For virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og advokat Søren Volder er en vellykket konkurs, når dyrene kan blive på ejendommen og familien kommer trygt videre. 

Når konkurser rammer i landbruget, kommer det oftest ikke som lyn fra en klar himmel, og ofte har landmanden kæmpet for at holde forretningen kørende, men på et tidspunkt går det ikke længere. Alligevel er det bestemt ikke i alle sager, hvor advokat Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun er velkommen på gården, når skifteretten har udpeget ham til at repræsentere kreditorerne, og specielt panthaverne, når en landmand erklæres konkurs.

For at få så godt et forløb som muligt, hvilket også indbefatter et godt forhold til landmanden, handler det for Søren Volder om hurtigst muligt at få styr på det praktiske omkring den videre drift af de konkursramte landbrugsvirksomheder.  

-Ultimativt skal vi have det bedste udkomme til kreditorerne, og det vil sige, at vi skal have gården solgt så godt, som muligt, og der viser al erfaring bare, at er vi i stand til at holde gården i drift, og er vi i stand til at holde den konkursramte landmand på gården til at medvirke til driften, jamen, så får vi også det bedste forløb med de bedste handler. Og det er så heldigvis også ofte det, der giver det bedste forløb for den landmand, som ender med at gå konkurs, forklarer Søren Volder.

Gennem de seneste år har advokaten fra Bech-Bruun flere gange årligt hyret virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted som konsulent og sparringspartner, så konkursramte landbrugsvirksomheder kan blive drevet fornuftigt videre frem til et salg kan realiseres. For der er en masse ting omkring det landbrugsfaglige, Søren Volder ikke selv har forstand på, og her kan Kurt Skovsted med sin store erfaring fra branchen indtage en koordinerende rolle, hvor han både er sparringspartner for advokaten og landmanden, eller den ansatte driftsleder, og hvor han hjælper med at træffe vigtige dagligdags beslutninger på bedriften. 

Fungerende driftsleder 

I sidste ende er det Søren Volder, der sidder med ansvaret for en konkursramt ejendom, når han har overtaget som kurator, men ofte er der et stort dyrehold, der meget gerne skal fortsætte, og er Kurt Skovsted hyret ind som samarbejdspartner, så får de berørte ejendomme besøg af rådgiveren mindst én gang om ugen.  

-Jeg fungerer i realiteten som gårdejer. Jeg tager taktstokken og forklarer personalet, hvad der skal ske. Og ofte har landmanden på det tidspunkt i processen et lavt energiniveau, forklarer Kurt Skovsted, hvis erfaring er, at effektiviteten i svinestalden eller mælkeydelsen falder i takt med, at den konkursramte landmand mister lysten til at svinge benene ud over sengekanten tidligt om morgenen.  

På store besætninger er der både mange dyr der skal passes og typisk også flere medarbejdere, der skal ledes, og her er det Kurt Skovsteds ansvar at holde produktionen i gang, og allerhelst ser han, at landmanden er en aktiv part i hele processen.  

-Bliver der sat faglige folk sammen med kurator, så inddrager jeg den tidligere ejer så meget som muligt, hvis den tidligere ejer har lyst til det. Og som oftest har landmanden lyst til at slippe sin gård på en ordentlig måde, og den der kender ejendommen bedst, det er altså landmanden, der har gået på den i mange år, forklarer Kurt Skovsted og pointerer, at det for ham i høj grad handler om at tage vare på den familie, for hvem gården har været et midtpunkt. 

Tre scenarier 

En konkurs kan grundlæggende blive en realitet på tre måder. Det kan enten være pengeinstituttet, der træffer beslutningen, det kan være landmanden, der træffer beslutningen, eller det kan være de to parter, sammen, der træffer beslutningen om at det ikke er formålstjenligt at fortsætte. Kurt Skovsted og Søren Volder har arbejdet med alle tre scenarier. 

-Vi har prøvet alle tre ting; både hvor det er banken, der har besluttet det imod landmandens ønske, og vi har prøvet, hvor det er landmanden, der har ønsket det imod bankens ønske, og vi har også prøvet, hvor pengeinstituttet og landmanden sammen er nået frem til den konklusion, at man hellere må forsøge at få landbruget afviklet, siger Søren Volder. 

