samarbejde

Af

For virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og advokat Søren Volder er en vellykket konkurs, når dyrene kan blive på ejendommen og familien kommer trygt videre. 

Når konkurser rammer i landbruget, kommer det oftest ikke som lyn fra en klar himmel, og ofte har landmanden kæmpet for at holde forretningen kørende, men på et tidspunkt går det ikke længere. Alligevel er det bestemt ikke i alle sager, hvor advokat Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun er velkommen på gården, når skifteretten har udpeget ham til at repræsentere kreditorerne, og specielt panthaverne, når en landmand erklæres konkurs.

For at få så godt et forløb som muligt, hvilket også indbefatter et godt forhold til landmanden, handler det for Søren Volder om hurtigst muligt at få styr på det praktiske omkring den videre drift af de konkursramte landbrugsvirksomheder.  

-Ultimativt skal vi have det bedste udkomme til kreditorerne, og det vil sige, at vi skal have gården solgt så godt, som muligt, og der viser al erfaring bare, at er vi i stand til at holde gården i drift, og er vi i stand til at holde den konkursramte landmand på gården til at medvirke til driften, jamen, så får vi også det bedste forløb med de bedste handler. Og det er så heldigvis også ofte det, der giver det bedste forløb for den landmand, som ender med at gå konkurs, forklarer Søren Volder.

Gennem de seneste år har advokaten fra Bech-Bruun flere gange årligt hyret virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted som konsulent og sparringspartner, så konkursramte landbrugsvirksomheder kan blive drevet fornuftigt videre frem til et salg kan realiseres. For der er en masse ting omkring det landbrugsfaglige, Søren Volder ikke selv har forstand på, og her kan Kurt Skovsted med sin store erfaring fra branchen indtage en koordinerende rolle, hvor han både er sparringspartner for advokaten og landmanden, eller den ansatte driftsleder, og hvor han hjælper med at træffe vigtige dagligdags beslutninger på bedriften. 

Fungerende driftsleder 

I sidste ende er det Søren Volder, der sidder med ansvaret for en konkursramt ejendom, når han har overtaget som kurator, men ofte er der et stort dyrehold, der meget gerne skal fortsætte, og er Kurt Skovsted hyret ind som samarbejdspartner, så får de berørte ejendomme besøg af rådgiveren mindst én gang om ugen.  

-Jeg fungerer i realiteten som gårdejer. Jeg tager taktstokken og forklarer personalet, hvad der skal ske. Og ofte har landmanden på det tidspunkt i processen et lavt energiniveau, forklarer Kurt Skovsted, hvis erfaring er, at effektiviteten i svinestalden eller mælkeydelsen falder i takt med, at den konkursramte landmand mister lysten til at svinge benene ud over sengekanten tidligt om morgenen.  

På store besætninger er der både mange dyr der skal passes og typisk også flere medarbejdere, der skal ledes, og her er det Kurt Skovsteds ansvar at holde produktionen i gang, og allerhelst ser han, at landmanden er en aktiv part i hele processen.  

-Bliver der sat faglige folk sammen med kurator, så inddrager jeg den tidligere ejer så meget som muligt, hvis den tidligere ejer har lyst til det. Og som oftest har landmanden lyst til at slippe sin gård på en ordentlig måde, og den der kender ejendommen bedst, det er altså landmanden, der har gået på den i mange år, forklarer Kurt Skovsted og pointerer, at det for ham i høj grad handler om at tage vare på den familie, for hvem gården har været et midtpunkt. 

Tre scenarier 

En konkurs kan grundlæggende blive en realitet på tre måder. Det kan enten være pengeinstituttet, der træffer beslutningen, det kan være landmanden, der træffer beslutningen, eller det kan være de to parter, sammen, der træffer beslutningen om at det ikke er formålstjenligt at fortsætte. Kurt Skovsted og Søren Volder har arbejdet med alle tre scenarier. 

-Vi har prøvet alle tre ting; både hvor det er banken, der har besluttet det imod landmandens ønske, og vi har prøvet, hvor det er landmanden, der har ønsket det imod bankens ønske, og vi har også prøvet, hvor pengeinstituttet og landmanden sammen er nået frem til den konklusion, at man hellere må forsøge at få landbruget afviklet, siger Søren Volder. 

I den indledende beslutningsproces i forbindelse med en konkurs er der mange, der sparer med Kurt Skovsted for at drøfte, hvad indflydelse de forskellige scenarier vil have for dem, både på kort, mellemlang og langt sigt, og her kan den erfarne rådgiver også for landmanden være en god støtte i en svær periode. 

