Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange gennem mit arbejde med ejerledere. Da finanskrisen ramte i 2009, arbejdede jeg efterfølgende med en lang række kriseramte landbrugsfamilier. Dengang var billedet ofte et andet end i dag. Manden drev landbruget, mens hustruen havde arbejde uden for bedriften. Hun kendte naturligvis virksomheden og hverdagen, men havde ikke altid det fulde indblik i økonomien.

Når krisen ramte virksomheden, ramte den derfor også en familie, som ikke nødvendigvis havde været en del af alle de beslutninger, der var truffet. Jeg har siddet med familier, hvor der ikke var plads på kassekreditten til en ny vaskemaskine. Jeg har oplevet, at der ikke var penge til en ny skoletaske, når et barn skulle begynde i skole. Og jeg har deltaget i bankforhandlinger, hvor en ægtefælle blev bedt om at kautionere med 250.000 eller 500.000 kroner, for at virksomhedens kassekredit kunne udvides. Argumentet kunne være: “Hvis hustruen ikke tror på projektet, hvorfor skal banken så gøre det?” Isoleret set kan man forstå argumentet.

Men rundt om bordet ser virkeligheden anderledes ud. For dér sidder ikke kun en virksomhedsejer, en bank og nogle rådgivere. Der sidder også en familie. Det har lært mig noget vigtigt om ejerledelse:

Virksomhedens økonomi og familiens liv kan ikke altid skilles ad.

Det gælder særligt i landbruget, hvor man ofte både lever af virksomheden, med virksomheden og midt i den. Men mekanismen findes i mange ejerledede virksomheder. Er man passioneret omkring sin virksomhed, fylder den. I gode perioder kan det være fantastisk. I pressede perioder kan virksomheden fylde så meget, at familien langsomt bliver skubbet i baggrunden.

Jeg har mødt ejerledere, der fysisk var til stede ved middagsbordet, men mentalt stadig befandt sig i virksomheden – optaget af likviditet, medarbejdere, produktion og morgendagens problemer. Det talte vi ikke meget om i 2009. Det gør vi heldigvis mere i dag. For en virksomhed har brug for en ejerleder, der fungerer. Og en ejerleder har brug for et liv, der også fungerer, når arbejdsdagen slutter. Derfor mener jeg, at bestyrelser og rådgivere indimellem skal turde stille et spørgsmål, der ikke findes i budgettet:

Er virksomheden fortsat til for dig og din familie – eller er familien efterhånden blevet til for virksomheden?

Der findes ikke ét rigtigt svar. Men der bør være et bevidst svar. For alle virksomhedsejere har et valg. Valgene har konsekvenser. Men ingen virksomhed er værd at miste sig selv eller sin familie for.

Kurt Skovsted
Skovsted Agro Board & Recruitment

Fra bestyrelsesbordet – refleksioner om mennesker, ejerledelse og virksomheder.