konkurs

Af
kurt-skovsted-agro-2

Kurt Skovsted mener at alt for mange landbrug lever fra hånden til munden, og vil man drive en seriøs virksomhed, så skal man se bankerne som en vigtig medspiller. 

Der skal mere åbenhed ind i forholdet mellem landmanden og finansieringspartnerne, for der er brug for banken både i medgang og modgang, og specielt når markedet ikke arter sig som planlagt, er det vigtigt, at man har banken som medspiller, og sådan mener Kurt Skovsted langt fra, at det er i dag.   

-Det har for mange i dansk landbrug været sådan, at der har været to modpoler: landbrugssektoren og finanssektoren. Men den tankegang dur ikke, hvis man vil drive en seriøs virksomhed, fortæller virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og uddyber, at det skal være slut med at tænke finanspartnere som “dem og os”. 

For de virksomheder, der ifølge Kurt Skovsted går nedenom og hjem, er dem, der oftest ikke har styr på deres likviditet. I de virksomheder, som ikke har et ordentligt forhold til sit pengeinstitut, specielt når priserne er dårlige, er det vigtigt, at banken kan hjælpe med at holde forretningen i gang. 

Tiderne skifter hurtigt 

For seks måneder siden var priserne på eksempelvis mælk lave, men er nu højere end nogensinde før. Det giver typisk stor investeringslyst hos nogle af de landbrugsvirksomheder, der for kort tid siden stod med hatten i hånden hos bankrådgiveren. Så Kurt Skovsted forstår godt, at finansieringspartnerne i landbruget kan være skeptiske overfor landmandens ageren, hvis ikke informationerne løber i en lind strøm, både når pengene vælter ind og fosser ud. 

-Når landbruget anklager pengeinstitutter for ikke at være samarbejdsvillige, når bedriften skal udvides, så skal man huske, at for bare et halvt år siden var situationen en helt anden. Lidt ydmyghed vil være fint, og måske skal man starte med at banke noget gæld af. Er vi indstillet på, at der skal drives landbrug, når priserne igen falder, så skal vi have en langsigtet plan klar, lyder det kontante råd fra Kurt Skovsted. 

Men hvordan investerer man som landmand smartest, så der er penge til at reparere produktionsapparatet, hvis priserne ikke er gunstige. Den snak bør man tage med sin finansieringspartner, for alt for ofte oplever Kurt Skovsted, at landmænd ser for snævert på tingene, og han efterspørger en mere konstruktiv tilgang til det, at drive en professionel virksomhed i millionklassen. 

-Hvis ikke vi tager ved lære, og begynder at have et mere nært samarbejde med vores finansieringspartnere, så bliver det bankerne, der kommer til at bestemme, hvem der skal være her, og hvem der ikke skal, vurderer Kurt Skovsted. 

Penge bundet i halen 

De seneste otte måneder, hvor bytteforholdet kun er blevet værre, og energipriserne har været en stor udfordring mener virksomhedsrådgiveren, at alt for mange har haft en blind tro på, at tingene ville ændre sig til det bedre indenfor en kort tidshorisont, men havde man rådgivet sig med sine samarbejdspartnere, så kunne udkommet have været anderledes på mange bedrifter. 

-Hvorfor lærer man ikke af den situation, hvor man binder penge i halen på hver enkelt gris? Afviklingssagerne kommer nu til at køre, og når EU-støtten falder, så stopper produktionen, siger Kurt Skovsted, som mener at det for mange landmænd havde været en kæmpe gevinst i at have sat grisene ud og så leve af jorden, og måske endog sætte noget jord til salg.  

Lige nu er der både investorer og landmænd, som køber op. Landmænd, som udvikler sig i krisetid, fordi de har haft en langsigtet plan for udviklingen af bedriften, der måske ikke indebærer blot at fortsætte som hidtil.  

-Jo længere tid der går, så kommer man ud på et mentalt sidespor, og det er ikke det hele værd. 

Når man kører forbi en svineejendom kan man ikke se krisen, men det er altså et erhverv, der har levet fra hånden til munden. Landbruget mange steder er ikke i mål med at tænke som en virksomhed. 

