sparring

Af
kurt-skovsted-opkvalificering

Landbruget har traditionelt været kendt for at have stærke netværksbånd, men har det været nok for dig, og husker du overhovedet at anvende dit netværk?

Ofte begrænser relationerne og ERFA-grupperne sig til overfladiske skulderklap, hyggesnak og til tider en hurtig praktisk hjælp, hvor man som virksomhedsejer ender med at mangle den dybdegående sparring og rådgivning.  

For at gøre netværksplejen mere professionel og meningsfuld, burde du udover din normale skulderklappe seance, overveje at stifte en professionel bestyrelse eller et advisory board med eksterne eksperter, der bringer en bredere vifte af viden og erfaring ind i din bedrift – for du er jo virksomhedsejer, ikke sandt? Men husk det eksisterende netværk, for det er dér, hvor den hurtigste sparring og hjælp ligger begravet.
 

Brug dit netværk 

Vedligeholdelse af dit eksisterende netværk, skulderklappene eller ej, kan være helt afgørende for at drive din bedrift. For når det brænder på, og mejetærskeren bogstavelig talt går i brand midt i høsten, så er der intet vigtigere end den stærke relation til naboen eller det tætteste netværk, at de kommer flyvende med hjælpen.

Dit netværk er fuld af viden, en etableret tillid og pålidelighed, som gør samarbejdet lettere og mere meningsfuld. I landbruget er det tætte netværk også langt mere unikt, end det kan være i byggebranchen eller i kontorlandskabet, hvor kortene ofte holdes ekstremt tæt på hånden. For her er man i langt højere grad konkurrenter, end kollegaer, som vi alle er i landbruget. 

 

Husk nu at holde kontakten 

Kan du huske branden midt i høsten, eller da transportvognen faldt fra hinanden kl. 3 om natten, og dit netværk trådte til? Det skal honoreres, men ikke med en bankoverførsel. Hold kontakten. Ræk ud og spørg ind til hvordan det går. Tilbyd din hjælp. Hold høstfest og fejr de store og små ting som udrettes i virksomheden. Inviter på en fredags øl og del erfaringer.

Når dit netværk er godt forplejet, er der langt højere chance for, at du kan få den allernyeste viden, helt uden du skal ud og betale 1.500 kr. ex moms per time i konsulentbistand, for at få fuldkommen samme viden. 

Samtidigt kan du få aktiveret en masse gratis hjælp, som kan træde til nærmest døgnet rundt. At pleje netværket er ikke uden omkostninger, for du skal selv være klar til at træde til, når netværket rækker ud til dig for sparring eller mangler en hjælpende hånd i spidsperioderne.
 

Professional sparring 

Er du inde i en ond spiral med alt for meget skulderklap, og mangler sparring i din hverdag? 

En effektiv måde at højne kvaliteten i din landbrugsvirksomhed er ved at etablere en formel bestyrelse eller advisory board. Dette organ bør sammensættes af personer med ekspertise inden for lige præcis de områder, som du som virksomhedsejer ikke selv besidder. Det kan være områder som ESG, økonomi, innovation og forretningsudvikling. Disse eksterne medlemmer kan bidrage med benhård sparring eller perspektiver og viden, som går ud over de traditionelle landbrugsnetværk. 

Sammensætningen bør være inden for både landbruget og uden for landbrugets egne rækker. Men hvorfor egentligt det? For når sammensætningen er lavet på tværs, så opnås både det hardcore faglige aspekt fra landbruget, hvor medlemmer uden for landbruget, kan bidrage med at udvide horisonten og opnå adgang til helt nye perspektiver og idéer. 

Når bestyrelsen eller advisory boardet er etableret, bør der fastsættes klare målsætninger for hvad strategien skal være, både kort- og langsigtet. Dette kan omfatte mål for øget produktivitet, bæredygtighed eller diversificering af aktiviteter. Ved at fastlægge mål og forventninger skabes en struktur, der fremmer produktivitet og værdiskabelse. 

 

Vil du i gang med en bestyrelse eller et advisory board? Eller vil du have gode råd til at pleje dit netværk? Ræk helt uforpligtende ud til Kurt Skovsted på 2967 7752 – så snakker vi om det. 

Af
Generationsskifte-advisory-bestyrelse

Selvfølgelig er du den klogeste i din forretning, ikke sandt? Du har arbejdet hårdt for at bygge din virksomhed op fra bunden. Du har brugt utallige timer på at lære alt om dine dyr, dine marker, dine maskiner og er opdateret på den nyeste lovgivning, der ændres som vinden blæser. Du har gjort det til din livsmission at sikre, at din virksomhed er på rette spor. Men selv de mest erfarne og dygtigste virksomhedsledere kan ende med at have alt for mange hatte på. 

Hvorfor? Fordi det at være ejerleder i landbruget ikke blot handler om at have styr på markerne, dyrene eller afgrøderne. Det handler om at jonglere med en endeløs liste af opgaver, fra økonomi og regnskab til lovgivning, personaleledelse, teknologi og strategi. Det er som om, du altid skal være på forkant med alt og vide alt. 

Men er det virkelig realistisk at forvente, at du kan være ekspert inden for alle disse områder? Er det ikke en smule urealistisk at tænke, at du kan være den bedste til alt? Og har du overhovedet mulighed for at nå det hele på døgnets 24 timer? Hvad med familien og din fritid? 

  

Du behøver ikke at klare det hele selv 

Måske er det på tide at sætte en ny målsætning sammen. Måske skulle du overveje at sammensætte et hold af rådgivere, sparringspartnere eller endda et advisory board. Tanken er at samle et team af eksperter, der kan supplere din viden og erfaring. Disse mennesker kan bringe forskellige perspektiver og ideer til bordet, som du måske aldrig havde tænkt på. 

