter, så man skal være klar over, at man som landmand sidder inde med vigtig viden. Man skal tænke nøje over, hvor vi har brug for sparring fra andre – så bestyrelseslokalet ikke gøres til et ekkokammer.

Størrelsen betyder noget

Man kan starte med at vende det man allerede gør i virksomheden med sit advisory board og i bestyrelsen, for hvordan implementerer man ting, som man måske allerede gør, i rapporteringen og i det daglige arbejde. Men har virksomheden allerede en anseelig størrelse, så mener Kurt Skovsted, at der ingen undskyldning er for at sætte gang i opgaven med at hente professionel støtte udefra, før det bliver et krav fra samarbejdspartnerne.

-Driver du en forretning med 50-80 millioner i omsætning, så er det dumt ikke at have folk at spille bold med. Og her skal du ikke gå til dine nærmeste. Hvis der ikke er folk, der stiller de irriterende spørgsmål, så udvikler man sig ikke. Der skal hjælp til at holde fokus, og er der styr på, hvor pengene tjenes, eller skal vi undgå at lave for meget af det andet, vi ikke tjener nok på, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted.

Det er ifølge Kurt Skovsted alt for ofte en hårfin balance om du tjener penge eller ej i virksomheden eller i landbruget, så det er meget vigtigt at have styr på, hvordan det bedste resultat opnås nu og ikke mindst i årene fremefter, hvor klimamål og skiftende priser kan tage styringen, hvis ikke man selv gør det.

-Man skal fremme, at vil man overleve på sigt, så er man nødt til eksempelvis at tænke i selskaber. Er du en velkonsolideret virksomhed, som tjener mange penge, så er der indført top-top-skat ved realisering af virksomheden. Så har du ikke en plan for en overlevering af virksomheden eller et generationsskifte, så ender det med, at du skal betale to tredjedele i skat, lyder det advarende fra Kurt Skovsted.

-Man er nødt til at sætte sig ned og overveje, hvor ejerleder/virksomhedsejer samt virksomheden er i forhold til for ti år siden – og tror man, man kan klare udfordringerne selv i fremtiden? Verden ændrer sig, kravene ændrer sig, de politiske ambitioner ændrer sig – markant, og her skal man have hjælp, lyder vurderingen fra Kurt Skovsted.

Tryghed i højsædet

I de ejerledede virksomheder hvor Kurt Skovsted har hjulpet med oprettelsen af en bestyrelse, et advisory board eller en anden form for rådgivende organ, oplever han, at der er kommet meget mere ro på ledelsen og retningen, og en sidegevinst har så været, at også relationen og kommunikationen med den finansielle partner bliver bedre.

-Min oplevelse er, at din finansielle partner falder til ro – derefter falder du og din familie til ro, fordi blødningen bliver standset. Du får styr på de ømme punkter på kort sigt, og så falder du også selv til ro, når du ved, at andre er enige om, at det er den rigtige retning, man har udstukket. Der er en tryghed i at få italesat, hvor virksomheden står – fokus bliver intensiveret, hvor tingene ikke spiller og hvor de spiller.

-Det er bestyrelsens vigtigste opgave at klargøre, hvor vi er henne, hvor skal vi hen, og hvordan når vi derhen. Og her skal man huske, at det er bestyrelsen der sætter målet, men direktionen, eller gårdejeren, der skal sørge for, at det bliver gjort. Køber man ikke ind på input fra bestyrelsen, så er det spild af både penge og tid, forklarer Kurt Skovsted.

Til efteråret 2023 afholder Kurt Skovsted i samarbejde med Farmbrella Group kurset ‘Bliv bestyrelsesklar’ i Agro Food Park, hvor ejerledere og SMV’er får konkrete redskaber i værktøjskassen, der gør opstarten på bestyrelsen eller advisory boardet til en succes. Hvad betyder det at have en bestyrelse eller et advisory board? Hvem bestemmer og hvad kan det bruges til?

Kurt Skovsteds råd til sammensætningen af et rådgivnings-team

Brug netværket – vurdér, hvem der kan noget specifikt, der kan give gevinst for dig.
Det er ikke kun advokater og revisorer, der kan og skal sidde med i en bestyrelse – det handler om at finde folk, der kan medvirke til at udvikle dig og din virksomhed.
Se ud af erhvervet – det giver nye perspektiver på mulighederne i virksomheden.
Du skal udfordres, men det skal bestyrelsen også! En bestyrelse er IKKE noget man sidder i, det er noget man arbejder i – og der skal være afkast af arbejdet i form af strategiske beslutninger, som fremmer virksomhedens eller landbrugets fremtid.
Udskift medlemmer af bestyrelsen eller advisory boardet med faste mellemrum.

