kurt-skovsted-opkvalificering

Landbruget har traditionelt været kendt for at have stærke netværksbånd, men har det været nok for dig, og husker du overhovedet at anvende dit netværk?

Ofte begrænser relationerne og ERFA-grupperne sig til overfladiske skulderklap, hyggesnak og til tider en hurtig praktisk hjælp, hvor man som virksomhedsejer ender med at mangle den dybdegående sparring og rådgivning.  

For at gøre netværksplejen mere professionel og meningsfuld, burde du udover din normale skulderklappe seance, overveje at stifte en professionel bestyrelse eller et advisory board med eksterne eksperter, der bringer en bredere vifte af viden og erfaring ind i din bedrift – for du er jo virksomhedsejer, ikke sandt? Men husk det eksisterende netværk, for det er dér, hvor den hurtigste sparring og hjælp ligger begravet.
 

Brug dit netværk 

Vedligeholdelse af dit eksisterende netværk, skulderklappene eller ej, kan være helt afgørende for at drive din bedrift. For når det brænder på, og mejetærskeren bogstavelig talt går i brand midt i høsten, så er der intet vigtigere end den stærke relation til naboen eller det tætteste netværk, at de kommer flyvende med hjælpen.

Dit netværk er fuld af viden, en etableret tillid og pålidelighed, som gør samarbejdet lettere og mere meningsfuld. I landbruget er det tætte netværk også langt mere unikt, end det kan være i byggebranchen eller i kontorlandskabet, hvor kortene ofte holdes ekstremt tæt på hånden. For her er man i langt højere grad konkurrenter, end kollegaer, som vi alle er i landbruget. 

 

Husk nu at holde kontakten 

Kan du huske branden midt i høsten, eller da transportvognen faldt fra hinanden kl. 3 om natten, og dit netværk trådte til? Det skal honoreres, men ikke med en bankoverførsel. Hold kontakten. Ræk ud og spørg ind til hvordan det går. Tilbyd din hjælp. Hold høstfest og fejr de store og små ting som udrettes i virksomheden. Inviter på en fredags øl og del erfaringer.

Når dit netværk er godt forplejet, er der langt højere chance for, at du kan få den allernyeste viden, helt uden du skal ud og betale 1.500 kr. ex moms per time i konsulentbistand, for at få fuldkommen samme viden. 

Samtidigt kan du få aktiveret en masse gratis hjælp, som kan træde til nærmest døgnet rundt. At pleje netværket er ikke uden omkostninger, for du skal selv være klar til at træde til, når netværket rækker ud til dig for sparring eller mangler en hjælpende hånd i spidsperioderne.
 

Professional sparring 

Er du inde i en ond spiral med alt for meget skulderklap, og mangler sparring i din hverdag? 

En effektiv måde at højne kvaliteten i din landbrugsvirksomhed er ved at etablere en formel bestyrelse eller advisory board. Dette organ bør sammensættes af personer med ekspertise inden for lige præcis de områder, som du som virksomhedsejer ikke selv besidder. Det kan være områder som ESG, økonomi, innovation og forretningsudvikling. Disse eksterne medlemmer kan bidrage med benhård sparring eller perspektiver og viden, som går ud over de traditionelle landbrugsnetværk. 

Sammensætningen bør være inden for både landbruget og uden for landbrugets egne rækker. Men hvorfor egentligt det? For når sammensætningen er lavet på tværs, så opnås både det hardcore faglige aspekt fra landbruget, hvor medlemmer uden for landbruget, kan bidrage med at udvide horisonten og opnå adgang til helt nye perspektiver og idéer. 

Når bestyrelsen eller advisory boardet er etableret, bør der fastsættes klare målsætninger for hvad strategien skal være, både kort- og langsigtet. Dette kan omfatte mål for øget produktivitet, bæredygtighed eller diversificering af aktiviteter. Ved at fastlægge mål og forventninger skabes en struktur, der fremmer produktivitet og værdiskabelse. 

 

Vil du i gang med en bestyrelse eller et advisory board? Eller vil du have gode råd til at pleje dit netværk? Ræk helt uforpligtende ud til Kurt Skovsted på 2967 7752 – så snakker vi om det. 