Sammen med dette team kan du definere nye mål for din virksomhed og identificere områder, hvor du kan forbedre dig. Du kan få hjælp til at prioritere dine opgaver og finde ud af, hvad du skal gøre mere af, og hvad du måske skal give slip på. Kort sagt, du kan begynde at arbejde smartere i stedet for hårdere. 

Så hvorfor ikke tage det første skridt?  

Giv et kald, så kan vi snakke om, hvordan vi i fællesskab kan tage nogle af de hatte af, du har på, og få din virksomhed få succes som aldrig før. Du behøver ikke at gøre det hele selv. Så lad os tage denne udfordring sammen, og lad os gøre din virksomhed endnu bedre. 

Af
kurtskovsted3
Vil man have succes som landmand, så kræver det i højere grad kynisk forretningssans end godt landmandskab, lyder det fra Kurt Skovsted.   

Landbrugsstøtte er et vilkår for overlevelse i det moderne landbrug, og derfor er det mere end nogensinde nødvendigt at kigge grundigt på kolonnerne i regnskabet og at have styr på landbrugsstøtteordningerne, før man blindt arbejder på at få dyr og marker til at leve op til det olympiske mantra; hurtigere, højere, stærkere.   

For mange landbrugere gælder det ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted først og fremmest om at have fokus på mulighederne for afkast ved sin produktion, altså hvordan man får mest ud af kronen, og ikke bare hvordan den er tjent.  

-Det bør for mange landbrug i langt højere grad handle om mere kynisk forretning end godt landmandskab, for skal man leve af det, så skal man være mere kynisk, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted.   

Kurt Skovsted har gennem sine år i landbruget oplevet, at (land)mands minde kan være endog meget kort, og de dårlige tider glemmes hurtigt, når prisen på grisen er høj eller siloen pludselig anskues som en pengetank, fordi verdensmarkedet for en stund er sendt til tælling.  

-Alt kan lade sig gøre, når priserne er høje – men når priserne er lave, handler det om fremstillingspris og nulpunktspris – og din kassekredit. Har du styr på de tre ting, så skal du nok overleve – men det er de færreste, der har det, vurderer Kurt Skovsted.  

  

Dækningsbidraget er ikke alt  

For langt de fleste er fokus i landbrugsvirksomhederne på dækningsbidrag, løn og foderomkostninger. Kurt Skovsted medgiver, at det er tre vigtige delelementer, men rådgiveren slår fast, at du altså ikke alene kan leve af et dækningsbidrag.  

-Du kan ikke skære på mandskabet, og foderet og energipriserne må man løbende forholde sig til. Det er helt grundlæggende, at man får forretningen til at løbe ordentligt rundt, og at man bruger kræfterne på områder, der økonomisk giver mening. For man kan altså ikke leve af biodiversitet og goodwill, siger Kurt Skovsted.   

Noget af det, der virkelig har fået Kurt Skovsted til at undre sig hen over sommeren 2023, er at der hos andelshaverne ses skævt til folk, der vælger at sende grise til udlandet, hvor prisen er højere. For den enkelte gælder det om at sikre sin egen bedrift, sin egen familie, og er der bedre penge i at sende dyr til Tyskland, så er det en kynisk kalkule, flere bør lave og rette sig efter, mener virksomhedsrådgiveren.   

-Vi har en stærk andelsbevægelse; vi har aftagepligt på mælk og kød fra Arla og Danish Crown – du brænder ikke inde med dine produkter. Det er den positive side af sagen, men vi arbejder i et erhverv, som er afhængigt af Vor Herre med vejret, og om Danish Crown og Arla kan konkurrere og afsætte varerne til en konkurrencedygtig pris. Kan de ikke det, så er det mest ansvarlige at sende varen hen, hvor udbyttet er størst for dig selv, vurderer Kurt Skovsted, som opfordrer til at også andelsselskaberne tænker bundlinje før de pleaser politikere og andre klimaaktivister.    

  

Et landbrug på støtten  

Når man driver forretning, handler det om, at man må optimere under de eksisterende regler. Det er rammevilkårene man har som råderum, og det skal udnyttes fuldt ud, når der produceres mad og energi – også i Danmark.  

Og det er et vilkår, at vi beror på støtte; cirka 1.900 kroner pr. hektar. Og det er ikke et spørgsmål om en ekstra gevinst, men et vilkår for overlevelse, men også et vilkår, der kan ændres med et pennestrøg. Men ifølge Kurt Skovsted er der for få i landbruget, der forholder sig til, hvad der sker med virksomheden, hvis støtten udhules og der i stedet eksempelvis kommer en klimaafgift på 750 kroner pr. hektar.   

-Vi skal væk fra at tænke på subsidier som fundamentet for driften. Du skal i stedet arbejde på, at virksomheden kan eksistere i en fremtid med et helt andet støtte-niveau – og det kræver et stærkt fokus, lyder det fra Kurt Skovsted.   

  

Tossegode landmænd  

De senere år har vist, at udformningen af rammevilkårene og efterlevelsen af dem fra politisk hånd er ude af landmandens hænder. Man kan bare skele til minkerhvervet, og de transportører, der hver dag kæmper for at få landbrugets varer til og fra gårdene for at få vished for, at vil man politisk gennemføre noget, så kommer det til at ske – uanset prisen for retsprincipper og landbrugernes bundlinje.   

-Vi kan søge at påvirke udviklingen, men vi kan ikke bestemme den. Og det kan sagtens blive sådan, at politiske tiltag kun rammer i Danmark. Landbruget er langt hen ad vejen på støtten, og for mange er EU-støtten fundamentet der gør, at korthuset ikke styrter sammen.   