25. maj 202325. maj 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Det kan være en god økonomisk beslutning at skifte fra landbrugsproduktion til bæredygtig energiproduktion, men husk at undersøge alle faldgruberne og få udformet den rigtige kontrakt.

Skiftet fra traditionel landbrugsproduktion til energiproduktion er både spændende og bæredygtig, men kræver omhyggelig planlægning og evaluering af forskellige faktorer.

Som virksomhedsrådgiver har Kurt Skovsted haft fornøjelsen af at arbejde med mange landmænd, der har truffet denne beslutning, og i det følgende gennemgår vi nogle af de mest afgørende punkter, som du bør være opmærksom på ved skiftet fra at have husdyr og afgrøder til solceller og vindmøller.

Arealdisponering

En af de første ting, du bør overveje, er, hvad der skal ske med dine landbrugsarealer. Hvis du har store, ekstensive arealer, kan det give mening at bortforpagte eller sælge dem til en anden virksomhed, der kan udnytte dem til energiproduktion. Det kan være en god måde at øge din indtjening på, men det er vigtigt at huske på, at jorden går fra landbrugsjord til erhvervs-/industrijord, med anderledes beskatnings- og afgiftsgrundlag. Derfor bør du sikre dig en god og valid aftale.

En anden faktor, du skal overveje, er, hvad der skal ske med dine bygninger. Hvis du har bygninger, der ikke længere vil have en fremtid efter 2024 eller 2034, afhængigt af om du har hhv. kvæg eller grise, kan det give mening at sælge dem nu. Men igen er det vigtigt at overveje, om du stadig har brug for et produktionsanlæg, og om du kan leje dem af køberen.

Den rigtige kontrakt

Når du har besluttet dig for at skifte til energiproduktion, er det vigtigt at få udformet den rigtige kontrakt for dig og køber. Du kan eksempelvis vælge at bortforpagte dine arealer eller sælge dem, men uanset hvad du vælger, skal du sørge for at have en aftale på plads, der beskytter dine interesser og sikrer dig en fair pris.

Når du har fundet en køber eller samarbejdspartner, der vil opføre solcelle- eller vindmølleanlæg på dine arealer, kan det være en god idé at få en juridisk ekspert til at gennemgå kontrakten. Det kan hjælpe dig med at undgå ubehagelige overraskelser senere hen.

For den rigtige kontrakt, er enorm vigtig; Kurt Skovsted har oplevet et tilfælde, hvor en lodsejer overså vigtigheden af indeksering af jordlejeprisen og manglende skattemæssig korrekthed. Ifølge Skovsted betyder dette, at landmanden i løbet af en 30-årig periode går glip af årlige indtægter på 6-7.000.000 kroner. Et godt og frugtbart samarbejde med virksomhedsrådgiver og advokat ville have kunnet løse disse problemer for et engangsbeløb på måske 80-100.000 kroner. Det er bestemt ikke småpenge at lade gå tabt.

Fordele ved solceller og vindmøller

Endeligt er det værd at huske på, at solcelle- og vindmølleproduktion er en sikker afgrøde, som selvfølgelig er afhængig af lys/vind, men som ikke kræver vanding, gødning eller sprøjtning, og du behøver heller ikke at bekymre dig om vejrforhold, der kan påvirke dit udbytte. Du kan derfor sparer utroligt meget tid, men samtidig sikre en indtægt, med en potentiel højere indtjening end traditionel landbrugsproduktion.

Men selvom det kan være en god økonomisk beslutning at skifte til energiproduktion, er det stadig vigtigt at overveje alle de faktorer, der kan påvirke din beslutning, og at sikre dig den bedste aftale muligt.

Ræk ud til virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted på 2967 7752, og få en uforpligtende dialog omkring et eventuelt skifte til energiproduktion på din landbrugsjord.

27. april 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Trin for trin guide til at identificere behov, rekruttere medlemmer og skabe en produktiv atmosfære for dit advisory board.

Et advisory board er en gruppe af eksperter eller rådgivere, der typisk samles 3-5 gange om året for at give råd og støtte til en organisation eller virksomhed. Det kan bestå af personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for virksomheden.

At stifte et relevant advisory board kan være en værdifuld beslutning for enhver virksomhed eller organisation. Det kan hjælpe med at bringe nye perspektiver, idéer og muligheder til bordet og styrke virksomhedens overordnede strategi og beslutninger.

