økonomi

Af
kurt-skovsted-agro-landbrugsstøtte

Det professionelle landbrug vi kender i dag, har det nogensinde overlevet uden den storslåede landbrugsstøtte, som vedbliver med at hjælpe til? Landbrugsstøtten kan føles som en magisk tryllestav, der holder landbrugssektoren oppe, men er det virkelig bæredygtigt i længden? Spørgsmålet er, om vi i landbruget faktisk er i stand til at balancere vores bundlinje uden at dræne EU’s pengepose. 

Når vi dykker ned i tallene, ser vi, at støtten til landbruget i årevis har udgjort en betydelig belastning for EU-budgettet. I 2016 udgjorde støtten hele 35,6 procent af det samlede EU-budget. EU har været villige til at strække sig for at opretholde landbrugets overlevelse, men hvad får vi reelt set ud af støtten?

 

Er støtten gavnlig?

Mange organisationer og mange mennesker, pressen og virksomheder, uden for landbrugserhvervet, skyder ofte på landbrugsstøtten. Denne sammenholdt med flere og fleres holdning til landbruget som klimasynder, miljøsyndere etc., så skal vi måske tage drøftelsen først internt, men derefter åbent om, om vi fortsat skal basere vores erhverv på subsidier? 

Vi hører ofte om, hvordan landbruget kæmper med markedets svingninger, vejrforhold og skadedyr, men lad os ikke glemme, at mange erhverv står over for lignende udfordringer. Dog er vi i landbruget vel lidt meget privilegeret, fordi vi ofte får en håndsrækning fra EU, modsat de fleste andre erhverv. 

Måske er det på tide, at vi i landbruget indser, at EU ikke er vores eneste redningsplanke. Måske skal vi begynde at fokusere på at øge konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationen. I 1985 fjernede New Zealand subsidierne til landbruget, og har i dag en af de stærkeste landbrug i verden, så måske vi også kan klare os uden. Selvfølgelig vil nogle hævde, at det er lettere sagt end gjort at fjerne støtten, men hvorfor ikke prøve at se ud over de vante løsninger og tænke ud af boksen?
 

Overlever din virksomhed, hvis støtten ryger? 

Når alt kommer til alt, er landbrugsstøtten ikke en uendelig kilde, og det er ikke sikkert, at den vil vare evigt, og måske træffer nogen beslutningen for os, før vi ser os om. Vi bør tage dette som en mulighed for at vise, at vi har styrken og kreativiteten til at tilpasse os og overleve uanset hvad. Hvis vi kan klare os uden landbrugsstøtten, vil det kun bevise, at vi har et robust og selvforsynende erhverv, og det kan kun styrke vores position på det globale marked. 

Er du i tvivl om din virksomhed kan overleve uden de famøse 1.900 kroner i landbrugsstøtte? 

Måske kan en professionel virksomhedsrådgiver hjælpe dig med at optimere din virksomhed ved at udvikle en solid forretningsplan, sprede risikoen ved at indføre flere indtægtskilder, implementere bæredygtige praksisser for bedre lånevilkår, optimere ressourcestyring, etablere relevante forretningsnetværk og støtte ændringsledelse for bedre arbejdsvilkår og effektivitet, og derved opnå økonomisk uafhængighed.  

Ring eller skriv til Skovsted agro og lad os starte med at drøfte fremtidsplanerne, også UDEN subsidier – det koster ikke noget at tale om tingene! 

Af
kurt-skovsted-agro-andel
Pris-kløften mellem afregningerne fra andelsselskaberne og det øvrige marked bør ifølge Kurt Skovsted få flere til at reflektere over, om sammenholdet er pengene værd.  

Det er pengene, der bestemmer, om der fortsat skal være plads til fødevareproduktion fra de danske gårde i landskabet, så når indtjeningen som andelshaver falder i forhold til konkurrerende aftagervirksomheder med et Aps eller A/S efter navnet, så er det ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted på tide at reflektere over, om man kan skabe en sundere forretning ved at levere kød, mælk eller kornprodukter til aftagere uden for fællesskabet.  

-Du kan altid finde en aftager til dine landbrugsprodukter, så det er allerede pengenes magt, der bestemmer, lyder det fra Kurt Skovsted, som ikke undrer sig det mindste over, at mange smågriseproducenter med baggrund i en stor afregningskløft mellem det danske og det tyske marked vælger at eksportere, selvom det har store konsekvenser for producenter af slagtesvin i Danmark, og de slagteriarbejdere og transportører, der lægger de sidste hænder på kødet før det når forbrugerne i køledisken. 

