kurt skovsted kan man leve af netværk?

Når jeg trækker på mit netværk, er det ofte i forbindelse med konkrete opgaver. Det kan være i forbindelse med oprettelse af advisory boards, rekruttering af bestyrelsesmedlemmer ellernye medarbejdere i samarbejde med mine kunder i Skovsted. Det vil sige, når jeg leder efter de rette fagpersoner eller specialister, eller måske et strategisk samarbejde i forbindelse med arbejdet i en bestyrelse. Men netværk er også meget andet og mere end forretningsaftaler.  

Netværk handler om mennesker, om at ville hinanden. Det handler om at hjælpe hinanden med at overkomme udfordringer og at inspirere til at tænke nyt. Når du har opbygget en stor grad af tillid omkring dig, kan dit netværk også blive din mest værdifulde partner i at løse de opgaver, der står foran dig. 

Netværket er hjertet af min professionelle tilværelse, en skattekiste af muligheder og et spejl, der viser, hvor langt tillid og samarbejde kan tage én. Mit firma, Skovsted Agro Board & Recruitment, er her, langt hen af vejen, på grund af netværket. Jeg er her på grund af netværket. Ja, vi er alle her, på den ene eller anden måde, på grund af vores netværk. 

At finde den rette samarbejdspartner er ikke kun et spørgsmål om faglig kompetence, men i høj grad også om tillid. Tillid er fundamentet, hvor vi bygger vores broer i erhvervslivet. Man mærker hurtigt, om der er substans bag ordene, om der er en dybde i forholdet, der strækker sig ud over det forretningsmæssige.  

At opbygge denne tillid kræver tid, ærlighed og et ønske om at lære hinanden at kende. Og når denne professionelle tillid er opnået, er det som at have en guldmine ved hånden. For mig er det ikke firmanavnet eller brevhovedet på samarbejdspartnerens brevpapir, der har betydning, det er personen bag. Det er personen, jeg søger. 

Ofte anvendes jeg i rekrutteringsøjemed, fordi jeg har et stort netværk af lederkandidater i ind- og udland. Både arbejdstagere og arbejdsgivere ved, at jeg ikke ”bare” blindt står på mål for dem, for der skal altid opbygges tillid, og ud af det når vi hurtigt frem til et sted, hvor vi gensidigt kan hjælpe hinanden og få et samarbejde godt fra land.

Vælger man at samarbejde med Skovsted, så gør man det blandt andet fordi, jeg rekrutterer ud fra, hvad jeg ser og oplever, og ikke ud fra fancy computerprogrammer, der spytter en DISC-profil eller psykologisk analyse ud. Sidstnævnte kan sagtens indgå i rekrutteringsprocessen, men så har jeg allerede et godt billede af kandidaten i forvejen – og jeg har forhørt mig i netværket, om kandidaten har røv i bukserne. 

Hvis jeg har hjulpet en virksomhed med et navn, hvor jeg ikke selv var den rette til opgaven, så tror jeg også – måske lidt naivt – at virksomheden husker mig. Og så vender de tilbage, hvis firmaet enten skal bruge yderligere hjælp eller når et nyt match skal laves.  

Når jeg selv rekrutterer, eller når jeg selv bliver henvist til andre, er det via netværket. Det er her, jeg finder de kompetente personer, der kan hjælpe med at se tingene fra en ny vinkel. Der er intet at frygte ved at henvise til andre, for i sidste ende gør det netværket endnu stærkere. Vi er alle en del af denne gensidige støttestruktur. 

Kan man leve af netværk? Svaret er klart: Ja, man kan, men det kræver, at du er villig til at give noget af dig selv. Det kræver, at du er parat til at investere tid og energi i at opbygge og vedligeholde tillid. Det kræver, at du leverer varen – dig selv – men du står omvendt også på mål for den anbefalede kandidat. 

Netværket belønner dig på den lange bane, og det koster dig intet at give en hjælpende hånd til andre i dit netværk. Sammen styrker vi hinanden, og det er vejen til vækst, både for virksomheder og individer.  

Så, hvis du står over for en udfordrende opgave, måske i forhold til en kommende strategiproces, rekruttering eller hvis dine tidligere forsøg på at forhandle fordelagtige aftaler på plads med dit pengeinstitut ikke har båret frugt, så brug dit professionelle netværk. 

Samarbejde, og dermed netværk, er nøglen til succes, og netværket er døren til de bedste kompetencer: Netværket er den letteste vej til den person, der kan hjælpe dig med at løse opgaven.  

Mit motto som virksomhedsrådgiver i Skovsted er ganske simpelt.  “Giv et kald, og lad os tage en snak – det koster ingenting at diskutere mulighederne.” Vi er mange, der gerne stiller os til rådighed, så du også kan få udviklet dit netværk.  

kurt_advisory_board_rekruttering_medlem
Trin for trin guide til at identificere behov, rekruttere medlemmer og skabe en produktiv atmosfære for dit advisory board.

Et advisory board er en gruppe af eksperter eller rådgivere, der typisk samles 3-5 gange om året for at give råd og støtte til en organisation eller virksomhed. Det kan bestå af personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for virksomheden. 

At stifte et relevant advisory board kan være en værdifuld beslutning for enhver virksomhed eller organisation. Det kan hjælpe med at bringe nye perspektiver, idéer og muligheder til bordet og styrke virksomhedens overordnede strategi og beslutninger.  

Her er nogle af de vigtige trin, der skal tages i betragtning, når man stifter et relevant advisory board: 

Identificer dine behov og mål 

Før du begynder at invitere potentielle medlemmer til dit advisory board, er det vigtigt at have en klar idé om, hvad du håber at opnå med dette board. Identificer de specifikke områder, hvor du ønsker ekspertise og indsigt, og vær opmærksom på dine overordnede mål og strategier. Start med en drøftelse med en professionel virksomhedsrådgiver, for at få afdækket og afklaret, hvad er behovet for sparring fra et advisory board. Hvor vil du og virksomheden gerne hen.  

