landmænd

Af
kurt_advisory_board_rekruttering_medlem
Trin for trin guide til at identificere behov, rekruttere medlemmer og skabe en produktiv atmosfære for dit advisory board.

Et advisory board er en gruppe af eksperter eller rådgivere, der typisk samles 3-5 gange om året for at give råd og støtte til en organisation eller virksomhed. Det kan bestå af personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for virksomheden. 

At stifte et relevant advisory board kan være en værdifuld beslutning for enhver virksomhed eller organisation. Det kan hjælpe med at bringe nye perspektiver, idéer og muligheder til bordet og styrke virksomhedens overordnede strategi og beslutninger.  

Her er nogle af de vigtige trin, der skal tages i betragtning, når man stifter et relevant advisory board: 

Identificer dine behov og mål 

Før du begynder at invitere potentielle medlemmer til dit advisory board, er det vigtigt at have en klar idé om, hvad du håber at opnå med dette board. Identificer de specifikke områder, hvor du ønsker ekspertise og indsigt, og vær opmærksom på dine overordnede mål og strategier. Start med en drøftelse med en professionel virksomhedsrådgiver, for at få afdækket og afklaret, hvad er behovet for sparring fra et advisory board. Hvor vil du og virksomheden gerne hen.  

Hvor vil du hen, hvad vil du, hvad skal virksomheden? Tænker du udvikling, salg, afvikling? Opkøb eller fusion? En professionel virksomhedsrådgiver, som ikke kender din virksomhed i forvejen, vil ofte også kunne trykke lidt hårdere på de faktiske ømme punkter i virksomheden. Lad virksomhedsrådgiveren gennemgå din virksomhed og giv sparring. Dernæst få sammensat et relevant advisory board. 

Samtidig skal du som ejerleder være klar på, at et advisory board er fremmede mennesker i din sfære, som i et lukket rum, stiller kritiske spørgsmål til og forundringer over den forretning, som du måske har bygget op over mange år. Kritiske spørgsmål til dig som leder, ejer og til din/virksomhedens økonomi. Er du parat til det? HUSK at medlemmerne arbejder med i advisory boardet for DIN skyld! 

Identificer passende kandidater 

Når du har en klar idé om, hvad du leder efter, kan du begynde at identificere potentielle medlemmer til dit advisory board. Inkluder helst personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for din virksomhed.  

Undlad at invitere dine sædvanlige rådgivere med – måske skal der være en enkelt, for dig, kendt person med i en overgangsfase. Ret beset må og vil det være svært for dine nuværende rådgivere, at kunne se anderledes på din virksomhed, end de gør i forvejen. Dine faglige rådgivere kan være udførende på de tiltag, som aftales i advisory boardet. 

Kontakt potentielle medlemmer og præsenter din idé 

Når du har identificeret potentielle medlemmer til dit advisory board, skal du kontakte dem og præsentere din idé. Vær tydelig omkring dine mål og forventninger, og sørg for at forklare, hvordan deres ekspertise og erfaring vil være værdifuld for din virksomhed.  

Medlemmer behøver slet ikke være udelukkende landbrugskyndige folk – vælg gerne nogle med erhvervserfaring fra andre brancher. Input udefra og ”dumme ” spørgsmål, giver oftest nye ideer og nye vinkler på tingene.  

Planlæg møder og etabler en struktur 

Når du har etableret dit advisory board og har inviteret medlemmerne til at deltage, er det vigtigt at planlægge møder og etablere en struktur for, hvordan samarbejdet vil fungere. Overvej, hvor ofte møderne skal afholdes, og hvordan information og ideer vil blive delt mellem medlemmerne.  

Der bør udarbejdes en forretningsorden, så alle er bekendte med forventninger til hinanden, men også det ansvar, som påhviler et advisory board. Husk at materialer (Dagsorden, relevante bilag etc.) skal udsendes i god tid inden mødet, så alle er bedst muligt forberedte. 

Skab en positiv og produktiv atmosfære 

Det er vigtigt at skabe en positiv og produktiv atmosfære, når du samarbejder med dit advisory board. Vær åben for feedback og idéer, og sørg for at tage hensyn til input fra alle medlemmerne. Vær også opmærksom på, at medlemmerne af advisory boardet kan have forskellige synspunkter og perspektiver, og at det kan tage tid at opbygge en effektiv og harmonisk arbejdsrelation. 

Kender du i forvejen ikke de områder hvor du mangler ekspertise eller indsigt, kan du starte med at kontakte professionel virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, der hurtigt og let kan indicere lige præcist dette. Det kan spare dig meget tid, og samtidig gøre dig meget skarpere på diverse mangler før du opretter et advisory board.  

Kurt Skovsted har mange års erfaring med etablering og styring af advisory boards og gårdbestyrelser, ligesom Kurt har et enormt netværk af relevante deltagere til et advisory board. 

Af
kurt-skovsted-opkvalificering

Ved at investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel gennem opkvalificering, sikrer du den positive vækst i virksomheden. 

Opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere er to afgørende faktorer for at opbygge et stærkt og produktivt team. At investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel vil ikke kun gavne din virksomhed, men det vil også hjælpe dine medarbejdere med at føle sig mere værdsatte og engagerede i deres arbejde. 

En af de største udfordringer, som virksomheder kan stå overfor, er at fastholde talentfulde medarbejdere. Hvis du har en høj udskiftningsprocent blandt medarbejdere, er det ofte en indikation på, at der er problemer med medarbejdernes trivsel eller manglende udviklingsmuligheder. Ved at give dine medarbejdere muligheder for opkvalificering, vil du give dem en følelse af progression i deres karriere og en mulighed for at udvikle nye færdigheder. 

 

Muligheder for opkvalificering 

En af de måder, du kan opkvalificere dine medarbejdere, er ved at tilbyde dem uddannelsesprogrammer og træning. Dette kan omfatte alt fra kurser, workshops, konferencer, online træning, og mentorordninger. Hvis dine medarbejdere føler, at de har adgang til de nødvendige ressourcer og støtte, vil de føle sig mere engagerede og motiverede til at udføre deres arbejde på en højere niveau. 

Ud over uddannelse og træning kan du også tilbyde dine medarbejdere muligheder for karriereudvikling. Dette kan omfatte forfremmelser eller muligheder for at arbejde på tværs af afdelinger og projekter. Når dine medarbejdere føler, at de har mulighed for at avancere i deres karriere, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og yde deres bedste. 