Generationsskifte-advisory-bestyrelse

Selvfølgelig er du den klogeste i din forretning, ikke sandt? Du har arbejdet hårdt for at bygge din virksomhed op fra bunden. Du har brugt utallige timer på at lære alt om dine dyr, dine marker, dine maskiner og er opdateret på den nyeste lovgivning, der ændres som vinden blæser. Du har gjort det til din livsmission at sikre, at din virksomhed er på rette spor. Men selv de mest erfarne og dygtigste virksomhedsledere kan ende med at have alt for mange hatte på. 

Hvorfor? Fordi det at være ejerleder i landbruget ikke blot handler om at have styr på markerne, dyrene eller afgrøderne. Det handler om at jonglere med en endeløs liste af opgaver, fra økonomi og regnskab til lovgivning, personaleledelse, teknologi og strategi. Det er som om, du altid skal være på forkant med alt og vide alt. 

Men er det virkelig realistisk at forvente, at du kan være ekspert inden for alle disse områder? Er det ikke en smule urealistisk at tænke, at du kan være den bedste til alt? Og har du overhovedet mulighed for at nå det hele på døgnets 24 timer? Hvad med familien og din fritid? 

  

Du behøver ikke at klare det hele selv 

Måske er det på tide at sætte en ny målsætning sammen. Måske skulle du overveje at sammensætte et hold af rådgivere, sparringspartnere eller endda et advisory board. Tanken er at samle et team af eksperter, der kan supplere din viden og erfaring. Disse mennesker kan bringe forskellige perspektiver og ideer til bordet, som du måske aldrig havde tænkt på. 

Sammen med dette team kan du definere nye mål for din virksomhed og identificere områder, hvor du kan forbedre dig. Du kan få hjælp til at prioritere dine opgaver og finde ud af, hvad du skal gøre mere af, og hvad du måske skal give slip på. Kort sagt, du kan begynde at arbejde smartere i stedet for hårdere. 

Så hvorfor ikke tage det første skridt?  

Giv et kald, så kan vi snakke om, hvordan vi i fællesskab kan tage nogle af de hatte af, du har på, og få din virksomhed få succes som aldrig før. Du behøver ikke at gøre det hele selv. Så lad os tage denne udfordring sammen, og lad os gøre din virksomhed endnu bedre. 

kurt-skovsted-agro-bestyrelse
Virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted opfordrer langt flere SMV’er, herunder landbrugsvirksomheder, til at oprette en bestyrelse eller et advisory board, for alle har gevinst af professionel sparring.   

I alt for mange personligt ejede små og mellemstore virksomheder (SMV’er) herunder landbrugsvirksomheder sidder ejerlederen alene, og selvom det uden tvivl er ejeren selv, der ved mest om kerneforretningen, det at passe jorden og dyrene, så indeholder virksomheds- og landbrugslivet i 2023 ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted også mange andre opgaver, og her er der gevinst at hente i en bestyrelse eller i et advisory board. 

-Man skal ikke have hjælp udefra til at styre driften, herunder hvordan dyrene skal passes. Det handler om at hente inspiration og støtte ind til de mere strategiske opgaver. Det kan være sparring til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, hvordan man henter finansiering – eller i forhold til at arbejde med ESG og klima, så det bliver vendt fra hadeord til noget positivt for virksomheden og ikke mindst for ejerlederen, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Går man allerede og overvejer, hvem man skal henvende sig til for at hente sparring til at sætte fokus på bundlinjen og fremtiden for virksomheden, både på langt og på kort sigt, så handler det i høj grad om at fjerne skyklapperne. 

-Det er ikke så relevant at medlemmerne er fagnørder, og der er faktisk mange stærke kompetencer, der gerne vil ind og arbejde med både SMV-segmentet og i landbruget. Som gerne vil være med til at forme fremtiden for virksomheden og landbruget – og som kan hjælpe på både den politiske scene og gennem viden fra øvrige brancher, forklarer Kurt Skovsted.  

 

Behovet skal afdækkes 

Når Kurt Skovsted selv hjælper virksomheder med at oprette et rådgivende organ, så begynder det altid med at få afdækket, hvad det er for en type virksomhed, og hvordan den hidtil har været organiseret, og først herefter begynder jagten på stærke profiler. 

