At arbejde i en bestyrelse kræver, at man tager stilling til både store og små spørgsmål, men også at man som bestyrelsesmedlem stiller de vigtige spørgsmål, der i sidste ende kan være med til at gøre udfaldet. 

For nogle måneder siden skulle jeg netop have dette i bagagen, da en stor begivenhed fandt sted. Bernt Villadsen, stifter af Agriteam Randers, stod med en skuffehandel i Havndal, et par ganske store svinegårde. 

Som formand for potentiel købers gårdbestyrelse, skulle jeg medvirke til stillingtagen om, hvorvidt det gav mening at overtage en så stor svineproduktion. Er der rentabilitet i det? Det var der, men at købe en ejendom af den størrelse kræver i særdeleshed, et godt samarbejde mellem gårdejer/køber, gårdbestyrelse, pengeinstitut og samarbejdspartnere. 

Som formand for gårdbestyrelsen er det mit job at sørge for en gnidningsfri handel. Specielt i en krisetid som vi er i lige nu – skal man være sikker i sin sag, før man går videre med en handel. Modsat, hvis vi som gårdbestyrelse er enige om, at det her er en god idé, skal pengeinstituttet have rigtig gode argumenter for at tale det ned. Tværtimod forventer pengeinstituttet, at vi ansvarlige mennesker i gårdbestyrelsen kan stå på mål for det, når man er nået så vidt, at der er sendt et forslag ind til banken. Måske tør banken ikke binde flere penge i halen på et landbrug som tiden ser ud lige nu, men de tager det seriøst, fordi bestyrelsen har gjort sit forarbejde og selv tager handlen seriøst. 

Hav styr på dine kompetencer 

Har du styr på egen rede, kan du se, at der er tale om en god case, og er du villig til at bringe det videre til sin finansielle sparringspartner, så kan det lade sig gøre – selv om der er krise. Brug tiden rigtigt, hav styr på din virksomhed – beskriv hvilke risici, du lever med samt hvorledes du vil sikre din virksomhed – så får du ikke afslag i banken, når du kommer med nye tiltag. Det er også her, at professionelle rådgivere og gårdbestyrelser har sin berettigelse. 

Kan man leve af netværk? Hvis ikke jeg havde haft et godt netværk, så havde Skovsted ikke været her. At finde den rette samarbejdspartner er et spørgsmål om tillid, og man mærker hurtigt om der er tillid; om der er fornuft bag ordene. At skabe tillid kræver, at man lærer hinanden at kende, og for at opnå professionel tillid, kræves det, at man giver hinanden noget – også selvom det ikke i første omgang nødvendigvis tjener sig hjem. Der skal skabes en fortrolighed, og man skal kunne spørge dumt i fuld respekt, for det er som oftest der, man selv bliver klogere og får udvidet sin egen horisont. 

Når jeg gør brug af mit netværk professionelt, så handler det ofte om en konkret opgave. Det kan være jeg har brug for fagpersoner eller specialister, men det kan også være et forløb eksempelvis i forbindelse med det strategiske arbejde i bestyrelser.

Netværk handler om mennesker – og man skal ville mennesker for at blive en god netværker. Et netværk er for mig folk, man respekterer for deres faglighed, og et forum, hvor man hjælper med hinandens udfordringer. Har du skabt den tillid omkring dig, så kan netværket også for dig blive det, der hjælper dig med at løse din aktuelle opgave. 

Kompetencer i netværket 

Jeg rekrutterer selv via mit netværk, og jeg bliver også henvist til via netværk, eksempelvis når der er brug for et par friske øjne på en sag eller en problemstilling. Man kan leve af netværk, men man skal være klar til at give noget af sig selv, og det lønner sig ofte på den lange bane. Ingen kan alt, så der går ikke noget fra mig, hvis jeg henviser til andre, og det er altid til folk i mit netværk. 

Skal du bruge kompetencer i forhold til at opnå en god aftale med et pengeinstitut, og har dine hidtidige forsøg ikke virket, så prøv da eventuelt at tage fat i en privat rådgiver og se, om vi kan levere en løsning. Samarbejde kommer man længst ved. Man skal kunne kigge ud over sig selv, bruge netværket, udvide det, og dermed finde de bedste kompetencer. Netværket er faktisk noget af det, der får både virksomheder og menneskene i dem til at vokse, og så er det ofte vejen til den person, der kan løfte opgaven. 

skovsted-agro-recruitment-board

Man kan kun blive positivt overrasket over at se tingene i et nyt perspektiv.  

