Presse

Af
kurt-skovsted-agro-2

Kurt Skovsted mener at alt for mange landbrug lever fra hånden til munden, og vil man drive en seriøs virksomhed, så skal man se bankerne som en vigtig medspiller. 

Der skal mere åbenhed ind i forholdet mellem landmanden og finansieringspartnerne, for der er brug for banken både i medgang og modgang, og specielt når markedet ikke arter sig som planlagt, er det vigtigt, at man har banken som medspiller, og sådan mener Kurt Skovsted langt fra, at det er i dag.   

-Det har for mange i dansk landbrug været sådan, at der har været to modpoler: landbrugssektoren og finanssektoren. Men den tankegang dur ikke, hvis man vil drive en seriøs virksomhed, fortæller virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og uddyber, at det skal være slut med at tænke finanspartnere som “dem og os”. 

For de virksomheder, der ifølge Kurt Skovsted går nedenom og hjem, er dem, der oftest ikke har styr på deres likviditet. I de virksomheder, som ikke har et ordentligt forhold til sit pengeinstitut, specielt når priserne er dårlige, er det vigtigt, at banken kan hjælpe med at holde forretningen i gang. 

Tiderne skifter hurtigt 

For seks måneder siden var priserne på eksempelvis mælk lave, men er nu højere end nogensinde før. Det giver typisk stor investeringslyst hos nogle af de landbrugsvirksomheder, der for kort tid siden stod med hatten i hånden hos bankrådgiveren. Så Kurt Skovsted forstår godt, at finansieringspartnerne i landbruget kan være skeptiske overfor landmandens ageren, hvis ikke informationerne løber i en lind strøm, både når pengene vælter ind og fosser ud. 

-Når landbruget anklager pengeinstitutter for ikke at være samarbejdsvillige, når bedriften skal udvides, så skal man huske, at for bare et halvt år siden var situationen en helt anden. Lidt ydmyghed vil være fint, og måske skal man starte med at banke noget gæld af. Er vi indstillet på, at der skal drives landbrug, når priserne igen falder, så skal vi have en langsigtet plan klar, lyder det kontante råd fra Kurt Skovsted. 

Men hvordan investerer man som landmand smartest, så der er penge til at reparere produktionsapparatet, hvis priserne ikke er gunstige. Den snak bør man tage med sin finansieringspartner, for alt for ofte oplever Kurt Skovsted, at landmænd ser for snævert på tingene, og han efterspørger en mere konstruktiv tilgang til det, at drive en professionel virksomhed i millionklassen. 

-Hvis ikke vi tager ved lære, og begynder at have et mere nært samarbejde med vores finansieringspartnere, så bliver det bankerne, der kommer til at bestemme, hvem der skal være her, og hvem der ikke skal, vurderer Kurt Skovsted. 

Penge bundet i halen 

De seneste otte måneder, hvor bytteforholdet kun er blevet værre, og energipriserne har været en stor udfordring mener virksomhedsrådgiveren, at alt for mange har haft en blind tro på, at tingene ville ændre sig til det bedre indenfor en kort tidshorisont, men havde man rådgivet sig med sine samarbejdspartnere, så kunne udkommet have været anderledes på mange bedrifter. 

-Hvorfor lærer man ikke af den situation, hvor man binder penge i halen på hver enkelt gris? Afviklingssagerne kommer nu til at køre, og når EU-støtten falder, så stopper produktionen, siger Kurt Skovsted, som mener at det for mange landmænd havde været en kæmpe gevinst i at have sat grisene ud og så leve af jorden, og måske endog sætte noget jord til salg.  

Lige nu er der både investorer og landmænd, som køber op. Landmænd, som udvikler sig i krisetid, fordi de har haft en langsigtet plan for udviklingen af bedriften, der måske ikke indebærer blot at fortsætte som hidtil.  

-Jo længere tid der går, så kommer man ud på et mentalt sidespor, og det er ikke det hele værd. 

Når man kører forbi en svineejendom kan man ikke se krisen, men det er altså et erhverv, der har levet fra hånden til munden. Landbruget mange steder er ikke i mål med at tænke som en virksomhed. 

Landmænd og pengeinstitutter 

Ifølge Kurt Skovsted hænger der en sort sky over landbruget, og derfor er vi nødt til at rykke sammen i bussen og se på, hvordan man håndterer worst-case scenarier, og her handler det om at handle proaktivt. En forestående CO2 afgift kan blive skæbnesvanger for både landbrug og landbrugets banker, og derfor er det rigtige tidspunkt kommet, hvis man vil i god dialog med sit pengeinstitut. For overlever landbruget ikke, så vil flere pengeinstitutter også bukke under.   

-Hvordan kommer vi på forkant med problemet, og hvad kommer det til at betyde i praksis? Hvad betydning vil en afgift få pr liter mælk, pr kilo kød – pr. kilo korn? Lad os prøve at rykke sammen i bussen, og det starter med, at vi går sammen med vores eget pengeinstitut, lyder opfordringen fra Kurt Skovsted. 