Landbruget befinder sig ifølge rådgiveren fra Viborg sig konstant på en brændende platform, og han mener, at vi hver især skal tage stilling til, om vores egen bedrift og andelsbevægelsen som samlende instans er stærk nok til at klare udfordringerne.  

-Vi er tossegode, men heldigvis er vi stadig så gode, at vi kan være med i en tilspidset konkurrence om forbrugernes gunst, og det er i sidste ende dem, der bestemmer om vi har en plads at spille i morgendagens bæredygtige samfund, vurderer Kurt Skovsted.   

Af
kurt-skovsted-agro-landbrugsstøtte

Det professionelle landbrug vi kender i dag, har det nogensinde overlevet uden den storslåede landbrugsstøtte, som vedbliver med at hjælpe til? Landbrugsstøtten kan føles som en magisk tryllestav, der holder landbrugssektoren oppe, men er det virkelig bæredygtigt i længden? Spørgsmålet er, om vi i landbruget faktisk er i stand til at balancere vores bundlinje uden at dræne EU’s pengepose. 

Når vi dykker ned i tallene, ser vi, at støtten til landbruget i årevis har udgjort en betydelig belastning for EU-budgettet. I 2016 udgjorde støtten hele 35,6 procent af det samlede EU-budget. EU har været villige til at strække sig for at opretholde landbrugets overlevelse, men hvad får vi reelt set ud af støtten?

 

Er støtten gavnlig?

Mange organisationer og mange mennesker, pressen og virksomheder, uden for landbrugserhvervet, skyder ofte på landbrugsstøtten. Denne sammenholdt med flere og fleres holdning til landbruget som klimasynder, miljøsyndere etc., så skal vi måske tage drøftelsen først internt, men derefter åbent om, om vi fortsat skal basere vores erhverv på subsidier? 

Vi hører ofte om, hvordan landbruget kæmper med markedets svingninger, vejrforhold og skadedyr, men lad os ikke glemme, at mange erhverv står over for lignende udfordringer. Dog er vi i landbruget vel lidt meget privilegeret, fordi vi ofte får en håndsrækning fra EU, modsat de fleste andre erhverv. 

Måske er det på tide, at vi i landbruget indser, at EU ikke er vores eneste redningsplanke. Måske skal vi begynde at fokusere på at øge konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationen. I 1985 fjernede New Zealand subsidierne til landbruget, og har i dag en af de stærkeste landbrug i verden, så måske vi også kan klare os uden. Selvfølgelig vil nogle hævde, at det er lettere sagt end gjort at fjerne støtten, men hvorfor ikke prøve at se ud over de vante løsninger og tænke ud af boksen?
 

Overlever din virksomhed, hvis støtten ryger? 

Når alt kommer til alt, er landbrugsstøtten ikke en uendelig kilde, og det er ikke sikkert, at den vil vare evigt, og måske træffer nogen beslutningen for os, før vi ser os om. Vi bør tage dette som en mulighed for at vise, at vi har styrken og kreativiteten til at tilpasse os og overleve uanset hvad. Hvis vi kan klare os uden landbrugsstøtten, vil det kun bevise, at vi har et robust og selvforsynende erhverv, og det kan kun styrke vores position på det globale marked. 

Er du i tvivl om din virksomhed kan overleve uden de famøse 1.900 kroner i landbrugsstøtte? 

Måske kan en professionel virksomhedsrådgiver hjælpe dig med at optimere din virksomhed ved at udvikle en solid forretningsplan, sprede risikoen ved at indføre flere indtægtskilder, implementere bæredygtige praksisser for bedre lånevilkår, optimere ressourcestyring, etablere relevante forretningsnetværk og støtte ændringsledelse for bedre arbejdsvilkår og effektivitet, og derved opnå økonomisk uafhængighed.  

Ring eller skriv til Skovsted agro og lad os starte med at drøfte fremtidsplanerne, også UDEN subsidier – det koster ikke noget at tale om tingene! 

Af
kurt_advisory_board_rekruttering_medlem
Trin for trin guide til at identificere behov, rekruttere medlemmer og skabe en produktiv atmosfære for dit advisory board.

Et advisory board er en gruppe af eksperter eller rådgivere, der typisk samles 3-5 gange om året for at give råd og støtte til en organisation eller virksomhed. Det kan bestå af personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for virksomheden. 

At stifte et relevant advisory board kan være en værdifuld beslutning for enhver virksomhed eller organisation. Det kan hjælpe med at bringe nye perspektiver, idéer og muligheder til bordet og styrke virksomhedens overordnede strategi og beslutninger.  

Her er nogle af de vigtige trin, der skal tages i betragtning, når man stifter et relevant advisory board: 

Identificer dine behov og mål 

Før du begynder at invitere potentielle medlemmer til dit advisory board, er det vigtigt at have en klar idé om, hvad du håber at opnå med dette board. Identificer de specifikke områder, hvor du ønsker ekspertise og indsigt, og vær opmærksom på dine overordnede mål og strategier. Start med en drøftelse med en professionel virksomhedsrådgiver, for at få afdækket og afklaret, hvad er behovet for sparring fra et advisory board. Hvor vil du og virksomheden gerne hen.  

Hvor vil du hen, hvad vil du, hvad skal virksomheden? Tænker du udvikling, salg, afvikling? Opkøb eller fusion? En professionel virksomhedsrådgiver, som ikke kender din virksomhed i forvejen, vil ofte også kunne trykke lidt hårdere på de faktiske ømme punkter i virksomheden. Lad virksomhedsrådgiveren gennemgå din virksomhed og giv sparring. Dernæst få sammensat et relevant advisory board. 