  

Skab en positiv arbejdskultur 

En anden vigtig faktor i fastholdelse af medarbejdere er at skabe en positiv arbejdskultur. Dette inkluderer at opbygge et stærkt samarbejde, fremme åbenhed og tillid, og opmuntre til feedback og idéudveksling. Når dine medarbejdere føler sig værdsat og hørt, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og engagere sig mere i deres arbejde. 

Endelig kan du også overveje at tilbyde dine medarbejdere fleksible arbejdsordninger og goder som fx sundhedsforsikring, frugtordninger eller arbejdstidsordninger, der passer til deres livsstil og behov. Dette kan hjælpe med at øge deres trivsel og tilfredshed med deres job. 

  

Er det svært at overskue, hvordan du kommer i gang?  

En virksomhedsrådgiver som Kurt Skovsted kan hjælpe med at fastholde medarbejdere og opbygge en positiv arbejdskultur ved at give feedback på medarbejdertilfredshed, identificere områder til forbedring, udvikle opkvalificeringsstrategier og karriereveje, fremme åben kommunikation og samarbejde og opbygge en virksomhedskultur, der fremmer trivsel og udvikling. Måske skal du bare starte med at afholde MUS-samtaler og lytte til dine ansatte – du kan altid blive klogere på dine medarbejderes indstilling til deres arbejde og arbejdsplads. Også dette vil bidrage til at fastholde talentfulde medarbejdere og opbygge et produktivt team. 

Af
kurtskovsted2

Få landmænd har en plan for, hvad der skal ske, hvis ulykken rammer, og ifølge Kurt Skovsted og advokat Mette Lindhardt er det egoistisk ikke at have juraen på plads.  

Ejerlederne i landbruget er sjældent forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne køres videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. 

-Vi er et af de farligste erhverv at arbejde indenfor og samtidig er de fleste landbrugsvirksomheder personligt ejet. Af respekt for dine efterladte er det simpelthen bare det rigtige at gøre, at få tegnet en fremtidsfuldmagt, siger Kurt Skovsted som ofte bliver kaldt ind som medhjælper til kuratorer og bobestyrer. 

Når vi ved, at det kan gå galt, mener Kurt Skovsted det kan skabe en form for sikkerhed for børn og ægtefælle at vide, at hvis sygdom sætter ejeren ud af spil, så skal familien kun koncentrere sig om at passe den syge og ikke tænke så meget over, om virksomheden drives videre. Det er ikke kun familierne, der kan ende op i en svær situation, og derfor er Kurt Skovsted uforstående overfor, at bankerne ikke stiller det som krav i långivningen. 

-Hvorfor er det, at de fleste pengeinstitutter slet ikke vil forholde sig til, at hvis de skal låne et stort landbrug mange millioner kroner, så fordrer det, at de får styr på fremtidsfuldmagterne, som en sikkerhed – ikke mindst for banken, lyder det fra Kurt Skovsted som påpeger, at landbruget er et farligt erhverv og at den økonomiske bevægelighed er begrænset.  

De hårde, faktuelle forhold til trods, så er ejerlederne i landbruget sjældent godt forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne driftes videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. Kurt Skovsted opfordrer til at man med det samme tager fat i en advokat for at få igangsat arbejdet med at få udformet en fremtidsfuldmagt, for dokumentet er først gældende, når det er underskrevet og tinglyst. 

Samtidig opfordrer virksomhedsrådgiveren til at få sat lys på de testamentariske forhold i god tid, inden et eventuelt økonomisk uvejr raser. Faktorer som arveafkald og testamente kan vise sig at være vigtige styringsredskaber, og selv om det kan være svært at tale om hjemme ved køkkenbordet, så er det mere vigtigt end om den nye traktor skal være rød eller blå, eller om der skal bygges til eller købes op. Det handler om at få styr på det basale inden du udvikler din virksomhed, lyder rådet fra Kurt Skovsted. 

Stort problem i små virksomheder 

Advokat Mette Lindhardt fra Lindhardt Steffensen Advokater har specialiseret sig i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i Østjylland, og hun møder, som Kurt Skovsted, ofte landbrugsvirksomhederne, når det er for sent at sikre sig. 

-Det er måske 25 procent af den samlede mængde ejerledede virksomheder, der har styr på det, lyder det fra Mette Lindhardt, som i sin praksis oplever, at størrelsen på virksomheden har betydning for, om der rykkes på at få juraen på plads, mens tid er. 

-Hvis du kommer op i et vist segment, så har du rådgivere som Kurt Skovsted, dit pengeinstitut og din gårdbestyrelse til at vejlede dig. Og har du dem, så presser de på, fordi de godt ved, at når du ikke er her længere, så har de et problem med det hele. Så det er oftest her, presset kommer fra, siger Mette Lindhardt. 

Advokaten oplever, at dem, som ikke får denne rådgivning, men som lever stille, de går under radaren. Der bliver simpelthen ikke talt om det, og som oftest kommer kravet om en fremtidsfuldmagt først fra den nye generation, når talen falder på et generationsskifte. 

-Jeg oplever ikke decideret, det er børnene, der kommer og kræver det, men jeg oplever pengeinstitutter, der vil være sikre på, at der er styr på sikkerhederne; hvordan virksomheden og familien er stillet med livsforsikringer og ulykkesforsikringer, siger Mette Lindhardt. 

Har man som ejerleder ikke en plan for, hvad der skal ske, hvis man pludselig ikke selv kan styre gården, så er der ifølge advokaten en helt fast procedure, der går igang. 

-Så skal man vente på at få ansat en fast værge fra Familieretshuset, og det kan tage 6-8 måneder, og i det vakuum har man et problem, for der kan man ikke drive virksomhed. Her er man nødt til at gøre det på bankens og andres nåde, for man er ikke legitimeret til at repræsentere den person, som ikke selv kan tegne sin egen virksomhed eller formue i øvrigt, konkluderer Mette Lindhardt, som opfordrer ejerlederne til at få taget hul på den svære samtale om, hvad der skal ske, hvis ikke ejerlederen er i stand til at drive gården.  

Den svære samtale 

Men hvordan får man lavet et papir, der sikrer, at andre tager hånd om tingene, hvis man ikke selv er i stand til det? Ifølge Mette Lindhardt handler det først og fremmest om at få lavet en digital fuldmagt. 

-Her kan man skrive ned, hvordan virksomheden skal drives, og hvad der skal ske, hvis man bliver syg eller dårlig. Driver man virksomheden sammen med andre har man jo så også en ejeraftale, hvor man har reguleret, hvordan sådan nogle ting finder sted, og den ejeraftale spiller sammen med fremtidsfuldmagten, så man kan få sat nogle fuldmægtige ind, som kan tage sig af de her forskellige forhold, siger Mette Lindhardt. 