Hvis erhvervet, erhvervslivet og pengeinstitutterne sammen forsøger at skabe forståelse for rammevilkår i landbruget, samt for den deroute en høj CO2-gift vil medføre, så er det også mere sandsynligt, at vore politikere kommer på andre og bedre tanker inden de fastsætter CO2-afgiften. 

Kan vi ikke indgå i et mere nært samarbejde, så frygter Kurt Skovsted, at CO2-afgiften ikke bliver skruet fornuftigt sammen, hvilket vil gøre konsekvenserne uoverskuelige. Vi vinder med andre ord ikke ved at afvikle vores eget erhverv, og ruinerer vi landmanden, så skal vi bare importere maden.  

-Lad os sætte os ned sammen og gøre det rigtigt, så vi kan få flest mulige ender til at nå sammen, og det kræver, at man tager de store organisationer og brancher med på råd. For der er ikke nok stemmer i dansk landbrug alene til, at vi kan bestemme udviklingen af den danske fødevareproduktion, siger Kurt Skovsted og fortsætter: 

-Skal vi have en konstruktiv dialog med dem, der bestemmer over os, så er vi nødt til at tale med alle aktørerne. Og det indbefatter ikke mindst bankerne, slutter Kurt Skovsted.  

Af

For virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og advokat Søren Volder er en vellykket konkurs, når dyrene kan blive på ejendommen og familien kommer trygt videre. 

Når konkurser rammer i landbruget, kommer det oftest ikke som lyn fra en klar himmel, og ofte har landmanden kæmpet for at holde forretningen kørende, men på et tidspunkt går det ikke længere. Alligevel er det bestemt ikke i alle sager, hvor advokat Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun er velkommen på gården, når skifteretten har udpeget ham til at repræsentere kreditorerne, og specielt panthaverne, når en landmand erklæres konkurs.

For at få så godt et forløb som muligt, hvilket også indbefatter et godt forhold til landmanden, handler det for Søren Volder om hurtigst muligt at få styr på det praktiske omkring den videre drift af de konkursramte landbrugsvirksomheder.  

-Ultimativt skal vi have det bedste udkomme til kreditorerne, og det vil sige, at vi skal have gården solgt så godt, som muligt, og der viser al erfaring bare, at er vi i stand til at holde gården i drift, og er vi i stand til at holde den konkursramte landmand på gården til at medvirke til driften, jamen, så får vi også det bedste forløb med de bedste handler. Og det er så heldigvis også ofte det, der giver det bedste forløb for den landmand, som ender med at gå konkurs, forklarer Søren Volder.

Gennem de seneste år har advokaten fra Bech-Bruun flere gange årligt hyret virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted som konsulent og sparringspartner, så konkursramte landbrugsvirksomheder kan blive drevet fornuftigt videre frem til et salg kan realiseres. For der er en masse ting omkring det landbrugsfaglige, Søren Volder ikke selv har forstand på, og her kan Kurt Skovsted med sin store erfaring fra branchen indtage en koordinerende rolle, hvor han både er sparringspartner for advokaten og landmanden, eller den ansatte driftsleder, og hvor han hjælper med at træffe vigtige dagligdags beslutninger på bedriften. 

Fungerende driftsleder 

I sidste ende er det Søren Volder, der sidder med ansvaret for en konkursramt ejendom, når han har overtaget som kurator, men ofte er der et stort dyrehold, der meget gerne skal fortsætte, og er Kurt Skovsted hyret ind som samarbejdspartner, så får de berørte ejendomme besøg af rådgiveren mindst én gang om ugen.  

-Jeg fungerer i realiteten som gårdejer. Jeg tager taktstokken og forklarer personalet, hvad der skal ske. Og ofte har landmanden på det tidspunkt i processen et lavt energiniveau, forklarer Kurt Skovsted, hvis erfaring er, at effektiviteten i svinestalden eller mælkeydelsen falder i takt med, at den konkursramte landmand mister lysten til at svinge benene ud over sengekanten tidligt om morgenen.  

På store besætninger er der både mange dyr der skal passes og typisk også flere medarbejdere, der skal ledes, og her er det Kurt Skovsteds ansvar at holde produktionen i gang, og allerhelst ser han, at landmanden er en aktiv part i hele processen.  

-Bliver der sat faglige folk sammen med kurator, så inddrager jeg den tidligere ejer så meget som muligt, hvis den tidligere ejer har lyst til det. Og som oftest har landmanden lyst til at slippe sin gård på en ordentlig måde, og den der kender ejendommen bedst, det er altså landmanden, der har gået på den i mange år, forklarer Kurt Skovsted og pointerer, at det for ham i høj grad handler om at tage vare på den familie, for hvem gården har været et midtpunkt. 