Hvor vil du hen, hvad vil du, hvad skal virksomheden? Tænker du udvikling, salg, afvikling? Opkøb eller fusion? En professionel virksomhedsrådgiver, som ikke kender din virksomhed i forvejen, vil ofte også kunne trykke lidt hårdere på de faktiske ømme punkter i virksomheden. Lad virksomhedsrådgiveren gennemgå din virksomhed og giv sparring. Dernæst få sammensat et relevant advisory board. 

Samtidig skal du som ejerleder være klar på, at et advisory board er fremmede mennesker i din sfære, som i et lukket rum, stiller kritiske spørgsmål til og forundringer over den forretning, som du måske har bygget op over mange år. Kritiske spørgsmål til dig som leder, ejer og til din/virksomhedens økonomi. Er du parat til det? HUSK at medlemmerne arbejder med i advisory boardet for DIN skyld! 

Identificer passende kandidater 

Når du har en klar idé om, hvad du leder efter, kan du begynde at identificere potentielle medlemmer til dit advisory board. Inkluder helst personer fra forskellige fagområder og brancher, som har erfaring og ekspertise inden for områder, der er relevante for din virksomhed.  

Undlad at invitere dine sædvanlige rådgivere med – måske skal der være en enkelt, for dig, kendt person med i en overgangsfase. Ret beset må og vil det være svært for dine nuværende rådgivere, at kunne se anderledes på din virksomhed, end de gør i forvejen. Dine faglige rådgivere kan være udførende på de tiltag, som aftales i advisory boardet. 

Kontakt potentielle medlemmer og præsenter din idé 

Når du har identificeret potentielle medlemmer til dit advisory board, skal du kontakte dem og præsentere din idé. Vær tydelig omkring dine mål og forventninger, og sørg for at forklare, hvordan deres ekspertise og erfaring vil være værdifuld for din virksomhed.  

Medlemmer behøver slet ikke være udelukkende landbrugskyndige folk – vælg gerne nogle med erhvervserfaring fra andre brancher. Input udefra og ”dumme ” spørgsmål, giver oftest nye ideer og nye vinkler på tingene.  

Planlæg møder og etabler en struktur 

Når du har etableret dit advisory board og har inviteret medlemmerne til at deltage, er det vigtigt at planlægge møder og etablere en struktur for, hvordan samarbejdet vil fungere. Overvej, hvor ofte møderne skal afholdes, og hvordan information og ideer vil blive delt mellem medlemmerne.  

Der bør udarbejdes en forretningsorden, så alle er bekendte med forventninger til hinanden, men også det ansvar, som påhviler et advisory board. Husk at materialer (Dagsorden, relevante bilag etc.) skal udsendes i god tid inden mødet, så alle er bedst muligt forberedte. 

Skab en positiv og produktiv atmosfære 

Det er vigtigt at skabe en positiv og produktiv atmosfære, når du samarbejder med dit advisory board. Vær åben for feedback og idéer, og sørg for at tage hensyn til input fra alle medlemmerne. Vær også opmærksom på, at medlemmerne af advisory boardet kan have forskellige synspunkter og perspektiver, og at det kan tage tid at opbygge en effektiv og harmonisk arbejdsrelation. 

Kender du i forvejen ikke de områder hvor du mangler ekspertise eller indsigt, kan du starte med at kontakte professionel virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, der hurtigt og let kan indicere lige præcist dette. Det kan spare dig meget tid, og samtidig gøre dig meget skarpere på diverse mangler før du opretter et advisory board.  

Kurt Skovsted har mange års erfaring med etablering og styring af advisory boards og gårdbestyrelser, ligesom Kurt har et enormt netværk af relevante deltagere til et advisory board. 

kurt-skovsted-opkvalificering

Ved at investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel gennem opkvalificering, sikrer du den positive vækst i virksomheden. 

Opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere er to afgørende faktorer for at opbygge et stærkt og produktivt team. At investere i dine medarbejderes færdigheder og trivsel vil ikke kun gavne din virksomhed, men det vil også hjælpe dine medarbejdere med at føle sig mere værdsatte og engagerede i deres arbejde. 

En af de største udfordringer, som virksomheder kan stå overfor, er at fastholde talentfulde medarbejdere. Hvis du har en høj udskiftningsprocent blandt medarbejdere, er det ofte en indikation på, at der er problemer med medarbejdernes trivsel eller manglende udviklingsmuligheder. Ved at give dine medarbejdere muligheder for opkvalificering, vil du give dem en følelse af progression i deres karriere og en mulighed for at udvikle nye færdigheder. 

 

Muligheder for opkvalificering 

En af de måder, du kan opkvalificere dine medarbejdere, er ved at tilbyde dem uddannelsesprogrammer og træning. Dette kan omfatte alt fra kurser, workshops, konferencer, online træning, og mentorordninger. Hvis dine medarbejdere føler, at de har adgang til de nødvendige ressourcer og støtte, vil de føle sig mere engagerede og motiverede til at udføre deres arbejde på en højere niveau. 

Ud over uddannelse og træning kan du også tilbyde dine medarbejdere muligheder for karriereudvikling. Dette kan omfatte forfremmelser eller muligheder for at arbejde på tværs af afdelinger og projekter. Når dine medarbejdere føler, at de har mulighed for at avancere i deres karriere, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og yde deres bedste. 

  

Skab en positiv arbejdskultur 

En anden vigtig faktor i fastholdelse af medarbejdere er at skabe en positiv arbejdskultur. Dette inkluderer at opbygge et stærkt samarbejde, fremme åbenhed og tillid, og opmuntre til feedback og idéudveksling. Når dine medarbejdere føler sig værdsat og hørt, vil de være mere tilbøjelige til at blive hos virksomheden i længere tid og engagere sig mere i deres arbejde. 