Det kan dreje sig om drift af marker og ejendomme, og om, hvordan gården skal drives videre, hvis ejerlederen bliver meget syg og ikke kan noget som helst. Med fremtidsfuldmagten på plads kan de efterladte både sælge, købe og indgå nye aftaler, så der er mange forhold der kan klares igennem i fremtidsfuldmagten.  

Herudover skal man ifølge advokaten også tage fat på at få kigget på testamentet, for det har stor betydning, hvordan ens ægtefælle er stillet, hvis det går dårligt i landbruget, og man eksempelvis går konkurs eller dør, og risikerer at efterlade en stor gæld til ægtefællen.  

-Vi oplever familietragedier, hvor tingene ikke kan lade sig gøre på den måde, man har drømt om. Der er problemer med at få tingene sat i værk, og det efterlader familien i en umulig situation, hvor de ikke selv kan klare tingene, og ikke kan komme videre på den måde, man havde ønsket. Der er mange juridiske udfordringer, som kan løses med et testamente. Det er egoistisk ikke selv at tage stilling til, hvad der skal ske når man dør, lyder det fra Mette Lindhardt.  

Det er ifølge advokaten svært at få sat den svære samtale i gang, og ofte bliver den indledende snak med advokaten begyndelsen på en lang proces, hvor familierne skal hjem og have talt tingene godt igennem.  

Er ejerlederen godt forberedt oplever Mette Lindhardt, at det kan klares på cirka en måned – er man ikke forberedt kan det tage længere tid, og det kan det også gøre, hvis revisoren eller gårdrådet skal med i processen.  

Det bedste råd fra advokaten 

Få booket tid med en rådgiver til at få taget hul på de store spørgsmål, for nogle gange ved man slet ikke, hvad det er man skal spørge sig selv om, før man har haft den indledende samtale om, hvordan fremtidsfuldmagt og testamente skal strikkes sammen.  

De bedste råd fra virksomhedsrådgiveren 

Hvis du ikke har et gårdråd eller en gårdbestyrelse, så få sat betroede rådgivere sammen. Drøft virksomhedens aktuelle situation, setup og organisation. Få drøftet, hvordan du som landmand vil ønske tingene skal driftes videre, hvis du bliver syg. Altså, hvem skal lede og fordele – og hvem skal kunne træffe beslutningerne?  

Meddel efterfølgende dit pengeinstitut, at du har helt styr på tingene og dermed din fremtidsfuldmagt, som nu er udarbejdet af advokaten. 

Konkurs er en risiko i ejerledet virksomheder og dermed personlig konkurs. Drøft i god tid med din advokat, hvordan du og din familie er stillet, såfremt det økonomiske uvejr raser.  

Det er som med en forsikringspolice også med et testamente; den ligger i skuffen, men er rar at have, hvis ulykken rammer. 

Af
kurt-skovsted-telefon

Forbedring af medarbejdertrivselen kan være en udfordring, men det er vigtigt at huske, at investering i medarbejdernes trivsel og udvikling kan have stor indflydelse på virksomhedens succes 

At fastholde sine medarbejdere kan være en udfordring for mange virksomheder. Det kan være frustrerende at opleve, at en medarbejder pludselig søger væk, især hvis man som leder ikke forstår årsagen dertil. 

Ofte kan en trivselsundersøgelse være en god måde at få indsigt i, hvad der motiverer og engagerer ens medarbejdere. En trivselsundersøgelse behøver ikke være stort forkromet setup. Det kan være en ekstern partner/rådgiver, som via Apps afholder undersøgelsen, indsamler data i fortrolighed mellem den eksterne rådgiver og den ansatte og hvor rådgiveren så laver en analyse og afrapportering til lederen – fortsat uden at det er tydeligt, hvilken medarbejder, som har udtalt eller ment noget.  

 

Men hvad kan man mere gøre for at forbedre trivslen på arbejdspladsen? 

En årsag til, at medarbejdere søger væk, kan være manglende muligheder for videreuddannelse og personlig udvikling. Det kan derfor være en god idé for virksomheder at tilbyde kurser eller efteruddannelse for deres medarbejdere. Dette kan give dem mulighed for at udvikle deres kompetencer og give dem en følelse af, at deres arbejdsplads investerer i deres fremtid. Spørg dine medarbejdere om, hvad medarbejderen kunne tænke sig af efteruddannelse, MEN husk også selv at stille krav til dine medarbejdere, at du forventer, at de deltager i dette eller hint. 

Et andet vigtigt element i at fastholde medarbejdere er et generelt godt psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt at sikre, at medarbejderne trives og føler sig værdsat på arbejdspladsen. Dette kan gøres ved at skabe en positiv og støttende kultur, hvor medarbejderne har mulighed for at give feedback og blive hørt. Planlæg derfor et år ud i fremtiden, hvornår du som leder, vil afholde medarbejdersamtaler etc. Hold gerne 2 om året a 20-30 minutters varighed, planlæg mødet, dvs. have dine spørgsmål parat, måske give medarbejderen disse inden mødet. Og husk, at medarbejdersamtaler er ikke lønsamtaler – disse to forhold bør holdes adskilt.

 

Spørg og lyt til dine medarbejdere

Det er også vigtigt at have en åben dialog med medarbejderne og spørge dem, hvad der skal til for at forbedre deres trivsel. Hvis en medarbejder vælger at søge væk, er det vigtigt at forstå årsagerne og finde ud af, hvad man som leder eller ejer, kunne have gjort anderledes. Det kan være en god idé at tage en samtale med medarbejderen og spørge direkte, hvad der har ført til deres beslutning om at søge videre. Er det mon mig som leder, som har fejlet, og i så fald, hvad kan jeg gøre anderledes? Det kræver måske mod at spørge om hvorfor. Men skal du som leder kunne rette op på eventuelle forhold, overfor de øvrige medarbejdere, er det netop vigtigt at kende årsager. 

Derudover kan det være gavnligt at tænke over, om der er lavpraktiske ting, som virksomheden kan gøre for at forbedre trivslen. Dette kan være alt fra en bedre kantineordning til mere fleksible arbejdstider. Det er vigtigt at huske, at små ændringer kan have stor indflydelse på medarbejdernes trivsel og engagement. Men husk, at du som leder skal spørge dine medarbejdere, du skal tale med dem og ikke til dem. Ofte hører man udtalelsen, at medarbejderen må jo komme, hvis der er noget. Men det at skabe et rum for samtale, et tidspunkt, hvor netop drøftelsen af medarbejderens opfattelse af arbejdspladsen, er på dagsordenen, i en rolig og afslappet atmosfære, skaber oftest det bedste output for lederen. 

