arbejdspladser

Af
kurt-skovsted-udendør

Der findes ikke mange virksomheder i dag, som ikke er professionelle i forhold til deres håndværk. Når recessionen raser, handler det ikke kun om at fokusere på produktivitet, for der skal i høj grad være styr på omkostningerne og på at holde sine samarbejdspartnere og ansatte velinformerede. Derfor gælder det om at skabe overblik og råderum. 

-Få analyseret virksomheden med hjælp fra en strategisk partner eller en bestyrelse, så du som eller ejerleder har nogle at træffe beslutninger sammen med. Og husk hele tiden at vurdere, hvad du/I skal fortsætte med og hvad du/I skal lade falde, lyder det fra Kurt Skovsted til direktører og ejerledere, hvoraf mange lige nu står i en meget svær situation. 

Men hvordan skaber vi grundlag for at udvikle virksomheden igen efter recessionen, og hvordan påvirker den beslutning, vi træffer i dag, vores situation når vi er igennem recessionen. Og her er det vigtigt, at virksomhedsejere og ejerledere passer på sig selv, for hvis ikke vi selv og medarbejderne tror på, at virksomheden har en fremtid, så bliver det svært at lave en turn-around eller at spille op til den recession, vi ser ind i lige nu. 

-Vi skal have fundet ud af hvad, hvordan, hvor og hvormed, inden vi går i gang med at sige, at sådan gør vi. Analysefasen skal helt lavpraktisk skabe klarhed over, hvad vi har til rådighed. Hvad er det for et lager, vi har af færdigvarer. Det er også her, vi kigger på, hvad vi har af reservedele og komponenter, fortæller Kurt Skovsted. 

Vær forberedt på recession 

Men hvordan opdager man egentlig som virksomhedsleder, at virksomheden er i recession? Opdager man det, når telefonen bliver tavs og kunderne ikke længere er til stede? Er det når leverandøren af delkomponenter melder fra eller stopper? Er det når fakturaer ikke betales og andelen af kunder til inkasso eksploderer, eller er det når medarbejdere flygter fra arbejdspladsen, eller man ikke kan skaffe flere hænder?

Det klare svar fra Kurt Skovsted er, at man skal ringe inden telefonen bliver tavs, og inden medarbejderne begynder at ruste sig til at forlade arbejdspladsen, for det er ofte for sent, hvis vi først reagerer, når vi har erfaret, at inkassofirmaet har travlt med at inddrive pengene, eller når telefonen er blevet tavs. 

Som beslutningstager, direktør og bestyrelsesformand er det også vigtigt at tage vare på sig selv, for hvis ikke personen, der skal træffe de vigtige beslutninger i en krisetid, er hele mennesker, så er det meget svært at sende de rigtige signaler til medarbejderne.  

-Man skal passe på sig selv. Man skal også være reel omkring sig selv, hvad man selv kan og hvad man skal bede om sparring til. Og det skal man ikke først gøre den dag, det bliver svært at sove om natten. Det skal man gøre, i det forløb, der er lige nu. Vi har brug for at bakke op om hinanden – alle er ramt af det her, fortæller Kurt Skovsted. 

Hvad end du har brug for sparring i bestyrelsen eller på direktionsniveau, både i forbindelse med strategi og praktiske udfordringer, kan du altid ringe til Kurt Skovsted helt uforpligtende på tlf.: 29 67 77 52. 

Af

For virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og advokat Søren Volder er en vellykket konkurs, når dyrene kan blive på ejendommen og familien kommer trygt videre. 

Når konkurser rammer i landbruget, kommer det oftest ikke som lyn fra en klar himmel, og ofte har landmanden kæmpet for at holde forretningen kørende, men på et tidspunkt går det ikke længere. Alligevel er det bestemt ikke i alle sager, hvor advokat Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun er velkommen på gården, når skifteretten har udpeget ham til at repræsentere kreditorerne, og specielt panthaverne, når en landmand erklæres konkurs.

For at få så godt et forløb som muligt, hvilket også indbefatter et godt forhold til landmanden, handler det for Søren Volder om hurtigst muligt at få styr på det praktiske omkring den videre drift af de konkursramte landbrugsvirksomheder.  

-Ultimativt skal vi have det bedste udkomme til kreditorerne, og det vil sige, at vi skal have gården solgt så godt, som muligt, og der viser al erfaring bare, at er vi i stand til at holde gården i drift, og er vi i stand til at holde den konkursramte landmand på gården til at medvirke til driften, jamen, så får vi også det bedste forløb med de bedste handler. Og det er så heldigvis også ofte det, der giver det bedste forløb for den landmand, som ender med at gå konkurs, forklarer Søren Volder.

Gennem de seneste år har advokaten fra Bech-Bruun flere gange årligt hyret virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted som konsulent og sparringspartner, så konkursramte landbrugsvirksomheder kan blive drevet fornuftigt videre frem til et salg kan realiseres. For der er en masse ting omkring det landbrugsfaglige, Søren Volder ikke selv har forstand på, og her kan Kurt Skovsted med sin store erfaring fra branchen indtage en koordinerende rolle, hvor han både er sparringspartner for advokaten og landmanden, eller den ansatte driftsleder, og hvor han hjælper med at træffe vigtige dagligdags beslutninger på bedriften. 

Fungerende driftsleder 

I sidste ende er det Søren Volder, der sidder med ansvaret for en konkursramt ejendom, når han har overtaget som kurator, men ofte er der et stort dyrehold, der meget gerne skal fortsætte, og er Kurt Skovsted hyret ind som samarbejdspartner, så får de berørte ejendomme besøg af rådgiveren mindst én gang om ugen.  

