Vil man have succes som landmand, så kræver det i højere grad kynisk forretningssans end godt landmandskab, lyder det fra Kurt Skovsted.
Landbrugsstøtte er et vilkår for overlevelse i det moderne landbrug, og derfor er det mere end nogensinde nødvendigt at kigge grundigt på kolonnerne i regnskabet og at have styr på landbrugsstøtteordningerne, før man blindt arbejder på at få dyr og marker til at leve op til det olympiske mantra; hurtigere, højere, stærkere.
For mange landbrugere gælder det ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted først og fremmest om at have fokus på mulighederne for afkast ved sin produktion, altså hvordan man får mest ud af kronen, og ikke bare hvordan den er tjent.
-Det bør for mange landbrug i langt højere grad handle om mere kynisk forretning end godt landmandskab, for skal man leve af det, så skal man være mere kynisk, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted.
Kurt Skovsted har gennem sine år i landbruget oplevet, at (land)mands minde kan være endog meget kort, og de dårlige tider glemmes hurtigt, når prisen på grisen er høj eller siloen pludselig anskues som en pengetank, fordi verdensmarkedet for en stund er sendt til tælling.
-Alt kan lade sig gøre, når priserne er høje – men når priserne er lave, handler det om fremstillingspris og nulpunktspris – og din kassekredit. Har du styr på de tre ting, så skal du nok overleve – men det er de færreste, der har det, vurderer Kurt Skovsted.
Dækningsbidraget er ikke alt
For langt de fleste er fokus i landbrugsvirksomhederne på dækningsbidrag, løn og foderomkostninger. Kurt Skovsted medgiver, at det er tre vigtige delelementer, men rådgiveren slår fast, at du altså ikke alene kan leve af et dækningsbidrag.
-Du kan ikke skære på mandskabet, og foderet og energipriserne må man løbende forholde sig til. Det er helt grundlæggende, at man får forretningen til at løbe ordentligt rundt, og at man bruger kræfterne på områder, der økonomisk giver mening. For man kan altså ikke leve af biodiversitet og goodwill, siger Kurt Skovsted.
Noget af det, der virkelig har fået Kurt Skovsted til at undre sig hen over sommeren 2023, er at der hos andelshaverne ses skævt til folk, der vælger at sende grise til udlandet, hvor prisen er højere. For den enkelte gælder det om at sikre sin egen bedrift, sin egen familie, og er der bedre penge i at sende dyr til Tyskland, så er det en kynisk kalkule, flere bør lave og rette sig efter, mener virksomhedsrådgiveren.
-Vi har en stærk andelsbevægelse; vi har aftagepligt på mælk og kød fra Arla og Danish Crown – du brænder ikke inde med dine produkter. Det er den positive side af sagen, men vi arbejder i et erhverv, som er afhængigt af Vor Herre med vejret, og om Danish Crown og Arla kan konkurrere og afsætte varerne til en konkurrencedygtig pris. Kan de ikke det, så er det mest ansvarlige at sende varen hen, hvor udbyttet er størst for dig selv, vurderer Kurt Skovsted, som opfordrer til at også andelsselskaberne tænker bundlinje før de pleaser politikere og andre klimaaktivister.
Et landbrug på støtten
Når man driver forretning, handler det om, at man må optimere under de eksisterende regler. Det er rammevilkårene man har som råderum, og det skal udnyttes fuldt ud, når der produceres mad og energi – også i Danmark.
Og det er et vilkår, at vi beror på støtte; cirka 1.900 kroner pr. hektar. Og det er ikke et spørgsmål om en ekstra gevinst, men et vilkår for overlevelse, men også et vilkår, der kan ændres med et pennestrøg. Men ifølge Kurt Skovsted er der for få i landbruget, der forholder sig til, hvad der sker med virksomheden, hvis støtten udhules og der i stedet eksempelvis kommer en klimaafgift på 750 kroner pr. hektar.
-Vi skal væk fra at tænke på subsidier som fundamentet for driften. Du skal i stedet arbejde på, at virksomheden kan eksistere i en fremtid med et helt andet støtte-niveau – og det kræver et stærkt fokus, lyder det fra Kurt Skovsted.
Tossegode landmænd
De senere år har vist, at udformningen af rammevilkårene og efterlevelsen af dem fra politisk hånd er ude af landmandens hænder. Man kan bare skele til minkerhvervet, og de transportører, der hver dag kæmper for at få landbrugets varer til og fra gårdene for at få vished for, at vil man politisk gennemføre noget, så kommer det til at ske – uanset prisen for retsprincipper og landbrugernes bundlinje.
-Vi kan søge at påvirke udviklingen, men vi kan ikke bestemme den. Og det kan sagtens blive sådan, at politiske tiltag kun rammer i Danmark. Landbruget er langt hen ad vejen på støtten, og for mange er EU-støtten fundamentet der gør, at korthuset ikke styrter sammen.
Landbruget befinder sig ifølge rådgiveren fra Viborg sig konstant på en brændende platform, og han mener, at vi hver især skal tage stilling til, om vores egen bedrift og andelsbevægelsen som samlende instans er stærk nok til at klare udfordringerne.
-Vi er tossegode, men heldigvis er vi stadig så gode, at vi kan være med i en tilspidset konkurrence om forbrugernes gunst, og det er i sidste ende dem, der bestemmer om vi har en plads at spille i morgendagens bæredygtige samfund, vurderer Kurt Skovsted.