Her er nogle af de vigtige trin, der skal tages i betragtning, når man stifter et relevant advisory board:

Identificer dine behov og mål

Før du begynder at invitere potentielle medlemmer til dit advisory board, er det vigtigt at have en klar idé om, hvad du håber at opnå med dette board. Identificer de specifikke områder, hvor du ønsker ekspertise og indsigt, og vær opmærksom på dine overordnede mål og strategier. Start med en drøftelse med en professionel virksomhedsrådgiver, for at få afdækket og afklaret, hvad er behovet for sparring fra et advisory board. Hvor vil du og virksomheden gerne hen.

Hvor vil du hen, hvad vil du, hvad skal virksomheden? Tænker du udvikling, salg, afvikling? Opkøb eller fusion? En professionel virksomhedsrådgiver, som ikke kender din virksomhed i forvejen, vil ofte også kunne trykke lidt hårdere på de faktiske ømme punkter i virksomheden. Lad virksomhedsrådgiveren gennemgå din virksomhed og giv sparring. Dernæst få sammensat et relevant advisory board.

Samtidig skal du som ejerleder være klar på, at et advisory board er fremmede mennesker i din sfære, som i et lukket rum, stiller kritiske spørgsmål til og forundringer over den forretning, som du måske har bygget op over mange år. Kritiske spørgsmål til dig som leder, ejer og til din/virksomhedens økonomi. Er du parat til det? HUSK at medlemmerne arbejder med i advisory boardet for DIN skyld!

Identificer passende kandidater

Når du har en klar idé om, hvad du leder efter, kan du begynde at identificere potentielle medlemmer til dit advisory board. Inkluder helst personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for din virksomhed.

Undlad at invitere dine sædvanlige rådgivere med – måske skal der være en enkelt, for dig, kendt person med i en overgangsfase. Ret beset må og vil det være svært for dine nuværende rådgivere, at kunne se anderledes på din virksomhed, end de gør i forvejen. Dine faglige rådgivere kan være udførende på de tiltag, som aftales i advisory boardet.

Kontakt potentielle medlemmer og præsenter din idé

Når du har identificeret potentielle medlemmer til dit advisory board, skal du kontakte dem og præsentere din idé. Vær tydelig omkring dine mål og forventninger, og sørg for at forklare, hvordan deres ekspertise og erfaring vil være værdifuld for din virksomhed.

Medlemmer behøver slet ikke være udelukkende landbrugskyndige folk – vælg gerne nogle med erhvervserfaring fra andre brancher. Input udefra og ”dumme ” spørgsmål, giver oftest nye ideer og nye vinkler på tingene.

Planlæg møder og etabler en struktur

Når du har etableret dit advisory board og har inviteret medlemmerne til at deltage, er det vigtigt at planlægge møder og etablere en struktur for, hvordan samarbejdet vil fungere. Overvej, hvor ofte møderne skal afholdes, og hvordan information og ideer vil blive delt mellem medlemmerne.

Der bør udarbejdes en forretningsorden, så alle er bekendte med forventninger til hinanden, men også det ansvar, som påhviler et advisory board. Husk at materialer (Dagsorden, relevante bilag etc.) skal udsendes i god tid inden mødet, så alle er bedst muligt forberedte.

Skab en positiv og produktiv atmosfære

Det er vigtigt at skabe en positiv og produktiv atmosfære, når du samarbejder med dit advisory board. Vær åben for feedback og idéer, og sørg for at tage hensyn til input fra alle medlemmerne. Vær også opmærksom på, at medlemmerne af advisory boardet kan have forskellige synspunkter og perspektiver, og at det kan tage tid at opbygge en effektiv og harmonisk arbejdsrelation.

Kender du i forvejen ikke de områder hvor du mangler ekspertise eller indsigt, kan du starte med at kontakte professionel virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, der hurtigt og let kan indicere lige præcist dette. Det kan spare dig meget tid, og samtidig gøre dig meget skarpere på diverse mangler før du opretter et advisory board.

Kurt Skovsted har mange års erfaring med etablering og styring af advisory boards og gårdbestyrelser, ligesom Kurt har et enormt netværk af relevante deltagere til et advisory board.

13. april 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Ved at investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel gennem opkvalificering, sikrer du den positive vækst i virksomheden.

Opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere er to afgørende faktorer for at opbygge et stærkt og produktivt team. At investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel vil ikke kun gavne din virksomhed, men det vil også hjælpe dine medarbejdere med at føle sig mere værdsatte og engagerede i deres arbejde.