-Når jeg sammen med virksomhedsejeren har afdækket organisationen, og set hvem der har beslutningskompetencerne, så kigger jeg på mit netværk. Måske ved nogen noget om digitalisering eller generationsskifte – måske organisationsændringer, siger Kurt Skovsted. 

Når Skovsted har været med til at oprette et rådgivende organ, så bliver medlemmerne typisk skiftet ud efter ét eller to år, for når de første udfordringer er løst, anbefaler Kurt Skovsted, at man henter nye profiler ind.  

Det er ikke nødvendigvis den bedste start at kigge bredt ud i landskabet efter hjælp, for den bedste støtte til at tage de første skridt i retningen af en professionel bestyrelse eller et advisory board findes måske ved køkkenbordet i forvejen. Her kan ægtefællen være meget vigtig at tage med på råd tidligt i processen, for i personligt ejede virksomheder har ændringer i drift og ledelse en direkte konsekvens for hele familien, så skal overgangen til en professionel bestyrelse komme godt fra start, er det vigtigt at have familien med på holdet. 

Når det gælder krisestyring og omstilling af produktion efter politiske krav, så mener Kurt Skovsted at især landbruget er eksperter, så man skal være klar over, at man som landmand sidder inde med vigtig viden. Man skal tænke nøje over, hvor vi har brug for sparring fra andre – så bestyrelseslokalet ikke gøres til et ekkokammer. 

 

Størrelsen betyder noget 

Man kan starte med at vende det man allerede gør i virksomheden med sit advisory board og i bestyrelsen, for hvordan implementerer man ting, som man måske allerede gør, i rapporteringen og i det daglige arbejde. Men har virksomheden allerede en anseelig størrelse, så mener Kurt Skovsted, at der ingen undskyldning er for at sætte gang i opgaven med at hente professionel støtte udefra, før det bliver et krav fra samarbejdspartnerne. 

-Driver du en forretning med 50-80 millioner i omsætning, så er det dumt ikke at have folk at spille bold med. Og her skal du ikke gå til dine nærmeste. Hvis der ikke er folk, der stiller de irriterende spørgsmål, så udvikler man sig ikke. Der skal hjælp til at holde fokus, og er der styr på, hvor pengene tjenes, eller skal vi undgå at lave for meget af det andet, vi ikke tjener nok på, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted. 

Det er ifølge Kurt Skovsted alt for ofte en hårfin balance om du tjener penge eller ej i virksomheden eller i landbruget, så det er meget vigtigt at have styr på, hvordan det bedste resultat opnås nu og ikke mindst i årene fremefter, hvor klimamål og skiftende priser kan tage styringen, hvis ikke man selv gør det.  

-Man skal fremme, at vil man overleve på sigt, så er man nødt til eksempelvis at tænke i selskaber. Er du en velkonsolideret virksomhed, som tjener mange penge, så er der indført top-top-skat ved realisering af virksomheden. Så har du ikke en plan for en overlevering af virksomheden eller et generationsskifte, så ender det med, at du skal betale to tredjedele i skat, lyder det advarende fra Kurt Skovsted.  

-Man er nødt til at sætte sig ned og overveje, hvor ejerleder/virksomhedsejer samt virksomheden er i forhold til for ti år siden – og tror man, man kan klare udfordringerne selv i fremtiden? Verden ændrer sig, kravene ændrer sig, de politiske ambitioner ændrer sig – markant, og her skal man have hjælp, lyder vurderingen fra Kurt Skovsted. 

 

Tryghed i højsædet 

I de ejerledede virksomheder hvor Kurt Skovsted har hjulpet med oprettelsen af en bestyrelse, et advisory board eller en anden form for rådgivende organ, oplever han, at der er kommet meget mere ro på ledelsen og retningen, og en sidegevinst har så været, at også relationen og kommunikationen med den finansielle partner bliver bedre. 

-Min oplevelse er, at din finansielle partner falder til ro – derefter falder du og din familie til ro, fordi blødningen bliver standset. Du får styr på de ømme punkter på kort sigt, og så falder du også selv til ro, når du ved, at andre er enige om, at det er den rigtige retning, man har udstukket. Der er en tryghed i at få italesat, hvor virksomheden står – fokus bliver intensiveret, hvor tingene ikke spiller og hvor de spiller.  