Kurt Skovsted er heller ikke i tvivl om, at når prisen på eksportgrise igen falder, så vil mange landmænd igen gerne levere i Danmark. Og det er ifølge virksomhedsrådgiveren helt okay, sådan er markedet og indstillingen jo, men det står også klart, at det ikke nødvendigvis er nemt for den smågriseproducent, som cykler rundt mellem aftagere, at finde valide samarbejdspartnere.

-De inkarnerede andelshavere er sure over manglende opbakning til Danish Crown, men står sammenhold højere end indtjening?, lyder det fra Kurt Skovsted, som mener at andelsselskaberne i disse år skal vågne op og acceptere, at dansk landbrug i høj grad lever i en moderne landbrugsøkonomi, hvor verdensmarkedet dikterer prisen. 

 

Investor eller kautionist 

Ifølge Kurt Skovsted skal andelsbevægelsen generelt være bedre til at argumentere for sin berettigelse, for virkeligheden er, at sammenholdet i de store primærproducent-ejede selskaber krakelerer, og det kalder ifølge rådgiveren på, at andelshaverne giver hele andelstanken et serviceeftersyn.  

-Vi er i 2023, men der er stadig for mange en selvfølge, at vi står sammen. Men virkeligheden er, at vi kæmper selv. Ellers ville det ikke være nødvendigt at lukke slagterier samtidig med at der sendes grise ud af landet, lyder konklusionen fra Kurt Skovsted, som sætter spørgsmålstegn ved om fællesskabets magt og midler benyttes klogt, for i sidste ende er det kun producenter med sorte tal på bundlinjen, som overlever. 

Og er andelsbevægelsen konkurrencedygtig nok, og hvad vil det for den enkelte producent betyde at overgå til anden ejerform? Mange landbrugsvirksomheder er i disse år i fuld gang med at generationsskifte, hvilket vil medføre en overgang fra privateje til selskabsform, og her skal man som landmand, ifølge Kurt Skovsted, være opmærksom på, at de nye sparringspartnere i bestyrelsen eller banken primært har fokus på bundlinjen.

-Er du investor eller kautionist? Er det vi gør i dag, også det vi skal gøre om fem år? Vi har i forvejen samfundet, konkurrenter, miljø og finansieringskilder på nakken – og det er vigtigere at være progressiv end at vente i flok på lovindgreb – og jeg har svært ved at se, at det er en selvfølge, at andelsejet er et stærkere setup end Aps og A/S, lyder det fra Kurt Skovsted.  

 

Fundamentet vakler 

Hvis franske landmænd er utilfredse, så strejker de, og alle kører mod byerne i samlet flok; én for alle, og alle for én. Og hvis man virkelig stod sammen i specielt den danske svinesektor, så burde man ifølge Kurt Skovsted sætte en prop i søerne for at kunne fremvise de fulde konsekvenser af et stop for den danske griseproduktion. Men i realiteten duer det ikke, fordi der ikke er fuld opbakning til andelstanken – hverken blandt landmænd eller i det omkringliggende samfund. 

-Man kan ikke modarbejde markedskræfterne. Finansieringspartnere kræver næppe, at man leverer til danske slagterier til en lavere pris. Landbruget kunne gøre sig selv en stor tjeneste ved at tage en snak om systemet, for det skal have et serviceeftersyn, hvis det skal være her på længere sigt. Enten skal vi være her på markedsvilkår, ellers skal vi måske gøre noget anderledes, lyder vurderingen fra Kurt Skovsted.

Selvom mælkeproducenterne i det seneste år har tjent godt, og selvom der lige nu er efterspørgsel på grise, så er kostprisen på mange gårde nu højere end den likviditetsmæssige indtjening, og derfor bør man overveje, om virksomheden er rustet til fremtiden, eller om det giver bedre mening at ændre driften eller at sælge mens produktionsapparatet kan give et afkast. 

Mælkeproducenterne og soejendommene har afdraget på gælden, men står i mange tilfælde tilbage anlæg, der skal opdateres til 2034 reglerne. Det betyder blandt andet krav om løsgående søer i løbeafdelingen, mens det for mælkeproducenterne blandt andet handler om størrelse på sengebåse, der for mange vil kræve helt nye bygninger på ejendommen. 

