Strategi handler også om at sige nej
FRA BESTYRELSESBORDET
Strategi handler også om at sige nej
At sige nej til en investering er ikke det samme som at sige nej til virksomhedens udvikling. Nogle gange er det faktisk det mest strategiske, man kan gøre. I landbruget er jordkøb et godt eksempel. Når nabojorden eller naboejendommen kommer til salg, opstår der let en følelse af nødvendighed:
“Den mulighed kommer måske aldrig igen.”
Det kan være rigtigt. Men det gør ikke nødvendigvis investeringen rigtig. For det interessante spørgsmål er ikke kun, om jorden, ejendommen, virksomheden eller produktionsanlægget er attraktivt. Spørgsmålet er: Er investeringen rigtig for netop vores virksomhed – på netop dette tidspunkt?
Jeg hører jævnligt argumentet om, at jord er en god langsigtet investering. Det kan det bestemt være. Men der er en vigtig forudsætning:
For at få glæde af den langsigtede investering skal virksomheden først kunne overleve på kort sigt.
Hvis investeringen tømmer virksomhedens likviditetsreserve eller kræver yderligere gældsætning, følger der renter, afdrag og risiko med. De forpligtelser forsvinder ikke, fordi salgspriserne falder, kunderne svigter, renten stiger eller markedet pludselig ændrer sig. Derfor skal en investering ikke kun vurderes på, hvad den måske er værd om 10 eller 20 år. Den skal også kunne tåle de dårlige år undervejs. Pengene kan kun bruges én gang. Det gamle mundheld holder stadig: Du kan kun bruge pengene én gang. Det gælder selvfølgelig virksomhedens egne penge. Men det gælder i virkeligheden også bankens.
Lånte penge kan få mulighederne til at se større ud, men de skal som udgangspunkt betales tilbage. Derfor bør enhver større investering efter min opfattelse mødes med nogle meget enkle spørgsmål: Hvad er det forventede afkast? Hvad sker der, hvis vores forudsætninger ikke holder? Hvad gør investeringen ved likviditeten? Hvor meget ekstra gæld og risiko påtager vi os? Passer investeringen ind i strategien? Og ikke mindst:
Hvad kan vi ikke gøre bagefter, fordi vi valgte at gøre dette?
Det sidste spørgsmål bliver efter min erfaring stillet for sjældent. Et tilvalg er også et fravalg. Jeg har flere gange oplevet, at en ejerleder får mulighed for at købe en ejendom, et større jordareal eller en anden virksomhed og naturligt bliver optaget af muligheden. Men kapitalen, ledelseskapaciteten og organisationens tid er ikke ubegrænsede. Køber man i dag, kan det betyde, at man ikke har handlekraften, når den endnu bedre mulighed viser sig om to år. Måske kommer nabovirksomheden til salg. Måske opstår en mulighed for at investere i ny teknologi. Måske får virksomheden behov for likviditet. Eller måske opdager man, at den nye satellitvirksomhed, ejendom eller afdeling ligger så langt væk, at den bliver dyrere og vanskeligere at lede end forventet.
Derfor handler investering ikke kun om “Kan vi?” Det handler mindst lige så meget om: “Bør vi?” Her skal bestyrelsen gøre sig fortjent til sin plads. En professionel bestyrelse skal ikke være et ekspeditionskontor for ejerlederens investeringsønsker. Den skal heller ikke automatisk være den forsigtige part, der siger nej til alt nyt. Den skal undersøge. Udfordre. Regne. Diskutere alternativerne. Og belyse både muligheder og risici så grundigt, at et ja eller et nej bliver en begrundet beslutning – ikke en mavefornemmelse.
Nogle gange ender analysen med et klart ja. Så skal bestyrelsen bakke op. Andre gange er konklusionen: “Det er en god mulighed. Men den er ikke rigtig for os.” Det kan være vanskeligere at acceptere. Særligt for en ejerleder, der er vant til at skabe udvikling gennem handling. Men også dét er strategi.
Hvis en bestyrelse efter en grundig behandling klart fraråder en væsentlig investering, og ejerlederen alligevel vælger at gennemføre den, skal man bagefter turde tage en anden diskussion: Hvilken rolle skal bestyrelsen egentlig have? Ejerlederen ejer virksomheden og har i sidste ende retten til at træffe sine beslutninger. Men en professionel bestyrelse har også et ansvar for at stå på mål for sine anbefalinger. Det er netop derfor, ejerlederen har inviteret den indenfor.
For mig handler god strategi derfor ikke om at gribe alle muligheder. Det handler om at vælge de rigtige. Og nogle gange er den bedste beslutning, en virksomhed kan træffe: Nej. Ikke nu.
Kurt Skovsted
Skovsted Agro Board & Recruitment
Fra bestyrelsesbordet – refleksioner om mennesker, ejerledelse og virksomheder.