-Det er bestyrelsens vigtigste opgave at klargøre, hvor vi er henne, hvor skal vi hen, og hvordan når vi derhen. Og her skal man huske, at det er bestyrelsen der sætter målet, men direktionen, eller gårdejeren, der skal sørge for, at det bliver gjort. Køber man ikke ind på input fra bestyrelsen, så er det spild af både penge og tid, forklarer Kurt Skovsted.  

Til efteråret 2023 afholder Kurt Skovsted i samarbejde med Farmbrella Group kurset ‘Bliv bestyrelsesklar’ i Agro Food Park, hvor ejerledere og SMV’er får konkrete redskaber i værktøjskassen, der gør opstarten på bestyrelsen eller advisory boardet til en succes. Hvad betyder det at have en bestyrelse eller et advisory board? Hvem bestemmer og hvad kan det bruges til? 

 

Kurt Skovsteds råd til sammensætningen af et rådgivnings-team 
  • Brug netværket – vurdér, hvem der kan noget specifikt, der kan give gevinst for dig.
  • Det er ikke kun advokater og revisorer, der kan og skal sidde med i en bestyrelse – det handler om at finde folk, der kan medvirke til at udvikle dig og din virksomhed.  
  • Se ud af erhvervet – det giver nye perspektiver på mulighederne i virksomheden.  
  • Du skal udfordres, men det skal bestyrelsen også! En bestyrelse er IKKE noget man sidder i, det er noget man arbejder i – og der skal være afkast af arbejdet i form af strategiske beslutninger, som fremmer virksomhedens eller landbrugets fremtid.
  • Udskift medlemmer af bestyrelsen eller advisory boardet med faste mellemrum.  
kurt_advisory_board_rekruttering_medlem
Trin for trin guide til at identificere behov, rekruttere medlemmer og skabe en produktiv atmosfære for dit advisory board.

Et advisory board er en gruppe af eksperter eller rådgivere, der typisk samles 3-5 gange om året for at give råd og støtte til en organisation eller virksomhed. Det kan bestå af personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for virksomheden. 

At stifte et relevant advisory board kan være en værdifuld beslutning for enhver virksomhed eller organisation. Det kan hjælpe med at bringe nye perspektiver, idéer og muligheder til bordet og styrke virksomhedens overordnede strategi og beslutninger.  

Her er nogle af de vigtige trin, der skal tages i betragtning, når man stifter et relevant advisory board: 

Identificer dine behov og mål 

Før du begynder at invitere potentielle medlemmer til dit advisory board, er det vigtigt at have en klar idé om, hvad du håber at opnå med dette board. Identificer de specifikke områder, hvor du ønsker ekspertise og indsigt, og vær opmærksom på dine overordnede mål og strategier. Start med en drøftelse med en professionel virksomhedsrådgiver, for at få afdækket og afklaret, hvad er behovet for sparring fra et advisory board. Hvor vil du og virksomheden gerne hen.  

Hvor vil du hen, hvad vil du, hvad skal virksomheden? Tænker du udvikling, salg, afvikling? Opkøb eller fusion? En professionel virksomhedsrådgiver, som ikke kender din virksomhed i forvejen, vil ofte også kunne trykke lidt hårdere på de faktiske ømme punkter i virksomheden. Lad virksomhedsrådgiveren gennemgå din virksomhed og giv sparring. Dernæst få sammensat et relevant advisory board. 

Samtidig skal du som ejerleder være klar på, at et advisory board er fremmede mennesker i din sfære, som i et lukket rum, stiller kritiske spørgsmål til og forundringer over den forretning, som du måske har bygget op over mange år. Kritiske spørgsmål til dig som leder, ejer og til din/virksomhedens økonomi. Er du parat til det? HUSK at medlemmerne arbejder med i advisory boardet for DIN skyld! 

Identificer passende kandidater 

Når du har en klar idé om, hvad du leder efter, kan du begynde at identificere potentielle medlemmer til dit advisory board. Inkluder helst personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for din virksomhed.  

Undlad at invitere dine sædvanlige rådgivere med – måske skal der være en enkelt, for dig, kendt person med i en overgangsfase. Ret beset må og vil det være svært for dine nuværende rådgivere, at kunne se anderledes på din virksomhed, end de gør i forvejen. Dine faglige rådgivere kan være udførende på de tiltag, som aftales i advisory boardet. 