 

Styrk fællesskabet på arbejdspladsen

En personaleforening kan også være en god måde at styrke fællesskabet på arbejdspladsen og give medarbejderne mulighed for at lave noget sammen uden for arbejdstiden. Dette kan skabe et mere positivt arbejdsmiljø og styrke relationerne mellem kollegaerne. En personaleforening er for øvrigt alment kendt i større danske produktionsvirksomheder og skaber et godt miljø mellem medarbejdere og måske deres familier. At arbejde og til dels familieliv kan forenes – det skaber ofte glæde at kende til familierne til dine kolleger og skabe et grundlag for også at kunne tage del i måske private situationer. 

Er du tvivl om, hvordan du kommer i gang med forbedring af medarbejdertrivselen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52. 

Af
kurt-skovsted-agro-2023-1

Landbruget skal indgå en kontrakt med samfundet, for vi har brug for allierede, hvis næste generation af landmænd skal have mulighed for at producere dansk kvalitet.   

De danske mælkeproducenter har kronede dage, men selvom både landmanden og banken lige nu nok kan blive enige om, at det faktisk går rigtig godt ude i kvægbrugene, så slås landmændene til stadighed med udvidelser af besætningerne og med samfundets accept.

Køerne er klimasyndere og transport af slagtekalve er direkte dyremishandling, fremgår det af medierne. Samtidig gør mange kommuner det stort set umuligt at udvide og udvikle bedrifterne, selvom politikerne på Borgen ved det seneste landbrugsforlig bedyrede, at målet netop var udvikling frem for afvikling.

Snart venter en CO2-afgift, der vil sende kvæg væk fra naturarealerne, og forbrugerne har med pengepungen allerede nu bestemt, at mange malkekøer fremover kommer til at skifte en økologisk livsstil ud med en mere konventionel i en moderne løsdriftsstald. Der er ganske enkelt ikke salg i økologi. 

Kurt Skovsted er som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem i den danske agrosektor i tæt kontakt med mange frustrerede landmænd, som stiller spørgsmålet, om der overhovedet er plads til landbruget i dagens Danmark. 

-Må vi være her? Sådan lyder spørgsmålet ofte fra mine kunder. Ja, man bliver somme tider i tvivl, når vi altid skal høre på, at landbrugserhvervet, det er noget, man ønsker derhen, hvor peberet gror. Men hvordan får vi iscenesat os selv – hvordan får vi skabt den rigtige stemning og den rigtige respekt om det erhverv, som vi allesammen kærer os om, spørger Kurt Skovsted. Og svaret mener han, skal komme fra landbruget selv. 

Ordnede forhold 

Der er nemlig ikke andre til at fortælle om alle de gode ting ved landmandslivet og udkommet af det, end landmændene selv. Og kan man blive enige om, hvad der eventuelt skal ændres ved den måde, der produceres på i dag, så handler det om at få gang i en dialog med forbrugerne om, hvordan fremtidens landbrug skal udformes. For er der et marked, så er Kurt Skovsted overbevist om, at de danske landmænd nok skal levere varen. 

-Du kan godt få mælkeproducenten til hvad som helst, hvis forbrugerne vil betale for det. Det skal være fysisk muligt at producere sunde fødevarer – og uanset om det er køer eller grise vi producerer i Danmark, så kan forbrugerne være forvissede om, at den produktion sker under fuldstændig ordnede forhold, siger Kurt Skovsted og nævner en række områder, hvor dansk landbrug gør det fantastisk, men hvor lovprisningerne udebliver. 

-Hvis vi taler om sporbarhed, så kan vi næsten følge hver eneste liter mælk tilbage til hvor den kommer fra. Sporbarheden er også i top på kødet, og de levende grise og køer kan også spores, uanset hvor de befinder sig, lyder det fra Kurt Skovsted, som selv mener, at dansk landbrug har gjort det så godt, så kvalitet og sporbarhed er blevet en selvfølge. 

Landbruget leverer 

Men i den brede befolkning er man ikke oplyst om, hvor godt styr der er på den næringsrigtige mad, der puttes i munden, den grønne energi, der stammer fra stalde og marker og som i den nuværende energisituation får mange danskere til at kigge misundeligt efter kraftværker, hvor gylle indgår som en recirkulerende ressource, der skaffer både varme og elektricitet til stadig flere, samtidig med at fremtidens løsninger lader vente på sig.  

Men når landbruget rykker sig, så glemmer netop landbruget at fortælle om det. For hvorfor hjælper vi ikke befolkningen på vej og selv annoncerer, at nu er det slut med bindestalde, eller annoncerer det som en god historie, at de danske søer går frit rundt i staldene, eller at det faktisk er myndighederne, der via sin ageren gør det umuligt at producere juleænder under åben himmel? For det er ikke en selvfølge, at andre end de 75.000 danskere, der i 2022 tog imod invitationen og besøgte en gård til Åbent Landbrug, ved, hvordan virkeligheden ser ud.  

-95 procent af samfundet forstår ikke landbruget. De ser i fjernsynet et skidt billede af landbruget, og de ser for sjældent alt det gode, der sker for natur, energi og fødevarer. Vi er altid på bagkant, lyder det Kurt Skovsted, som mener at landbrugets organisationer bærer et stort ansvar for det dårlige image, fordi man ikke har udvist rettidig omhu. Eksempelvis ser han det som skræmmende, at det kom bag på landbrugets aktører, at valgkampen kom til at handle om landbrugets klimabelastning, og at det derfor blev en ren forsvarsmanøvre. Alt for sent kom landbruget selv ind i den aktive debat, men da var taletiden allerede udfyldt af politiske ramaskrig og selvudnævnte eksperter på dansk landbrug. 

Og kontrakten med samfundet skal hjælpes på vej, så det sikres, at næste generation også kan opnå license to produce, for med en stigende tilstrømning til landbrugsuddannelserne, er det vitalt, at der findes et landbrug, når læretiden er forbi. Ja det er jo faktisk en god historie, landbruget burde fortælle, at netop landbrugsuddannelserne har kronede dage.  