-Jeg bryder mig ikke om at høre folk sige under konkursen, at de har givet op. Man har taget en voksen og professionel beslutning på sin families vegne, men det betyder ikke, man ikke kan hjælpe med at få det sluppet bedst muligt – og det er heldigvis også sådan de fleste gør, fortæller Kurt Skovsted. 

For Kurt Skovsted handler behandlingen af et konkursramt landbrug om at skabe tryghed for medarbejderne, og det handler om, at familien der mister sit hjem kommer ordentligt videre, samtidig med at hver får sit. 

-På kort sigt er det en succes, hvis ejendommen bliver godt solgt, driften fortsætter og dyrene bliver på ejendommen. På lidt længere sigt er det fedt at få en opringning fra en konkursramt landmand som siger, hvor var det godt vi gjorde det, og det var godt vi fik skabt en ny tilværelse, der er til at være i. Det kan jeg leve højt på, for så ved jeg, det er den rigtige beslutning, der er truffet, siger Kurt Skovsted og tilføjer: 

-At passe bedriften er sagsbehandling, men det handler også om at få hele mennesker ud på den anden side – og det er jeg god til at få til at lykkes. 

Fakta om Kurt Skovsted: 

Kurt Skovsted er uddannet cand.agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser. 

Af
kurt-fokus

Energikrisen kan vi alle forholde os til, men vi kan ikke åbne en avis uden at krisen bliver talt op. Vi skal huske de gode historier. 

Balancen er, at vi vænner os til, at vi gerne selv må fortælle de gode historier. En god historie kan være at fortælle, hvorfor to unge mennesker køber en stor kvægejendom, andre ikke har kunnet drive. For konkurshistorien kommer helt sikkert ud – men vi er også selv nødt til at fortælle den gode historie.  

Det er også vigtigt at fortælle, hvordan landmandens levebrød hænger sammen, og mangler der en krone pr. kilo produceret svinekød, så er det vigtigt det kommer frem, før konkurserne fortæller historien.  

Landbruget bliver nødt til at blive mere professionelle i deres brug af pressen, for eksempelvis historier om produktion af energi, fra vindmøller, solceller og biogas – er de måske ikke en god historie? 

Realiteterne skal på banen
Vi skal blive bedre til at sætte fokus på, hvordan det går faktuelt. Derfor er det vigtigt at forklare forbrugerne om bytteforholdet, for når varens pris stiger i supermarkedet, og landmanden får flere penge for sine varer – så er det måske logik for landmænd, at det ikke nødvendigvis betyder, at der er sorte tal på bundlinjen. 

Vi skal have realiteterne på banen – ikke mindst i en valgkamp. For hvis landmændene begynder at bukke under, så får vi ikke debatten om, hvad der ikke blev gjort. Vi skal have skabt en forståelse for, at der er familier og det omkringliggende samfund, der bliver hårdt ramt, når virksomheder kollapser.  

200 slagteriarbejdere mistede deres arbejde, fordi slagtesvin ikke bliver produceret – og det sker kun, fordi det ikke er en god forretning. Når bondemanden har det godt, har samfundet det godt, og derfor skal vi have folk til at åbne øjnene for, at der er brug for et levedygtigt landbrug i udvikling.  

Landmændene bestemmer ikke selv prisen for sine varer, og kan de ikke betale regningerne mange måneder i træk, hvor der produceres med underskud, så er det på tide at se sig om efter muligheder. Men når nogle politikere revser over landbruget, så skal de huske, at det også er familier, det går ud over. 

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Energikrisen kan ifølge Kurt Skovsted være god mulighed for lukningstruede landmænd, fordi energiselskaber står i kø for at skifte afgrøder ud med solceller. 

Rådgivningsselskabet Skovsted har for tiden rigtig travlt. Travlt på telefonen og besøg ved køkkenbordet på danske svinebedrifter. Mange slås med de aktuelle afregningspriser i forhold til energi- og foderpriser. Det giver panderynker og søvnløse nætter, for hvad skal man gøre! Samtidig varsler pengeinstitutter, at der skal tages hånd om konkurstruede svine-landbrug. 