I den indledende beslutningsproces i forbindelse med en konkurs er der mange, der sparer med Kurt Skovsted for at drøfte, hvad indflydelse de forskellige scenarier vil have for dem, både på kort, mellemlang og langt sigt, og her kan den erfarne rådgiver også for landmanden være en god støtte i en svær periode. 

-Jeg bryder mig ikke om at høre folk sige under konkursen, at de har givet op. Man har taget en voksen og professionel beslutning på sin families vegne, men det betyder ikke, man ikke kan hjælpe med at få det sluppet bedst muligt – og det er heldigvis også sådan de fleste gør, fortæller Kurt Skovsted. 

For Kurt Skovsted handler behandlingen af et konkursramt landbrug om at skabe tryghed for medarbejderne, og det handler om, at familien der mister sit hjem kommer ordentligt videre, samtidig med at hver får sit. 

-På kort sigt er det en succes, hvis ejendommen bliver godt solgt, driften fortsætter og dyrene bliver på ejendommen. På lidt længere sigt er det fedt at få en opringning fra en konkursramt landmand som siger, hvor var det godt vi gjorde det, og det var godt vi fik skabt en ny tilværelse, der er til at være i. Det kan jeg leve højt på, for så ved jeg, det er den rigtige beslutning, der er truffet, siger Kurt Skovsted og tilføjer: 

-At passe bedriften er sagsbehandling, men det handler også om at få hele mennesker ud på den anden side – og det er jeg god til at få til at lykkes. 

Fakta om Kurt Skovsted: 

Kurt Skovsted er uddannet cand.agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser. 

kurt-fokus

Energikrisen kan vi alle forholde os til, men vi kan ikke åbne en avis uden at krisen bliver talt op. Vi skal huske de gode historier. 

Balancen er, at vi vænner os til, at vi gerne selv må fortælle de gode historier. En god historie kan være at fortælle, hvorfor to unge mennesker køber en stor kvægejendom, andre ikke har kunnet drive. For konkurshistorien kommer helt sikkert ud – men vi er også selv nødt til at fortælle den gode historie.  

Det er også vigtigt at fortælle, hvordan landmandens levebrød hænger sammen, og mangler der en krone pr. kilo produceret svinekød, så er det vigtigt det kommer frem, før konkurserne fortæller historien.  

Landbruget bliver nødt til at blive mere professionelle i deres brug af pressen, for eksempelvis historier om produktion af energi, fra vindmøller, solceller og biogas – er de måske ikke en god historie? 

Realiteterne skal på banen
Vi skal blive bedre til at sætte fokus på, hvordan det går faktuelt. Derfor er det vigtigt at forklare forbrugerne om bytteforholdet, for når varens pris stiger i supermarkedet, og landmanden får flere penge for sine varer – så er det måske logik for landmænd, at det ikke nødvendigvis betyder, at der er sorte tal på bundlinjen.
 

Vi skal have realiteterne på banen – ikke mindst i en valgkamp. For hvis landmændene begynder at bukke under, så får vi ikke debatten om, hvad der ikke blev gjort. Vi skal have skabt en forståelse for, at der er familier og det omkringliggende samfund, der bliver hårdt ramt, når virksomheder kollapser.  

200 slagteriarbejdere mistede deres arbejde, fordi slagtesvin ikke bliver produceret – og det sker kun, fordi det ikke er en god forretning. Når bondemanden har det godt, har samfundet det godt, og derfor skal vi have folk til at åbne øjnene for, at der er brug for et levedygtigt landbrug i udvikling.  

Landmændene bestemmer ikke selv prisen for sine varer, og kan de ikke betale regningerne mange måneder i træk, hvor der produceres med underskud, så er det på tide at se sig om efter muligheder. Men når nogle politikere revser over landbruget, så skal de huske, at det også er familier, det går ud over. 

At arbejde i en bestyrelse kræver, at man tager stilling til både store og små spørgsmål, men også at man som bestyrelsesmedlem stiller de vigtige spørgsmål, der i sidste ende kan være med til at gøre udfaldet. 

For nogle måneder siden skulle jeg netop have dette i bagagen, da en stor begivenhed fandt sted. Bernt Villadsen, stifter af Agriteam Randers, stod med en skuffehandel i Havndal, et par ganske store svinegårde. 