Kontakt potentielle medlemmer og præsenter din idé 

Når du har identificeret potentielle medlemmer til dit advisory board, skal du kontakte dem og præsentere din idé. Vær tydelig omkring dine mål og forventninger, og sørg for at forklare, hvordan deres ekspertise og erfaring vil være værdifuld for din virksomhed.  

Medlemmer behøver slet ikke være udelukkende landbrugskyndige folk – vælg gerne nogle med erhvervserfaring fra andre brancher. Input udefra og ”dumme ” spørgsmål, giver oftest nye ideer og nye vinkler på tingene.  

Planlæg møder og etabler en struktur 

Når du har etableret dit advisory board og har inviteret medlemmerne til at deltage, er det vigtigt at planlægge møder og etablere en struktur for, hvordan samarbejdet vil fungere. Overvej, hvor ofte møderne skal afholdes, og hvordan information og ideer vil blive delt mellem medlemmerne.  

Der bør udarbejdes en forretningsorden, så alle er bekendte med forventninger til hinanden, men også det ansvar, som påhviler et advisory board. Husk at materialer (Dagsorden, relevante bilag etc.) skal udsendes i god tid inden mødet, så alle er bedst muligt forberedte. 

Skab en positiv og produktiv atmosfære 

Det er vigtigt at skabe en positiv og produktiv atmosfære, når du samarbejder med dit advisory board. Vær åben for feedback og idéer, og sørg for at tage hensyn til input fra alle medlemmerne. Vær også opmærksom på, at medlemmerne af advisory boardet kan have forskellige synspunkter og perspektiver, og at det kan tage tid at opbygge en effektiv og harmonisk arbejdsrelation. 

Kender du i forvejen ikke de områder hvor du mangler ekspertise eller indsigt, kan du starte med at kontakte professionel virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, der hurtigt og let kan indicere lige præcist dette. Det kan spare dig meget tid, og samtidig gøre dig meget skarpere på diverse mangler før du opretter et advisory board.  

Kurt Skovsted har mange års erfaring med etablering og styring af advisory boards og gårdbestyrelser, ligesom Kurt har et enormt netværk af relevante deltagere til et advisory board. 

At arbejde i en bestyrelse kræver, at man tager stilling til både store og små spørgsmål, men også at man som bestyrelsesmedlem stiller de vigtige spørgsmål, der i sidste ende kan være med til at gøre udfaldet. 

For nogle måneder siden skulle jeg netop have dette i bagagen, da en stor begivenhed fandt sted. Bernt Villadsen, stifter af Agriteam Randers, stod med en skuffehandel i Havndal, et par ganske store svinegårde. 

Som formand for potentiel købers gårdbestyrelse, skulle jeg medvirke til stillingtagen om, hvorvidt det gav mening at overtage en så stor svineproduktion. Er der rentabilitet i det? Det var der, men at købe en ejendom af den størrelse kræver i særdeleshed, et godt samarbejde mellem gårdejer/køber, gårdbestyrelse, pengeinstitut og samarbejdspartnere. 

Som formand for gårdbestyrelsen er det mit job at sørge for en gnidningsfri handel. Specielt i en krisetid som vi er i lige nu – skal man være sikker i sin sag, før man går videre med en handel. Modsat, hvis vi som gårdbestyrelse er enige om, at det her er en god idé, skal pengeinstituttet have rigtig gode argumenter for at tale det ned. Tværtimod forventer pengeinstituttet, at vi ansvarlige mennesker i gårdbestyrelsen kan stå på mål for det, når man er nået så vidt, at der er sendt et forslag ind til banken. Måske tør banken ikke binde flere penge i halen på et landbrug som tiden ser ud lige nu, men de tager det seriøst, fordi bestyrelsen har gjort sit forarbejde og selv tager handlen seriøst. 

Hav styr på dine kompetencer 

Har du styr på egen rede, kan du se, at der er tale om en god case, og er du villig til at bringe det videre til sin finansielle sparringspartner, så kan det lade sig gøre – selv om der er krise. Brug tiden rigtigt, hav styr på din virksomhed – beskriv hvilke risici, du lever med samt hvorledes du vil sikre din virksomhed – så får du ikke afslag i banken, når du kommer med nye tiltag. Det er også her, at professionelle rådgivere og gårdbestyrelser har sin berettigelse. 