Tre scenarier 

En konkurs kan grundlæggende blive en realitet på tre måder. Det kan enten være pengeinstituttet, der træffer beslutningen, det kan være landmanden, der træffer beslutningen, eller det kan være de to parter, sammen, der træffer beslutningen om at det ikke er formålstjenligt at fortsætte. Kurt Skovsted og Søren Volder har arbejdet med alle tre scenarier. 

-Vi har prøvet alle tre ting; både hvor det er banken, der har besluttet det imod landmandens ønske, og vi har prøvet, hvor det er landmanden, der har ønsket det imod bankens ønske, og vi har også prøvet, hvor pengeinstituttet og landmanden sammen er nået frem til den konklusion, at man hellere må forsøge at få landbruget afviklet, siger Søren Volder. 

I den indledende beslutningsproces i forbindelse med en konkurs er der mange, der sparer med Kurt Skovsted for at drøfte, hvad indflydelse de forskellige scenarier vil have for dem, både på kort, mellemlang og langt sigt, og her kan den erfarne rådgiver også for landmanden være en god støtte i en svær periode. 

-Jeg bryder mig ikke om at høre folk sige under konkursen, at de har givet op. Man har taget en voksen og professionel beslutning på sin families vegne, men det betyder ikke, man ikke kan hjælpe med at få det sluppet bedst muligt – og det er heldigvis også sådan de fleste gør, fortæller Kurt Skovsted. 

For Kurt Skovsted handler behandlingen af et konkursramt landbrug om at skabe tryghed for medarbejderne, og det handler om, at familien der mister sit hjem kommer ordentligt videre, samtidig med at hver får sit. 

-På kort sigt er det en succes, hvis ejendommen bliver godt solgt, driften fortsætter og dyrene bliver på ejendommen. På lidt længere sigt er det fedt at få en opringning fra en konkursramt landmand som siger, hvor var det godt vi gjorde det, og det var godt vi fik skabt en ny tilværelse, der er til at være i. Det kan jeg leve højt på, for så ved jeg, det er den rigtige beslutning, der er truffet, siger Kurt Skovsted og tilføjer: 

-At passe bedriften er sagsbehandling, men det handler også om at få hele mennesker ud på den anden side – og det er jeg god til at få til at lykkes. 

Fakta om Kurt Skovsted: 

Kurt Skovsted er uddannet cand.agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser. 

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Energikrisen kan ifølge Kurt Skovsted være god mulighed for lukningstruede landmænd, fordi energiselskaber står i kø for at skifte afgrøder ud med solceller. 

Rådgivningsselskabet Skovsted har for tiden rigtig travlt. Travlt på telefonen og besøg ved køkkenbordet på danske svinebedrifter. Mange slås med de aktuelle afregningspriser i forhold til energi- og foderpriser. Det giver panderynker og søvnløse nætter, for hvad skal man gøre! Samtidig varsler pengeinstitutter, at der skal tages hånd om konkurstruede svine-landbrug. 

På den anden side, er der også liv i telefonen fra energiselskaber, som gerne vil finde brugbar jord til opstilling af store solcelleanlæg eller store vindmøller. Og med de aktuelle el-priser, mener Kurt Skovsted, at der kan være rigtig god mening i at se på, om det er en mulighed at skifte grisene ud med energiproduktion, før banken lukker bedriften helt ned. Han opfordrer sine klienter til at være årvågne og klar på at tage dialogen – men det er NU! 

-Det er min frygt, at når vi rammer efterårsferien, begynder konkurserne at komme i svineproduktionen, og man kan ikke bare vente på at banken ikke vil mere, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Mange vil helst producere fødevarer på sin jord, men når man ifølge tilbud som Kurt Skovsted har arbejdet med, kan få 18-20.000 pr hektar i 30 år for at udleje til solceller , så bør valget være let, hvis dyrene ikke har udsigt til at give overskud. For der er rift om landbrugsjorden udenfor landbruget. 

-Energi er højaktuelt, og der er mange ude og søge landbrugsjord. De interesserede vil også købe jorden – der er enorme summer i det her, vurderer Kurt Skovsted. 

Jordpriserne er steget og den handles til 15, 20, 25 procent over niveauet i forhold til for få år siden. Det skyldes ifølge Skovsted ikke kun, at energiprojekter sender prisen op, men også at fire procent af jorden skal lægges brak, og så bidrager de høje afgrødepriser også til prisfesten. 

-Når kornpriserne er høje, så er mands minde i landbruget kun én vækstsæson, og her skal vi huske bytteforholdet, forklarer Kurt Skovsted som kender til eksempler, hvor der er budt 240-250.000 kr. pr. hektar, mod et dækningsbidrag på 10-11.000 hektar. Og når der hertil kommer løn og maskinomkostninger på 4-5.000 kr./ha, afskrivninger på maskiner samt ikke mindst renter, så kigger man med det regnestykke ind i en underskudsforretning. Renten farer lidt op og ned, men generelt er den stigende og i kommende vækstsæson mærker alle planteavlere, at gødning er en knap ressource – at den er dyr. 