Som formand for potentiel købers gårdbestyrelse, skulle jeg medvirke til stillingtagen om, hvorvidt det gav mening at overtage en så stor svineproduktion. Er der rentabilitet i det? Det var der, men at købe en ejendom af den størrelse kræver i særdeleshed, et godt samarbejde mellem gårdejer/køber, gårdbestyrelse, pengeinstitut og samarbejdspartnere. 

Som formand for gårdbestyrelsen er det mit job at sørge for en gnidningsfri handel. Specielt i en krisetid som vi er i lige nu – skal man være sikker i sin sag, før man går videre med en handel. Modsat, hvis vi som gårdbestyrelse er enige om, at det her er en god idé, skal pengeinstituttet have rigtig gode argumenter for at tale det ned. Tværtimod forventer pengeinstituttet, at vi ansvarlige mennesker i gårdbestyrelsen kan stå på mål for det, når man er nået så vidt, at der er sendt et forslag ind til banken. Måske tør banken ikke binde flere penge i halen på et landbrug som tiden ser ud lige nu, men de tager det seriøst, fordi bestyrelsen har gjort sit forarbejde og selv tager handlen seriøst. 

Hav styr på dine kompetencer 

Har du styr på egen rede, kan du se, at der er tale om en god case, og er du villig til at bringe det videre til sin finansielle sparringspartner, så kan det lade sig gøre – selv om der er krise. Brug tiden rigtigt, hav styr på din virksomhed – beskriv hvilke risici, du lever med samt hvorledes du vil sikre din virksomhed – så får du ikke afslag i banken, når du kommer med nye tiltag. Det er også her, at professionelle rådgivere og gårdbestyrelser har sin berettigelse. 

Kan man leve af netværk? Hvis ikke jeg havde haft et godt netværk, så havde Skovsted ikke været her. At finde den rette samarbejdspartner er et spørgsmål om tillid, og man mærker hurtigt om der er tillid; om der er fornuft bag ordene. At skabe tillid kræver, at man lærer hinanden at kende, og for at opnå professionel tillid, kræves det, at man giver hinanden noget – også selvom det ikke i første omgang nødvendigvis tjener sig hjem. Der skal skabes en fortrolighed, og man skal kunne spørge dumt i fuld respekt, for det er som oftest der, man selv bliver klogere og får udvidet sin egen horisont. 

Når jeg gør brug af mit netværk professionelt, så handler det ofte om en konkret opgave. Det kan være jeg har brug for fagpersoner eller specialister, men det kan også være et forløb eksempelvis i forbindelse med det strategiske arbejde i bestyrelser.

Netværk handler om mennesker – og man skal ville mennesker for at blive en god netværker. Et netværk er for mig folk, man respekterer for deres faglighed, og et forum, hvor man hjælper med hinandens udfordringer. Har du skabt den tillid omkring dig, så kan netværket også for dig blive det, der hjælper dig med at løse din aktuelle opgave. 

Kompetencer i netværket 

Jeg rekrutterer selv via mit netværk, og jeg bliver også henvist til via netværk, eksempelvis når der er brug for et par friske øjne på en sag eller en problemstilling. Man kan leve af netværk, men man skal være klar til at give noget af sig selv, og det lønner sig ofte på den lange bane. Ingen kan alt, så der går ikke noget fra mig, hvis jeg henviser til andre, og det er altid til folk i mit netværk. 

Skal du bruge kompetencer i forhold til at opnå en god aftale med et pengeinstitut, og har dine hidtidige forsøg ikke virket, så prøv da eventuelt at tage fat i en privat rådgiver og se, om vi kan levere en løsning. Samarbejde kommer man længst ved. Man skal kunne kigge ud over sig selv, bruge netværket, udvide det, og dermed finde de bedste kompetencer. Netværket er faktisk noget af det, der får både virksomheder og menneskene i dem til at vokse, og så er det ofte vejen til den person, der kan løfte opgaven. 

skovsted-agro-recruitment-board

Man kan kun blive positivt overrasket over at se tingene i et nyt perspektiv.  