Dialog på Kvægkongressen 

Kurt Skovsted deltager i slutningen af februar selv på Kvægkongressen i Herning for at hente inspiration til sit arbejde som landbrugets samarbejdspartner, og han håber, at deltagerne her vil tage del i diskussionen omkring, hvordan vi gør landbrugets 200.000 beskæftigede i primærlandbruget og følgeindustrien til nogle af hverdagens helte. Og her mener han selv, at det er vitalt at række de barkede næver frem mod de folkevalgte. 

-Det er vigtigt at tage fat i politikerne, at tale pænt til dem, og at indgå i en dialog. Og det er en kontrakt der går begge veje, for det er fint med politiske ønsker til landmanden, men det skal ske i en konstruktiv dialog, så resultaterne kan nås, og så ny udvikling også giver økonomisk mening for landmanden, siger Kurt Skovsted. 

-Man skal have røv i bukserne og tage debatten om, hvordan virkeligheden ser ud. Der er forskel på at komme med en klagesang, og via faglige argumenter at stå op for sig selv og sit erhverv. Når nogen træder ved siden af, så skal det også meldes ud, at det ikke er i orden, at det ikke er noget, der tolereres i erhvervet, siger Kurt Skovsted.  

Og der er behov for at landmændene hanker op i sig selv, for ofte kan de dårlige historier undgås, hvis man har fået orden i egen stald i rette tid. Den 1. juli 2022 trådte en ny regel i kraft, der betyder, at der skal være en kobørste pr. 50 køer i en besætning. Den 2. juli begyndte myndighederne kontrollen, og mange bønder var ikke klar.  

-Nogle gange skal man bare rette ind og få tingene gjort. Loven er til for at blive overholdt – det gælder i landbruget som i resten af samfundet, siger Kurt Skovsted, som mener, at indgåelsen af en kontrakt med samfundet kræver, at man i landbruget lukker op for posen, og vil politikerne have noget gennemført, så skal vi også have noget den anden vej.  

Af
kurt-skovsted-2023

Rekruttering kan let blive uoverskueligt, især hvis virksomheden hurtigt skal have fundet en ny medarbejder, men det er vigtigt ikke blot at tage den første og bedste 

Rekruttering er en afgørende proces for enhver virksomhed, da det er den, der bestemmer, hvem er virksomheden og hvem der skal bidrage til dens fortsatte vækst og succes. Men at finde den rigtige person kan være en udfordring, da det tager tid og energi. Og tror man, at virksomheden skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet også derefter, for det er de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater. 

Men hvad skal du være opmærksom på i rekrutteringsprocessen? 

Definer kravene: Før du går i gang med at søge efter kandidater, er det vigtigt at definere, hvad du leder efter i en kandidat. Dette inkluderer både faglige kompetencer og personlige egenskaber, men også hvad dit eget mål og kandidatens mål er med ansættelsen. 

Udbred jobopslaget: Når du har defineret kravene, skal du sørge for at udbrede jobopslaget. Brug sociale medier, jobportaler og dit netværk, for at nå ud til så mange relevante kandidater som muligt. En rekrutteringsrådgiver, kunne her også give rigtig god mening, specielt hvis tiden er imod dig. 

Gennemfør grundige interview: Når du har modtaget ansøgninger, skal du gennemføre grundige interview med de mest lovende kandidater. Spørg ikke kun om deres faglige erfaringer, men også om deres personlighed og motivation. 

Test kompetencerne: For at sikre, at kandidaten har de faglige kompetencer, du søger, kan du vælge at teste dem. Dette kan være en praktisk opgave eller en teoretisk test og eventuelle personlighedstests. 

Referencer: Det kan være en god idé at tage referencer hos kandidatens tidligere chefer eller kolleger, for at få en bedre forståelse af kandidatens arbejdsmæssige styrker og svagheder, og hvordan kandidaten trives i sammenspil med det øvrige arbejdsteam. 

Træf et velovervejet valg: Når du har gennemført alle trin, skal du træffe et velovervejet valg. Overvej, hvem der bedst opfylder dine krav og vil være den mest velegnede person til at blive en del af organisationen.

Før rekrutteringsprocessen overhovedet går i gang, er det vigtigt at du gør dig overvejelsen om det kunne give mening at søge udenfor din egen branche. Specielt i dansk landbrug er vi for snæversynede, når det handler om at søge kompetente medarbejdere. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen. 

Virker hele processen uoverskuelig, eller er du i tvivl om nogle af trinene i rekrutteringsprocessen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52.

Af
kurt-skovsted-meeting

De bedste ansatte skaber de bedste resultater, og ifølge Kurt Skovsted er der behov for, at landbruget har langt mere fokus på at skabe et attraktivt arbejdsmiljø. 

Danske landmænd er ifølge Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment mestre i at hyre og fyre medarbejdere, og skal erhvervet fortsat gå forrest i udviklingen af fødevareproduktionen, så skal vi tage ved lære af andelsvirksomhederne og industrien, hvor mindsteløn, beskidt tøj og duften af produktion ikke er en hindring for det gode arbejdsliv.  

-En stor mælke- eller svineproducent ved godt, hvad det betyder, når man taler udskiftningsprocenter i forhold til søer/polte eller køer/kvier, men når det gælder udskiftningsprocenten blandt medarbejderne, så er der ikke styr på det. Eller også tager man ikke tallene alvorligt, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted. 

Og det er vigtigt at have styr på sin udskiftningsprocent på medarbejdersiden, for en udskiftning af en medarbejder på en typisk ejendom estimerer Kurt Skovsted til en omkostning på mellem 150.000 og 450.000 kroner. Men den uro udskiftningen også skaber i produktionen smitter også af på dyrene, og så kan den ustabile situation ses på bundlinjen. 

Fokus på arbejdsmiljøet 

Kurt Skovsted hjælper virksomheder i agrosektoren med rekruttering af ledende medarbejdere – fra driftschefer/-ledere over controllere til direktører – og selvom det koster at få hjælp til rekrutteringsprocessen fra start til den rigtige person er ansat, mener Kurt Skovsted, at det kan være alt for dyrt ikke at gøre sig umage med at skabe det rette match. For bliver kandidaten på arbejdspladsen, så er omkostningerne på langt sigt holdt nede. 

-Det må godt koste at hyre, selvom mange kvier sig ved det. Men vi er desværre verdensmestre i både at hyre og fyre i dansk landbrug. Vi skal bruge kræfter, penge og ekspertise på at finde og fastholde de rigtige ansatte. Andre brancher har nogle af de samme udfordringer som landbruget, men de løser opgaven på en anden måde, forklarer Kurt Skovsted.  