Kan man leve af netværk? Hvis ikke jeg havde haft et godt netværk, så havde Skovsted ikke været her. At finde den rette samarbejdspartner er et spørgsmål om tillid, og man mærker hurtigt om der er tillid; om der er fornuft bag ordene. At skabe tillid kræver, at man lærer hinanden at kende, og for at opnå professionel tillid, kræves det, at man giver hinanden noget – også selvom det ikke i første omgang nødvendigvis tjener sig hjem. Der skal skabes en fortrolighed, og man skal kunne spørge dumt i fuld respekt, for det er som oftest der, man selv bliver klogere og får udvidet sin egen horisont. 

Når jeg gør brug af mit netværk professionelt, så handler det ofte om en konkret opgave. Det kan være jeg har brug for fagpersoner eller specialister, men det kan også være et forløb eksempelvis i forbindelse med det strategiske arbejde i bestyrelser.

Netværk handler om mennesker – og man skal ville mennesker for at blive en god netværker. Et netværk er for mig folk, man respekterer for deres faglighed, og et forum, hvor man hjælper med hinandens udfordringer. Har du skabt den tillid omkring dig, så kan netværket også for dig blive det, der hjælper dig med at løse din aktuelle opgave. 

Kompetencer i netværket 

Jeg rekrutterer selv via mit netværk, og jeg bliver også henvist til via netværk, eksempelvis når der er brug for et par friske øjne på en sag eller en problemstilling. Man kan leve af netværk, men man skal være klar til at give noget af sig selv, og det lønner sig ofte på den lange bane. Ingen kan alt, så der går ikke noget fra mig, hvis jeg henviser til andre, og det er altid til folk i mit netværk. 

Skal du bruge kompetencer i forhold til at opnå en god aftale med et pengeinstitut, og har dine hidtidige forsøg ikke virket, så prøv da eventuelt at tage fat i en privat rådgiver og se, om vi kan levere en løsning. Samarbejde kommer man længst ved. Man skal kunne kigge ud over sig selv, bruge netværket, udvide det, og dermed finde de bedste kompetencer. Netværket er faktisk noget af det, der får både virksomheder og menneskene i dem til at vokse, og så er det ofte vejen til den person, der kan løfte opgaven. 

skovsted-agro-recruitment-board

Man kan kun blive positivt overrasket over at se tingene i et nyt perspektiv.  

Jeg har kigget nøje på mit tidligere logo, og selvom køer og grise har fyldt meget de seneste 13-14 år af mit arbejdsliv, så handler min primære indsats som rådgiver i små og mellemstore danske virksomheder langt hen ad vejen ikke om produktion af grise eller køer – den har været fokuseret på det at drive en sund virksomhed. 

Man er nogle gange nødt til at tage helikopteren for at se på, hvordan man selv ønsker at gøre tingene, og hvad det kræver, for at ændringerne kan finde sted. Jeg har indset, at det kan være indskrænkende for både mig og mine kunder at jeg slås i hartkorn med animalsk produktion, og derfor er fokus på dyrene i mit logo nu skiftet ud med et mere overordnet fokus på agro, rekruttering og bestyrelsesarbejde.  

Med mit nye logo vil jeg gerne flytte fokus lidt fra landbruget, og derfor leder jeg nu efter flere bestyrelsesopgaver og advisory-board poster uden for landbruget. Dels fordi jeg mener, jeg kan bidrage med noget til virksomheder uden for landbruget, men også fordi jeg gerne vil inspireres og tage ved lære af den måde, man eksempelvis håndterer generationsskifter og implementeringen af ESG: Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) i andre brancher.  

Svinger taktstokken 

En virksomhedsrådgiver skal være en, der kan sætte sig ned ved bordenden, og sige, godt, vi skal have lagt en plan, og den skal indeholde de her områder. Og så – i bund og grund – hvis ikke kompetencerne, de er til stede i virksomheden, i virksomhedens bestyrelse eller hos de eksisterende rådgivere, så skal vi finde folk, der rent faktisk kan det her. Og så følge op på, at tingene rent faktisk sker. 