Samtidig skal du som ejerleder være klar på, at et advisory board er fremmede mennesker i din sfære, som i et lukket rum, stiller kritiske spørgsmål til og forundringer over den forretning, som du måske har bygget op over mange år. Kritiske spørgsmål til dig som leder, ejer og til din/virksomhedens økonomi. Er du parat til det? HUSK at medlemmerne arbejder med i advisory boardet for DIN skyld! 

Identificer passende kandidater 

Når du har en klar idé om, hvad du leder efter, kan du begynde at identificere potentielle medlemmer til dit advisory board. Inkluder helst personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for din virksomhed.  

Undlad at invitere dine sædvanlige rådgivere med – måske skal der være en enkelt, for dig, kendt person med i en overgangsfase. Ret beset må og vil det være svært for dine nuværende rådgivere, at kunne se anderledes på din virksomhed, end de gør i forvejen. Dine faglige rådgivere kan være udførende på de tiltag, som aftales i advisory boardet. 

Kontakt potentielle medlemmer og præsenter din idé 

Når du har identificeret potentielle medlemmer til dit advisory board, skal du kontakte dem og præsentere din idé. Vær tydelig omkring dine mål og forventninger, og sørg for at forklare, hvordan deres ekspertise og erfaring vil være værdifuld for din virksomhed.  

Medlemmer behøver slet ikke være udelukkende landbrugskyndige folk – vælg gerne nogle med erhvervserfaring fra andre brancher. Input udefra og ”dumme ” spørgsmål, giver oftest nye ideer og nye vinkler på tingene.  

Planlæg møder og etabler en struktur 

Når du har etableret dit advisory board og har inviteret medlemmerne til at deltage, er det vigtigt at planlægge møder og etablere en struktur for, hvordan samarbejdet vil fungere. Overvej, hvor ofte møderne skal afholdes, og hvordan information og ideer vil blive delt mellem medlemmerne.  

Der bør udarbejdes en forretningsorden, så alle er bekendte med forventninger til hinanden, men også det ansvar, som påhviler et advisory board. Husk at materialer (Dagsorden, relevante bilag etc.) skal udsendes i god tid inden mødet, så alle er bedst muligt forberedte. 

Skab en positiv og produktiv atmosfære 

Det er vigtigt at skabe en positiv og produktiv atmosfære, når du samarbejder med dit advisory board. Vær åben for feedback og idéer, og sørg for at tage hensyn til input fra alle medlemmerne. Vær også opmærksom på, at medlemmerne af advisory boardet kan have forskellige synspunkter og perspektiver, og at det kan tage tid at opbygge en effektiv og harmonisk arbejdsrelation. 

Kender du i forvejen ikke de områder hvor du mangler ekspertise eller indsigt, kan du starte med at kontakte professionel virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, der hurtigt og let kan indicere lige præcist dette. Det kan spare dig meget tid, og samtidig gøre dig meget skarpere på diverse mangler før du opretter et advisory board.  

Kurt Skovsted har mange års erfaring med etablering og styring af advisory boards og gårdbestyrelser, ligesom Kurt har et enormt netværk af relevante deltagere til et advisory board. 

Af
kurt-skovsted-opkvalificering

Ved at investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel gennem opkvalificering, sikrer du den positive vækst i virksomheden. 

Opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere er to afgørende faktorer for at opbygge et stærkt og produktivt team. At investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel vil ikke kun gavne din virksomhed, men det vil også hjælpe dine medarbejdere med at føle sig mere værdsatte og engagerede i deres arbejde. 

En af de største udfordringer, som virksomheder kan stå overfor, er at fastholde talentfulde medarbejdere. Hvis du har en høj udskiftningsprocent blandt medarbejdere, er det ofte en indikation på, at der er problemer med medarbejdernes trivsel eller manglende udviklingsmuligheder. Ved at give dine medarbejdere muligheder for opkvalificering, vil du give dem en følelse af progression i deres karriere og en mulighed for at udvikle nye færdigheder. 

 

Muligheder for opkvalificering 

En af de måder, du kan opkvalificere dine medarbejdere, er ved at tilbyde dem uddannelsesprogrammer og træning. Dette kan omfatte alt fra kurser, workshops, konferencer, online træning, og mentorordninger. Hvis dine medarbejdere føler, at de har adgang til de nødvendige ressourcer og støtte, vil de føle sig mere engagerede og motiverede til at udføre deres arbejde på en højere niveau. 

Ud over uddannelse og træning kan du også tilbyde dine medarbejdere muligheder for karriereudvikling. Dette kan omfatte forfremmelser eller muligheder for at arbejde på tværs af afdelinger og projekter. Når dine medarbejdere føler, at de har mulighed for at avancere i deres karriere, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og yde deres bedste. 

  

Skab en positiv arbejdskultur 

En anden vigtig faktor i fastholdelse af medarbejdere er at skabe en positiv arbejdskultur. Dette inkluderer at opbygge et stærkt samarbejde, fremme åbenhed og tillid, og opmuntre til feedback og idéudveksling. Når dine medarbejdere føler sig værdsat og hørt, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og engagere sig mere i deres arbejde. 

Endelig kan du også overveje at tilbyde dine medarbejdere fleksible arbejdsordninger og goder som fx sundhedsforsikring, frugtordninger eller arbejdstidsordninger, der passer til deres livsstil og behov. Dette kan hjælpe med at øge deres trivsel og tilfredshed med deres job. 

  

Er det svært at overskue, hvordan du kommer i gang?  

En virksomhedsrådgiver som Kurt Skovsted kan hjælpe med at fastholde medarbejdere og opbygge en positiv arbejdskultur ved at give feedback på medarbejdertilfredshed, identificere områder til forbedring, udvikle opkvalificeringsstrategier og karriereveje, fremme åben kommunikation og samarbejde og opbygge en virksomhedskultur, der fremmer trivsel og udvikling. Måske skal du bare starte med at afholde MUS-samtaler og lytte til dine ansatte – du kan altid blive klogere på dine medarbejderes indstilling til deres arbejde og arbejdsplads. Også dette vil bidrage til at fastholde talentfulde medarbejdere og opbygge et produktivt team. 