For at vise virkeligheden i andre brancher inviterede Kurt Skovsted på et tidspunkt en erfa-gruppe på besøg på et jernstøberi med mere en 500 ansatte. Her kunne landmændene ved selvsyn opleve en arbejdsplads med skidt, larm, lange arbejdstider og løn efter overenskomst. Alligevel kunne virksomheden prale af, at mere end 200 ansatte havde arbejdet på stedet i mere end 25 år, flere ansatte var endog 2. eller 3. generation på stedet – og faktisk er der venteliste for overhovedet at få et job i virksomheden.  

Sådan havde det dog ikke altid været, men et stærkt fokus på at skabe et stærkt arbejdsmiljø betød, at udskiftningsprocenten gik fra 42 til syv på syv år. Redskabet var god ledelse og fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Der blev investeret i tiltag som HR og de faktorer, som skaber en god arbejdsplads, så som personaleforening, sygeforsikring, pensionsordninger, aftrædelsesordninger og skåne-foranstaltninger. Og her kan landbruget lære noget, hvis man spørger Kurt Skovsted. 

-Resultatet kom Ikke fordi lønnen er hævet, men fordi man gør noget for medarbejderne; værner om dem, lytter til dem – kærer sig for deres interesser og hjælper dem til at tilpasse sig bedst muligt til arbejdspladsen, forklarer Kurt Skovsted og uddyber, at alle i landbruget har et stort ansvar for at tale landbruget op, hvis vi skal være med i konkurrencen om at tiltrække de bedste medarbejdere. Og så skal der fokus på, at et arbejde i 2023 ikke kun handler om at tjene penge. 

-Overvej hvad du tilbyder dine folk. Tror man landbrug skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet derefter, og det er altså de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater, siger Kurt Skovsted og opfordrer til, at man rundt på gårdene får lavet trivselsundersøgelser for at se, om personalet er så tilfredse med pladsen, at de ikke søger væk, for måske er det ikke lønposens størrelse, der har størst betydning.  

-Du kan som virksomhedsleder blive meget overrasket over tilbagemeldinger på en trivselsundersøgelse, men er du parat til modtage kritik? Er du parat til at tage konsekvenserne af at lytte til medarbejderne, og til at gøre det, der betyder mest for dem?, lyder det spørgende fra Kurt Skovsted. 

Det er nemlig ikke kun virksomheden, der skal vækste – personerne der arbejder i virksomheden, skal ifølge Kurt Skovsted også have mulighed for at vokse med stillingen.  

-Det kan handle om at finde gode netværk til de ansatte, og specielt hvis du har hentet stærke kapaciteter udenfor branchen, er det vigtigt at finde kompetente folk at sparre med. Desuden kan en trivselsundersøgelse være en del af virksomhedens ESG-afrapportering, så udnyt de muligheder, du har for at udvikle dig og din bedrift, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted, Skovsted Recruitment.   

Søg udenfor landbruget 

Virksomhedsrådgiveren mener ofte vi i dansk landbrug er for snæversynede, når der søges efter kompetent arbejdskraft. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen.  

-Indenfor landbrugssegmentet er vi slet ikke gode nok til at rekruttere folk til erhvervet. Vi kigger alt for snævert. Du skal søge efter ledere på internetsider for ledere og ikke for ”alle mulige” eller blot i landbrugsmedierne. Du skal søge og finde de rigtige ledere, og tro på, at de har kompetencer, der kan løfte bedriften, siger Kurt Skovsted. 

Kurt Skovsted bliver ofte hyret ind for at hjælpe med at finde eksempelvis controllere og produktionsdirektører, og selvom nogle måske vil rynke på næsen af de fine titler og sige, at det vel blot drejer sig om en driftschef, så har titlerne faktisk betydning, hvis du vil hente folk, der kan medvirke til at videreudvikle din virksomhed udenfor landbruget.  

-Søger du en controller, så fanger du også folk udenfor landbrugserhvervet. Jeg hjalp en kunde med at søge arbejdskraft også uden for landbrugets medier, og annoncen på LinkedIn blev set og delt godt 15.000 gange – og det var landmanden meget duperet over.  Der kom 10 brugbare ansøgninger og tre blev kaldt til samtale, siger Kurt Skovsted og uddyber, at skal du have en stærk højre hånd, en souschef, så betyder det noget, at man får hjælp til at finde det rigtige match mens det kan være rigtig fint at søge medhjælpere via sit netværk eller de vante jobtjenester i landbruget.  

Af
kurt-skovsted-agro-telefontid

Kurt Skovsted opfodrer virksomhedsejere og ledere til at afholde faste telefontider, så de rigtige beslutninger kan træffes på det rigtige tidspunkt 

Som virksomhedsejer på en landbrugsbedrift, er der ofte mange bolde, som befinder sig i luften på samme tid. Udover at skulle være den strategiske person i virksomheden, er man muligvis også produktionschef, økonomichef, HR-chef, indkøbschef, miljøchef, IT-chef og familiefar. Er der så tid til alt det andet, der også skal laves? 

Er samarbejdspartnere og medarbejderne vant til, at de frit kan ringe døgnet rundt med store og små spørgsmål – ja, så bliver de ved med at ringe døgnet rundt. Bliver medarbejderne vant til, at de kun skal ringe, hvis der er problemer de ikke selv kan løse, eller hvis der er noget alvorligt i vejen, så lærer medarbejderne at arbejde mere selvstændig og ikke være en forstyrrende faktor. 

Samarbejdspartnerne skal også vende sig til, at de ikke altid kan ringe, for lige at få solgt det sidste inden måneden er ovre – for måske siger man som virksomhedsejer ja til noget, man egentligt ikke var fuldkommen klar over. Og så er du som virksomhedsejer på den, når en palle af noget fuldkommen uventet, lige pludseligt bliver leveret på dit dørtrin. 

Jeg har vilde åbningstider – det behøver du måske ikke 

Kigger jeg som virksomhedsrådgiver indad, så er der også punkter hvor jeg kan være bedre, når det gælder opkald på døgnets mange timer. Nogle kunder kender jeg så godt, at hvis de ringer på et bestemt tidspunkt, så ved jeg, at det ikke kan vente – for her gælder det måske en stresset person, der skal have hjælp med det samme, hvor andre opkald kan blot vente til i morgen. Nogle gange ender jeg dog alligevel med at vende hurtigt tilbage, for hvad nu hvis? 