Endelig kan du også overveje at tilbyde dine medarbejdere fleksible arbejdsordninger og goder som fx sundhedsforsikring, frugtordninger eller arbejdstidsordninger, der passer til deres livsstil og behov. Dette kan hjælpe med at øge deres trivsel og tilfredshed med deres job. 

  

Er det svært at overskue, hvordan du kommer i gang?  

En virksomhedsrådgiver som Kurt Skovsted kan hjælpe med at fastholde medarbejdere og opbygge en positiv arbejdskultur ved at give feedback på medarbejdertilfredshed, identificere områder til forbedring, udvikle opkvalificeringsstrategier og karriereveje, fremme åben kommunikation og samarbejde og opbygge en virksomhedskultur, der fremmer trivsel og udvikling. Måske skal du bare starte med at afholde MUS-samtaler og lytte til dine ansatte – du kan altid blive klogere på dine medarbejderes indstilling til deres arbejde og arbejdsplads. Også dette vil bidrage til at fastholde talentfulde medarbejdere og opbygge et produktivt team. 

kurtskovsted2

Få landmænd har en plan for, hvad der skal ske, hvis ulykken rammer, og ifølge Kurt Skovsted og advokat Mette Lindhardt er det egoistisk ikke at have juraen på plads.  

Ejerlederne i landbruget er sjældent forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne køres videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. 

-Vi er et af de farligste erhverv at arbejde indenfor og samtidig er de fleste landbrugsvirksomheder personligt ejet. Af respekt for dine efterladte er det simpelthen bare det rigtige at gøre, at få tegnet en fremtidsfuldmagt, siger Kurt Skovsted som ofte bliver kaldt ind som medhjælper til kuratorer og bobestyrer. 

Når vi ved, at det kan gå galt, mener Kurt Skovsted det kan skabe en form for sikkerhed for børn og ægtefælle at vide, at hvis sygdom sætter ejeren ud af spil, så skal familien kun koncentrere sig om at passe den syge og ikke tænke så meget over, om virksomheden drives videre. Det er ikke kun familierne, der kan ende op i en svær situation, og derfor er Kurt Skovsted uforstående overfor, at bankerne ikke stiller det som krav i långivningen. 

-Hvorfor er det, at de fleste pengeinstitutter slet ikke vil forholde sig til, at hvis de skal låne et stort landbrug mange millioner kroner, så fordrer det, at de får styr på fremtidsfuldmagterne, som en sikkerhed – ikke mindst for banken, lyder det fra Kurt Skovsted som påpeger, at landbruget er et farligt erhverv og at den økonomiske bevægelighed er begrænset.  

De hårde, faktuelle forhold til trods, så er ejerlederne i landbruget sjældent godt forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne driftes videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. Kurt Skovsted opfordrer til at man med det samme tager fat i en advokat for at få igangsat arbejdet med at få udformet en fremtidsfuldmagt, for dokumentet er først gældende, når det er underskrevet og tinglyst. 

Samtidig opfordrer virksomhedsrådgiveren til at få sat lys på de testamentariske forhold i god tid, inden et eventuelt økonomisk uvejr raser. Faktorer som arveafkald og testamente kan vise sig at være vigtige styringsredskaber, og selv om det kan være svært at tale om hjemme ved køkkenbordet, så er det mere vigtigt end om den nye traktor skal være rød eller blå, eller om der skal bygges til eller købes op. Det handler om at få styr på det basale inden du udvikler din virksomhed, lyder rådet fra Kurt Skovsted. 

Stort problem i små virksomheder 

Advokat Mette Lindhardt fra Lindhardt Steffensen Advokater har specialiseret sig i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i Østjylland, og hun møder, som Kurt Skovsted, ofte landbrugsvirksomhederne, når det er for sent at sikre sig. 

-Det er måske 25 procent af den samlede mængde ejerledede virksomheder, der har styr på det, lyder det fra Mette Lindhardt, som i sin praksis oplever, at størrelsen på virksomheden har betydning for, om der rykkes på at få juraen på plads, mens tid er. 

-Hvis du kommer op i et vist segment, så har du rådgivere som Kurt Skovsted, dit pengeinstitut og din gårdbestyrelse til at vejlede dig. Og har du dem, så presser de på, fordi de godt ved, at når du ikke er her længere, så har de et problem med det hele. Så det er oftest her, presset kommer fra, siger Mette Lindhardt. 

Advokaten oplever, at dem, som ikke får denne rådgivning, men som lever stille, de går under radaren. Der bliver simpelthen ikke talt om det, og som oftest kommer kravet om en fremtidsfuldmagt først fra den nye generation, når talen falder på et generationsskifte. 

-Jeg oplever ikke decideret, det er børnene, der kommer og kræver det, men jeg oplever pengeinstitutter, der vil være sikre på, at der er styr på sikkerhederne; hvordan virksomheden og familien er stillet med livsforsikringer og ulykkesforsikringer, siger Mette Lindhardt. 

Har man som ejerleder ikke en plan for, hvad der skal ske, hvis man pludselig ikke selv kan styre gården, så er der ifølge advokaten en helt fast procedure, der går igang. 

-Så skal man vente på at få ansat en fast værge fra Familieretshuset, og det kan tage 6-8 måneder, og i det vakuum har man et problem, for der kan man ikke drive virksomhed. Her er man nødt til at gøre det på bankens og andres nåde, for man er ikke legitimeret til at repræsentere den person, som ikke selv kan tegne sin egen virksomhed eller formue i øvrigt, konkluderer Mette Lindhardt, som opfordrer ejerlederne til at få taget hul på den svære samtale om, hvad der skal ske, hvis ikke ejerlederen er i stand til at drive gården.  