En af de største udfordringer, som virksomheder kan stå overfor, er at fastholde talentfulde medarbejdere. Hvis du har en høj udskiftningsprocent blandt medarbejdere, er det ofte en indikation på, at der er problemer med medarbejdernes trivsel eller manglende udviklingsmuligheder. Ved at give dine medarbejdere muligheder for opkvalificering, vil du give dem en følelse af progression i deres karriere og en mulighed for at udvikle nye færdigheder.

Muligheder for opkvalificering

En af de måder, du kan opkvalificere dine medarbejdere, er ved at tilbyde dem uddannelsesprogrammer og træning. Dette kan omfatte alt fra kurser, workshops, konferencer, online træning, og mentorordninger. Hvis dine medarbejdere føler, at de har adgang til de nødvendige ressourcer og støtte, vil de føle sig mere engagerede og motiverede til at udføre deres arbejde på en højere niveau.

Ud over uddannelse og træning kan du også tilbyde dine medarbejdere muligheder for karriereudvikling. Dette kan omfatte forfremmelser eller muligheder for at arbejde på tværs af afdelinger og projekter. Når dine medarbejdere føler, at de har mulighed for at avancere i deres karriere, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og yde deres bedste.

Skab en positiv arbejdskultur

En anden vigtig faktor i fastholdelse af medarbejdere er at skabe en positiv arbejdskultur. Dette inkluderer at opbygge et stærkt samarbejde, fremme åbenhed og tillid, og opmuntre til feedback og idéudveksling. Når dine medarbejdere føler sig værdsat og hørt, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og engagere sig mere i deres arbejde.

Endelig kan du også overveje at tilbyde dine medarbejdere fleksible arbejdsordninger og goder som fx sundhedsforsikring, frugtordninger eller arbejdstidsordninger, der passer til deres livsstil og behov. Dette kan hjælpe med at øge deres trivsel og tilfredshed med deres job.

Er det svært at overskue, hvordan du kommer i gang?

En virksomhedsrådgiver som Kurt Skovsted kan hjælpe med at fastholde medarbejdere og opbygge en positiv arbejdskultur ved at give feedback på medarbejdertilfredshed, identificere områder til forbedring, udvikle opkvalificeringsstrategier og karriereveje, fremme åben kommunikation og samarbejde og opbygge en virksomhedskultur, der fremmer trivsel og udvikling. Måske skal du bare starte med at afholde MUS-samtaler og lytte til dine ansatte – du kan altid blive klogere på dine medarbejderes indstilling til deres arbejde og arbejdsplads. Også dette vil bidrage til at fastholde talentfulde medarbejdere og opbygge et produktivt team.

2. april 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Få landmænd har en plan for, hvad der skal ske, hvis ulykken rammer, og ifølge Kurt Skovsted og advokat Mette Lindhardt er det egoistisk ikke at have juraen på plads.

Ejerlederne i landbruget er sjældent forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne køres videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem.

-Vi er et af de farligste erhverv at arbejde indenfor og samtidig er de fleste landbrugsvirksomheder personligt ejet. Af respekt for dine efterladte er det simpelthen bare det rigtige at gøre, at få tegnet en fremtidsfuldmagt, siger Kurt Skovsted som ofte bliver kaldt ind som medhjælper til kuratorer og bobestyrer.

Når vi ved, at det kan gå galt, mener Kurt Skovsted det kan skabe en form for sikkerhed for børn og ægtefælle at vide, at hvis sygdom sætter ejeren ud af spil, så skal familien kun koncentrere sig om at passe den syge og ikke tænke så meget over, om virksomheden drives videre. Det er ikke kun familierne, der kan ende op i en svær situation, og derfor er Kurt Skovsted uforstående overfor, at bankerne ikke stiller det som krav i långivningen.

-Hvorfor er det, at de fleste pengeinstitutter slet ikke vil forholde sig til, at hvis de skal låne et stort landbrug mange millioner kroner, så fordrer det, at de får styr på fremtidsfuldmagterne, som en sikkerhed – ikke mindst for banken, lyder det fra Kurt Skovsted som påpeger, at landbruget er et farligt erhverv og at den økonomiske bevægelighed er begrænset.

De hårde, faktuelle forhold til trods, så er ejerlederne i landbruget sjældent godt forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne driftes videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. Kurt Skovsted opfordrer til at man med det samme tager fat i en advokat for at få igangsat arbejdet med at få udformet en fremtidsfuldmagt, for dokumentet er først gældende, når det er underskrevet og tinglyst.

