direktion

Af
kurtskovsted3
Vil man have succes som landmand, så kræver det i højere grad kynisk forretningssans end godt landmandskab, lyder det fra Kurt Skovsted.   

Landbrugsstøtte er et vilkår for overlevelse i det moderne landbrug, og derfor er det mere end nogensinde nødvendigt at kigge grundigt på kolonnerne i regnskabet og at have styr på landbrugsstøtteordningerne, før man blindt arbejder på at få dyr og marker til at leve op til det olympiske mantra; hurtigere, højere, stærkere.   

For mange landbrugere gælder det ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted først og fremmest om at have fokus på mulighederne for afkast ved sin produktion, altså hvordan man får mest ud af kronen, og ikke bare hvordan den er tjent.  

-Det bør for mange landbrug i langt højere grad handle om mere kynisk forretning end godt landmandskab, for skal man leve af det, så skal man være mere kynisk, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted.   

Kurt Skovsted har gennem sine år i landbruget oplevet, at (land)mands minde kan være endog meget kort, og de dårlige tider glemmes hurtigt, når prisen på grisen er høj eller siloen pludselig anskues som en pengetank, fordi verdensmarkedet for en stund er sendt til tælling.  

-Alt kan lade sig gøre, når priserne er høje – men når priserne er lave, handler det om fremstillingspris og nulpunktspris – og din kassekredit. Har du styr på de tre ting, så skal du nok overleve – men det er de færreste, der har det, vurderer Kurt Skovsted.  

  

Dækningsbidraget er ikke alt  

For langt de fleste er fokus i landbrugsvirksomhederne på dækningsbidrag, løn og foderomkostninger. Kurt Skovsted medgiver, at det er tre vigtige delelementer, men rådgiveren slår fast, at du altså ikke alene kan leve af et dækningsbidrag.  

-Du kan ikke skære på mandskabet, og foderet og energipriserne må man løbende forholde sig til. Det er helt grundlæggende, at man får forretningen til at løbe ordentligt rundt, og at man bruger kræfterne på områder, der økonomisk giver mening. For man kan altså ikke leve af biodiversitet og goodwill, siger Kurt Skovsted.   

Noget af det, der virkelig har fået Kurt Skovsted til at undre sig hen over sommeren 2023, er at der hos andelshaverne ses skævt til folk, der vælger at sende grise til udlandet, hvor prisen er højere. For den enkelte gælder det om at sikre sin egen bedrift, sin egen familie, og er der bedre penge i at sende dyr til Tyskland, så er det en kynisk kalkule, flere bør lave og rette sig efter, mener virksomhedsrådgiveren.   

-Vi har en stærk andelsbevægelse; vi har aftagepligt på mælk og kød fra Arla og Danish Crown – du brænder ikke inde med dine produkter. Det er den positive side af sagen, men vi arbejder i et erhverv, som er afhængigt af Vor Herre med vejret, og om Danish Crown og Arla kan konkurrere og afsætte varerne til en konkurrencedygtig pris. Kan de ikke det, så er det mest ansvarlige at sende varen hen, hvor udbyttet er størst for dig selv, vurderer Kurt Skovsted, som opfordrer til at også andelsselskaberne tænker bundlinje før de pleaser politikere og andre klimaaktivister.    

  

Et landbrug på støtten  

Når man driver forretning, handler det om, at man må optimere under de eksisterende regler. Det er rammevilkårene man har som råderum, og det skal udnyttes fuldt ud, når der produceres mad og energi – også i Danmark.  

Og det er et vilkår, at vi beror på støtte; cirka 1.900 kroner pr. hektar. Og det er ikke et spørgsmål om en ekstra gevinst, men et vilkår for overlevelse, men også et vilkår, der kan ændres med et pennestrøg. Men ifølge Kurt Skovsted er der for få i landbruget, der forholder sig til, hvad der sker med virksomheden, hvis støtten udhules og der i stedet eksempelvis kommer en klimaafgift på 750 kroner pr. hektar.   

-Vi skal væk fra at tænke på subsidier som fundamentet for driften. Du skal i stedet arbejde på, at virksomheden kan eksistere i en fremtid med et helt andet støtte-niveau – og det kræver et stærkt fokus, lyder det fra Kurt Skovsted.   