Den svære samtale 

Men hvordan får man lavet et papir, der sikrer, at andre tager hånd om tingene, hvis man ikke selv er i stand til det? Ifølge Mette Lindhardt handler det først og fremmest om at få lavet en digital fuldmagt. 

-Her kan man skrive ned, hvordan virksomheden skal drives, og hvad der skal ske, hvis man bliver syg eller dårlig. Driver man virksomheden sammen med andre har man jo så også en ejeraftale, hvor man har reguleret, hvordan sådan nogle ting finder sted, og den ejeraftale spiller sammen med fremtidsfuldmagten, så man kan få sat nogle fuldmægtige ind, som kan tage sig af de her forskellige forhold, siger Mette Lindhardt. 

Det kan dreje sig om drift af marker og ejendomme, og om, hvordan gården skal drives videre, hvis ejerlederen bliver meget syg og ikke kan noget som helst. Med fremtidsfuldmagten på plads kan de efterladte både sælge, købe og indgå nye aftaler, så der er mange forhold der kan klares igennem i fremtidsfuldmagten.  

Herudover skal man ifølge advokaten også tage fat på at få kigget på testamentet, for det har stor betydning, hvordan ens ægtefælle er stillet, hvis det går dårligt i landbruget, og man eksempelvis går konkurs eller dør, og risikerer at efterlade en stor gæld til ægtefællen.  

-Vi oplever familietragedier, hvor tingene ikke kan lade sig gøre på den måde, man har drømt om. Der er problemer med at få tingene sat i værk, og det efterlader familien i en umulig situation, hvor de ikke selv kan klare tingene, og ikke kan komme videre på den måde, man havde ønsket. Der er mange juridiske udfordringer, som kan løses med et testamente. Det er egoistisk ikke selv at tage stilling til, hvad der skal ske når man dør, lyder det fra Mette Lindhardt.  

Det er ifølge advokaten svært at få sat den svære samtale i gang, og ofte bliver den indledende snak med advokaten begyndelsen på en lang proces, hvor familierne skal hjem og have talt tingene godt igennem.  

Er ejerlederen godt forberedt oplever Mette Lindhardt, at det kan klares på cirka en måned – er man ikke forberedt kan det tage længere tid, og det kan det også gøre, hvis revisoren eller gårdrådet skal med i processen.  

Det bedste råd fra advokaten 

Få booket tid med en rådgiver til at få taget hul på de store spørgsmål, for nogle gange ved man slet ikke, hvad det er man skal spørge sig selv om, før man har haft den indledende samtale om, hvordan fremtidsfuldmagt og testamente skal strikkes sammen.  

De bedste råd fra virksomhedsrådgiveren 

Hvis du ikke har et gårdråd eller en gårdbestyrelse, så få sat betroede rådgivere sammen. Drøft virksomhedens aktuelle situation, setup og organisation. Få drøftet, hvordan du som landmand vil ønske tingene skal driftes videre, hvis du bliver syg. Altså, hvem skal lede og fordele – og hvem skal kunne træffe beslutningerne?  

Meddel efterfølgende dit pengeinstitut, at du har helt styr på tingene og dermed din fremtidsfuldmagt, som nu er udarbejdet af advokaten. 

Konkurs er en risiko i ejerledet virksomheder og dermed personlig konkurs. Drøft i god tid med din advokat, hvordan du og din familie er stillet, såfremt det økonomiske uvejr raser.  

Det er som med en forsikringspolice også med et testamente; den ligger i skuffen, men er rar at have, hvis ulykken rammer. 

kurt-skovsted-telefon

Forbedring af medarbejdertrivselen kan være en udfordring, men det er vigtigt at huske, at investering i medarbejdernes trivsel og udvikling kan have stor indflydelse på virksomhedens succes 

At fastholde sine medarbejdere kan være en udfordring for mange virksomheder. Det kan være frustrerende at opleve, at en medarbejder pludselig søger væk, især hvis man som leder ikke forstår årsagen dertil. 

Ofte kan en trivselsundersøgelse være en god måde at få indsigt i, hvad der motiverer og engagerer ens medarbejdere. En trivselsundersøgelse behøver ikke være stort forkromet setup. Det kan være en ekstern partner/rådgiver, som via Apps afholder undersøgelsen, indsamler data i fortrolighed mellem den eksterne rådgiver og den ansatte og hvor rådgiveren så laver en analyse og afrapportering til lederen – fortsat uden at det er tydeligt, hvilken medarbejder, som har udtalt eller ment noget.  

 

Men hvad kan man mere gøre for at forbedre trivslen på arbejdspladsen? 

En årsag til, at medarbejdere søger væk, kan være manglende muligheder for videreuddannelse og personlig udvikling. Det kan derfor være en god idé for virksomheder at tilbyde kurser eller efteruddannelse for deres medarbejdere. Dette kan give dem mulighed for at udvikle deres kompetencer og give dem en følelse af, at deres arbejdsplads investerer i deres fremtid. Spørg dine medarbejdere om, hvad medarbejderen kunne tænke sig af efteruddannelse, MEN husk også selv at stille krav til dine medarbejdere, at du forventer, at de deltager i dette eller hint. 

Et andet vigtigt element i at fastholde medarbejdere er et generelt godt psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt at sikre, at medarbejderne trives og føler sig værdsat på arbejdspladsen. Dette kan gøres ved at skabe en positiv og støttende kultur, hvor medarbejderne har mulighed for at give feedback og blive hørt. Planlæg derfor et år ud i fremtiden, hvornår du som leder, vil afholde medarbejdersamtaler etc. Hold gerne 2 om året a 20-30 minutters varighed, planlæg mødet, dvs. have dine spørgsmål parat, måske give medarbejderen disse inden mødet. Og husk, at medarbejdersamtaler er ikke lønsamtaler – disse to forhold bør holdes adskilt.