Af
kurtskovsted2

Få landmænd har en plan for, hvad der skal ske, hvis ulykken rammer, og ifølge Kurt Skovsted og advokat Mette Lindhardt er det egoistisk ikke at have juraen på plads.  

Ejerlederne i landbruget er sjældent forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne køres videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. 

-Vi er et af de farligste erhverv at arbejde indenfor og samtidig er de fleste landbrugsvirksomheder personligt ejet. Af respekt for dine efterladte er det simpelthen bare det rigtige at gøre, at få tegnet en fremtidsfuldmagt, siger Kurt Skovsted som ofte bliver kaldt ind som medhjælper til kuratorer og bobestyrer. 

Når vi ved, at det kan gå galt, mener Kurt Skovsted det kan skabe en form for sikkerhed for børn og ægtefælle at vide, at hvis sygdom sætter ejeren ud af spil, så skal familien kun koncentrere sig om at passe den syge og ikke tænke så meget over, om virksomheden drives videre. Det er ikke kun familierne, der kan ende op i en svær situation, og derfor er Kurt Skovsted uforstående overfor, at bankerne ikke stiller det som krav i långivningen. 

-Hvorfor er det, at de fleste pengeinstitutter slet ikke vil forholde sig til, at hvis de skal låne et stort landbrug mange millioner kroner, så fordrer det, at de får styr på fremtidsfuldmagterne, som en sikkerhed – ikke mindst for banken, lyder det fra Kurt Skovsted som påpeger, at landbruget er et farligt erhverv og at den økonomiske bevægelighed er begrænset.  

De hårde, faktuelle forhold til trods, så er ejerlederne i landbruget sjældent godt forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne driftes videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. Kurt Skovsted opfordrer til at man med det samme tager fat i en advokat for at få igangsat arbejdet med at få udformet en fremtidsfuldmagt, for dokumentet er først gældende, når det er underskrevet og tinglyst. 

Samtidig opfordrer virksomhedsrådgiveren til at få sat lys på de testamentariske forhold i god tid, inden et eventuelt økonomisk uvejr raser. Faktorer som arveafkald og testamente kan vise sig at være vigtige styringsredskaber, og selv om det kan være svært at tale om hjemme ved køkkenbordet, så er det mere vigtigt end om den nye traktor skal være rød eller blå, eller om der skal bygges til eller købes op. Det handler om at få styr på det basale inden du udvikler din virksomhed, lyder rådet fra Kurt Skovsted. 

Stort problem i små virksomheder 

Advokat Mette Lindhardt fra Lindhardt Steffensen Advokater har specialiseret sig i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i Østjylland, og hun møder, som Kurt Skovsted, ofte landbrugsvirksomhederne, når det er for sent at sikre sig. 

-Det er måske 25 procent af den samlede mængde ejerledede virksomheder, der har styr på det, lyder det fra Mette Lindhardt, som i sin praksis oplever, at størrelsen på virksomheden har betydning for, om der rykkes på at få juraen på plads, mens tid er. 

-Hvis du kommer op i et vist segment, så har du rådgivere som Kurt Skovsted, dit pengeinstitut og din gårdbestyrelse til at vejlede dig. Og har du dem, så presser de på, fordi de godt ved, at når du ikke er her længere, så har de et problem med det hele. Så det er oftest her, presset kommer fra, siger Mette Lindhardt. 

Advokaten oplever, at dem, som ikke får denne rådgivning, men som lever stille, de går under radaren. Der bliver simpelthen ikke talt om det, og som oftest kommer kravet om en fremtidsfuldmagt først fra den nye generation, når talen falder på et generationsskifte. 

-Jeg oplever ikke decideret, det er børnene, der kommer og kræver det, men jeg oplever pengeinstitutter, der vil være sikre på, at der er styr på sikkerhederne; hvordan virksomheden og familien er stillet med livsforsikringer og ulykkesforsikringer, siger Mette Lindhardt. 

Har man som ejerleder ikke en plan for, hvad der skal ske, hvis man pludselig ikke selv kan styre gården, så er der ifølge advokaten en helt fast procedure, der går igang. 

-Så skal man vente på at få ansat en fast værge fra Familieretshuset, og det kan tage 6-8 måneder, og i det vakuum har man et problem, for der kan man ikke drive virksomhed. Her er man nødt til at gøre det på bankens og andres nåde, for man er ikke legitimeret til at repræsentere den person, som ikke selv kan tegne sin egen virksomhed eller formue i øvrigt, konkluderer Mette Lindhardt, som opfordrer ejerlederne til at få taget hul på den svære samtale om, hvad der skal ske, hvis ikke ejerlederen er i stand til at drive gården.  

Den svære samtale 

Men hvordan får man lavet et papir, der sikrer, at andre tager hånd om tingene, hvis man ikke selv er i stand til det? Ifølge Mette Lindhardt handler det først og fremmest om at få lavet en digital fuldmagt. 

-Her kan man skrive ned, hvordan virksomheden skal drives, og hvad der skal ske, hvis man bliver syg eller dårlig. Driver man virksomheden sammen med andre har man jo så også en ejeraftale, hvor man har reguleret, hvordan sådan nogle ting finder sted, og den ejeraftale spiller sammen med fremtidsfuldmagten, så man kan få sat nogle fuldmægtige ind, som kan tage sig af de her forskellige forhold, siger Mette Lindhardt. 