  

Tossegode landmænd  

De senere år har vist, at udformningen af rammevilkårene og efterlevelsen af dem fra politisk hånd er ude af landmandens hænder. Man kan bare skele til minkerhvervet, og de transportører, der hver dag kæmper for at få landbrugets varer til og fra gårdene for at få vished for, at vil man politisk gennemføre noget, så kommer det til at ske – uanset prisen for retsprincipper og landbrugernes bundlinje.   

-Vi kan søge at påvirke udviklingen, men vi kan ikke bestemme den. Og det kan sagtens blive sådan, at politiske tiltag kun rammer i Danmark. Landbruget er langt hen ad vejen på støtten, og for mange er EU-støtten fundamentet der gør, at korthuset ikke styrter sammen.   

Landbruget befinder sig ifølge rådgiveren fra Viborg sig konstant på en brændende platform, og han mener, at vi hver især skal tage stilling til, om vores egen bedrift og andelsbevægelsen som samlende instans er stærk nok til at klare udfordringerne.  

-Vi er tossegode, men heldigvis er vi stadig så gode, at vi kan være med i en tilspidset konkurrence om forbrugernes gunst, og det er i sidste ende dem, der bestemmer om vi har en plads at spille i morgendagens bæredygtige samfund, vurderer Kurt Skovsted.   

Af
kurtskovsted2

Få landmænd har en plan for, hvad der skal ske, hvis ulykken rammer, og ifølge Kurt Skovsted og advokat Mette Lindhardt er det egoistisk ikke at have juraen på plads.  

Ejerlederne i landbruget er sjældent forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne køres videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. 

-Vi er et af de farligste erhverv at arbejde indenfor og samtidig er de fleste landbrugsvirksomheder personligt ejet. Af respekt for dine efterladte er det simpelthen bare det rigtige at gøre, at få tegnet en fremtidsfuldmagt, siger Kurt Skovsted som ofte bliver kaldt ind som medhjælper til kuratorer og bobestyrer. 

Når vi ved, at det kan gå galt, mener Kurt Skovsted det kan skabe en form for sikkerhed for børn og ægtefælle at vide, at hvis sygdom sætter ejeren ud af spil, så skal familien kun koncentrere sig om at passe den syge og ikke tænke så meget over, om virksomheden drives videre. Det er ikke kun familierne, der kan ende op i en svær situation, og derfor er Kurt Skovsted uforstående overfor, at bankerne ikke stiller det som krav i långivningen. 

-Hvorfor er det, at de fleste pengeinstitutter slet ikke vil forholde sig til, at hvis de skal låne et stort landbrug mange millioner kroner, så fordrer det, at de får styr på fremtidsfuldmagterne, som en sikkerhed – ikke mindst for banken, lyder det fra Kurt Skovsted som påpeger, at landbruget er et farligt erhverv og at den økonomiske bevægelighed er begrænset.  

De hårde, faktuelle forhold til trods, så er ejerlederne i landbruget sjældent godt forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne driftes videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. Kurt Skovsted opfordrer til at man med det samme tager fat i en advokat for at få igangsat arbejdet med at få udformet en fremtidsfuldmagt, for dokumentet er først gældende, når det er underskrevet og tinglyst. 

Samtidig opfordrer virksomhedsrådgiveren til at få sat lys på de testamentariske forhold i god tid, inden et eventuelt økonomisk uvejr raser. Faktorer som arveafkald og testamente kan vise sig at være vigtige styringsredskaber, og selv om det kan være svært at tale om hjemme ved køkkenbordet, så er det mere vigtigt end om den nye traktor skal være rød eller blå, eller om der skal bygges til eller købes op. Det handler om at få styr på det basale inden du udvikler din virksomhed, lyder rådet fra Kurt Skovsted. 

Stort problem i små virksomheder 

Advokat Mette Lindhardt fra Lindhardt Steffensen Advokater har specialiseret sig i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i Østjylland, og hun møder, som Kurt Skovsted, ofte landbrugsvirksomhederne, når det er for sent at sikre sig. 

-Det er måske 25 procent af den samlede mængde ejerledede virksomheder, der har styr på det, lyder det fra Mette Lindhardt, som i sin praksis oplever, at størrelsen på virksomheden har betydning for, om der rykkes på at få juraen på plads, mens tid er. 