Samtidig opfordrer virksomhedsrådgiveren til at få sat lys på de testamentariske forhold i god tid, inden et eventuelt økonomisk uvejr raser. Faktorer som arveafkald og testamente kan vise sig at være vigtige styringsredskaber, og selv om det kan være svært at tale om hjemme ved køkkenbordet, så er det mere vigtigt end om den nye traktor skal være rød eller blå, eller om der skal bygges til eller købes op. Det handler om at få styr på det basale inden du udvikler din virksomhed, lyder rådet fra Kurt Skovsted.

Stort problem i små virksomheder

Advokat Mette Lindhardt fra Lindhardt Steffensen Advokater har specialiseret sig i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i Østjylland, og hun møder, som Kurt Skovsted, ofte landbrugsvirksomhederne, når det er for sent at sikre sig.

-Det er måske 25 procent af den samlede mængde ejerledede virksomheder, der har styr på det, lyder det fra Mette Lindhardt, som i sin praksis oplever, at størrelsen på virksomheden har betydning for, om der rykkes på at få juraen på plads, mens tid er.

-Hvis du kommer op i et vist segment, så har du rådgivere som Kurt Skovsted, dit pengeinstitut og din gårdbestyrelse til at vejlede dig. Og har du dem, så presser de på, fordi de godt ved, at når du ikke er her længere, så har de et problem med det hele. Så det er oftest her, presset kommer fra, siger Mette Lindhardt.

Advokaten oplever, at dem, som ikke får denne rådgivning, men som lever stille, de går under radaren. Der bliver simpelthen ikke talt om det, og som oftest kommer kravet om en fremtidsfuldmagt først fra den nye generation, når talen falder på et generationsskifte.

-Jeg oplever ikke decideret, det er børnene, der kommer og kræver det, men jeg oplever pengeinstitutter, der vil være sikre på, at der er styr på sikkerhederne; hvordan virksomheden og familien er stillet med livsforsikringer og ulykkesforsikringer, siger Mette Lindhardt.

Har man som ejerleder ikke en plan for, hvad der skal ske, hvis man pludselig ikke selv kan styre gården, så er der ifølge advokaten en helt fast procedure, der går igang.

-Så skal man vente på at få ansat en fast værge fra Familieretshuset, og det kan tage 6-8 måneder, og i det vakuum har man et problem, for der kan man ikke drive virksomhed. Her er man nødt til at gøre det på bankens og andres nåde, for man er ikke legitimeret til at repræsentere den person, som ikke selv kan tegne sin egen virksomhed eller formue i øvrigt, konkluderer Mette Lindhardt, som opfordrer ejerlederne til at få taget hul på den svære samtale om, hvad der skal ske, hvis ikke ejerlederen er i stand til at drive gården.

Den svære samtale

Men hvordan får man lavet et papir, der sikrer, at andre tager hånd om tingene, hvis man ikke selv er i stand til det? Ifølge Mette Lindhardt handler det først og fremmest om at få lavet en digital fuldmagt.

-Her kan man skrive ned, hvordan virksomheden skal drives, og hvad der skal ske, hvis man bliver syg eller dårlig. Driver man virksomheden sammen med andre har man jo så også en ejeraftale, hvor man har reguleret, hvordan sådan nogle ting finder sted, og den ejeraftale spiller sammen med fremtidsfuldmagten, så man kan få sat nogle fuldmægtige ind, som kan tage sig af de her forskellige forhold, siger Mette Lindhardt.

Det kan dreje sig om drift af marker og ejendomme, og om, hvordan gården skal drives videre, hvis ejerlederen bliver meget syg og ikke kan noget som helst. Med fremtidsfuldmagten på plads kan de efterladte både sælge, købe og indgå nye aftaler, så der er mange forhold der kan klares igennem i fremtidsfuldmagten.

Herudover skal man ifølge advokaten også tage fat på at få kigget på testamentet, for det har stor betydning, hvordan ens ægtefælle er stillet, hvis det går dårligt i landbruget, og man eksempelvis går konkurs eller dør, og risikerer at efterlade en stor gæld til ægtefællen.

-Vi oplever familietragedier, hvor tingene ikke kan lade sig gøre på den måde, man har drømt om. Der er problemer med at få tingene sat i værk, og det efterlader familien i en umulig situation, hvor de ikke selv kan klare tingene, og ikke kan komme videre på den måde, man havde ønsket. Der er mange juridiske udfordringer, som kan løses med et testamente. Det er egoistisk ikke selv at tage stilling til, hvad der skal ske når man dør, lyder det fra Mette Lindhardt.