Det kan dreje sig om drift af marker og ejendomme, og om, hvordan gården skal drives videre, hvis ejerlederen bliver meget syg og ikke kan noget som helst. Med fremtidsfuldmagten på plads kan de efterladte både sælge, købe og indgå nye aftaler, så der er mange forhold der kan klares igennem i fremtidsfuldmagten.  

Herudover skal man ifølge advokaten også tage fat på at få kigget på testamentet, for det har stor betydning, hvordan ens ægtefælle er stillet, hvis det går dårligt i landbruget, og man eksempelvis går konkurs eller dør, og risikerer at efterlade en stor gæld til ægtefællen.  

-Vi oplever familietragedier, hvor tingene ikke kan lade sig gøre på den måde, man har drømt om. Der er problemer med at få tingene sat i værk, og det efterlader familien i en umulig situation, hvor de ikke selv kan klare tingene, og ikke kan komme videre på den måde, man havde ønsket. Der er mange juridiske udfordringer, som kan løses med et testamente. Det er egoistisk ikke selv at tage stilling til, hvad der skal ske når man dør, lyder det fra Mette Lindhardt.  

Det er ifølge advokaten svært at få sat den svære samtale i gang, og ofte bliver den indledende snak med advokaten begyndelsen på en lang proces, hvor familierne skal hjem og have talt tingene godt igennem.  

Er ejerlederen godt forberedt oplever Mette Lindhardt, at det kan klares på cirka en måned – er man ikke forberedt kan det tage længere tid, og det kan det også gøre, hvis revisoren eller gårdrådet skal med i processen.  

Det bedste råd fra advokaten 

Få booket tid med en rådgiver til at få taget hul på de store spørgsmål, for nogle gange ved man slet ikke, hvad det er man skal spørge sig selv om, før man har haft den indledende samtale om, hvordan fremtidsfuldmagt og testamente skal strikkes sammen.  

De bedste råd fra virksomhedsrådgiveren 

Hvis du ikke har et gårdråd eller en gårdbestyrelse, så få sat betroede rådgivere sammen. Drøft virksomhedens aktuelle situation, setup og organisation. Få drøftet, hvordan du som landmand vil ønske tingene skal driftes videre, hvis du bliver syg. Altså, hvem skal lede og fordele – og hvem skal kunne træffe beslutningerne?  

Meddel efterfølgende dit pengeinstitut, at du har helt styr på tingene og dermed din fremtidsfuldmagt, som nu er udarbejdet af advokaten. 

Konkurs er en risiko i ejerledet virksomheder og dermed personlig konkurs. Drøft i god tid med din advokat, hvordan du og din familie er stillet, såfremt det økonomiske uvejr raser.  

Det er som med en forsikringspolice også med et testamente; den ligger i skuffen, men er rar at have, hvis ulykken rammer. 

Af
kurt-skovsted-telefon

Forbedring af medarbejdertrivselen kan være en udfordring, men det er vigtigt at huske, at investering i medarbejdernes trivsel og udvikling kan have stor indflydelse på virksomhedens succes 

At fastholde sine medarbejdere kan være en udfordring for mange virksomheder. Det kan være frustrerende at opleve, at en medarbejder pludselig søger væk, især hvis man som leder ikke forstår årsagen dertil. 

Ofte kan en trivselsundersøgelse være en god måde at få indsigt i, hvad der motiverer og engagerer ens medarbejdere. En trivselsundersøgelse behøver ikke være stort forkromet setup. Det kan være en ekstern partner/rådgiver, som via Apps afholder undersøgelsen, indsamler data i fortrolighed mellem den eksterne rådgiver og den ansatte og hvor rådgiveren så laver en analyse og afrapportering til lederen – fortsat uden at det er tydeligt, hvilken medarbejder, som har udtalt eller ment noget.  

 

Men hvad kan man mere gøre for at forbedre trivslen på arbejdspladsen? 

En årsag til, at medarbejdere søger væk, kan være manglende muligheder for videreuddannelse og personlig udvikling. Det kan derfor være en god idé for virksomheder at tilbyde kurser eller efteruddannelse for deres medarbejdere. Dette kan give dem mulighed for at udvikle deres kompetencer og give dem en følelse af, at deres arbejdsplads investerer i deres fremtid. Spørg dine medarbejdere om, hvad medarbejderen kunne tænke sig af efteruddannelse, MEN husk også selv at stille krav til dine medarbejdere, at du forventer, at de deltager i dette eller hint. 

Et andet vigtigt element i at fastholde medarbejdere er et generelt godt psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt at sikre, at medarbejderne trives og føler sig værdsat på arbejdspladsen. Dette kan gøres ved at skabe en positiv og støttende kultur, hvor medarbejderne har mulighed for at give feedback og blive hørt. Planlæg derfor et år ud i fremtiden, hvornår du som leder, vil afholde medarbejdersamtaler etc. Hold gerne 2 om året a 20-30 minutters varighed, planlæg mødet, dvs. have dine spørgsmål parat, måske give medarbejderen disse inden mødet. Og husk, at medarbejdersamtaler er ikke lønsamtaler – disse to forhold bør holdes adskilt.

 

Spørg og lyt til dine medarbejdere

Det er også vigtigt at have en åben dialog med medarbejderne og spørge dem, hvad der skal til for at forbedre deres trivsel. Hvis en medarbejder vælger at søge væk, er det vigtigt at forstå årsagerne og finde ud af, hvad man som leder eller ejer, kunne have gjort anderledes. Det kan være en god idé at tage en samtale med medarbejderen og spørge direkte, hvad der har ført til deres beslutning om at søge videre. Er det mon mig som leder, som har fejlet, og i så fald, hvad kan jeg gøre anderledes? Det kræver måske mod at spørge om hvorfor. Men skal du som leder kunne rette op på eventuelle forhold, overfor de øvrige medarbejdere, er det netop vigtigt at kende årsager. 