Jeg kan som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem ikke bare gå ind og sige, hvad der præcis skal til for at få én million mere på bundlinjen. Det skal være et samspil af at man får koordineret tingene og prioriteret indsatsen. Så man siger; det er det her, vi starter med – det er det her, vi gør på kort sigt og på langt sigt.  

For at overleve på langt sigt, så skal du overleve på kort sigt; og derfor skal der være en, der kan svinge taktstokken. Og det kan jeg gøre uanset om du producerer dyr, maskiner eller staldanlæg. Det er ikke sådan, at jeg som virksomhedsrådgiver har nogen specielle beføjelser, men jeg får skabt en tillid mellem ejeren og mig selv. Jeg vil altid det bedste for min kundes forretning, og jeg sørger for at holde fokus på de indsatser, der er aftalt. 

kurt-skovsted-agro-gammel-logo

Det gamle logo for Skovsted Agro findes stadig på væggen bag Kurt Skovsteds skrivebord

Finder specialisterne 

Det at være virksomhedsrådgiver og strategirådgiver i dag er jo langt mere end bare at optimere på driften, for det har de fleste virksomheder styr på. Det er en omstilling af virksomheden, jeg som bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem eller rådgiver skal være med til at sætte retningen for. Og så har jeg en bred adgang til specialisterne, der skal komme med de løsninger, der skal sikre at virksomhedens mission og vision kan blive ført ud i livet.  

Ærlig rådgivning 

Hvorfor skal du så vælge at arbejde sammen med Kurt Skovsted? Det skal du fordi jeg går ærligt til opgaven, og fordi jeg ser tingene i et klart perspektiv, så du få en klar og tydelig rådgivning. For mig handler det om at tage ansvar for den rådgivning, jeg bidrager med.  

Når det gælder om at finde den rette person til en given opgave, så er det vigtigt, at man ikke bare vælger den nærmeste, eller det navn, der oftest dukker op. For mig handler rekruttering ofte om at udnytte mit store netværk. For det kræver indsigt i branchen og et stort kendskab til, hvilke kompetencer der er til rådighed, og så skal kandidaten ikke mindst passe til virksomheden og kunne samarbejde med virksomhedslederen, og jeg kan som oftest finde frem til det perfekte match.  

Vil du arbejde med Skovsted Agro, Skovsted Rekruttering eller Skovsted Board, så skal du være indstillet på at modtage konstruktiv kritik og sparring, ligesom jeg også forventer at blive udfordret såvel fagligt som personligt med et nyt samarbejde, så også jeg kan se min forretning i et nyt perspektiv.   

kurt-skovsted-bestyrelsen

Landmænd er gode til at optimere produktionen, men skal forretningen sikres til fremtiden, så kan det give gevinst at sparre med en bestyrelse.

Danske landmænd har siden finanskrisen været dygtige til at optimere produktionen, ellers ville de ikke være her i dag. Det mener Kurt Skovsted, der de seneste 14 år har arbejdet med at rådgive virksomheder med balancesummer på mellem 50 og 500 millioner kroner. Kurt oplever, at man i mange små og mellemstore virksomheder ville have gavn af at søge sparring hos en bestyrelse for at komme til at drive en sund og fremtidssikret forretning.

Og vil man etablere en bestyrelse, så tager Kurt Skovsted fra Skovsted Board og andre erfarne bestyrelsesledere gerne opgaven på sig. Det handler bare om at give et opkald på telefonen, så man helt lavpraktisk kan finde ud af, hvad en bestyrelse er for en størrelse, og hvilken funktion den skal have i den enkelte virksomhed. 

-Vi sætter os ved køkkenbordet og får en drøftelse af det. Og når vi har fået de formelle rammer på plads, altså hvad det vil sige at have en bestyrelse, hvordan skal det bygges op – og hvordan skal forretningsordenen være, så tager jeg initiativ til at finde medlemmer til bestyrelsen, hvis ikke virksomheden selv har et forslag eller to. Og så tager vi det første indledende møde – og måske tager vi også sammen et møde med pengeinstituttet for at høre, hvad de tænker om situationen, forklarer Kurt Skovsted.