På den anden side, er der også liv i telefonen fra energiselskaber, som gerne vil finde brugbar jord til opstilling af store solcelleanlæg eller store vindmøller. Og med de aktuelle el-priser, mener Kurt Skovsted, at der kan være rigtig god mening i at se på, om det er en mulighed at skifte grisene ud med energiproduktion, før banken lukker bedriften helt ned. Han opfordrer sine klienter til at være årvågne og klar på at tage dialogen – men det er NU! 

-Det er min frygt, at når vi rammer efterårsferien, begynder konkurserne at komme i svineproduktionen, og man kan ikke bare vente på at banken ikke vil mere, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Mange vil helst producere fødevarer på sin jord, men når man ifølge tilbud som Kurt Skovsted har arbejdet med, kan få 18-20.000 pr hektar i 30 år for at udleje til solceller , så bør valget være let, hvis dyrene ikke har udsigt til at give overskud. For der er rift om landbrugsjorden udenfor landbruget. 

-Energi er højaktuelt, og der er mange ude og søge landbrugsjord. De interesserede vil også købe jorden – der er enorme summer i det her, vurderer Kurt Skovsted. 

Jordpriserne er steget og den handles til 15, 20, 25 procent over niveauet i forhold til for få år siden. Det skyldes ifølge Skovsted ikke kun, at energiprojekter sender prisen op, men også at fire procent af jorden skal lægges brak, og så bidrager de høje afgrødepriser også til prisfesten. 

-Når kornpriserne er høje, så er mands minde i landbruget kun én vækstsæson, og her skal vi huske bytteforholdet, forklarer Kurt Skovsted som kender til eksempler, hvor der er budt 240-250.000 kr. pr. hektar, mod et dækningsbidrag på 10-11.000 hektar. Og når der hertil kommer løn og maskinomkostninger på 4-5.000 kr./ha, afskrivninger på maskiner samt ikke mindst renter, så kigger man med det regnestykke ind i en underskudsforretning. Renten farer lidt op og ned, men generelt er den stigende og i kommende vækstsæson mærker alle planteavlere, at gødning er en knap ressource – at den er dyr. 

Men også i staldene er priserne steget, fra før verden gik af lave brugte en landmand typisk 3-4 kroner til energi på en 7-30 kilos smågris, og i oktober er prisen nu nærmere 20-25 kroner. Og det er med til at forringe bytteforholdet for landmanden. 

-Det sker samtidig med, at prisen på grisen og prisen på foder har været forkvaklet, så er der er ikke noget at betale med, forklarer Kurt Skovsted, som hos en landmand har set hvordan regningen for strøm i september 2021 lå på 200.000, og hvor strømregningen et år efter var 495.000 for samme produktion. Og selvom noteringen i samme periode er steget fra cirka 8 kroner til 12,25, så er også foderets pris steget med 50-100% i perioden.  

Dårligt bytteforhold 

Mange landbrug vil bukke under med det bytteforhold, hvis bare man fortsætter, og derfor går Kurt Skovsted nu på banen for at få realiteterne på banen. Og virkeligheden er for nogle, at de vil kunne spare familien for store kvaler, ved at invitere solceller eller vindmøller ind på ejendommen, og sende grisene til slagtning.  

-Vil skal have den historie ud nu, for når landmændene begynder at bukke under, så får vi ikke debatten om, hvad der ikke blev gjort for vores landmænd. Husk nu på, at landmændene kæmper hver dag for at producere verdens sundeste fødevarer, fødevarer produceret under de mest rigide regler samt under noget af verdens strengeste dyrevelfærdskrav. Men de bliver ikke belønnet på prisen. Vi skal realiteterne på banen, ikke mindst i en valgkamp. 

Mange steder vil der ikke komme grise i stalden igen, når først de er sat ud. Og er målsætningen for politikerne at nedsætte udledningen af kvælstof og CO2 ved at reducere antallet af køer og grise, hvordan kan man så gøre det bedst?  

-Måske kan det være ved at hjælpe de ejendomme, der nu står foran en konkurs, bedst muligt videre, så jorden kan inddrages til produktion af solenergi eller natur, hvis det er det, samfundet og politikerne mener man får størst gavn af, lyder det fra Kurt Skovsted, som dog gerne ser, at det er landmændene selv, der skal træffe beslutningen, og mener for at kunne se lyset, er det nødvendigt at tage bindet fra øjnene.  

Familien vigtigst 

Nogle landmænd bør ifølge Kurt Skovsted indse, at de er i en situation, hvor de er i en krise. En anden ting er, at landbrugsjord vil kunne bruges til energiproduktion, og er vilkårene gode, så er køberne også klar – det er de allerede nu, hvilket betyder, at staten ikke skal bruge penge på at få jord ud af produktion.  