Det er ifølge advokaten svært at få sat den svære samtale i gang, og ofte bliver den indledende snak med advokaten begyndelsen på en lang proces, hvor familierne skal hjem og have talt tingene godt igennem.

Er ejerlederen godt forberedt oplever Mette Lindhardt, at det kan klares på cirka en måned – er man ikke forberedt kan det tage længere tid, og det kan det også gøre, hvis revisoren eller gårdrådet skal med i processen.

Det bedste råd fra advokaten

Få booket tid med en rådgiver til at få taget hul på de store spørgsmål, for nogle gange ved man slet ikke, hvad det er man skal spørge sig selv om, før man har haft den indledende samtale om, hvordan fremtidsfuldmagt og testamente skal strikkes sammen.

De bedste råd fra virksomhedsrådgiveren

Hvis du ikke har et gårdråd eller en gårdbestyrelse, så få sat betroede rådgivere sammen. Drøft virksomhedens aktuelle situation, setup og organisation. Få drøftet, hvordan du som landmand vil ønske tingene skal driftes videre, hvis du bliver syg. Altså, hvem skal lede og fordele – og hvem skal kunne træffe beslutningerne?

Meddel efterfølgende dit pengeinstitut, at du har helt styr på tingene og dermed din fremtidsfuldmagt, som nu er udarbejdet af advokaten.

Konkurs er en risiko i ejerledet virksomheder og dermed personlig konkurs. Drøft i god tid med din advokat, hvordan du og din familie er stillet, såfremt det økonomiske uvejr raser.

Det er som med en forsikringspolice også med et testamente; den ligger i skuffen, men er rar at have, hvis ulykken rammer.

28. februar 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Forbedring af medarbejdertrivselen kan være en udfordring, men det er vigtigt at huske, at investering i medarbejdernes trivsel og udvikling kan have stor indflydelse på virksomhedens succes

At fastholde sine medarbejdere kan være en udfordring for mange virksomheder. Det kan være frustrerende at opleve, at en medarbejder pludselig søger væk, især hvis man som leder ikke forstår årsagen dertil.

Ofte kan en trivselsundersøgelse være en god måde at få indsigt i, hvad der motiverer og engagerer ens medarbejdere. En trivselsundersøgelse behøver ikke være stort forkromet setup. Det kan være en ekstern partner/rådgiver, som via Apps afholder undersøgelsen, indsamler data i fortrolighed mellem den eksterne rådgiver og den ansatte og hvor rådgiveren så laver en analyse og afrapportering til lederen – fortsat uden at det er tydeligt, hvilken medarbejder, som har udtalt eller ment noget.

Men hvad kan man mere gøre for at forbedre trivslen på arbejdspladsen?

En årsag til, at medarbejdere søger væk, kan være manglende muligheder for videreuddannelse og personlig udvikling. Det kan derfor være en god idé for virksomheder at tilbyde kurser eller efteruddannelse for deres medarbejdere. Dette kan give dem mulighed for at udvikle deres kompetencer og give dem en følelse af, at deres arbejdsplads investerer i deres fremtid. Spørg dine medarbejdere om, hvad medarbejderen kunne tænke sig af efteruddannelse, MEN husk også selv at stille krav til dine medarbejdere, at du forventer, at de deltager i dette eller hint.

Et andet vigtigt element i at fastholde medarbejdere er et generelt godt psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt at sikre, at medarbejderne trives og føler sig værdsat på arbejdspladsen. Dette kan gøres ved at skabe en positiv og støttende kultur, hvor medarbejderne har mulighed for at give feedback og blive hørt. Planlæg derfor et år ud i fremtiden, hvornår du som leder, vil afholde medarbejdersamtaler etc. Hold gerne 2 om året a 20-30 minutters varighed, planlæg mødet, dvs. have dine spørgsmål parat, måske give medarbejderen disse inden mødet. Og husk, at medarbejdersamtaler er ikke lønsamtaler – disse to forhold bør holdes adskilt.

Spørg og lyt til dine medarbejdere

Det er også vigtigt at have en åben dialog med medarbejderne og spørge dem, hvad der skal til for at forbedre deres trivsel. Hvis en medarbejder vælger at søge væk, er det vigtigt at forstå årsagerne og finde ud af, hvad man som leder eller ejer, kunne have gjort anderledes. Det kan være en god idé at tage en samtale med medarbejderen og spørge direkte, hvad der har ført til deres beslutning om at søge videre. Er det mon mig som leder, som har fejlet, og i så fald, hvad kan jeg gøre anderledes? Det kræver måske mod at spørge om hvorfor. Men skal du som leder kunne rette op på eventuelle forhold, overfor de øvrige medarbejdere, er det netop vigtigt at kende årsager.