Landmænd og pengeinstitutter 

Ifølge Kurt Skovsted hænger der en sort sky over landbruget, og derfor er vi nødt til at rykke sammen i bussen og se på, hvordan man håndterer worst-case scenarier, og her handler det om at handle proaktivt. En forestående CO2 afgift kan blive skæbnesvanger for både landbrug og landbrugets banker, og derfor er det rigtige tidspunkt kommet, hvis man vil i god dialog med sit pengeinstitut. For overlever landbruget ikke, så vil flere pengeinstitutter også bukke under.   

-Hvordan kommer vi på forkant med problemet, og hvad kommer det til at betyde i praksis? Hvad betydning vil en afgift få pr liter mælk, pr kilo kød – pr. kilo korn? Lad os prøve at rykke sammen i bussen, og det starter med, at vi går sammen med vores eget pengeinstitut, lyder opfordringen fra Kurt Skovsted. 

Hvis erhvervet, erhvervslivet og pengeinstitutterne sammen forsøger at skabe forståelse for rammevilkår i landbruget, samt for den deroute en høj CO2-gift vil medføre, så er det også mere sandsynligt, at vore politikere kommer på andre og bedre tanker inden de fastsætter CO2-afgiften. 

Kan vi ikke indgå i et mere nært samarbejde, så frygter Kurt Skovsted, at CO2-afgiften ikke bliver skruet fornuftigt sammen, hvilket vil gøre konsekvenserne uoverskuelige. Vi vinder med andre ord ikke ved at afvikle vores eget erhverv, og ruinerer vi landmanden, så skal vi bare importere maden.  

-Lad os sætte os ned sammen og gøre det rigtigt, så vi kan få flest mulige ender til at nå sammen, og det kræver, at man tager de store organisationer og brancher med på råd. For der er ikke nok stemmer i dansk landbrug alene til, at vi kan bestemme udviklingen af den danske fødevareproduktion, siger Kurt Skovsted og fortsætter: 

-Skal vi have en konstruktiv dialog med dem, der bestemmer over os, så er vi nødt til at tale med alle aktørerne. Og det indbefatter ikke mindst bankerne, slutter Kurt Skovsted.  

Af

For virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og advokat Søren Volder er en vellykket konkurs, når dyrene kan blive på ejendommen og familien kommer trygt videre. 

Når konkurser rammer i landbruget, kommer det oftest ikke som lyn fra en klar himmel, og ofte har landmanden kæmpet for at holde forretningen kørende, men på et tidspunkt går det ikke længere. Alligevel er det bestemt ikke i alle sager, hvor advokat Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun er velkommen på gården, når skifteretten har udpeget ham til at repræsentere kreditorerne, og specielt panthaverne, når en landmand erklæres konkurs.

For at få så godt et forløb som muligt, hvilket også indbefatter et godt forhold til landmanden, handler det for Søren Volder om hurtigst muligt at få styr på det praktiske omkring den videre drift af de konkursramte landbrugsvirksomheder.  

-Ultimativt skal vi have det bedste udkomme til kreditorerne, og det vil sige, at vi skal have gården solgt så godt, som muligt, og der viser al erfaring bare, at er vi i stand til at holde gården i drift, og er vi i stand til at holde den konkursramte landmand på gården til at medvirke til driften, jamen, så får vi også det bedste forløb med de bedste handler. Og det er så heldigvis også ofte det, der giver det bedste forløb for den landmand, som ender med at gå konkurs, forklarer Søren Volder.

Gennem de seneste år har advokaten fra Bech-Bruun flere gange årligt hyret virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted som konsulent og sparringspartner, så konkursramte landbrugsvirksomheder kan blive drevet fornuftigt videre frem til et salg kan realiseres. For der er en masse ting omkring det landbrugsfaglige, Søren Volder ikke selv har forstand på, og her kan Kurt Skovsted med sin store erfaring fra branchen indtage en koordinerende rolle, hvor han både er sparringspartner for advokaten og landmanden, eller den ansatte driftsleder, og hvor han hjælper med at træffe vigtige dagligdags beslutninger på bedriften. 