-Det vil give penge til både landbruget og samfundet samt energi. En anden mulighed er at man køber landmanden ud for at lukke landbrug ned og måske oversvømmer dele af jorden, med en stor regning til følge – og med en tvivlsom miljø- og klimaeffekt, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Hos Skovsted opfordrer man flere til at overveje, at skal grisene ud, så kan man invitere energien ind, men beslutningen skal træffes af landmanden og ikke af banken. 

-Det skal være landmanden, der skal træffe de vigtige beslutninger om fremtiden for jorden og landbrugsvirksomheden – uanset om det er med grise eller solceller på gården, vurderer Kurt Skovsted som påpeger, at jord er en god forretning, men hvis afkastet er større med energipil eller solceller fremfor foder og salgsafgrøder, så skal man overveje om det er vejen frem.  

-Vi er gode til at tilpasse os i landbruget, og det første sted der kom vindmøller op, var på landmandens marker. Vi vil gerne have vedvarende energi, det må bare ikke være i andre end landmandens baghave, men jeg tror mange gerne tager imod enten møller eller solceller, hvis det er det, der er bedst for den enkelte familie, slutter Kurt Skovsted. 

Af

At arbejde i en bestyrelse kræver, at man tager stilling til både store og små spørgsmål, men også at man som bestyrelsesmedlem stiller de vigtige spørgsmål, der i sidste ende kan være med til at gøre udfaldet. 

For nogle måneder siden skulle jeg netop have dette i bagagen, da en stor begivenhed fandt sted. Bernt Villadsen, stifter af Agriteam Randers, stod med en skuffehandel i Havndal, et par ganske store svinegårde. 

Som formand for potentiel købers gårdbestyrelse, skulle jeg medvirke til stillingtagen om, hvorvidt det gav mening at overtage en så stor svineproduktion. Er der rentabilitet i det? Det var der, men at købe en ejendom af den størrelse kræver i særdeleshed, et godt samarbejde mellem gårdejer/køber, gårdbestyrelse, pengeinstitut og samarbejdspartnere. 

Som formand for gårdbestyrelsen er det mit job at sørge for en gnidningsfri handel. Specielt i en krisetid som vi er i lige nu – skal man være sikker i sin sag, før man går videre med en handel. Modsat, hvis vi som gårdbestyrelse er enige om, at det her er en god idé, skal pengeinstituttet have rigtig gode argumenter for at tale det ned. Tværtimod forventer pengeinstituttet, at vi ansvarlige mennesker i gårdbestyrelsen kan stå på mål for det, når man er nået så vidt, at der er sendt et forslag ind til banken. Måske tør banken ikke binde flere penge i halen på et landbrug som tiden ser ud lige nu, men de tager det seriøst, fordi bestyrelsen har gjort sit forarbejde og selv tager handlen seriøst. 

Hav styr på dine kompetencer 

Har du styr på egen rede, kan du se, at der er tale om en god case, og er du villig til at bringe det videre til sin finansielle sparringspartner, så kan det lade sig gøre – selv om der er krise. Brug tiden rigtigt, hav styr på din virksomhed – beskriv hvilke risici, du lever med samt hvorledes du vil sikre din virksomhed – så får du ikke afslag i banken, når du kommer med nye tiltag. Det er også her, at professionelle rådgivere og gårdbestyrelser har sin berettigelse. 

Af

Kan man leve af netværk? Hvis ikke jeg havde haft et godt netværk, så havde Skovsted ikke været her. At finde den rette samarbejdspartner er et spørgsmål om tillid, og man mærker hurtigt om der er tillid; om der er fornuft bag ordene. At skabe tillid kræver, at man lærer hinanden at kende, og for at opnå professionel tillid, kræves det, at man giver hinanden noget – også selvom det ikke i første omgang nødvendigvis tjener sig hjem. Der skal skabes en fortrolighed, og man skal kunne spørge dumt i fuld respekt, for det er som oftest der, man selv bliver klogere og får udvidet sin egen horisont. 

Når jeg gør brug af mit netværk professionelt, så handler det ofte om en konkret opgave. Det kan være jeg har brug for fagpersoner eller specialister, men det kan også være et forløb eksempelvis i forbindelse med det strategiske arbejde i bestyrelser.