Men også i staldene er priserne steget, fra før verden gik af lave brugte en landmand typisk 3-4 kroner til energi på en 7-30 kilos smågris, og i oktober er prisen nu nærmere 20-25 kroner. Og det er med til at forringe bytteforholdet for landmanden. 

-Det sker samtidig med, at prisen på grisen og prisen på foder har været forkvaklet, så er der er ikke noget at betale med, forklarer Kurt Skovsted, som hos en landmand har set hvordan regningen for strøm i september 2021 lå på 200.000, og hvor strømregningen et år efter var 495.000 for samme produktion. Og selvom noteringen i samme periode er steget fra cirka 8 kroner til 12,25, så er også foderets pris steget med 50-100% i perioden.  

Dårligt bytteforhold 

Mange landbrug vil bukke under med det bytteforhold, hvis bare man fortsætter, og derfor går Kurt Skovsted nu på banen for at få realiteterne på banen. Og virkeligheden er for nogle, at de vil kunne spare familien for store kvaler, ved at invitere solceller eller vindmøller ind på ejendommen, og sende grisene til slagtning.  

-Vil skal have den historie ud nu, for når landmændene begynder at bukke under, så får vi ikke debatten om, hvad der ikke blev gjort for vores landmænd. Husk nu på, at landmændene kæmper hver dag for at producere verdens sundeste fødevarer, fødevarer produceret under de mest rigide regler samt under noget af verdens strengeste dyrevelfærdskrav. Men de bliver ikke belønnet på prisen. Vi skal realiteterne på banen, ikke mindst i en valgkamp. 

Mange steder vil der ikke komme grise i stalden igen, når først de er sat ud. Og er målsætningen for politikerne at nedsætte udledningen af kvælstof og CO2 ved at reducere antallet af køer og grise, hvordan kan man så gøre det bedst?  

-Måske kan det være ved at hjælpe de ejendomme, der nu står foran en konkurs, bedst muligt videre, så jorden kan inddrages til produktion af solenergi eller natur, hvis det er det, samfundet og politikerne mener man får størst gavn af, lyder det fra Kurt Skovsted, som dog gerne ser, at det er landmændene selv, der skal træffe beslutningen, og mener for at kunne se lyset, er det nødvendigt at tage bindet fra øjnene.  

Familien vigtigst 

Nogle landmænd bør ifølge Kurt Skovsted indse, at de er i en situation, hvor de er i en krise. En anden ting er, at landbrugsjord vil kunne bruges til energiproduktion, og er vilkårene gode, så er køberne også klar – det er de allerede nu, hvilket betyder, at staten ikke skal bruge penge på at få jord ud af produktion.  

-Det vil give penge til både landbruget og samfundet samt energi. En anden mulighed er at man køber landmanden ud for at lukke landbrug ned og måske oversvømmer dele af jorden, med en stor regning til følge – og med en tvivlsom miljø- og klimaeffekt, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Hos Skovsted opfordrer man flere til at overveje, at skal grisene ud, så kan man invitere energien ind, men beslutningen skal træffes af landmanden og ikke af banken. 

-Det skal være landmanden, der skal træffe de vigtige beslutninger om fremtiden for jorden og landbrugsvirksomheden – uanset om det er med grise eller solceller på gården, vurderer Kurt Skovsted som påpeger, at jord er en god forretning, men hvis afkastet er større med energipil eller solceller fremfor foder og salgsafgrøder, så skal man overveje om det er vejen frem.  

-Vi er gode til at tilpasse os i landbruget, og det første sted der kom vindmøller op, var på landmandens marker. Vi vil gerne have vedvarende energi, det må bare ikke være i andre end landmandens baghave, men jeg tror mange gerne tager imod enten møller eller solceller, hvis det er det, der er bedst for den enkelte familie, slutter Kurt Skovsted. 

Af
kurt-skovsted-mark-hoest

Forretningen bliver sekundær, når virksomhedsledere sætter sig bag rattet uden der er styr på driften, lyder advarslen fra Kurt Skovsted.

Det er kun et fåtal af landmænd, som agerer professionelt, når der er udsigt til mange gode timer i traktoren eller mejetærskeren under høst. For selvom udbyttet på marken er vigtigt, så er det kun en mindre brik i driften af de store danske landbrugsvirksomheder.

-Man kan ikke drive en millionforretning med hænderne på rattet af en traktor og med en øresnegl i øret. Mange gør det, og mener at det kan man godt, men jeg har oplevet for ofte, at var de mere aktive i ledelsen af virksomheden, så ville resultatet blive endnu bedre, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, som pointerer, at der intet ærefuldt er i at køre fast i sin virksomhed med fulde kornlagre.