Fungerende driftsleder 

I sidste ende er det Søren Volder, der sidder med ansvaret for en konkursramt ejendom, når han har overtaget som kurator, men ofte er der et stort dyrehold, der meget gerne skal fortsætte, og er Kurt Skovsted hyret ind som samarbejdspartner, så får de berørte ejendomme besøg af rådgiveren mindst én gang om ugen.  

-Jeg fungerer i realiteten som gårdejer. Jeg tager taktstokken og forklarer personalet, hvad der skal ske. Og ofte har landmanden på det tidspunkt i processen et lavt energiniveau, forklarer Kurt Skovsted, hvis erfaring er, at effektiviteten i svinestalden eller mælkeydelsen falder i takt med, at den konkursramte landmand mister lysten til at svinge benene ud over sengekanten tidligt om morgenen.  

På store besætninger er der både mange dyr der skal passes og typisk også flere medarbejdere, der skal ledes, og her er det Kurt Skovsteds ansvar at holde produktionen i gang, og allerhelst ser han, at landmanden er en aktiv part i hele processen.  

-Bliver der sat faglige folk sammen med kurator, så inddrager jeg den tidligere ejer så meget som muligt, hvis den tidligere ejer har lyst til det. Og som oftest har landmanden lyst til at slippe sin gård på en ordentlig måde, og den der kender ejendommen bedst, det er altså landmanden, der har gået på den i mange år, forklarer Kurt Skovsted og pointerer, at det for ham i høj grad handler om at tage vare på den familie, for hvem gården har været et midtpunkt. 

Tre scenarier 

En konkurs kan grundlæggende blive en realitet på tre måder. Det kan enten være pengeinstituttet, der træffer beslutningen, det kan være landmanden, der træffer beslutningen, eller det kan være de to parter, sammen, der træffer beslutningen om at det ikke er formålstjenligt at fortsætte. Kurt Skovsted og Søren Volder har arbejdet med alle tre scenarier. 

-Vi har prøvet alle tre ting; både hvor det er banken, der har besluttet det imod landmandens ønske, og vi har prøvet, hvor det er landmanden, der har ønsket det imod bankens ønske, og vi har også prøvet, hvor pengeinstituttet og landmanden sammen er nået frem til den konklusion, at man hellere må forsøge at få landbruget afviklet, siger Søren Volder. 

I den indledende beslutningsproces i forbindelse med en konkurs er der mange, der sparer med Kurt Skovsted for at drøfte, hvad indflydelse de forskellige scenarier vil have for dem, både på kort, mellemlang og langt sigt, og her kan den erfarne rådgiver også for landmanden være en god støtte i en svær periode. 

-Jeg bryder mig ikke om at høre folk sige under konkursen, at de har givet op. Man har taget en voksen og professionel beslutning på sin families vegne, men det betyder ikke, man ikke kan hjælpe med at få det sluppet bedst muligt – og det er heldigvis også sådan de fleste gør, fortæller Kurt Skovsted. 

For Kurt Skovsted handler behandlingen af et konkursramt landbrug om at skabe tryghed for medarbejderne, og det handler om, at familien der mister sit hjem kommer ordentligt videre, samtidig med at hver får sit. 

-På kort sigt er det en succes, hvis ejendommen bliver godt solgt, driften fortsætter og dyrene bliver på ejendommen. På lidt længere sigt er det fedt at få en opringning fra en konkursramt landmand som siger, hvor var det godt vi gjorde det, og det var godt vi fik skabt en ny tilværelse, der er til at være i. Det kan jeg leve højt på, for så ved jeg, det er den rigtige beslutning, der er truffet, siger Kurt Skovsted og tilføjer: 

-At passe bedriften er sagsbehandling, men det handler også om at få hele mennesker ud på den anden side – og det er jeg god til at få til at lykkes. 

Fakta om Kurt Skovsted: 

Kurt Skovsted er uddannet cand.agro. (M.Sc.) med speciale i driftsøkonomi, svine- og mælkeproduktion. Med både rådgiver-, chef- og direktørposter i bagagen, besidder Kurt en stor kompetence til driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Kurt er desuden certificeret professionel bestyrelsesleder og -medlem og arbejder således også i selskabsbestyrelser. 