 

Spørg og lyt til dine medarbejdere

Det er også vigtigt at have en åben dialog med medarbejderne og spørge dem, hvad der skal til for at forbedre deres trivsel. Hvis en medarbejder vælger at søge væk, er det vigtigt at forstå årsagerne og finde ud af, hvad man som leder eller ejer, kunne have gjort anderledes. Det kan være en god idé at tage en samtale med medarbejderen og spørge direkte, hvad der har ført til deres beslutning om at søge videre. Er det mon mig som leder, som har fejlet, og i så fald, hvad kan jeg gøre anderledes? Det kræver måske mod at spørge om hvorfor. Men skal du som leder kunne rette op på eventuelle forhold, overfor de øvrige medarbejdere, er det netop vigtigt at kende årsager. 

Derudover kan det være gavnligt at tænke over, om der er lavpraktiske ting, som virksomheden kan gøre for at forbedre trivslen. Dette kan være alt fra en bedre kantineordning til mere fleksible arbejdstider. Det er vigtigt at huske, at små ændringer kan have stor indflydelse på medarbejdernes trivsel og engagement. Men husk, at du som leder skal spørge dine medarbejdere, du skal tale med dem og ikke til dem. Ofte hører man udtalelsen, at medarbejderen må jo komme, hvis der er noget. Men det at skabe et rum for samtale, et tidspunkt, hvor netop drøftelsen af medarbejderens opfattelse af arbejdspladsen, er på dagsordenen, i en rolig og afslappet atmosfære, skaber oftest det bedste output for lederen. 

 

Styrk fællesskabet på arbejdspladsen

En personaleforening kan også være en god måde at styrke fællesskabet på arbejdspladsen og give medarbejderne mulighed for at lave noget sammen uden for arbejdstiden. Dette kan skabe et mere positivt arbejdsmiljø og styrke relationerne mellem kollegaerne. En personaleforening er for øvrigt alment kendt i større danske produktionsvirksomheder og skaber et godt miljø mellem medarbejdere og måske deres familier. At arbejde og til dels familieliv kan forenes – det skaber ofte glæde at kende til familierne til dine kolleger og skabe et grundlag for også at kunne tage del i måske private situationer. 

Er du tvivl om, hvordan du kommer i gang med forbedring af medarbejdertrivselen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52. 

kurt-skovsted-agro-2023-1

Landbruget skal indgå en kontrakt med samfundet, for vi har brug for allierede, hvis næste generation af landmænd skal have mulighed for at producere dansk kvalitet.   

De danske mælkeproducenter har kronede dage, men selvom både landmanden og banken lige nu nok kan blive enige om, at det faktisk går rigtig godt ude i kvægbrugene, så slås landmændene til stadighed med udvidelser af besætningerne og med samfundets accept.

Køerne er klimasyndere og transport af slagtekalve er direkte dyremishandling, fremgår det af medierne. Samtidig gør mange kommuner det stort set umuligt at udvide og udvikle bedrifterne, selvom politikerne på Borgen ved det seneste landbrugsforlig bedyrede, at målet netop var udvikling frem for afvikling.

Snart venter en CO2-afgift, der vil sende kvæg væk fra naturarealerne, og forbrugerne har med pengepungen allerede nu bestemt, at mange malkekøer fremover kommer til at skifte en økologisk livsstil ud med en mere konventionel i en moderne løsdriftsstald. Der er ganske enkelt ikke salg i økologi. 

Kurt Skovsted er som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem i den danske agrosektor i tæt kontakt med mange frustrerede landmænd, som stiller spørgsmålet, om der overhovedet er plads til landbruget i dagens Danmark. 

-Må vi være her? Sådan lyder spørgsmålet ofte fra mine kunder. Ja, man bliver somme tider i tvivl, når vi altid skal høre på, at landbrugserhvervet, det er noget, man ønsker derhen, hvor peberet gror. Men hvordan får vi iscenesat os selv – hvordan får vi skabt den rigtige stemning og den rigtige respekt om det erhverv, som vi allesammen kærer os om, spørger Kurt Skovsted. Og svaret mener han, skal komme fra landbruget selv. 

Ordnede forhold 

Der er nemlig ikke andre til at fortælle om alle de gode ting ved landmandslivet og udkommet af det, end landmændene selv. Og kan man blive enige om, hvad der eventuelt skal ændres ved den måde, der produceres på i dag, så handler det om at få gang i en dialog med forbrugerne om, hvordan fremtidens landbrug skal udformes. For er der et marked, så er Kurt Skovsted overbevist om, at de danske landmænd nok skal levere varen. 

-Du kan godt få mælkeproducenten til hvad som helst, hvis forbrugerne vil betale for det. Det skal være fysisk muligt at producere sunde fødevarer – og uanset om det er køer eller grise vi producerer i Danmark, så kan forbrugerne være forvissede om, at den produktion sker under fuldstændig ordnede forhold, siger Kurt Skovsted og nævner en række områder, hvor dansk landbrug gør det fantastisk, men hvor lovprisningerne udebliver. 

-Hvis vi taler om sporbarhed, så kan vi næsten følge hver eneste liter mælk tilbage til hvor den kommer fra. Sporbarheden er også i top på kødet, og de levende grise og køer kan også spores, uanset hvor de befinder sig, lyder det fra Kurt Skovsted, som selv mener, at dansk landbrug har gjort det så godt, så kvalitet og sporbarhed er blevet en selvfølge. 

Landbruget leverer 

Men i den brede befolkning er man ikke oplyst om, hvor godt styr der er på den næringsrigtige mad, der puttes i munden, den grønne energi, der stammer fra stalde og marker og som i den nuværende energisituation får mange danskere til at kigge misundeligt efter kraftværker, hvor gylle indgår som en recirkulerende ressource, der skaffer både varme og elektricitet til stadig flere, samtidig med at fremtidens løsninger lader vente på sig.  