-Jeg fungerer i realiteten som gårdejer. Jeg tager taktstokken og forklarer personalet, hvad der skal ske. Og ofte har landmanden på det tidspunkt i processen et lavt energiniveau, forklarer Kurt Skovsted, hvis erfaring er, at effektiviteten i svinestalden eller mælkeydelsen falder i takt med, at den konkursramte landmand mister lysten til at svinge benene ud over sengekanten tidligt om morgenen.  

På store besætninger er der både mange dyr der skal passes og typisk også flere medarbejdere, der skal ledes, og her er det Kurt Skovsteds ansvar at holde produktionen i gang, og allerhelst ser han, at landmanden er en aktiv part i hele processen.  

-Bliver der sat faglige folk sammen med kurator, så inddrager jeg den tidligere ejer så meget som muligt, hvis den tidligere ejer har lyst til det. Og som oftest har landmanden lyst til at slippe sin gård på en ordentlig måde, og den der kender ejendommen bedst, det er altså landmanden, der har gået på den i mange år, forklarer Kurt Skovsted og pointerer, at det for ham i høj grad handler om at tage vare på den familie, for hvem gården har været et midtpunkt. 

Tre scenarier 

En konkurs kan grundlæggende blive en realitet på tre måder. Det kan enten være pengeinstituttet, der træffer beslutningen, det kan være landmanden, der træffer beslutningen, eller det kan være de to parter, sammen, der træffer beslutningen om at det ikke er formålstjenligt at fortsætte. Kurt Skovsted og Søren Volder har arbejdet med alle tre scenarier. 

-Vi har prøvet alle tre ting; både hvor det er banken, der har besluttet det imod landmandens ønske, og vi har prøvet, hvor det er landmanden, der har ønsket det imod bankens ønske, og vi har også prøvet, hvor pengeinstituttet og landmanden sammen er nået frem til den konklusion, at man hellere må forsøge at få landbruget afviklet, siger Søren Volder. 

I den indledende beslutningsproces i forbindelse med en konkurs er der mange, der sparer med Kurt Skovsted for at drøfte, hvad indflydelse de forskellige scenarier vil have for dem, både på kort, mellemlang og langt sigt, og her kan den erfarne rådgiver også for landmanden være en god støtte i en svær periode. 

-Jeg bryder mig ikke om at høre folk sige under konkursen, at de har givet op. Man har taget en voksen og professionel beslutning på sin families vegne, men det betyder ikke, man ikke kan hjælpe med at få det sluppet bedst muligt – og det er heldigvis også sådan de fleste gør, fortæller Kurt Skovsted. 

For Kurt Skovsted handler behandlingen af et konkursramt landbrug om at skabe tryghed for medarbejderne, og det handler om, at familien der mister sit hjem kommer ordentligt videre, samtidig med at hver får sit. 

-På kort sigt er det en succes, hvis ejendommen bliver godt solgt, driften fortsætter og dyrene bliver på ejendommen. På lidt længere sigt er det fedt at få en opringning fra en konkursramt landmand som siger, hvor var det godt vi gjorde det, og det var godt vi fik skabt en ny tilværelse, der er til at være i. Det kan jeg leve højt på, for så ved jeg, det er den rigtige beslutning, der er truffet, siger Kurt Skovsted og tilføjer: 

-At passe bedriften er sagsbehandling, men det handler også om at få hele mennesker ud på den anden side – og det er jeg god til at få til at lykkes. 

Fakta om Kurt Skovsted: 

Kurt Skovsted er uddannet cand.agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser. 

Af
kurt-fokus

Energikrisen kan vi alle forholde os til, men vi kan ikke åbne en avis uden at krisen bliver talt op. Vi skal huske de gode historier. 

Balancen er, at vi vænner os til, at vi gerne selv må fortælle de gode historier. En god historie kan være at fortælle, hvorfor to unge mennesker køber en stor kvægejendom, andre ikke har kunnet drive. For konkurshistorien kommer helt sikkert ud – men vi er også selv nødt til at fortælle den gode historie.  

Det er også vigtigt at fortælle, hvordan landmandens levebrød hænger sammen, og mangler der en krone pr. kilo produceret svinekød, så er det vigtigt det kommer frem, før konkurserne fortæller historien.  

Landbruget bliver nødt til at blive mere professionelle i deres brug af pressen, for eksempelvis historier om produktion af energi, fra vindmøller, solceller og biogas – er de måske ikke en god historie? 

Realiteterne skal på banen
Vi skal blive bedre til at sætte fokus på, hvordan det går faktuelt. Derfor er det vigtigt at forklare forbrugerne om bytteforholdet, for når varens pris stiger i supermarkedet, og landmanden får flere penge for sine varer – så er det måske logik for landmænd, at det ikke nødvendigvis betyder, at der er sorte tal på bundlinjen. 

Vi skal have realiteterne på banen – ikke mindst i en valgkamp. For hvis landmændene begynder at bukke under, så får vi ikke debatten om, hvad der ikke blev gjort. Vi skal have skabt en forståelse for, at der er familier og det omkringliggende samfund, der bliver hårdt ramt, når virksomheder kollapser.  

200 slagteriarbejdere mistede deres arbejde, fordi slagtesvin ikke bliver produceret – og det sker kun, fordi det ikke er en god forretning. Når bondemanden har det godt, har samfundet det godt, og derfor skal vi have folk til at åbne øjnene for, at der er brug for et levedygtigt landbrug i udvikling.  

Landmændene bestemmer ikke selv prisen for sine varer, og kan de ikke betale regningerne mange måneder i træk, hvor der produceres med underskud, så er det på tide at se sig om efter muligheder. Men når nogle politikere revser over landbruget, så skal de huske, at det også er familier, det går ud over.