Derudover kan det være gavnligt at tænke over, om der er lavpraktiske ting, som virksomheden kan gøre for at forbedre trivslen. Dette kan være alt fra en bedre kantineordning til mere fleksible arbejdstider. Det er vigtigt at huske, at små ændringer kan have stor indflydelse på medarbejdernes trivsel og engagement. Men husk, at du som leder skal spørge dine medarbejdere, du skal tale med dem og ikke til dem. Ofte hører man udtalelsen, at medarbejderen må jo komme, hvis der er noget. Men det at skabe et rum for samtale, et tidspunkt, hvor netop drøftelsen af medarbejderens opfattelse af arbejdspladsen, er på dagsordenen, i en rolig og afslappet atmosfære, skaber oftest det bedste output for lederen.

Styrk fællesskabet på arbejdspladsen

En personaleforening kan også være en god måde at styrke fællesskabet på arbejdspladsen og give medarbejderne mulighed for at lave noget sammen uden for arbejdstiden. Dette kan skabe et mere positivt arbejdsmiljø og styrke relationerne mellem kollegaerne. En personaleforening er for øvrigt alment kendt i større danske produktionsvirksomheder og skaber et godt miljø mellem medarbejdere og måske deres familier. At arbejde og til dels familieliv kan forenes – det skaber ofte glæde at kende til familierne til dine kolleger og skabe et grundlag for også at kunne tage del i måske private situationer.

Er du tvivl om, hvordan du kommer i gang med forbedring af medarbejdertrivselen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52.

14. februar 2023 Af ks@skovsted-agro.dk

Landbruget skal indgå en kontrakt med samfundet, for vi har brug for allierede, hvis næste generation af landmænd skal have mulighed for at producere dansk kvalitet.

De danske mælkeproducenter har kronede dage, men selvom både landmanden og banken lige nu nok kan blive enige om, at det faktisk går rigtig godt ude i kvægbrugene, så slås landmændene til stadighed med udvidelser af besætningerne og med samfundets accept.

Køerne er klimasyndere og transport af slagtekalve er direkte dyremishandling, fremgår det af medierne. Samtidig gør mange kommuner det stort set umuligt at udvide og udvikle bedrifterne, selvom politikerne på Borgen ved det seneste landbrugsforlig bedyrede, at målet netop var udvikling frem for afvikling.

Snart venter en CO2-afgift, der vil sende kvæg væk fra naturarealerne, og forbrugerne har med pengepungen allerede nu bestemt, at mange malkekøer fremover kommer til at skifte en økologisk livsstil ud med en mere konventionel i en moderne løsdriftsstald. Der er ganske enkelt ikke salg i økologi.

Kurt Skovsted er som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem i den danske agrosektor i tæt kontakt med mange frustrerede landmænd, som stiller spørgsmålet, om der overhovedet er plads til landbruget i dagens Danmark.

-Må vi være her? Sådan lyder spørgsmålet ofte fra mine kunder. Ja, man bliver somme tider i tvivl, når vi altid skal høre på, at landbrugserhvervet, det er noget, man ønsker derhen, hvor peberet gror. Men hvordan får vi iscenesat os selv – hvordan får vi skabt den rigtige stemning og den rigtige respekt om det erhverv, som vi allesammen kærer os om, spørger Kurt Skovsted. Og svaret mener han, skal komme fra landbruget selv.

Ordnede forhold

Der er nemlig ikke andre til at fortælle om alle de gode ting ved landmandslivet og udkommet af det, end landmændene selv. Og kan man blive enige om, hvad der eventuelt skal ændres ved den måde, der produceres på i dag, så handler det om at få gang i en dialog med forbrugerne om, hvordan fremtidens landbrug skal udformes. For er der et marked, så er Kurt Skovsted overbevist om, at de danske landmænd nok skal levere varen.

-Du kan godt få mælkeproducenten til hvad som helst, hvis forbrugerne vil betale for det. Det skal være fysisk muligt at producere sunde fødevarer – og uanset om det er køer eller grise vi producerer i Danmark, så kan forbrugerne være forvissede om, at den produktion sker under fuldstændig ordnede forhold, siger Kurt Skovsted og nævner en række områder, hvor dansk landbrug gør det fantastisk, men hvor lovprisningerne udebliver.