Derudover kan det være gavnligt at tænke over, om der er lavpraktiske ting, som virksomheden kan gøre for at forbedre trivslen. Dette kan være alt fra en bedre kantineordning til mere fleksible arbejdstider. Det er vigtigt at huske, at små ændringer kan have stor indflydelse på medarbejdernes trivsel og engagement. Men husk, at du som leder skal spørge dine medarbejdere, du skal tale med dem og ikke til dem. Ofte hører man udtalelsen, at medarbejderen må jo komme, hvis der er noget. Men det at skabe et rum for samtale, et tidspunkt, hvor netop drøftelsen af medarbejderens opfattelse af arbejdspladsen, er på dagsordenen, i en rolig og afslappet atmosfære, skaber oftest det bedste output for lederen. 

 

Styrk fællesskabet på arbejdspladsen

En personaleforening kan også være en god måde at styrke fællesskabet på arbejdspladsen og give medarbejderne mulighed for at lave noget sammen uden for arbejdstiden. Dette kan skabe et mere positivt arbejdsmiljø og styrke relationerne mellem kollegaerne. En personaleforening er for øvrigt alment kendt i større danske produktionsvirksomheder og skaber et godt miljø mellem medarbejdere og måske deres familier. At arbejde og til dels familieliv kan forenes – det skaber ofte glæde at kende til familierne til dine kolleger og skabe et grundlag for også at kunne tage del i måske private situationer. 

Er du tvivl om, hvordan du kommer i gang med forbedring af medarbejdertrivselen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52. 

Af
kurt-skovsted-agro-2023-1

Landbruget skal indgå en kontrakt med samfundet, for vi har brug for allierede, hvis næste generation af landmænd skal have mulighed for at producere dansk kvalitet.   

De danske mælkeproducenter har kronede dage, men selvom både landmanden og banken lige nu nok kan blive enige om, at det faktisk går rigtig godt ude i kvægbrugene, så slås landmændene til stadighed med udvidelser af besætningerne og med samfundets accept.

Køerne er klimasyndere og transport af slagtekalve er direkte dyremishandling, fremgår det af medierne. Samtidig gør mange kommuner det stort set umuligt at udvide og udvikle bedrifterne, selvom politikerne på Borgen ved det seneste landbrugsforlig bedyrede, at målet netop var udvikling frem for afvikling.

Snart venter en CO2-afgift, der vil sende kvæg væk fra naturarealerne, og forbrugerne har med pengepungen allerede nu bestemt, at mange malkekøer fremover kommer til at skifte en økologisk livsstil ud med en mere konventionel i en moderne løsdriftsstald. Der er ganske enkelt ikke salg i økologi. 

Kurt Skovsted er som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem i den danske agrosektor i tæt kontakt med mange frustrerede landmænd, som stiller spørgsmålet, om der overhovedet er plads til landbruget i dagens Danmark. 

-Må vi være her? Sådan lyder spørgsmålet ofte fra mine kunder. Ja, man bliver somme tider i tvivl, når vi altid skal høre på, at landbrugserhvervet, det er noget, man ønsker derhen, hvor peberet gror. Men hvordan får vi iscenesat os selv – hvordan får vi skabt den rigtige stemning og den rigtige respekt om det erhverv, som vi allesammen kærer os om, spørger Kurt Skovsted. Og svaret mener han, skal komme fra landbruget selv. 

Ordnede forhold 

Der er nemlig ikke andre til at fortælle om alle de gode ting ved landmandslivet og udkommet af det, end landmændene selv. Og kan man blive enige om, hvad der eventuelt skal ændres ved den måde, der produceres på i dag, så handler det om at få gang i en dialog med forbrugerne om, hvordan fremtidens landbrug skal udformes. For er der et marked, så er Kurt Skovsted overbevist om, at de danske landmænd nok skal levere varen. 

-Du kan godt få mælkeproducenten til hvad som helst, hvis forbrugerne vil betale for det. Det skal være fysisk muligt at producere sunde fødevarer – og uanset om det er køer eller grise vi producerer i Danmark, så kan forbrugerne være forvissede om, at den produktion sker under fuldstændig ordnede forhold, siger Kurt Skovsted og nævner en række områder, hvor dansk landbrug gør det fantastisk, men hvor lovprisningerne udebliver. 

-Hvis vi taler om sporbarhed, så kan vi næsten følge hver eneste liter mælk tilbage til hvor den kommer fra. Sporbarheden er også i top på kødet, og de levende grise og køer kan også spores, uanset hvor de befinder sig, lyder det fra Kurt Skovsted, som selv mener, at dansk landbrug har gjort det så godt, så kvalitet og sporbarhed er blevet en selvfølge. 

Landbruget leverer 

Men i den brede befolkning er man ikke oplyst om, hvor godt styr der er på den næringsrigtige mad, der puttes i munden, den grønne energi, der stammer fra stalde og marker og som i den nuværende energisituation får mange danskere til at kigge misundeligt efter kraftværker, hvor gylle indgår som en recirkulerende ressource, der skaffer både varme og elektricitet til stadig flere, samtidig med at fremtidens løsninger lader vente på sig.  

Men når landbruget rykker sig, så glemmer netop landbruget at fortælle om det. For hvorfor hjælper vi ikke befolkningen på vej og selv annoncerer, at nu er det slut med bindestalde, eller annoncerer det som en god historie, at de danske søer går frit rundt i staldene, eller at det faktisk er myndighederne, der via sin ageren gør det umuligt at producere juleænder under åben himmel? For det er ikke en selvfølge, at andre end de 75.000 danskere, der i 2022 tog imod invitationen og besøgte en gård til Åbent Landbrug, ved, hvordan virkeligheden ser ud.  

