FRA BESTYRELSESBORDET

Erfaring skal kunne mærkes omkring bordet

Gennem de seneste syv uger har jeg delt nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig gennem næsten 20 års arbejde med ejerledere, bestyrelser, banker og virksomheder. Tak til jer, der har læst med. Jeg har skrevet om mennesket bag virksomheden. Om bestyrelsen, banken, ejerlederens rolle, strategi, investeringer, ledelse og generationsskifte. Emnerne er forskellige. Men når jeg ser tilbage, har de én ting til fælles:

Virksomheder består af mennesker – og de vigtigste beslutninger kan sjældent reduceres til et regneark.

Min erfaring er i høj grad skabt i landbruget. Ved køkkenborde og i bestyrelseslokaler hos både mindre virksomheder og nogle af landets største landbrugsvirksomheder. I møder med banker og rådgivere. I virksomheder med vækst og store ambitioner – og i virksomheder, hvor økonomien var presset, og beslutningerne havde alvorlige konsekvenser for både ejer og familie. Men jeg har også arbejdet med virksomheder uden for landbruget. Og gennem årene er én ting blevet stadig tydeligere for mig:

Ejerledelse har langt flere fællestræk på tværs af brancher, end vi nogle gange forestiller os.

Produktet kan være mælk, maskiner, fødevarer, komponenter eller serviceydelser. Men ejerlederen står ofte med de samme spørgsmål: Hvor skal virksomheden hen? Skal vi investere – eller lade være? Har vi den rigtige organisation? Har jeg de rigtige mennesker omkring mig? Hvordan finansierer vi næste skridt? Hvornår skal jeg selv slippe nogle af opgaverne? Hvem skal overtage en dag? Og måske det vanskeligste:

Hvad vil jeg egentlig selv med virksomheden – og med mit liv?

En rådgiver skal turde have en holdning

Jeg tror ikke på rådgivning, hvor man fremlægger fem muligheder og derefter overlader ejerlederen til selv at gætte sig til, hvilken man tror mest på. En professionel rådgiver skal naturligvis kende grænsen for sin egen faglighed. Men man skal også turde bruge sin erfaring. Derfor skal man efter min opfattelse kunne sige: “Det her vil jeg anbefale – og her er mine argumenter.” Og andre gange: “Det ville jeg ikke gøre, hvis det var min virksomhed – og her er hvorfor.” Beslutningen er fortsat ejerens. Men rådgivningen skal have en værdi. Det samme gælder bestyrelsesarbejdet.

Erfaring er ikke det samme som at have alle svarene

Jeg har gennem årene taget mange uddannelser og kurser inden for ledelse, strategi og professionelt bestyrelsesarbejde. Det har været vigtigt. Men nogle af mine vigtigste erfaringer har ikke kunnet læses i en bog. De er kommet fra de svære møder. Fra virksomheder under pres. Fra forhandlinger, hvor der skulle findes en løsning. Fra ejerledere, der skulle træffe beslutninger med millioner på spil. Fra familier, hvor virksomhed og privatliv var filtret uløseligt sammen. Og fra bestyrelseslokaler, hvor vi ikke altid var enige. Det er dér, erfaring efter min mening skal kunne mærkes. Ikke ved, at man altid kender svaret. Men ved at man ved, hvilke spørgsmål der skal stilles.

At man kan bevare roen, når situationen bliver vanskelig. At man kan se en problemstilling fra flere sider. At man tør udfordre. Og at man også ved, hvornår man skal tie stille og lytte.

Den rigtige bestyrelse findes ikke på en standardliste

Jeg tror heller ikke på, at en stærk bestyrelse nødvendigvis består af dem med flest bestyrelsesposter eller de mest kendte navne. En bestyrelse skal sammensættes til virksomheden og den retning, den skal bevæge sig i. Det begynder derfor ikke med: “Hvem kan vi få?” Det begynder med: “Hvad vil du med din virksomhed?” Hvad skal den kunne om tre, fem eller ti år? Hvilke udfordringer står den overfor? Hvilke kompetencer mangler du omkring bordet? Og hvor har du som ejerleder selv brug for at blive udfordret? Først derefter giver det mening at finde menneskene.

Landbruget har været min skole – men erfaringen stopper ikke ved stalddøren

Jeg er agronom, og landbruget vil altid være en væsentlig del af min faglige identitet. Det er jeg stolt af. For landbruget har været en usædvanligt krævende skole i ejerledelse. Store kapitalbindinger. Betydelig gæld. Volatile markeder. Medarbejdere. International konkurrence. Biologiske risici. Politiske beslutninger. Banker. Familier. Generationsskifter. Og ofte én ejerleder midt i det hele.

Men netop derfor mener jeg også, at mine erfaringer kan bruges langt uden for landbruget. For strategi er strategi. Ledelse er ledelse. Kapital skal forrentes. Medarbejdere skal trives og præstere. En bestyrelse skal skabe værdi. Og en ejerleder er stadig et menneske – uanset hvad virksomheden producerer.

Måske er der en stol omkring dit bord

Jeg har ikke skrevet disse otte indlæg for at fortælle, at jeg har alle svarene. Det har jeg ikke. Jeg har skrevet dem, fordi næsten 20 års arbejde med ejerledede virksomheder har givet mig nogle erfaringer og holdninger, som jeg tror kan skabe værdi for andre. I landbruget – og udenfor. Som rådgiver. Som bestyrelsesmedlem. Som bestyrelsesleder. Og som den eksterne person omkring bordet, der både kan bakke op og stille de spørgsmål, som måske ikke bliver stillet af dem, der er i virksomheden hver dag.

Hvis du gennem de seneste uger har læst med og tænkt: “Det er faktisk nogle af de diskussioner, vi burde have hos os.” – så har serien opnået noget af det, jeg håbede. Og måske skal vi tage den næste diskussion sammen.

Kurt Skovsted
Skovsted Agro Board & Recruitment

Strategi · Bestyrelsesledelse · Virksomhedsudvikling · Rekruttering

Fra bestyrelsesbordet – refleksioner om mennesker, ejerledelse og virksomheder.

Oversigt over artikler Fra bestyrelsesbordet: