Generationsskifte-advisory-bestyrelse

Selvfølgelig er du den klogeste i din forretning, ikke sandt? Du har arbejdet hårdt for at bygge din virksomhed op fra bunden. Du har brugt utallige timer på at lære alt om dine dyr, dine marker, dine maskiner og er opdateret på den nyeste lovgivning, der ændres som vinden blæser. Du har gjort det til din livsmission at sikre, at din virksomhed er på rette spor. Men selv de mest erfarne og dygtigste virksomhedsledere kan ende med at have alt for mange hatte på. 

Hvorfor? Fordi det at være ejerleder i landbruget ikke blot handler om at have styr på markerne, dyrene eller afgrøderne. Det handler om at jonglere med en endeløs liste af opgaver, fra økonomi og regnskab til lovgivning, personaleledelse, teknologi og strategi. Det er som om, du altid skal være på forkant med alt og vide alt. 

Men er det virkelig realistisk at forvente, at du kan være ekspert inden for alle disse områder? Er det ikke en smule urealistisk at tænke, at du kan være den bedste til alt? Og har du overhovedet mulighed for at nå det hele på døgnets 24 timer? Hvad med familien og din fritid? 

  

Du behøver ikke at klare det hele selv 

Måske er det på tide at sætte en ny målsætning sammen. Måske skulle du overveje at sammensætte et hold af rådgivere, sparringspartnere eller endda et advisory board. Tanken er at samle et team af eksperter, der kan supplere din viden og erfaring. Disse mennesker kan bringe forskellige perspektiver og ideer til bordet, som du måske aldrig havde tænkt på. 

Sammen med dette team kan du definere nye mål for din virksomhed og identificere områder, hvor du kan forbedre dig. Du kan få hjælp til at prioritere dine opgaver og finde ud af, hvad du skal gøre mere af, og hvad du måske skal give slip på. Kort sagt, du kan begynde at arbejde smartere i stedet for hårdere. 

Så hvorfor ikke tage det første skridt?  

Giv et kald, så kan vi snakke om, hvordan vi i fællesskab kan tage nogle af de hatte af, du har på, og få din virksomhed få succes som aldrig før. Du behøver ikke at gøre det hele selv. Så lad os tage denne udfordring sammen, og lad os gøre din virksomhed endnu bedre. 

kurt-skovsted-agro-bestyrelse
Virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted opfordrer langt flere SMV’er, herunder landbrugsvirksomheder, til at oprette en bestyrelse eller et advisory board, for alle har gevinst af professionel sparring.   

I alt for mange personligt ejede små og mellemstore virksomheder (SMV’er) herunder landbrugsvirksomheder sidder ejerlederen alene, og selvom det uden tvivl er ejeren selv, der ved mest om kerneforretningen, det at passe jorden og dyrene, så indeholder virksomheds- og landbrugslivet i 2023 ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted også mange andre opgaver, og her er der gevinst at hente i en bestyrelse eller i et advisory board. 

-Man skal ikke have hjælp udefra til at styre driften, herunder hvordan dyrene skal passes. Det handler om at hente inspiration og støtte ind til de mere strategiske opgaver. Det kan være sparring til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, hvordan man henter finansiering – eller i forhold til at arbejde med ESG og klima, så det bliver vendt fra hadeord til noget positivt for virksomheden og ikke mindst for ejerlederen, lyder det fra Kurt Skovsted.  

Går man allerede og overvejer, hvem man skal henvende sig til for at hente sparring til at sætte fokus på bundlinjen og fremtiden for virksomheden, både på langt og på kort sigt, så handler det i høj grad om at fjerne skyklapperne. 

-Det er ikke så relevant at medlemmerne er fagnørder, og der er faktisk mange stærke kompetencer, der gerne vil ind og arbejde med både SMV-segmentet og i landbruget. Som gerne vil være med til at forme fremtiden for virksomheden og landbruget – og som kan hjælpe på både den politiske scene og gennem viden fra øvrige brancher, forklarer Kurt Skovsted.  

 

Behovet skal afdækkes 

Når Kurt Skovsted selv hjælper virksomheder med at oprette et rådgivende organ, så begynder det altid med at få afdækket, hvad det er for en type virksomhed, og hvordan den hidtil har været organiseret, og først herefter begynder jagten på stærke profiler. 

-Når jeg sammen med virksomhedsejeren har afdækket organisationen, og set hvem der har beslutningskompetencerne, så kigger jeg på mit netværk. Måske ved nogen noget om digitalisering eller generationsskifte – måske organisationsændringer, siger Kurt Skovsted. 

Når Skovsted har været med til at oprette et rådgivende organ, så bliver medlemmerne typisk skiftet ud efter ét eller to år, for når de første udfordringer er løst, anbefaler Kurt Skovsted, at man henter nye profiler ind.  

Det er ikke nødvendigvis den bedste start at kigge bredt ud i landskabet efter hjælp, for den bedste støtte til at tage de første skridt i retningen af en professionel bestyrelse eller et advisory board findes måske ved køkkenbordet i forvejen. Her kan ægtefællen være meget vigtig at tage med på råd tidligt i processen, for i personligt ejede virksomheder har ændringer i drift og ledelse en direkte konsekvens for hele familien, så skal overgangen til en professionel bestyrelse komme godt fra start, er det vigtigt at have familien med på holdet. 

Når det gælder krisestyring og omstilling af produktion efter politiske krav, så mener Kurt Skovsted at især landbruget er eksperter, så man skal være klar over, at man som landmand sidder inde med vigtig viden. Man skal tænke nøje over, hvor vi har brug for sparring fra andre – så bestyrelseslokalet ikke gøres til et ekkokammer. 

 

Størrelsen betyder noget 

Man kan starte med at vende det man allerede gør i virksomheden med sit advisory board og i bestyrelsen, for hvordan implementerer man ting, som man måske allerede gør, i rapporteringen og i det daglige arbejde. Men har virksomheden allerede en anseelig størrelse, så mener Kurt Skovsted, at der ingen undskyldning er for at sætte gang i opgaven med at hente professionel støtte udefra, før det bliver et krav fra samarbejdspartnerne. 

-Driver du en forretning med 50-80 millioner i omsætning, så er det dumt ikke at have folk at spille bold med. Og her skal du ikke gå til dine nærmeste. Hvis der ikke er folk, der stiller de irriterende spørgsmål, så udvikler man sig ikke. Der skal hjælp til at holde fokus, og er der styr på, hvor pengene tjenes, eller skal vi undgå at lave for meget af det andet, vi ikke tjener nok på, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted. 

Det er ifølge Kurt Skovsted alt for ofte en hårfin balance om du tjener penge eller ej i virksomheden eller i landbruget, så det er meget vigtigt at have styr på, hvordan det bedste resultat opnås nu og ikke mindst i årene fremefter, hvor klimamål og skiftende priser kan tage styringen, hvis ikke man selv gør det.  

-Man skal fremme, at vil man overleve på sigt, så er man nødt til eksempelvis at tænke i selskaber. Er du en velkonsolideret virksomhed, som tjener mange penge, så er der indført top-top-skat ved realisering af virksomheden. Så har du ikke en plan for en overlevering af virksomheden eller et generationsskifte, så ender det med, at du skal betale to tredjedele i skat, lyder det advarende fra Kurt Skovsted.  

-Man er nødt til at sætte sig ned og overveje, hvor ejerleder/virksomhedsejer samt virksomheden er i forhold til for ti år siden – og tror man, man kan klare udfordringerne selv i fremtiden? Verden ændrer sig, kravene ændrer sig, de politiske ambitioner ændrer sig – markant, og her skal man have hjælp, lyder vurderingen fra Kurt Skovsted. 

 

Tryghed i højsædet 

I de ejerledede virksomheder hvor Kurt Skovsted har hjulpet med oprettelsen af en bestyrelse, et advisory board eller en anden form for rådgivende organ, oplever han, at der er kommet meget mere ro på ledelsen og retningen, og en sidegevinst har så været, at også relationen og kommunikationen med den finansielle partner bliver bedre. 

-Min oplevelse er, at din finansielle partner falder til ro – derefter falder du og din familie til ro, fordi blødningen bliver standset. Du får styr på de ømme punkter på kort sigt, og så falder du også selv til ro, når du ved, at andre er enige om, at det er den rigtige retning, man har udstukket. Der er en tryghed i at få italesat, hvor virksomheden står – fokus bliver intensiveret, hvor tingene ikke spiller og hvor de spiller.  

-Det er bestyrelsens vigtigste opgave at klargøre, hvor vi er henne, hvor skal vi hen, og hvordan når vi derhen. Og her skal man huske, at det er bestyrelsen der sætter målet, men direktionen, eller gårdejeren, der skal sørge for, at det bliver gjort. Køber man ikke ind på input fra bestyrelsen, så er det spild af både penge og tid, forklarer Kurt Skovsted.  

Til efteråret 2023 afholder Kurt Skovsted i samarbejde med Farmbrella Group kurset ‘Bliv bestyrelsesklar’ i Agro Food Park, hvor ejerledere og SMV’er får konkrete redskaber i værktøjskassen, der gør opstarten på bestyrelsen eller advisory boardet til en succes. Hvad betyder det at have en bestyrelse eller et advisory board? Hvem bestemmer og hvad kan det bruges til? 

 

Kurt Skovsteds råd til sammensætningen af et rådgivnings-team 
  • Brug netværket – vurdér, hvem der kan noget specifikt, der kan give gevinst for dig.
  • Det er ikke kun advokater og revisorer, der kan og skal sidde med i en bestyrelse – det handler om at finde folk, der kan medvirke til at udvikle dig og din virksomhed.  
  • Se ud af erhvervet – det giver nye perspektiver på mulighederne i virksomheden.  
  • Du skal udfordres, men det skal bestyrelsen også! En bestyrelse er IKKE noget man sidder i, det er noget man arbejder i – og der skal være afkast af arbejdet i form af strategiske beslutninger, som fremmer virksomhedens eller landbrugets fremtid.
  • Udskift medlemmer af bestyrelsen eller advisory boardet med faste mellemrum.  
kurt_advisory_board_rekruttering_medlem
Trin for trin guide til at identificere behov, rekruttere medlemmer og skabe en produktiv atmosfære for dit advisory board.

Et advisory board er en gruppe af eksperter eller rådgivere, der typisk samles 3-5 gange om året for at give råd og støtte til en organisation eller virksomhed. Det kan bestå af personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for virksomheden. 

At stifte et relevant advisory board kan være en værdifuld beslutning for enhver virksomhed eller organisation. Det kan hjælpe med at bringe nye perspektiver, idéer og muligheder til bordet og styrke virksomhedens overordnede strategi og beslutninger.  

Her er nogle af de vigtige trin, der skal tages i betragtning, når man stifter et relevant advisory board: 

Identificer dine behov og mål 

Før du begynder at invitere potentielle medlemmer til dit advisory board, er det vigtigt at have en klar idé om, hvad du håber at opnå med dette board. Identificer de specifikke områder, hvor du ønsker ekspertise og indsigt, og vær opmærksom på dine overordnede mål og strategier. Start med en drøftelse med en professionel virksomhedsrådgiver, for at få afdækket og afklaret, hvad er behovet for sparring fra et advisory board. Hvor vil du og virksomheden gerne hen.  

Hvor vil du hen, hvad vil du, hvad skal virksomheden? Tænker du udvikling, salg, afvikling? Opkøb eller fusion? En professionel virksomhedsrådgiver, som ikke kender din virksomhed i forvejen, vil ofte også kunne trykke lidt hårdere på de faktiske ømme punkter i virksomheden. Lad virksomhedsrådgiveren gennemgå din virksomhed og giv sparring. Dernæst få sammensat et relevant advisory board. 

Samtidig skal du som ejerleder være klar på, at et advisory board er fremmede mennesker i din sfære, som i et lukket rum, stiller kritiske spørgsmål til og forundringer over den forretning, som du måske har bygget op over mange år. Kritiske spørgsmål til dig som leder, ejer og til din/virksomhedens økonomi. Er du parat til det? HUSK at medlemmerne arbejder med i advisory boardet for DIN skyld! 

Identificer passende kandidater 

Når du har en klar idé om, hvad du leder efter, kan du begynde at identificere potentielle medlemmer til dit advisory board. Inkluder helst personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for din virksomhed.  

Undlad at invitere dine sædvanlige rådgivere med – måske skal der være en enkelt, for dig, kendt person med i en overgangsfase. Ret beset må og vil det være svært for dine nuværende rådgivere, at kunne se anderledes på din virksomhed, end de gør i forvejen. Dine faglige rådgivere kan være udførende på de tiltag, som aftales i advisory boardet. 

Kontakt potentielle medlemmer og præsenter din idé 

Når du har identificeret potentielle medlemmer til dit advisory board, skal du kontakte dem og præsentere din idé. Vær tydelig omkring dine mål og forventninger, og sørg for at forklare, hvordan deres ekspertise og erfaring vil være værdifuld for din virksomhed.  

Medlemmer behøver slet ikke være udelukkende landbrugskyndige folk – vælg gerne nogle med erhvervserfaring fra andre brancher. Input udefra og ”dumme ” spørgsmål, giver oftest nye ideer og nye vinkler på tingene.  

Planlæg møder og etabler en struktur 

Når du har etableret dit advisory board og har inviteret medlemmerne til at deltage, er det vigtigt at planlægge møder og etablere en struktur for, hvordan samarbejdet vil fungere. Overvej, hvor ofte møderne skal afholdes, og hvordan information og ideer vil blive delt mellem medlemmerne.  

Der bør udarbejdes en forretningsorden, så alle er bekendte med forventninger til hinanden, men også det ansvar, som påhviler et advisory board. Husk at materialer (Dagsorden, relevante bilag etc.) skal udsendes i god tid inden mødet, så alle er bedst muligt forberedte. 

Skab en positiv og produktiv atmosfære 

Det er vigtigt at skabe en positiv og produktiv atmosfære, når du samarbejder med dit advisory board. Vær åben for feedback og idéer, og sørg for at tage hensyn til input fra alle medlemmerne. Vær også opmærksom på, at medlemmerne af advisory boardet kan have forskellige synspunkter og perspektiver, og at det kan tage tid at opbygge en effektiv og harmonisk arbejdsrelation. 

Kender du i forvejen ikke de områder hvor du mangler ekspertise eller indsigt, kan du starte med at kontakte professionel virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, der hurtigt og let kan indicere lige præcist dette. Det kan spare dig meget tid, og samtidig gøre dig meget skarpere på diverse mangler før du opretter et advisory board.  

Kurt Skovsted har mange års erfaring med etablering og styring af advisory boards og gårdbestyrelser, ligesom Kurt har et enormt netværk af relevante deltagere til et advisory board.