Forretningen bliver sekundær

Når høsten kører eller jordarbejdet skal klares, og man som direktør vælger at være ratholder i mange timer om dagen, så kan det være et stort problem, hvis der samtidig med er ting, der sejler på gården. For opgaver, der hober sig op, skal klares efterfølgende, når man træder ned af traktoren – og så er du bare bagud.

Kurt Skovsted ser fra sit virke som rådgiver og bestyrelsesmedlem i en række danske landbrug alt for ofte, at det sjove arbejde bag rattet prioriteres, selvom der ikke er tilstrækkeligt styr på det væsentlige i virksomhedens drift. Han pointerer, at som ansvarlig leder for et stort landbrug, så er kontoret den vigtigste arbejdsplads – en traktorfører kan du altid leje.

-Jeg oplever ofte, at virksomhedslederen sidder på en mejetærsker og er fuldt opslugt af markarbejdet mens der ikke styr på, om kassekreditten er godkendt eller om medarbejderne faktisk både trives og udfylder rollerne som planlagt, siger Kurt Skovsted, som mener det er problematisk, hvis man ikke har forstået, at man driver en forretning, med de strategiske og bureaukratiske opgaver, der følger med, og at man altså ikke selv skal køre kornet hjem eller skifte armaturer i svinestalden, hvis der eksempelvis ikke er fuldstændig styr på aftalerne med eksempelvis de finansielle samarbejdspartnere eller bare medarbejderne i stalden.

Også tid til traktoren

Traditionelt finder de fleste konkurser sted, når kornlageret er fyldt. Så skal både landmand, investor og dyrene have et godt udbytte af høsten, så skal meget mere tid bruges på kontoret.

-Man kan godt køre traktor en time eller to, men kun når der er styr på, at forretningen kører – at produktionen kører. Det er mig en gåde, at ejeren kan sidde på mejetærskeren hele dagen, når man selv har valgt at drive en million-forretning, lyder det fra Kurt Skovsted.

Spørger man Kurt Skovsted, så er det i bund og grund sagsbehandling, hvem der skal styre traktoren, mens der er kun én ejer, der skal stå til ansvar overfor pengeinstituttet og samarbejdspartnerne. Og hvis produktionen ikke kører, så er kornets værdi en detalje i det store billede, hvor det handler om at tage hånd om virksomheden.

Fakta om rådgivningsvirksomheden Skovsted

Kurt Skovsted er uddannet cand. agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser.

Af
kurt-skovsted-bestyrelsen

Landmænd er gode til at optimere produktionen, men skal forretningen sikres til fremtiden, så kan det give gevinst at sparre med en bestyrelse.

Danske landmænd har siden finanskrisen været dygtige til at optimere produktionen, ellers ville de ikke være her i dag. Det mener Kurt Skovsted, der de seneste 14 år har arbejdet med at rådgive virksomheder med balancesummer på mellem 50 og 500 millioner kroner. Kurt oplever, at man i mange små og mellemstore virksomheder ville have gavn af at søge sparring hos en bestyrelse for at komme til at drive en sund og fremtidssikret forretning.

Og vil man etablere en bestyrelse, så tager Kurt Skovsted fra Skovsted Board og andre erfarne bestyrelsesledere gerne opgaven på sig. Det handler bare om at give et opkald på telefonen, så man helt lavpraktisk kan finde ud af, hvad en bestyrelse er for en størrelse, og hvilken funktion den skal have i den enkelte virksomhed. 

-Vi sætter os ved køkkenbordet og får en drøftelse af det. Og når vi har fået de formelle rammer på plads, altså hvad det vil sige at have en bestyrelse, hvordan skal det bygges op – og hvordan skal forretningsordenen være, så tager jeg initiativ til at finde medlemmer til bestyrelsen, hvis ikke virksomheden selv har et forslag eller to. Og så tager vi det første indledende møde – og måske tager vi også sammen et møde med pengeinstituttet for at høre, hvad de tænker om situationen, forklarer Kurt Skovsted.

Virksomhedens bestyrelse

For Kurt Skovsted er det vigtigt, at han som bestyrelsesmedlem arbejder for virksomheden og ikke for banken. Men skal samarbejdet mellem virksomhedsejerne og bestyrelsen blive succesrigt, så kræver det, at man er klar til at tage imod nye input udefra.

-Du skal være indstillet på at være klar til at vende bøtten; til at starte på et blankt stykke papir. Det kan være, det munder ud i nogle konkrete ting, man skal gøre anderledes. Det kan også være, man finder ud af, at det man gør, det er det mest optimale i det aktuelle øjebliksbillede, forklarer Kurt Skovsted.

Bestyrelsen er et strategisk redskab, der skal være med til at holde virksomheden godt kørende på både den korte og den lange bane, og planlægges et salg af virksomheden eller et generationsskifte, så kan bestyrelsen være en vigtig medspiller. For måske er den plan, man i virksomheden har lagt, ikke det optimale udgangspunkt.