Som virksomhedsejer kan et fast ringe tidspunkt være at foretrække, hvor du opdrager dine medarbejdere og samarbejdspartnere til at akkumulere spørgsmålene de har til dig. På den måde kan du med klarhed i hovedet være klar til bombardementet af spørgsmål, som du nu skal til at træffe en beslutning om, eller give sparring omkring. Forskellen er dog, at du, medarbejderne og samarbejdspartnerne er klar over, at nu er det nu, og her skal der handles korrekt og ansvarligt. 

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Ledere skal være fysisk og mentalt til stede, hvis virksomheden skal have en fremtid, siger Kurt Skovsted, som mener det er tid til et opgør med landbrugets mågeledere.   

Mågeledelse er ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, når en virksomhedsleder, som normalt ikke er fysisk til stede i stalden eller i marken, kun kommer forbi arbejdspladsen, måske en gang om ugen, for at skide på sine ansatte, og derefter flyver fra gerningsstedet uden at anvise værktøjerne, der skal sikre, at den uønskede situation ikke kan gentage sig. Og den slags ledere mener Kurt Skovsted, der findes for mange af i dansk landbrug. 

-Mågeledelse er udbredt, og primært når der er travlt med meget andet. Når de mange gøremål er færdige, så finder man ud af, at man ikke har kørt ting, som de burde køres – og ingen er tjent med ledere, der kun viser sig for at overfuse de ansatte, siger Kurt Skovsted, som mener, at kvaliteten af ledelsen i landbruget ofte følger årstiderne. 

Vinteren er højtid for medarbejderne i den forstand, at det er her, der typisk er tid til at kigge på strategien og til at tømre teamet godt sammen, men når foråret og en ny vækstsæson nærmer sig med travlhed i både mark og stald, mister mange landlige arbejdspladser lederen, og Kurt Skovsted oplever klare fællestræk de steder, hvor det står værst til. 

-Problemet opstår typisk, hvor lederen har for mange funktions-kasketter på, der ikke bidrager til egen forretning. Det er typisk landmænd, der ved siden af gården også er medlem af bestyrelsen i landboforeningen, i det lokale vandværk, i menighedsrådet eller måske politiker, og som derfor ikke har 100 procent fokus på sin egen virksomhed, forklarer Kurt Skovsted. 

Prioritér din tid 

Hvis man også i fremtiden vil have folk til at arbejde for virksomheden, så er det som leder vigtigt at fokusere på, hvordan man skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor der er klar og åben kommunikation mellem ledelsen og medarbejderne, og hvor der er klar forventningsafstemning omkring, hvordan de enkelte opgaver kan løses.  

For at det kan blive virkelighed, hjælper Kurt Skovsted ofte sine kunder med at strukturere hverdagen for både ledere og medarbejdere, og for ham er det et kardinalpunkt, at man som leder er synlig på arbejdspladsen, og så skal opgaverne prioriteres skarpt.   

-Som leder er man nødt til at erkende, at man ikke kan gøre alt på én gang, men at man skal prioritere sin egen virksomhed, sine egne medarbejdere og sin egen produktion før f.eks. eksterne bestyrelsesposter, lyder anbefalingen fra Kurt Skovsted, som mener det er hul i hovedet at drive en millionforretning, samtidig med at man har tankerne andre steder. 

Roller er der nok af, når man som moderne landmand både skal være landmand, direktør, økonomichef, HR-chef, indkøbschef, salgschef, miljøchef, IT-chef og ofte også familiefar. Så skal der være endog meget gode økonomiske grunde til at vælge én af de opgaver fra for at bruge tiden på noget, der kan give mere værdi for virksomheden og familien.  

-Det kan godt være, man får honorarer for at deltage i bestyrelsesarbejde, men jeg oplever, at når chefen vender retur fra de bonede gulve, så stiger værdien på alle fronter i virksomheden, siger Kurt Skovsted.  

Vær til stede 

Som ejer og leder af et moderne landbrug, kan du ikke bero på, at dedikerede medarbejdere passer forretningen, som var det deres egen, så Kurt Skovsted opfordrer til, at man som leder gør de ting, man gør bedst, og så må man finde dygtige folk til at hjælpe med resten. 

-Agér som en leder, agér som en direktør – og få tingene gjort ordentligt. Og når du så møder op på staldgangen, så handler det ikke om at hælde skidt ud over medarbejderne, men at tage ledelsen og få teamet til at arbejde sammen, med dig som den samlende leder.  

Familien er der ikke penge i, men den er forudsætningen for, at det hele fungerer, så er fundamentet her på plads, så er det næstvigtigste at have en strategi for, hvordan forretningen skal drives fremad. 

-Du skal følge din plan og din strategi. Strategien er som en motorvej, hvor du kan køre fra ved en afkørsel og tjekke, om alt er, som det skal være, men du fortsætter altså fremad.  

Man kan ifølge Kurt Skovsted godt være synlig leder uden at udføre micromanagement, men ofte kræver det, at der findes en strategi, som både er tydelig for ledere og medarbejdere, og her oplever Kurt, at lederen, som både er direktør og ejer, har en tendens til at handle i panik, hvis tingene ikke går som forventet og der ikke er en konkret plan at gå efter.  

-Her er det vigtigt at gøre tingene rigtigt, for virksomheden skal på sporet igen, og der er brug for medarbejderne i den proces, og kommunikationen er vigtigt, så alle kan se, der er en vej frem – både personligt, fagligt og arbejdsmæssigt.  

Faste træffetider 

Kurt Skovsted hjælper virksomheder med at få identificeret, hvor ledelsen eller ledernes kompetencer ligger. For kan de nuværende medarbejdere løfte en ledelsesmæssig opgave, eller skal de have hjælp til at opnå lederkompetencer?  

-Vi skal, specielt i ledelserne, skabe klarhed over forretningen. Gør det du er bedst til, og udlicitér der, hvor det ikke fungerer. Vent ikke til det klemmer og gør for ondt. Relationen til medarbejdere og samarbejdspartnere er vigtig, og her skal man opføre sig så pænt, at de støtter op, når der er behov for det, lyder det professionelle råd fra Kurt Skovsted. 

Det tager meget lang tid at rette op på et dårligt renomme, og de gode og dedikerede medarbejdere hænger ikke på træerne, og derfor skal man tage sin rolle som leder seriøst. 