Men når landbruget rykker sig, så glemmer netop landbruget at fortælle om det. For hvorfor hjælper vi ikke befolkningen på vej og selv annoncerer, at nu er det slut med bindestalde, eller annoncerer det som en god historie, at de danske søer går frit rundt i staldene, eller at det faktisk er myndighederne, der via sin ageren gør det umuligt at producere juleænder under åben himmel? For det er ikke en selvfølge, at andre end de 75.000 danskere, der i 2022 tog imod invitationen og besøgte en gård til Åbent Landbrug, ved, hvordan virkeligheden ser ud.  

-95 procent af samfundet forstår ikke landbruget. De ser i fjernsynet et skidt billede af landbruget, og de ser for sjældent alt det gode, der sker for natur, energi og fødevarer. Vi er altid på bagkant, lyder det Kurt Skovsted, som mener at landbrugets organisationer bærer et stort ansvar for det dårlige image, fordi man ikke har udvist rettidig omhu. Eksempelvis ser han det som skræmmende, at det kom bag på landbrugets aktører, at valgkampen kom til at handle om landbrugets klimabelastning, og at det derfor blev en ren forsvarsmanøvre. Alt for sent kom landbruget selv ind i den aktive debat, men da var taletiden allerede udfyldt af politiske ramaskrig og selvudnævnte eksperter på dansk landbrug. 

Og kontrakten med samfundet skal hjælpes på vej, så det sikres, at næste generation også kan opnå license to produce, for med en stigende tilstrømning til landbrugsuddannelserne, er det vitalt, at der findes et landbrug, når læretiden er forbi. Ja det er jo faktisk en god historie, landbruget burde fortælle, at netop landbrugsuddannelserne har kronede dage.  

Dialog på Kvægkongressen 

Kurt Skovsted deltager i slutningen af februar selv på Kvægkongressen i Herning for at hente inspiration til sit arbejde som landbrugets samarbejdspartner, og han håber, at deltagerne her vil tage del i diskussionen omkring, hvordan vi gør landbrugets 200.000 beskæftigede i primærlandbruget og følgeindustrien til nogle af hverdagens helte. Og her mener han selv, at det er vitalt at række de barkede næver frem mod de folkevalgte. 

-Det er vigtigt at tage fat i politikerne, at tale pænt til dem, og at indgå i en dialog. Og det er en kontrakt der går begge veje, for det er fint med politiske ønsker til landmanden, men det skal ske i en konstruktiv dialog, så resultaterne kan nås, og så ny udvikling også giver økonomisk mening for landmanden, siger Kurt Skovsted. 

-Man skal have røv i bukserne og tage debatten om, hvordan virkeligheden ser ud. Der er forskel på at komme med en klagesang, og via faglige argumenter at stå op for sig selv og sit erhverv. Når nogen træder ved siden af, så skal det også meldes ud, at det ikke er i orden, at det ikke er noget, der tolereres i erhvervet, siger Kurt Skovsted.  

Og der er behov for at landmændene hanker op i sig selv, for ofte kan de dårlige historier undgås, hvis man har fået orden i egen stald i rette tid. Den 1. juli 2022 trådte en ny regel i kraft, der betyder, at der skal være en kobørste pr. 50 køer i en besætning. Den 2. juli begyndte myndighederne kontrollen, og mange bønder var ikke klar.  

-Nogle gange skal man bare rette ind og få tingene gjort. Loven er til for at blive overholdt – det gælder i landbruget som i resten af samfundet, siger Kurt Skovsted, som mener, at indgåelsen af en kontrakt med samfundet kræver, at man i landbruget lukker op for posen, og vil politikerne have noget gennemført, så skal vi også have noget den anden vej.  

kurt-skovsted-2023

Rekruttering kan let blive uoverskueligt, især hvis virksomheden hurtigt skal have fundet en ny medarbejder, men det er vigtigt ikke blot at tage den første og bedste 

Rekruttering er en afgørende proces for enhver virksomhed, da det er den, der bestemmer, hvem er virksomheden og hvem der skal bidrage til dens fortsatte vækst og succes. Men at finde den rigtige person kan være en udfordring, da det tager tid og energi. Og tror man, at virksomheden skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet også derefter, for det er de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater. 

Men hvad skal du være opmærksom på i rekrutteringsprocessen? 

Definer kravene: Før du går i gang med at søge efter kandidater, er det vigtigt at definere, hvad du leder efter i en kandidat. Dette inkluderer både faglige kompetencer og personlige egenskaber, men også hvad dit eget mål og kandidatens mål er med ansættelsen. 

Udbred jobopslaget: Når du har defineret kravene, skal du sørge for at udbrede jobopslaget. Brug sociale medier, jobportaler og dit netværk, for at nå ud til så mange relevante kandidater som muligt. En rekrutteringsrådgiver, kunne her også give rigtig god mening, specielt hvis tiden er imod dig. 

Gennemfør grundige interview: Når du har modtaget ansøgninger, skal du gennemføre grundige interview med de mest lovende kandidater. Spørg ikke kun om deres faglige erfaringer, men også om deres personlighed og motivation. 

Test kompetencerne: For at sikre, at kandidaten har de faglige kompetencer, du søger, kan du vælge at teste dem. Dette kan være en praktisk opgave eller en teoretisk test og eventuelle personlighedstests. 

Referencer: Det kan være en god idé at tage referencer hos kandidatens tidligere chefer eller kolleger, for at få en bedre forståelse af kandidatens arbejdsmæssige styrker og svagheder, og hvordan kandidaten trives i sammenspil med det øvrige arbejdsteam. 