Virksomhedens bestyrelse

For Kurt Skovsted er det vigtigt, at han som bestyrelsesmedlem arbejder for virksomheden og ikke for banken. Men skal samarbejdet mellem virksomhedsejerne og bestyrelsen blive succesrigt, så kræver det, at man er klar til at tage imod nye input udefra.

-Du skal være indstillet på at være klar til at vende bøtten; til at starte på et blankt stykke papir. Det kan være, det munder ud i nogle konkrete ting, man skal gøre anderledes. Det kan også være, man finder ud af, at det man gør, det er det mest optimale i det aktuelle øjebliksbillede, forklarer Kurt Skovsted.

Bestyrelsen er et strategisk redskab, der skal være med til at holde virksomheden godt kørende på både den korte og den lange bane, og planlægges et salg af virksomheden eller et generationsskifte, så kan bestyrelsen være en vigtig medspiller. For måske er den plan, man i virksomheden har lagt, ikke det optimale udgangspunkt.

-Der er mange aldrende landmænd, som har det hele planlagt, som har skrevet en skitse for, hvordan et generationsskifte eller et salg skal ske. De ved præcis, hvordan det skal være – men det er bare ikke det, de yngre kræfter de efterspørger, lyder det fra Kurt Skovsted, der mener, det er vigtigt at have føling med markedet, hvis man enten går med tanker om at udvide produktionen eller måske går med planer om et generationsskifte.

-Man er nødt til at sætte sig ind i, at udbuddet af dem, som gerne vil overtage, det er ikke særlig stort. Fordi de har har et andet mind-set, og fordi de ikke har kapitalen.

Fokus på kerneforretningen

Verden udvikler sig i disse år hastigt og efterspørger nogle specifikke produkter, og vil du være med i den udvikling, så skal du virkelig vide, hvor dit fokus som virksomhed skal være, lyder det strategiske råd fra Skovsted Board. 

-Man er nødt til at fokusere benhårdt på kerneforretningen, og her kan sparring fra en bestyrelse være med til at koncentrere indsatsen, hvor det giver bedst mening for virksomheden. Men man skal som virksomhedsleder gøre op med sig selv, om man er parat til at se virksomheden og produktionen i et nyt perspektiv, siger Kurt Skovsted, der selv har gennemført et længere bestyrelsesforløb som bestyrelsesmedlem og bestyrelsesleder, igennem Board Governance i Aalborg.

Kurt Skovsted bruger sine erfaringer til at tage ejerlederne i hånden og at få alt det formelle på plads i forhold til at starte en bestyrelse op og få strategien lagt, så der kommer klarhed over, hvor virksomheden skal bevæge sig hen ad de næste seks, 12 og 24 måneder.

Det er ifølge Kurt Skovsted ikke en fordel, at alle medlemmer af en bestyrelse stammer fra branchen, for ofte kommer de nye input udefra, og derfor arbejder Kurt Skovsted også selv i bestyrelser i flere brancher, for i bund og grund handler bestyrelsesarbejde om strategi. 

For Kurt er bestyrelsesarbejdet egentlig ret firkantet; bestyrelsen og virksomheden skal arbejde stringent efter en plan, og hvis ikke der eksekveres på det aftalte, så kan bestyrelsens indsats vise sig at være ren tilsætning. 

-Når man arbejder i bestyrelser, så sidder man der på et mandat fra en kunde. Det er kunden, der betaler, så man skal være stringent omkring sin indsats. Vær vel forberedt, og sørg for, at møderne indeholder det, der er relevant for en bestyrelse, men også at der bliver effektueret og eksekveret på det, der bliver aftalt, slutter Kurt Skovsted som har nogle gode råd til, hvordan man får størst succes med sin bestyrelse.

Fakta:

Kurt Skovsteds seks gode råd til bestyrelsesarbejdet:

Dagsordenen skal være ude otte dage før bestyrelsesmødet.

Referatet skal være ude senest 24 timer efter bestyrelsesmødet er afholdt. 

Beslutningsgrundlaget skal følges, og der skal eksekveres på aftalte indsatser. 

Bestyrelsesformanden og virksomhedsejeren skal holde løbende kontakt.

Bestyrelsen skal modtage månedsopfølgning omkring produktion, økonomi og drift.

Bestyrelsesmedlemmer udskiftes så kompetencerne følger det strategiske fokus