Jeg har kigget nøje på mit tidligere logo, og selvom køer og grise har fyldt meget de seneste 13-14 år af mit arbejdsliv, så handler min primære indsats som rådgiver i små og mellemstore danske virksomheder langt hen ad vejen ikke om produktion af grise eller køer – den har været fokuseret på det at drive en sund virksomhed. 

Man er nogle gange nødt til at tage helikopteren for at se på, hvordan man selv ønsker at gøre tingene, og hvad det kræver, for at ændringerne kan finde sted. Jeg har indset, at det kan være indskrænkende for både mig og mine kunder at jeg slås i hartkorn med animalsk produktion, og derfor er fokus på dyrene i mit logo nu skiftet ud med et mere overordnet fokus på agro, rekruttering og bestyrelsesarbejde.  

Med mit nye logo vil jeg gerne flytte fokus lidt fra landbruget, og derfor leder jeg nu efter flere bestyrelsesopgaver og advisory-board poster uden for landbruget. Dels fordi jeg mener, jeg kan bidrage med noget til virksomheder uden for landbruget, men også fordi jeg gerne vil inspireres og tage ved lære af den måde, man eksempelvis håndterer generationsskifter og implementeringen af ESG: Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) i andre brancher.  

Svinger taktstokken 

En virksomhedsrådgiver skal være en, der kan sætte sig ned ved bordenden, og sige, godt, vi skal have lagt en plan, og den skal indeholde de her områder. Og så – i bund og grund – hvis ikke kompetencerne, de er til stede i virksomheden, i virksomhedens bestyrelse eller hos de eksisterende rådgivere, så skal vi finde folk, der rent faktisk kan det her. Og så følge op på, at tingene rent faktisk sker. 

Jeg kan som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem ikke bare gå ind og sige, hvad der præcis skal til for at få én million mere på bundlinjen. Det skal være et samspil af at man får koordineret tingene og prioriteret indsatsen. Så man siger; det er det her, vi starter med – det er det her, vi gør på kort sigt og på langt sigt.  

For at overleve på langt sigt, så skal du overleve på kort sigt; og derfor skal der være en, der kan svinge taktstokken. Og det kan jeg gøre uanset om du producerer dyr, maskiner eller staldanlæg. Det er ikke sådan, at jeg som virksomhedsrådgiver har nogen specielle beføjelser, men jeg får skabt en tillid mellem ejeren og mig selv. Jeg vil altid det bedste for min kundes forretning, og jeg sørger for at holde fokus på de indsatser, der er aftalt. 

kurt-skovsted-agro-gammel-logo

Det gamle logo for Skovsted Agro findes stadig på væggen bag Kurt Skovsteds skrivebord

Finder specialisterne 

Det at være virksomhedsrådgiver og strategirådgiver i dag er jo langt mere end bare at optimere på driften, for det har de fleste virksomheder styr på. Det er en omstilling af virksomheden, jeg som bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem eller rådgiver skal være med til at sætte retningen for. Og så har jeg en bred adgang til specialisterne, der skal komme med de løsninger, der skal sikre at virksomhedens mission og vision kan blive ført ud i livet.  

Ærlig rådgivning 

Hvorfor skal du så vælge at arbejde sammen med Kurt Skovsted? Det skal du fordi jeg går ærligt til opgaven, og fordi jeg ser tingene i et klart perspektiv, så du få en klar og tydelig rådgivning. For mig handler det om at tage ansvar for den rådgivning, jeg bidrager med.  

Når det gælder om at finde den rette person til en given opgave, så er det vigtigt, at man ikke bare vælger den nærmeste, eller det navn, der oftest dukker op. For mig handler rekruttering ofte om at udnytte mit store netværk. For det kræver indsigt i branchen og et stort kendskab til, hvilke kompetencer der er til rådighed, og så skal kandidaten ikke mindst passe til virksomheden og kunne samarbejde med virksomhedslederen, og jeg kan som oftest finde frem til det perfekte match.  

Vil du arbejde med Skovsted Agro, Skovsted Rekruttering eller Skovsted Board, så skal du være indstillet på at modtage konstruktiv kritik og sparring, ligesom jeg også forventer at blive udfordret såvel fagligt som personligt med et nyt samarbejde, så også jeg kan se min forretning i et nyt perspektiv.