Træf et velovervejet valg: Når du har gennemført alle trin, skal du træffe et velovervejet valg. Overvej, hvem der bedst opfylder dine krav og vil være den mest velegnede person til at blive en del af organisationen.

Før rekrutteringsprocessen overhovedet går i gang, er det vigtigt at du gør dig overvejelsen om det kunne give mening at søge udenfor din egen branche. Specielt i dansk landbrug er vi for snæversynede, når det handler om at søge kompetente medarbejdere. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen. 

Virker hele processen uoverskuelig, eller er du i tvivl om nogle af trinene i rekrutteringsprocessen, så ræk ud til Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment for en uforpligtende samtale på tlf. 29 67 77 52.

kurt-skovsted-meeting

De bedste ansatte skaber de bedste resultater, og ifølge Kurt Skovsted er der behov for, at landbruget har langt mere fokus på at skabe et attraktivt arbejdsmiljø. 

Danske landmænd er ifølge Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment mestre i at hyre og fyre medarbejdere, og skal erhvervet fortsat gå forrest i udviklingen af fødevareproduktionen, så skal vi tage ved lære af andelsvirksomhederne og industrien, hvor mindsteløn, beskidt tøj og duften af produktion ikke er en hindring for det gode arbejdsliv.  

-En stor mælke- eller svineproducent ved godt, hvad det betyder, når man taler udskiftningsprocenter i forhold til søer/polte eller køer/kvier, men når det gælder udskiftningsprocenten blandt medarbejderne, så er der ikke styr på det. Eller også tager man ikke tallene alvorligt, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted. 

Og det er vigtigt at have styr på sin udskiftningsprocent på medarbejdersiden, for en udskiftning af en medarbejder på en typisk ejendom estimerer Kurt Skovsted til en omkostning på mellem 150.000 og 450.000 kroner. Men den uro udskiftningen også skaber i produktionen smitter også af på dyrene, og så kan den ustabile situation ses på bundlinjen. 

Fokus på arbejdsmiljøet 

Kurt Skovsted hjælper virksomheder i agrosektoren med rekruttering af ledende medarbejdere – fra driftschefer/-ledere over controllere til direktører – og selvom det koster at få hjælp til rekrutteringsprocessen fra start til den rigtige person er ansat, mener Kurt Skovsted, at det kan være alt for dyrt ikke at gøre sig umage med at skabe det rette match. For bliver kandidaten på arbejdspladsen, så er omkostningerne på langt sigt holdt nede. 

-Det må godt koste at hyre, selvom mange kvier sig ved det. Men vi er desværre verdensmestre i både at hyre og fyre i dansk landbrug. Vi skal bruge kræfter, penge og ekspertise på at finde og fastholde de rigtige ansatte. Andre brancher har nogle af de samme udfordringer som landbruget, men de løser opgaven på en anden måde, forklarer Kurt Skovsted.  

For at vise virkeligheden i andre brancher inviterede Kurt Skovsted på et tidspunkt en erfa-gruppe på besøg på et jernstøberi med mere en 500 ansatte. Her kunne landmændene ved selvsyn opleve en arbejdsplads med skidt, larm, lange arbejdstider og løn efter overenskomst. Alligevel kunne virksomheden prale af, at mere end 200 ansatte havde arbejdet på stedet i mere end 25 år, flere ansatte var endog 2. eller 3. generation på stedet – og faktisk er der venteliste for overhovedet at få et job i virksomheden.  

Sådan havde det dog ikke altid været, men et stærkt fokus på at skabe et stærkt arbejdsmiljø betød, at udskiftningsprocenten gik fra 42 til syv på syv år. Redskabet var god ledelse og fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Der blev investeret i tiltag som HR og de faktorer, som skaber en god arbejdsplads, så som personaleforening, sygeforsikring, pensionsordninger, aftrædelsesordninger og skåne-foranstaltninger. Og her kan landbruget lære noget, hvis man spørger Kurt Skovsted. 

-Resultatet kom Ikke fordi lønnen er hævet, men fordi man gør noget for medarbejderne; værner om dem, lytter til dem – kærer sig for deres interesser og hjælper dem til at tilpasse sig bedst muligt til arbejdspladsen, forklarer Kurt Skovsted og uddyber, at alle i landbruget har et stort ansvar for at tale landbruget op, hvis vi skal være med i konkurrencen om at tiltrække de bedste medarbejdere. Og så skal der fokus på, at et arbejde i 2023 ikke kun handler om at tjene penge. 

-Overvej hvad du tilbyder dine folk. Tror man landbrug skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet derefter, og det er altså de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater, siger Kurt Skovsted og opfordrer til, at man rundt på gårdene får lavet trivselsundersøgelser for at se, om personalet er så tilfredse med pladsen, at de ikke søger væk, for måske er det ikke lønposens størrelse, der har størst betydning.  

-Du kan som virksomhedsleder blive meget overrasket over tilbagemeldinger på en trivselsundersøgelse, men er du parat til modtage kritik? Er du parat til at tage konsekvenserne af at lytte til medarbejderne, og til at gøre det, der betyder mest for dem?, lyder det spørgende fra Kurt Skovsted. 

Det er nemlig ikke kun virksomheden, der skal vækste – personerne der arbejder i virksomheden, skal ifølge Kurt Skovsted også have mulighed for at vokse med stillingen.  

-Det kan handle om at finde gode netværk til de ansatte, og specielt hvis du har hentet stærke kapaciteter udenfor branchen, er det vigtigt at finde kompetente folk at sparre med. Desuden kan en trivselsundersøgelse være en del af virksomhedens ESG-afrapportering, så udnyt de muligheder, du har for at udvikle dig og din bedrift, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted, Skovsted Recruitment.   

Søg udenfor landbruget 

Virksomhedsrådgiveren mener ofte vi i dansk landbrug er for snæversynede, når der søges efter kompetent arbejdskraft. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen.  