-Der er mange aldrende landmænd, som har det hele planlagt, som har skrevet en skitse for, hvordan et generationsskifte eller et salg skal ske. De ved præcis, hvordan det skal være – men det er bare ikke det, de yngre kræfter de efterspørger, lyder det fra Kurt Skovsted, der mener, det er vigtigt at have føling med markedet, hvis man enten går med tanker om at udvide produktionen eller måske går med planer om et generationsskifte.

-Man er nødt til at sætte sig ind i, at udbuddet af dem, som gerne vil overtage, det er ikke særlig stort. Fordi de har har et andet mind-set, og fordi de ikke har kapitalen.

Fokus på kerneforretningen

Verden udvikler sig i disse år hastigt og efterspørger nogle specifikke produkter, og vil du være med i den udvikling, så skal du virkelig vide, hvor dit fokus som virksomhed skal være, lyder det strategiske råd fra Skovsted Board. 

-Man er nødt til at fokusere benhårdt på kerneforretningen, og her kan sparring fra en bestyrelse være med til at koncentrere indsatsen, hvor det giver bedst mening for virksomheden. Men man skal som virksomhedsleder gøre op med sig selv, om man er parat til at se virksomheden og produktionen i et nyt perspektiv, siger Kurt Skovsted, der selv har gennemført et længere bestyrelsesforløb som bestyrelsesmedlem og bestyrelsesleder, igennem Board Governance i Aalborg.

Kurt Skovsted bruger sine erfaringer til at tage ejerlederne i hånden og at få alt det formelle på plads i forhold til at starte en bestyrelse op og få strategien lagt, så der kommer klarhed over, hvor virksomheden skal bevæge sig hen ad de næste seks, 12 og 24 måneder.

Det er ifølge Kurt Skovsted ikke en fordel, at alle medlemmer af en bestyrelse stammer fra branchen, for ofte kommer de nye input udefra, og derfor arbejder Kurt Skovsted også selv i bestyrelser i flere brancher, for i bund og grund handler bestyrelsesarbejde om strategi. 

For Kurt er bestyrelsesarbejdet egentlig ret firkantet; bestyrelsen og virksomheden skal arbejde stringent efter en plan, og hvis ikke der eksekveres på det aftalte, så kan bestyrelsens indsats vise sig at være ren tilsætning. 

-Når man arbejder i bestyrelser, så sidder man der på et mandat fra en kunde. Det er kunden, der betaler, så man skal være stringent omkring sin indsats. Vær vel forberedt, og sørg for, at møderne indeholder det, der er relevant for en bestyrelse, men også at der bliver effektueret og eksekveret på det, der bliver aftalt, slutter Kurt Skovsted som har nogle gode råd til, hvordan man får størst succes med sin bestyrelse.

Fakta:

Kurt Skovsteds seks gode råd til bestyrelsesarbejdet:

Dagsordenen skal være ude otte dage før bestyrelsesmødet.

Referatet skal være ude senest 24 timer efter bestyrelsesmødet er afholdt. 

Beslutningsgrundlaget skal følges, og der skal eksekveres på aftalte indsatser. 

Bestyrelsesformanden og virksomhedsejeren skal holde løbende kontakt.

Bestyrelsen skal modtage månedsopfølgning omkring produktion, økonomi og drift.

Bestyrelsesmedlemmer udskiftes så kompetencerne følger det strategiske fokus

Af
Kurt-Køer

Den største trussel for dansk landbrug i 2022 er vægelsind hos politikerne og manglende fokus på langsigtede strategier på gårdene, lyder det fra Kurt Skovsted.   

Det politiske miljø er afgørende for landbrugets virke. Det viste sig med al tydelighed den 24. februar 2022, for der gik ikke lang tid efter den russiske præsident Vladimir Putin, havde beordret de første missiler af sted med retning mod Ukraine, før der herhjemme blev givet politisk ordre om oprustning af biogasproduktionen, som på kort tid gik fra at være en branche med et rimeligt potentiale til at blive udpeget som “kritisk infrastruktur”.  

På samme måde kom også landbrugets potentielle manglende adgang til gødning – og dermed produktionen af fødevarer – øverst på såvel medierne som politikernes dagsorden, da det pludselig stod klart for os menige mennesker, at EU som region med baggrund i stigende energipriser og manglende adgang til råvarer i Ukraine og Rusland langt fra er selvforsynende med hverken mad eller gødning.  

-Den 23. februar var alternativ energi ikke hot, økonomi i solenergi-anlæggene på de danske tage havde gennemgået en deroute og vindmøller var et fy-ord og noget som kun hørte til på havet. Overnight fik vi krig, og nu ser verden helt anderledes ud, og politikerne er klar til at gennemtrumfe kortsigtede løsninger, der kan vise sig at være overflødige, når kanonerne i Ukraine bliver tavse, lyder det fra Kurt Skovsted, der opfordrer landmændene til at lægge en strategi, der rækker ud over en valgperiode, for mad vil der altid være et marked for.  