Af

En landmand, der har passet sin bedrift i mange år, oplever med statsgaranti, at det ikke er svært, at finde et nyt job, men når konkursen er begæret, så gælder det om at finde ud af og ikke mindst indse, at græsset er grønnere på den anden side af livet som ejer-leder i et landbrug, som måske alt for længe har været kørt ud over kanten. Kom videre!

Når møderne med banken fylder mere i hverdagen end forholdet til familien, og hvor ferier og fritidstilbud er skåret væk fordi økonomien ikke længere kan bære det, så er det vigtigt at få øjnene op for, at der findes en virkelighed, hvor dyrene ikke skal passes klokken 5.00 om morgenen, og hvor samfundet ikke har en holdning til alt, hvad du foretager dig. Det er faktisk muligt at få en tålelig hverdag med arbejde fra klokken 8.00 til 16.00 og måske fri i weekenden, også selvom det indebærer, at forholdet til dyr og natur bliver et andet. 

Som rådgiver for nødlidende landbrug gennem mange år, har jeg siddet med grædende landmænd, der har fortalt, at der ikke var penge til at købe skoletasken til datterens første skoledag. Jeg har mødt mennesker, der er kommet alt for langt ud over kanten. Mennesker, som aldrig har overvejet, at der findes et andet liv end livet som selvstændig landmand med alt hvad det indebærer af glæder og udfordringer. I alt for mange tilfælde er oplevelsen, at den gældstruede producent sidder med ved middagsbordet men ikke psykisk er til stede. Dette fordrer ikke noget godt for hverken ægtefælle, børn eller omgivelserne. 

Når jeg møder de skæbner i Skovsted Agro, så gør jeg det hurtigt klart, at man som gårdejer først og fremmest har et ansvar overfor sig selv og sin familie. Om du går ned med ti eller tyve millioner kroner er ikke det afgørende – det handler om, at komme gennem konkursen som et helt menneske. Man er først og fremmest nødt til at tage ansvar for sig selv og ikke mindst sin familie – der skal nok være nogen, der tager hånd om mandskab, bygninger og dyr, og det er ikke et liv værd at leve, hvis det eneste, der holder dig oprejst, er banken.  

Der skal være perspektiv i at svinge benene ud over sengekanten, hver morgen, gå ud i stalden, og gøre sit arbejde. Det skal være fordi, at man kan tjene ved det – ikke fordi man er bange for alternativet. Græsset kan være grønnere – og er det ofte – hvis man er kommet for langt ud mod, eller over kanten.

 

Konkurs sjældent en god løsning 

Som rådgiver sætter jeg mig sammen med landmanden og ser på den aktuelle situation.  

Hvad har vi med at gøre – og hvad er udfordringen på kort og på langt sigt? At tage den hårde snak omkring en mulig konkurs behøver bestemt ikke at ende med en afvikling, men er det udkommet, så tager jeg kontakten til pengeinstituttet, der højst sandsynligt har læst skriften på væggen. Herfra handler det om at finde en løsning, hvor man som landmand kan komme styrket ud på den anden side – mentalt og eller økonomisk.  

Det er aldrig en god løsning, at en landmand går konkurs – det er og bliver sidste instans, så der er mange gode grunde til at tage en ærlig snak med mig eller andre om, hvad man gør, hvis man føler man sidder i en håbløs situation. Konkurskortet kan man altid smide, men når det er gjort, er der ingen vej tilbage. Det er klart, det skal gennemtænkes, men husk dig selv og din familie. Pengeinstituttet holder nogle gange liv i landbrug for længe – og også her har man selv et stort ansvar for at sige stop, hvis perspektiverne er væk på den lange bane.  

Skal der trods alt ske en afvikling – så tag det i samråd med pengeinstituttet, og her kan jeg facilitere, at samarbejdet kører så godt som muligt. Jeg kan ikke hekse gæld væk, men det lys, der er for enden af tunnelen, er ikke nødvendigvis et modkørende tog – det kan føre ud til en virkelighed, hvor græsset er grønnere på den anden side.