Jeg har kigget nøje på mit tidligere logo, og selvom køer og grise har fyldt meget de seneste 13-14 år af mit arbejdsliv, så handler min primære indsats som rådgiver i små og mellemstore danske virksomheder langt hen ad vejen ikke om produktion af grise eller køer – den har været fokuseret på det at drive en sund virksomhed. 

Man er nogle gange nødt til at tage helikopteren for at se på, hvordan man selv ønsker at gøre tingene, og hvad det kræver, for at ændringerne kan finde sted. Jeg har indset, at det kan være indskrænkende for både mig og mine kunder at jeg slås i hartkorn med animalsk produktion, og derfor er fokus på dyrene i mit logo nu skiftet ud med et mere overordnet fokus på agro, rekruttering og bestyrelsesarbejde.  

Med mit nye logo vil jeg gerne flytte fokus lidt fra landbruget, og derfor leder jeg nu efter flere bestyrelsesopgaver og advisory-board poster uden for landbruget. Dels fordi jeg mener, jeg kan bidrage med noget til virksomheder uden for landbruget, men også fordi jeg gerne vil inspireres og tage ved lære af den måde, man eksempelvis håndterer generationsskifter og implementeringen af ESG: Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) i andre brancher.  

Svinger taktstokken 

En virksomhedsrådgiver skal være en, der kan sætte sig ned ved bordenden, og sige, godt, vi skal have lagt en plan, og den skal indeholde de her områder. Og så – i bund og grund – hvis ikke kompetencerne, de er til stede i virksomheden, i virksomhedens bestyrelse eller hos de eksisterende rådgivere, så skal vi finde folk, der rent faktisk kan det her. Og så følge op på, at tingene rent faktisk sker. 

Jeg kan som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem ikke bare gå ind og sige, hvad der præcis skal til for at få én million mere på bundlinjen. Det skal være et samspil af at man får koordineret tingene og prioriteret indsatsen. Så man siger; det er det her, vi starter med – det er det her, vi gør på kort sigt og på langt sigt.  

For at overleve på langt sigt, så skal du overleve på kort sigt; og derfor skal der være en, der kan svinge taktstokken. Og det kan jeg gøre uanset om du producerer dyr, maskiner eller staldanlæg. Det er ikke sådan, at jeg som virksomhedsrådgiver har nogen specielle beføjelser, men jeg får skabt en tillid mellem ejeren og mig selv. Jeg vil altid det bedste for min kundes forretning, og jeg sørger for at holde fokus på de indsatser, der er aftalt. 

kurt-skovsted-agro-gammel-logo

Det gamle logo for Skovsted Agro findes stadig på væggen bag Kurt Skovsteds skrivebord

Finder specialisterne 

Det at være virksomhedsrådgiver og strategirådgiver i dag er jo langt mere end bare at optimere på driften, for det har de fleste virksomheder styr på. Det er en omstilling af virksomheden, jeg som bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem eller rådgiver skal være med til at sætte retningen for. Og så har jeg en bred adgang til specialisterne, der skal komme med de løsninger, der skal sikre at virksomhedens mission og vision kan blive ført ud i livet.  

Ærlig rådgivning 

Hvorfor skal du så vælge at arbejde sammen med Kurt Skovsted? Det skal du fordi jeg går ærligt til opgaven, og fordi jeg ser tingene i et klart perspektiv, så du få en klar og tydelig rådgivning. For mig handler det om at tage ansvar for den rådgivning, jeg bidrager med.  

Når det gælder om at finde den rette person til en given opgave, så er det vigtigt, at man ikke bare vælger den nærmeste, eller det navn, der oftest dukker op. For mig handler rekruttering ofte om at udnytte mit store netværk. For det kræver indsigt i branchen og et stort kendskab til, hvilke kompetencer der er til rådighed, og så skal kandidaten ikke mindst passe til virksomheden og kunne samarbejde med virksomhedslederen, og jeg kan som oftest finde frem til det perfekte match.  

Vil du arbejde med Skovsted Agro, Skovsted Rekruttering eller Skovsted Board, så skal du være indstillet på at modtage konstruktiv kritik og sparring, ligesom jeg også forventer at blive udfordret såvel fagligt som personligt med et nyt samarbejde, så også jeg kan se min forretning i et nyt perspektiv.