-Energi er en ting, men fødevaremangel og fødevareproduktion er noget helt andet. Vi kan ikke både blæse og have mel i munden. Vi skal fortsat producere fødevarer – og det skal vi også i Danmark, som jo i forvejen har verdens højeste kvalitet af både produkter og dyrevelfærd, vurderer Kurt Skovsted. 

Direktør i Skovsted Agro, Kurt Skovsted

Tænk langsigtet 

At de politiske vinde kan ændre sig hurtigt er ikke nyt, og derfor mener Kurt Skovsted fra rådgivningsselskabet Skovsted Agro, at det er nødvendigt at danske landmænd i højere grad får lagt en langsigtet strategi, der rækker måske 7-10 år ud i fremtiden. For kan dit landbrug levere et overskud og en god dagligdag for dig og din familie, selvom kortsigtede politiske handlinger sætter din og landbrugets dagsorden? 

Landmændene skal ifølge landbrugsrådgiveren være sig sin situation bevidst, gøre status og eventuelt omgruppere tropperne, når lovgiverne mere end nogensinde er klar til at vende på en tallerken. Og det handler ikke fra første færd om at hive fat i de store konsulenthuse, for første skridt mod en strategi bør finde sted ved dit eget skrivebord.  

-Når man laver en strategi, handler det i første omgang om, at du sætter dig med et stykke blankt papir, og ser på mulighederne. Og kan du ikke se dig selv i det, så stopper det her, forklarer Kurt Skovsted, som ofte ser at landmænd reagerer alt for sent på den situation, de er havnet i, fordi opsvinget på markedet udeblev eller politikerne ændrer spillereglerne.  

Opsøg eventyret 

Det er nødvendigt at gøre op med, hvad man vil, i god tid før gården skal forlades og gerne overtages af en ny generation, og derfor bør en strategi indbefatte, hvad der gør virksomheden interessant for nye ejere eller for et driftsselskab. Sikkert er det, at et nedslidt staldanlæg og arbejdstimer i overflod ikke er gode salgsargumenter, så har du ikke selv fundet de vises sten, så mener Kurt Skovsted, det gælder om at invitere nye tanker indenfor.  

-Stil dig op på ølkassen og fortæl, hvad det er du gerne vil med din bedrift. Du kan risikere at finde forretningspartnere, som er klar til at starte et nyt forretningseventyr med dig, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted og uddyber, at eksempelvis energiproducenter og foderstoffirmaer lige nu er på udkig efter samarbejdspartnere i landbruget, og at selvom det måske ikke var den retning, man havde tænkt sig virksomheden skulle tage, så findes der rigtig gode alternativer til at køre produktionsapparatet helt i bund og håbe på det bedste.  

-Vi er jubeloptimister eller sortseende i dansk landbrug – og det skyldes langt overvejende, at mange danske landmænd ikke har en langsigtet strategi for, hvad der kræves for at gøre gården til en attraktiv investering og et levebrød for den næste generation, lyder opsangen fra Kurt Skovsted.   

Ifølge Kurt Skovsted udbydes der i dag langt flere ejendomme end der findes traditionelle unge landmænd, der er klar til at overtage, og derfor er det nødvendigt også at tænke moderne ejerformer ind i forbindelse med et forestående generationsskifte.  

Af
kurt-skovsted-agro-landbrugsstøtte

Aktørerne i dansk landbrug skal turde sætte sin egen dagsorden og have fokus på korte kontrakter, når markedet er ude af kontrol.

Rundt omkring på de danske landbrug følges situationen i Ukraine tæt, og man skal i den meget usikre situation se nøje på sin virksomhed og vurdere, om der aktuelt er forhold, der skal ændres, lyder rådet fra Kurt Skovsted, direktør i rådgivningsselskabet Skovsted Agro.

-Det er dig selv, der skal tage stilling til, hvad der skal ske på din bedrift – det er hverken Putin eller banken, der bør eller skal træffe den beslutning, siger Kurt Skovsted, som kalder prisen på foder for den største økonomiske trussel for dyrebrugene i Danmark i nyere tid.

Store mængder korn og soya købes normalvis i Ukraine og Rusland, og ingen kan med sikkerhed sige, hvornår produktionen og eksporten kommer i omdrejninger igen. Da missilerne fløj over den Ukrainske grænse 24. februar, havde de færreste en anelse om, hvad der var i vente, og nu står verden på randen af en gryende fødevarekrise, og de høje priser har også for alvor påvirket produktionen i de danske stalde.

Analysér situationen

Kurt Skovsted vurderer, at der kan gå ét til to år før priserne igen falder, hvilket han ikke umiddelbart ser som værende et problem, hvis priserne på landmandens produkter stiger tilsvarende. Lige nu oplever mælkebønderne radikale prisændringer på 30 øre ad gangen, hvor svineproducenterne synes fanget i et spind, der har tråde tilbage til en række politiske beslutninger på de store markeder, som allerede var sat i værk før krigen i Ukraine.