-De fleste fejl sker ofte med hovedet nede i gyllepumpen – og så siger man ja til sælgeren. Hvem har ikke handlet i affekt, fordi tankerne var et andet sted? lyder det retorisk fra Kurt Skovsted, som for at få begyndt på de gode ledelsesvaner anbefaler, at man tager de store telefonopkald på kontoret mellem klokken 9 og 10, og så skal man opdrage leverandører og samarbejdspartnere til at ringe på faste tidspunkter. 

Af
kurt-skovsted-agro-2

Kurt Skovsted mener at alt for mange landbrug lever fra hånden til munden, og vil man drive en seriøs virksomhed, så skal man se bankerne som en vigtig medspiller. 

Der skal mere åbenhed ind i forholdet mellem landmanden og finansieringspartnerne, for der er brug for banken både i medgang og modgang, og specielt når markedet ikke arter sig som planlagt, er det vigtigt, at man har banken som medspiller, og sådan mener Kurt Skovsted langt fra, at det er i dag.   

-Det har for mange i dansk landbrug været sådan, at der har været to modpoler: landbrugssektoren og finanssektoren. Men den tankegang dur ikke, hvis man vil drive en seriøs virksomhed, fortæller virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og uddyber, at det skal være slut med at tænke finanspartnere som “dem og os”. 

For de virksomheder, der ifølge Kurt Skovsted går nedenom og hjem, er dem, der oftest ikke har styr på deres likviditet. I de virksomheder, som ikke har et ordentligt forhold til sit pengeinstitut, specielt når priserne er dårlige, er det vigtigt, at banken kan hjælpe med at holde forretningen i gang. 

Tiderne skifter hurtigt 

For seks måneder siden var priserne på eksempelvis mælk lave, men er nu højere end nogensinde før. Det giver typisk stor investeringslyst hos nogle af de landbrugsvirksomheder, der for kort tid siden stod med hatten i hånden hos bankrådgiveren. Så Kurt Skovsted forstår godt, at finansieringspartnerne i landbruget kan være skeptiske overfor landmandens ageren, hvis ikke informationerne løber i en lind strøm, både når pengene vælter ind og fosser ud. 

-Når landbruget anklager pengeinstitutter for ikke at være samarbejdsvillige, når bedriften skal udvides, så skal man huske, at for bare et halvt år siden var situationen en helt anden. Lidt ydmyghed vil være fint, og måske skal man starte med at banke noget gæld af. Er vi indstillet på, at der skal drives landbrug, når priserne igen falder, så skal vi have en langsigtet plan klar, lyder det kontante råd fra Kurt Skovsted. 

Men hvordan investerer man som landmand smartest, så der er penge til at reparere produktionsapparatet, hvis priserne ikke er gunstige. Den snak bør man tage med sin finansieringspartner, for alt for ofte oplever Kurt Skovsted, at landmænd ser for snævert på tingene, og han efterspørger en mere konstruktiv tilgang til det, at drive en professionel virksomhed i millionklassen. 

-Hvis ikke vi tager ved lære, og begynder at have et mere nært samarbejde med vores finansieringspartnere, så bliver det bankerne, der kommer til at bestemme, hvem der skal være her, og hvem der ikke skal, vurderer Kurt Skovsted. 

Penge bundet i halen 

De seneste otte måneder, hvor bytteforholdet kun er blevet værre, og energipriserne har været en stor udfordring mener virksomhedsrådgiveren, at alt for mange har haft en blind tro på, at tingene ville ændre sig til det bedre indenfor en kort tidshorisont, men havde man rådgivet sig med sine samarbejdspartnere, så kunne udkommet have været anderledes på mange bedrifter. 

-Hvorfor lærer man ikke af den situation, hvor man binder penge i halen på hver enkelt gris? Afviklingssagerne kommer nu til at køre, og når EU-støtten falder, så stopper produktionen, siger Kurt Skovsted, som mener at det for mange landmænd havde været en kæmpe gevinst i at have sat grisene ud og så leve af jorden, og måske endog sætte noget jord til salg.  

Lige nu er der både investorer og landmænd, som køber op. Landmænd, som udvikler sig i krisetid, fordi de har haft en langsigtet plan for udviklingen af bedriften, der måske ikke indebærer blot at fortsætte som hidtil.  

-Jo længere tid der går, så kommer man ud på et mentalt sidespor, og det er ikke det hele værd. 

Når man kører forbi en svineejendom kan man ikke se krisen, men det er altså et erhverv, der har levet fra hånden til munden. Landbruget mange steder er ikke i mål med at tænke som en virksomhed. 

Landmænd og pengeinstitutter 

Ifølge Kurt Skovsted hænger der en sort sky over landbruget, og derfor er vi nødt til at rykke sammen i bussen og se på, hvordan man håndterer worst-case scenarier, og her handler det om at handle proaktivt. En forestående CO2 afgift kan blive skæbnesvanger for både landbrug og landbrugets banker, og derfor er det rigtige tidspunkt kommet, hvis man vil i god dialog med sit pengeinstitut. For overlever landbruget ikke, så vil flere pengeinstitutter også bukke under.   

-Hvordan kommer vi på forkant med problemet, og hvad kommer det til at betyde i praksis? Hvad betydning vil en afgift få pr liter mælk, pr kilo kød – pr. kilo korn? Lad os prøve at rykke sammen i bussen, og det starter med, at vi går sammen med vores eget pengeinstitut, lyder opfordringen fra Kurt Skovsted. 

Hvis erhvervet, erhvervslivet og pengeinstitutterne sammen forsøger at skabe forståelse for rammevilkår i landbruget, samt for den deroute en høj CO2-gift vil medføre, så er det også mere sandsynligt, at vore politikere kommer på andre og bedre tanker inden de fastsætter CO2-afgiften. 

Kan vi ikke indgå i et mere nært samarbejde, så frygter Kurt Skovsted, at CO2-afgiften ikke bliver skruet fornuftigt sammen, hvilket vil gøre konsekvenserne uoverskuelige. Vi vinder med andre ord ikke ved at afvikle vores eget erhverv, og ruinerer vi landmanden, så skal vi bare importere maden.  

-Lad os sætte os ned sammen og gøre det rigtigt, så vi kan få flest mulige ender til at nå sammen, og det kræver, at man tager de store organisationer og brancher med på råd. For der er ikke nok stemmer i dansk landbrug alene til, at vi kan bestemme udviklingen af den danske fødevareproduktion, siger Kurt Skovsted og fortsætter: 

-Skal vi have en konstruktiv dialog med dem, der bestemmer over os, så er vi nødt til at tale med alle aktørerne. Og det indbefatter ikke mindst bankerne, slutter Kurt Skovsted.