-95 procent af samfundet forstår ikke landbruget. De ser i fjernsynet et skidt billede af landbruget, og de ser for sjældent alt det gode, der sker for natur, energi og fødevarer. Vi er altid på bagkant, lyder det Kurt Skovsted, som mener at landbrugets organisationer bærer et stort ansvar for det dårlige image, fordi man ikke har udvist rettidig omhu. Eksempelvis ser han det som skræmmende, at det kom bag på landbrugets aktører, at valgkampen kom til at handle om landbrugets klimabelastning, og at det derfor blev en ren forsvarsmanøvre. Alt for sent kom landbruget selv ind i den aktive debat, men da var taletiden allerede udfyldt af politiske ramaskrig og selvudnævnte eksperter på dansk landbrug. 

Og kontrakten med samfundet skal hjælpes på vej, så det sikres, at næste generation også kan opnå license to produce, for med en stigende tilstrømning til landbrugsuddannelserne, er det vitalt, at der findes et landbrug, når læretiden er forbi. Ja det er jo faktisk en god historie, landbruget burde fortælle, at netop landbrugsuddannelserne har kronede dage.  

Dialog på Kvægkongressen 

Kurt Skovsted deltager i slutningen af februar selv på Kvægkongressen i Herning for at hente inspiration til sit arbejde som landbrugets samarbejdspartner, og han håber, at deltagerne her vil tage del i diskussionen omkring, hvordan vi gør landbrugets 200.000 beskæftigede i primærlandbruget og følgeindustrien til nogle af hverdagens helte. Og her mener han selv, at det er vitalt at række de barkede næver frem mod de folkevalgte. 

-Det er vigtigt at tage fat i politikerne, at tale pænt til dem, og at indgå i en dialog. Og det er en kontrakt der går begge veje, for det er fint med politiske ønsker til landmanden, men det skal ske i en konstruktiv dialog, så resultaterne kan nås, og så ny udvikling også giver økonomisk mening for landmanden, siger Kurt Skovsted. 

-Man skal have røv i bukserne og tage debatten om, hvordan virkeligheden ser ud. Der er forskel på at komme med en klagesang, og via faglige argumenter at stå op for sig selv og sit erhverv. Når nogen træder ved siden af, så skal det også meldes ud, at det ikke er i orden, at det ikke er noget, der tolereres i erhvervet, siger Kurt Skovsted.  

Og der er behov for at landmændene hanker op i sig selv, for ofte kan de dårlige historier undgås, hvis man har fået orden i egen stald i rette tid. Den 1. juli 2022 trådte en ny regel i kraft, der betyder, at der skal være en kobørste pr. 50 køer i en besætning. Den 2. juli begyndte myndighederne kontrollen, og mange bønder var ikke klar.  

-Nogle gange skal man bare rette ind og få tingene gjort. Loven er til for at blive overholdt – det gælder i landbruget som i resten af samfundet, siger Kurt Skovsted, som mener, at indgåelsen af en kontrakt med samfundet kræver, at man i landbruget lukker op for posen, og vil politikerne have noget gennemført, så skal vi også have noget den anden vej.  

Af
kurt-skovsted-2023

Rekruttering kan let blive uoverskueligt, især hvis virksomheden hurtigt skal have fundet en ny medarbejder, men det er vigtigt ikke blot at tage den første og bedste 

Rekruttering er en afgørende proces for enhver virksomhed, da det er den, der bestemmer, hvem er virksomheden og hvem der skal bidrage til dens fortsatte vækst og succes. Men at finde den rigtige person kan være en udfordring, da det tager tid og energi. Og tror man, at virksomheden skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet også derefter, for det er de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater. 

Men hvad skal du være opmærksom på i rekrutteringsprocessen? 

Definer kravene: Før du går i gang med at søge efter kandidater, er det vigtigt at definere, hvad du leder efter i en kandidat. Dette inkluderer både faglige kompetencer og personlige egenskaber, men også hvad dit eget mål og kandidatens mål er med ansættelsen. 

Udbred jobopslaget: Når du har defineret kravene, skal du sørge for at udbrede jobopslaget. Brug sociale medier, jobportaler og dit netværk, for at nå ud til så mange relevante kandidater som muligt. En rekrutteringsrådgiver, kunne her også give rigtig god mening, specielt hvis tiden er imod dig. 

Gennemfør grundige interview: Når du har modtaget ansøgninger, skal du gennemføre grundige interview med de mest lovende kandidater. Spørg ikke kun om deres faglige erfaringer, men også om deres personlighed og motivation. 

Test kompetencerne: For at sikre, at kandidaten har de faglige kompetencer, du søger, kan du vælge at teste dem. Dette kan være en praktisk opgave eller en teoretisk test og eventuelle personlighedstests. 

Referencer: Det kan være en god idé at tage referencer hos kandidatens tidligere chefer eller kolleger, for at få en bedre forståelse af kandidatens arbejdsmæssige styrker og svagheder, og hvordan kandidaten trives i sammenspil med det øvrige arbejdsteam. 

Træf et velovervejet valg: Når du har gennemført alle trin, skal du træffe et velovervejet valg. Overvej, hvem der bedst opfylder dine krav og vil være den mest velegnede person til at blive en del af organisationen.

Før rekrutteringsprocessen overhovedet går i gang, er det vigtigt at du gør dig overvejelsen om det kunne give mening at søge udenfor din egen branche. Specielt i dansk landbrug er vi for snæversynede, når det handler om at søge kompetente medarbejdere. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen. 

Virker hele processen uoverskuelig, eller er du i tvivl om nogle af trinene i rekrutteringsprocessen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52.