Men selvom andre sætter scenen, så er det op til den enkelte gårdejer at vurdere, hvilke risici og muligheder, der er ved at fortsætte produktionen.

-Vi kan ikke sætte prisen på grisen, men vi kan sige, vi driver en forretning. Vi kan optimere på driften. Den spændetrøje Putin har sat os i, hvis ikke den løsner sig, skal man agere på og i, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted.

Hos Skovsted Agro ser man prisstigninger på råvarer, mangel på medarbejdere og rentestigninger som de tre store udfordringer i 2022. Og ikke mindst den stigende rente kan få fatale konsekvenser for mange landbrug.

-Pengeinstitutterne barsler med at renterne skal stige, og selv små rentestigninger kan trække tæppet væk under ret store landbrug. En rentestigning på 0,5 procent er voldsomt, for det er, når alt andet er betalt, man skal betale banken renten, siger Kurt Skovsted og uddyber, at vi kommer fra en virkelighed, hvor der har været rimelig ro på de finansielle markeder i en temmelig lang periode, hvilket har været med til at holde hånden under landbruget.

Man skal nu sætte sig med sin professionelle rådgiver, vende skråen godt og vurdere situationen. Hvad kigger vi ind i – og skal man skære fra eller lægge til? Den megen uro på markederne ser Kurt Skovsted også muligheder i, for efter biogassen er steget voldsomt i pris og har fået status af kritisk infrastruktur, så er der som landmand med husdyr gode muligheder i at tage del i den gasproduktion, vi i Danmark har været stormestre i at udvikle.

-Udviklingen af biogassen har fået to gear op, og her spiller landbruget en nøglerolle, vurderer Kurt Skovsted og understreger, at det i høj grad er den animalske produktion, der skal levere restprodukter i form af gylle, dybstrøelse og halm til produktionen af gas.

Som landmand er det svært at agere i et samfund, som for bare tre måneder siden brugte krudt på at nedgøre landbruget og hvor vi som land skulle reducere dyretæthed, lugt med videre, og så til nu, hvor vi skal højne biogasproduktionen for at komme ud af kløerne på Putin.

-Hvor skal biomassen komme fra, hvis ikke vi også har dyrene. Politikerne må indse, at de ikke kan både blæse og have mel i munden, lyder det fra Kurt Skovsted, der mener, at vi i Danmark skal fremme dansk husdyrproduktion, så vi både skaber sunde og bæredygtige produkter på hylderne, men også kan sikre en fortsat udvikling og implementering af biogas fra netop en bæredygtig produktion.

Korte kontrakter

– Lige nu modsvarer prisstigningen på kød og mælk mange steder ikke prisstigningerne på eksempelvis foder, energi, men alligevel mener Kurt Skovsted, man skal bevare fatningen. Selv anbefaler han sine kunder til at lave korte kontrakter.Lige nu skal man have is i maven. Det værste, der kan ske, er at tegne en lang kontrakt på foder nu, og prisen på grisen så falder, forklarer Kurt Skovsted som vurderer, at mange eksempelvis slagtesvineproducenter lige nu venter med at sætte grise i staldene, hvilket på et tidspunkt vil føre til en øget efterspørgsel og dermed stigende priser.

-Krig eller ej, så skal der stadig kød og brød på bordet. Det kan godt være, der kommer nogle nye indkøbsmønstre i takt med at priserne på fødevarer stiger, men landbruget skal stadig levere varen, forklarer Kurt Skovsted som mener, at klimaspørgsmålet og andre debatter bør parkeres; nu gælder det om at skaffe fødevarer til Danmarks og jordens befolkning, og vi skal i Danmark fortsat satse på at være de bedste til at producere maden.

-Når krigen er slut, så er vi stadig foran på point, for forbrugerne i vores dele af verden køber helst det, der er sikkert; vi skal fortsat satse på vores styrker, fortæller Kurt Skovsted som vurderer, at landbrugene i farezonen er dem, der mangler likviditetsmæssig rygdækning.

Tænk ud af boksen

Det er ifølge rådgivere fra Skovsted Agro aldrig for sent at søge inspiration, og bliver beslutningen i den nuværende situation at komme ud af erhvervet, så kan der også være brug for sparring til at komme bedst muligt ud af bedriften.

-Der er brug for en analyse på den konkrete virksomhed, for måske skal vi blive ved, men det nytter ikke, hvis man trods stor effektivitet stadig ikke kan tjene penge. Produktionspris og salgspris, kan komme for langt fra hinanden, og så kan det være en løsning af afvikle ordentligt og redeligt, så der også er et økonomisk liv bagefter.

Fakta:

Skovsted Agros tre gode råd til at sætte sin egen dagsorden i den aktuelle situation:

  • Handel kun på korte aftaler og kontrakter
  • Vurder din virksomheds aktuelle situation – på kort og på længere sigt
  • Tag ved lære af anden industri – søg inspiration i andre brancher