-Hvis vi taler om sporbarhed, så kan vi næsten følge hver eneste liter mælk tilbage til hvor den kommer fra. Sporbarheden er også i top på kødet, og de levende grise og køer kan også spores, uanset hvor de befinder sig, lyder det fra Kurt Skovsted, som selv mener, at dansk landbrug har gjort det så godt, så kvalitet og sporbarhed er blevet en selvfølge.

Landbruget leverer

Men i den brede befolkning er man ikke oplyst om, hvor godt styr der er på den næringsrigtige mad, der puttes i munden, den grønne energi, der stammer fra stalde og marker og som i den nuværende energisituation får mange danskere til at kigge misundeligt efter kraftværker, hvor gylle indgår som en recirkulerende ressource, der skaffer både varme og elektricitet til stadig flere, samtidig med at fremtidens løsninger lader vente på sig.

Men når landbruget rykker sig, så glemmer netop landbruget at fortælle om det. For hvorfor hjælper vi ikke befolkningen på vej og selv annoncerer, at nu er det slut med bindestalde, eller annoncerer det som en god historie, at de danske søer går frit rundt i staldene, eller at det faktisk er myndighederne, der via sin ageren gør det umuligt at producere juleænder under åben himmel? For det er ikke en selvfølge, at andre end de 75.000 danskere, der i 2022 tog imod invitationen og besøgte en gård til Åbent Landbrug, ved, hvordan virkeligheden ser ud.

-95 procent af samfundet forstår ikke landbruget. De ser i fjernsynet et skidt billede af landbruget, og de ser for sjældent alt det gode, der sker for natur, energi og fødevarer. Vi er altid på bagkant, lyder det Kurt Skovsted, som mener at landbrugets organisationer bærer et stort ansvar for det dårlige image, fordi man ikke har udvist rettidig omhu. Eksempelvis ser han det som skræmmende, at det kom bag på landbrugets aktører, at valgkampen kom til at handle om landbrugets klimabelastning, og at det derfor blev en ren forsvarsmanøvre. Alt for sent kom landbruget selv ind i den aktive debat, men da var taletiden allerede udfyldt af politiske ramaskrig og selvudnævnte eksperter på dansk landbrug.

Og kontrakten med samfundet skal hjælpes på vej, så det sikres, at næste generation også kan opnå license to produce, for med en stigende tilstrømning til landbrugsuddannelserne, er det vitalt, at der findes et landbrug, når læretiden er forbi. Ja det er jo faktisk en god historie, landbruget burde fortælle, at netop landbrugsuddannelserne har kronede dage.

Dialog på Kvægkongressen

Kurt Skovsted deltager i slutningen af februar selv på Kvægkongressen i Herning for at hente inspiration til sit arbejde som landbrugets samarbejdspartner, og han håber, at deltagerne her vil tage del i diskussionen omkring, hvordan vi gør landbrugets 200.000 beskæftigede i primærlandbruget og følgeindustrien til nogle af hverdagens helte. Og her mener han selv, at det er vitalt at række de barkede næver frem mod de folkevalgte.

-Det er vigtigt at tage fat i politikerne, at tale pænt til dem, og at indgå i en dialog. Og det er en kontrakt der går begge veje, for det er fint med politiske ønsker til landmanden, men det skal ske i en konstruktiv dialog, så resultaterne kan nås, og så ny udvikling også giver økonomisk mening for landmanden, siger Kurt Skovsted.

-Man skal have røv i bukserne og tage debatten om, hvordan virkeligheden ser ud. Der er forskel på at komme med en klagesang, og via faglige argumenter at stå op for sig selv og sit erhverv. Når nogen træder ved siden af, så skal det også meldes ud, at det ikke er i orden, at det ikke er noget, der tolereres i erhvervet, siger Kurt Skovsted.

Og der er behov for at landmændene hanker op i sig selv, for ofte kan de dårlige historier undgås, hvis man har fået orden i egen stald i rette tid. Den 1. juli 2022 trådte en ny regel i kraft, der betyder, at der skal være en kobørste pr. 50 køer i en besætning. Den 2. juli begyndte myndighederne kontrollen, og mange bønder var ikke klar.

-Nogle gange skal man bare rette ind og få tingene gjort. Loven er til for at blive overholdt – det gælder i landbruget som i resten af samfundet, siger Kurt Skovsted, som mener, at indgåelsen af en kontrakt med samfundet kræver, at man i landbruget lukker op for posen, og vil politikerne have noget gennemført, så skal vi også have noget den anden vej.