Netværk handler om mennesker – og man skal ville mennesker for at blive en god netværker. Et netværk er for mig folk, man respekterer for deres faglighed, og et forum, hvor man hjælper med hinandens udfordringer. Har du skabt den tillid omkring dig, så kan netværket også for dig blive det, der hjælper dig med at løse din aktuelle opgave. 

Kompetencer i netværket 

Jeg rekrutterer selv via mit netværk, og jeg bliver også henvist til via netværk, eksempelvis når der er brug for et par friske øjne på en sag eller en problemstilling. Man kan leve af netværk, men man skal være klar til at give noget af sig selv, og det lønner sig ofte på den lange bane. Ingen kan alt, så der går ikke noget fra mig, hvis jeg henviser til andre, og det er altid til folk i mit netværk. 

Skal du bruge kompetencer i forhold til at opnå en god aftale med et pengeinstitut, og har dine hidtidige forsøg ikke virket, så prøv da eventuelt at tage fat i en privat rådgiver og se, om vi kan levere en løsning. Samarbejde kommer man længst ved. Man skal kunne kigge ud over sig selv, bruge netværket, udvide det, og dermed finde de bedste kompetencer. Netværket er faktisk noget af det, der får både virksomheder og menneskene i dem til at vokse, og så er det ofte vejen til den person, der kan løfte opgaven. 

Af
kurt-skovsted-mark-hoest

Forretningen bliver sekundær, når virksomhedsledere sætter sig bag rattet uden der er styr på driften, lyder advarslen fra Kurt Skovsted.

Det er kun et fåtal af landmænd, som agerer professionelt, når der er udsigt til mange gode timer i traktoren eller mejetærskeren under høst. For selvom udbyttet på marken er vigtigt, så er det kun en mindre brik i driften af de store danske landbrugsvirksomheder.

-Man kan ikke drive en millionforretning med hænderne på rattet af en traktor og med en øresnegl i øret. Mange gør det, og mener at det kan man godt, men jeg har oplevet for ofte, at var de mere aktive i ledelsen af virksomheden, så ville resultatet blive endnu bedre, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, som pointerer, at der intet ærefuldt er i at køre fast i sin virksomhed med fulde kornlagre.

Forretningen bliver sekundær

Når høsten kører eller jordarbejdet skal klares, og man som direktør vælger at være ratholder i mange timer om dagen, så kan det være et stort problem, hvis der samtidig med er ting, der sejler på gården. For opgaver, der hober sig op, skal klares efterfølgende, når man træder ned af traktoren – og så er du bare bagud.

Kurt Skovsted ser fra sit virke som rådgiver og bestyrelsesmedlem i en række danske landbrug alt for ofte, at det sjove arbejde bag rattet prioriteres, selvom der ikke er tilstrækkeligt styr på det væsentlige i virksomhedens drift. Han pointerer, at som ansvarlig leder for et stort landbrug, så er kontoret den vigtigste arbejdsplads – en traktorfører kan du altid leje.

-Jeg oplever ofte, at virksomhedslederen sidder på en mejetærsker og er fuldt opslugt af markarbejdet mens der ikke styr på, om kassekreditten er godkendt eller om medarbejderne faktisk både trives og udfylder rollerne som planlagt, siger Kurt Skovsted, som mener det er problematisk, hvis man ikke har forstået, at man driver en forretning, med de strategiske og bureaukratiske opgaver, der følger med, og at man altså ikke selv skal køre kornet hjem eller skifte armaturer i svinestalden, hvis der eksempelvis ikke er fuldstændig styr på aftalerne med eksempelvis de finansielle samarbejdspartnere eller bare medarbejderne i stalden.

Også tid til traktoren

Traditionelt finder de fleste konkurser sted, når kornlageret er fyldt. Så skal både landmand, investor og dyrene have et godt udbytte af høsten, så skal meget mere tid bruges på kontoret.

-Man kan godt køre traktor en time eller to, men kun når der er styr på, at forretningen kører – at produktionen kører. Det er mig en gåde, at ejeren kan sidde på mejetærskeren hele dagen, når man selv har valgt at drive en million-forretning, lyder det fra Kurt Skovsted.

Spørger man Kurt Skovsted, så er det i bund og grund sagsbehandling, hvem der skal styre traktoren, mens der er kun én ejer, der skal stå til ansvar overfor pengeinstituttet og samarbejdspartnerne. Og hvis produktionen ikke kører, så er kornets værdi en detalje i det store billede, hvor det handler om at tage hånd om virksomheden.

Fakta om rådgivningsvirksomheden Skovsted

Kurt Skovsted er uddannet cand. agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser.