-Der er konkrete lovmæssige forhold, der gør, at der skal ske ændringer, så man kommer ikke udenom at skulle investere i nye stalde. Og bliver CO2-afgiften en realitet – og det gør den, når et enigt Folketing står bag den, så skal man altså også forberede sig på, at indtjeningsgrundlaget hurtigt kan ændre sig, forklarer Kurt Skovsted.  

Det er også en problemstilling man i andelsbevægelsen skal forholde sig til, og her undrer det Kurt Skovsted, at fokus synes at være på dagsordener, der ikke omhandler mælk eller kød. Han mener at andelsbevægelsen plejer rigtig mange interesser, og havde man lige nu samme stærke fokus på økologi som man har på klima, så kunne det være salget gik bedre.  

-For at maksimere udbyttet skal man dels blive mere effektiv, men det vigtigste er, at maksimere bundlinjen – først derefter bør alt udefrakommende have betydning. Først når økonomien er sikret, bør man kaste sig ud i andre ting. Aftager-virksomhederne skal feje for egen dør, ligesom man skal gøre på gårdene, konstaterer Kurt Skovsted.

 

Enhver er sig selv nærmest  

Skal vi i dansk landbrug optimere vores indtjening, så mener Kurt Skovsted vi er nødt til at være åbne overfor, at der findes andre måder at gøre tingene på, end den måde vi har gjort det på siden andelsbevægelsens spæde begyndelse i 1790’erne.

Med den nuværende kløft i afregningspriserne mener Kurt Skovsted at tidspunktet er helt rigtigt til en vurdering af, om man som landmand er tro mod bundlinjen eller andelsselskabet.

-Slagteprisen syd for grænsen stiger fortsat, og der er nu fire en halv krone i forskel på afregningen i Danmark og resten af Europa. Med den forskel er det for mig meget underligt, at der ikke er mere debat om strategien i Danish Crown. For hvor længe har man råd til at miste 600 kroner pr. gris i forhold til konkurrenterne?, lyder spørgsmålet fra Kurt Skovsted.

Som producent er man, ifølge Kurt Skovsted, i den nuværende situation nødt til at spørge sig selv, om man i det hele taget har råd til at levere til et dansk andelsselskab, og derfor anbefaler han, at man laver et grundigt servicetjek på forretningsmodellen og forretningsgangen, som den er i dag. Måske er det den rigtige model, så er alt jo godt, men princippet om, at kun ved at ”redde mod håret, får du en ny frisure”, skal også være et mantra i andelsbevægelsen. Al forandring er svær, men det kan være ganske nødvendigt.

-Det kan være rigtig sundt, og ikke mindst profitabelt, at få fremmede, uvildige øjne til at se på sin bedrift, men uanset om du laver serviceeftersynet sammen med familien, bestyrelsen eller en uvildig rådgiver, så handler det om at være åben for nye vinkler, eller at få vished for, at den retning man kører i, i dag, er den rigtige. Al forandring er svær, men det kan være nødvendigt, slutter Kurt Skovsted.  

Af

Take it or leave it – hos Kurt Skovsted får du ærlig og kontant rådgivning.

Da Kurt Skovsted startede som selvstændig konsulent for 14 år siden, væddede et par chefer fra to af de store landboforeninger om, hvor længe han ville være på markedet. Siden da har et sted mellem 100 og 150 kunder gjort brug af Skovsted Agro som sparringspartner, og ifølge Kurt Skovsted, så er der altid plads til rådgivere, der tør stå ved deres meninger.  

-Jeg forholder mig ikke til politik, når jeg taler med mine kunder; take it or leave it – du får svar på det, du spørger om, lyder det bramfrit fra Kurt Skovsted, der i sit professionelle virke som rådgiver har haft det som mantra i mere end 14 år.  

Hos Kurt Skovsted sker rådgivningen altid med største respekt for den situation, den pågældende kunde befinder sig i og hvilken vej landmanden, dennes familie eller samarbejdspartnere ønsker virksomheden hen. Og imens nogle kunder kun indfinder sig for at få en second opinion i forhold til den rådgivning, de allerede har fået et andet sted, så har han også kunder, der fast har gjort brug af hans ydelser i tyve år. 