-Indenfor landbrugssegmentet er vi slet ikke gode nok til at rekruttere folk til erhvervet. Vi kigger alt for snævert. Du skal søge efter ledere på internetsider for ledere og ikke for ”alle mulige” eller blot i landbrugsmedierne. Du skal søge og finde de rigtige ledere, og tro på, at de har kompetencer, der kan løfte bedriften, siger Kurt Skovsted. 

Kurt Skovsted bliver ofte hyret ind for at hjælpe med at finde eksempelvis controllere og produktionsdirektører, og selvom nogle måske vil rynke på næsen af de fine titler og sige, at det vel blot drejer sig om en driftschef, så har titlerne faktisk betydning, hvis du vil hente folk, der kan medvirke til at videreudvikle din virksomhed udenfor landbruget.  

-Søger du en controller, så fanger du også folk udenfor landbrugserhvervet. Jeg hjalp en kunde med at søge arbejdskraft også uden for landbrugets medier, og annoncen på LinkedIn blev set og delt godt 15.000 gange – og det var landmanden meget duperet over.  Der kom 10 brugbare ansøgninger og tre blev kaldt til samtale, siger Kurt Skovsted og uddyber, at skal du have en stærk højre hånd, en souschef, så betyder det noget, at man får hjælp til at finde det rigtige match mens det kan være rigtig fint at søge medhjælpere via sit netværk eller de vante jobtjenester i landbruget.  

At arbejde i en bestyrelse kræver, at man tager stilling til både store og små spørgsmål, men også at man som bestyrelsesmedlem stiller de vigtige spørgsmål, der i sidste ende kan være med til at gøre udfaldet. 

For nogle måneder siden skulle jeg netop have dette i bagagen, da en stor begivenhed fandt sted. Bernt Villadsen, stifter af Agriteam Randers, stod med en skuffehandel i Havndal, et par ganske store svinegårde. 

Som formand for potentiel købers gårdbestyrelse, skulle jeg medvirke til stillingtagen om, hvorvidt det gav mening at overtage en så stor svineproduktion. Er der rentabilitet i det? Det var der, men at købe en ejendom af den størrelse kræver i særdeleshed, et godt samarbejde mellem gårdejer/køber, gårdbestyrelse, pengeinstitut og samarbejdspartnere. 

Som formand for gårdbestyrelsen er det mit job at sørge for en gnidningsfri handel. Specielt i en krisetid som vi er i lige nu – skal man være sikker i sin sag, før man går videre med en handel. Modsat, hvis vi som gårdbestyrelse er enige om, at det her er en god idé, skal pengeinstituttet have rigtig gode argumenter for at tale det ned. Tværtimod forventer pengeinstituttet, at vi ansvarlige mennesker i gårdbestyrelsen kan stå på mål for det, når man er nået så vidt, at der er sendt et forslag ind til banken. Måske tør banken ikke binde flere penge i halen på et landbrug som tiden ser ud lige nu, men de tager det seriøst, fordi bestyrelsen har gjort sit forarbejde og selv tager handlen seriøst. 

Hav styr på dine kompetencer 

Har du styr på egen rede, kan du se, at der er tale om en god case, og er du villig til at bringe det videre til sin finansielle sparringspartner, så kan det lade sig gøre – selv om der er krise. Brug tiden rigtigt, hav styr på din virksomhed – beskriv hvilke risici, du lever med samt hvorledes du vil sikre din virksomhed – så får du ikke afslag i banken, når du kommer med nye tiltag. Det er også her, at professionelle rådgivere og gårdbestyrelser har sin berettigelse. 

Kan man leve af netværk? Hvis ikke jeg havde haft et godt netværk, så havde Skovsted ikke været her. At finde den rette samarbejdspartner er et spørgsmål om tillid, og man mærker hurtigt om der er tillid; om der er fornuft bag ordene. At skabe tillid kræver, at man lærer hinanden at kende, og for at opnå professionel tillid, kræves det, at man giver hinanden noget – også selvom det ikke i første omgang nødvendigvis tjener sig hjem. Der skal skabes en fortrolighed, og man skal kunne spørge dumt i fuld respekt, for det er som oftest der, man selv bliver klogere og får udvidet sin egen horisont. 

Når jeg gør brug af mit netværk professionelt, så handler det ofte om en konkret opgave. Det kan være jeg har brug for fagpersoner eller specialister, men det kan også være et forløb eksempelvis i forbindelse med det strategiske arbejde i bestyrelser.

Netværk handler om mennesker – og man skal ville mennesker for at blive en god netværker. Et netværk er for mig folk, man respekterer for deres faglighed, og et forum, hvor man hjælper med hinandens udfordringer. Har du skabt den tillid omkring dig, så kan netværket også for dig blive det, der hjælper dig med at løse din aktuelle opgave. 

Kompetencer i netværket 

Jeg rekrutterer selv via mit netværk, og jeg bliver også henvist til via netværk, eksempelvis når der er brug for et par friske øjne på en sag eller en problemstilling. Man kan leve af netværk, men man skal være klar til at give noget af sig selv, og det lønner sig ofte på den lange bane. Ingen kan alt, så der går ikke noget fra mig, hvis jeg henviser til andre, og det er altid til folk i mit netværk. 

Skal du bruge kompetencer i forhold til at opnå en god aftale med et pengeinstitut, og har dine hidtidige forsøg ikke virket, så prøv da eventuelt at tage fat i en privat rådgiver og se, om vi kan levere en løsning. Samarbejde kommer man længst ved. Man skal kunne kigge ud over sig selv, bruge netværket, udvide det, og dermed finde de bedste kompetencer. Netværket er faktisk noget af det, der får både virksomheder og menneskene i dem til at vokse, og så er det ofte vejen til den person, der kan løfte opgaven.