Af
skovsted-agro-recruitment-board

Man kan kun blive positivt overrasket over at se tingene i et nyt perspektiv.  

Jeg har kigget nøje på mit tidligere logo, og selvom køer og grise har fyldt meget de seneste 13-14 år af mit arbejdsliv, så handler min primære indsats som rådgiver i små og mellemstore danske virksomheder langt hen ad vejen ikke om produktion af grise eller køer – den har været fokuseret på det at drive en sund virksomhed. 

Man er nogle gange nødt til at tage helikopteren for at se på, hvordan man selv ønsker at gøre tingene, og hvad det kræver, for at ændringerne kan finde sted. Jeg har indset, at det kan være indskrænkende for både mig og mine kunder at jeg slås i hartkorn med animalsk produktion, og derfor er fokus på dyrene i mit logo nu skiftet ud med et mere overordnet fokus på agro, rekruttering og bestyrelsesarbejde.  

Med mit nye logo vil jeg gerne flytte fokus lidt fra landbruget, og derfor leder jeg nu efter flere bestyrelsesopgaver og advisory-board poster uden for landbruget. Dels fordi jeg mener, jeg kan bidrage med noget til virksomheder uden for landbruget, men også fordi jeg gerne vil inspireres og tage ved lære af den måde, man eksempelvis håndterer generationsskifter og implementeringen af ESG: Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) i andre brancher.  

Svinger taktstokken 

En virksomhedsrådgiver skal være en, der kan sætte sig ned ved bordenden, og sige, godt, vi skal have lagt en plan, og den skal indeholde de her områder. Og så – i bund og grund – hvis ikke kompetencerne, de er til stede i virksomheden, i virksomhedens bestyrelse eller hos de eksisterende rådgivere, så skal vi finde folk, der rent faktisk kan det her. Og så følge op på, at tingene rent faktisk sker. 

Jeg kan som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem ikke bare gå ind og sige, hvad der præcis skal til for at få én million mere på bundlinjen. Det skal være et samspil af at man får koordineret tingene og prioriteret indsatsen. Så man siger; det er det her, vi starter med – det er det her, vi gør på kort sigt og på langt sigt.  

For at overleve på langt sigt, så skal du overleve på kort sigt; og derfor skal der være en, der kan svinge taktstokken. Og det kan jeg gøre uanset om du producerer dyr, maskiner eller staldanlæg. Det er ikke sådan, at jeg som virksomhedsrådgiver har nogen specielle beføjelser, men jeg får skabt en tillid mellem ejeren og mig selv. Jeg vil altid det bedste for min kundes forretning, og jeg sørger for at holde fokus på de indsatser, der er aftalt. 

kurt-skovsted-agro-gammel-logo

Det gamle logo for Skovsted Agro findes stadig på væggen bag Kurt Skovsteds skrivebord

Finder specialisterne 

Det at være virksomhedsrådgiver og strategirådgiver i dag er jo langt mere end bare at optimere på driften, for det har de fleste virksomheder styr på. Det er en omstilling af virksomheden, jeg som bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem eller rådgiver skal være med til at sætte retningen for. Og så har jeg en bred adgang til specialisterne, der skal komme med de løsninger, der skal sikre at virksomhedens mission og vision kan blive ført ud i livet.  

Ærlig rådgivning 

Hvorfor skal du så vælge at arbejde sammen med Kurt Skovsted? Det skal du fordi jeg går ærligt til opgaven, og fordi jeg ser tingene i et klart perspektiv, så du få en klar og tydelig rådgivning. For mig handler det om at tage ansvar for den rådgivning, jeg bidrager med.  

Når det gælder om at finde den rette person til en given opgave, så er det vigtigt, at man ikke bare vælger den nærmeste, eller det navn, der oftest dukker op. For mig handler rekruttering ofte om at udnytte mit store netværk. For det kræver indsigt i branchen og et stort kendskab til, hvilke kompetencer der er til rådighed, og så skal kandidaten ikke mindst passe til virksomheden og kunne samarbejde med virksomhedslederen, og jeg kan som oftest finde frem til det perfekte match.  

Vil du arbejde med Skovsted Agro, Skovsted Rekruttering eller Skovsted Board, så skal du være indstillet på at modtage konstruktiv kritik og sparring, ligesom jeg også forventer at blive udfordret såvel fagligt som personligt med et nyt samarbejde, så også jeg kan se min forretning i et nyt perspektiv.