En ærlig tilgang til forretningen er helt essentiel, når Kurt Skovsted arbejder, og det gælder både for ham selv som rådgiver og for de kunder, han arbejder med. Og den største fejl man ifølge Kurt Skovsted kan begå, er ikke at tage ansvar og ejerskab over beslutningerne i sin virksomhed. Så kravet fra rådgiverens side er, at man committer sig 100 procent til opgaven. 

-Jeg kræver, at er vi enige om en retning, så forventer jeg, man forsøger at gå i den retning og tager de nødvendige skridt for at nå målet, forklarer Kurt Skovsted som overfor sine kunder synliggør den proces, de skal igennem med ham på holdet, med at de sammen kører derudaf på en motorvej. Og på en motorvej, der standser eller bakker man ikke; du kan tage en afkørsel og så køre på igen, men du holder fast i rattet og følger strategien, så længe det giver mening.  

Strategisk sparring 

I den aktuelle situation, hvor energipriserne er på himmelflugt og der findes et mis-match mellem hvad foderet koster og prisen på det færdige produkt, så er det vigtigt at tage kontrol over sin situation. Og mange steder handler det lige nu om at standse blødningen. 

-Svineproducenterne har det rigtig svært, især slagtesvineproducenterne; der er dyrt foder og billige grise. Og for mælkeproducenterne gælder det, at de skal være forberedt på, at priserne igen kan falde, siger Kurt Skovsted, som vurderer, at for nogle vil den rigtige løsning være at fortsætte produktionen som hidtil, mens andre er nødsaget til at bruge sit pengeinstitut som aktiv medspiller for at se, hvor længe produktionen kan blive ved. 

Kurt Skovsted er ud over at være virksomhedsrådgiver også medlem af en række bestyrelser, advisory boards og gårdråd, hvor han hjælper virksomhedsejerne med den strategiske sparring. Og det kan ifølge ejeren af Skovsted Agro vise sig at være en god forretning, at tage imod professionelle råd fra folk udefra. 

Skal man have strategisk sparring til sin virksomhed fra Kurt Skovsted ligger prisen typisk fra 15.000 til 25.000 kroner, afhængigt af størrelsen på virksomheden, og man skal ikke undlade at søge hjælp, fordi økonomien allerede halter. 

-Det, rådgivningen skal modsvare, er reducerede indtægter eller måske et tab, der ofte er langt større end 100.000 kroner. Så spørgsmålet er ofte, hvad man vil ofre for at sikre, at man står et godt sted for sig selv og sin bedrift. Dygtige rådgivere koster penge, men kan man tjene en halv million kroner på at følge rådgivningen og gøre noget andet eller mere end det man gjorde i går, så er de penge da givet godt ud, siger Kurt Skovsted og uddyber, at man ikke må lade være med at søge om hjælp, fordi man er bange for at få en regning. 

Det er ikke al rådgivning, der er lige sjov, for nogle gange er en ordentlig afvikling af en bedrift den eneste rigtige vej frem, hvis en familie skal komme fra gården med enten en tålelig økonomi eller en plan for livet efter en konkurs, og her får man i Kurt Skovsted en sparringspartner, der gennem mange år i landbruget ved, hvilke tanker, der rører på sig, når livsværket er truet.  

Skovsted Agros arbejdsopgaver gennem årene har været alt fra udvikling af meget store landbrug til endnu større, over generationsskifte, second opinions samt afvikling og konkurser. Det har givet en bred erfaring, som Kurt Skovsted gør flittigt brug af i sin rådgivning af kunderne, og han har efter eget udsagn en evne til at kunne sætte sig i kundernes sted, og empatisk forklare, hvad det betyder at fortsætte eller ikke at fortsætte, forklarer Kurt Skovsted om nogle af de snakke, der har været svære at tage med sine kunder gennem de seneste 14 år.  

-Husk på, at selve landbruget og driften heraf, er sagsbehandling, mens familien, sammenholdet og livet efter ejendommen, er vitalt. Det betyder, at vi nok skal finde nogen, som vil passe bedriften, men for familien handler det om at kunne bruge alle kræfter på at komme styrket ud på den anden side, siger Kurt Skovsted og fortsætter: 

-Det er god rådgivning at kunne tage snakken om det, som gør ondt nu, men som med en god plan, kan vise sig at være et åg, som fjernes fra skuldrene.