-Hvis du kommer op i et vist segment, så har du rådgivere som Kurt Skovsted, dit pengeinstitut og din gårdbestyrelse til at vejlede dig. Og har du dem, så presser de på, fordi de godt ved, at når du ikke er her længere, så har de et problem med det hele. Så det er oftest her, presset kommer fra, siger Mette Lindhardt. 

Advokaten oplever, at dem, som ikke får denne rådgivning, men som lever stille, de går under radaren. Der bliver simpelthen ikke talt om det, og som oftest kommer kravet om en fremtidsfuldmagt først fra den nye generation, når talen falder på et generationsskifte. 

-Jeg oplever ikke decideret, det er børnene, der kommer og kræver det, men jeg oplever pengeinstitutter, der vil være sikre på, at der er styr på sikkerhederne; hvordan virksomheden og familien er stillet med livsforsikringer og ulykkesforsikringer, siger Mette Lindhardt. 

Har man som ejerleder ikke en plan for, hvad der skal ske, hvis man pludselig ikke selv kan styre gården, så er der ifølge advokaten en helt fast procedure, der går igang. 

-Så skal man vente på at få ansat en fast værge fra Familieretshuset, og det kan tage 6-8 måneder, og i det vakuum har man et problem, for der kan man ikke drive virksomhed. Her er man nødt til at gøre det på bankens og andres nåde, for man er ikke legitimeret til at repræsentere den person, som ikke selv kan tegne sin egen virksomhed eller formue i øvrigt, konkluderer Mette Lindhardt, som opfordrer ejerlederne til at få taget hul på den svære samtale om, hvad der skal ske, hvis ikke ejerlederen er i stand til at drive gården.  

Den svære samtale 

Men hvordan får man lavet et papir, der sikrer, at andre tager hånd om tingene, hvis man ikke selv er i stand til det? Ifølge Mette Lindhardt handler det først og fremmest om at få lavet en digital fuldmagt. 

-Her kan man skrive ned, hvordan virksomheden skal drives, og hvad der skal ske, hvis man bliver syg eller dårlig. Driver man virksomheden sammen med andre har man jo så også en ejeraftale, hvor man har reguleret, hvordan sådan nogle ting finder sted, og den ejeraftale spiller sammen med fremtidsfuldmagten, så man kan få sat nogle fuldmægtige ind, som kan tage sig af de her forskellige forhold, siger Mette Lindhardt. 

Det kan dreje sig om drift af marker og ejendomme, og om, hvordan gården skal drives videre, hvis ejerlederen bliver meget syg og ikke kan noget som helst. Med fremtidsfuldmagten på plads kan de efterladte både sælge, købe og indgå nye aftaler, så der er mange forhold der kan klares igennem i fremtidsfuldmagten.  

Herudover skal man ifølge advokaten også tage fat på at få kigget på testamentet, for det har stor betydning, hvordan ens ægtefælle er stillet, hvis det går dårligt i landbruget, og man eksempelvis går konkurs eller dør, og risikerer at efterlade en stor gæld til ægtefællen.  

-Vi oplever familietragedier, hvor tingene ikke kan lade sig gøre på den måde, man har drømt om. Der er problemer med at få tingene sat i værk, og det efterlader familien i en umulig situation, hvor de ikke selv kan klare tingene, og ikke kan komme videre på den måde, man havde ønsket. Der er mange juridiske udfordringer, som kan løses med et testamente. Det er egoistisk ikke selv at tage stilling til, hvad der skal ske når man dør, lyder det fra Mette Lindhardt.  

Det er ifølge advokaten svært at få sat den svære samtale i gang, og ofte bliver den indledende snak med advokaten begyndelsen på en lang proces, hvor familierne skal hjem og have talt tingene godt igennem.  

Er ejerlederen godt forberedt oplever Mette Lindhardt, at det kan klares på cirka en måned – er man ikke forberedt kan det tage længere tid, og det kan det også gøre, hvis revisoren eller gårdrådet skal med i processen.  

Det bedste råd fra advokaten 

Få booket tid med en rådgiver til at få taget hul på de store spørgsmål, for nogle gange ved man slet ikke, hvad det er man skal spørge sig selv om, før man har haft den indledende samtale om, hvordan fremtidsfuldmagt og testamente skal strikkes sammen.  

De bedste råd fra virksomhedsrådgiveren 

Hvis du ikke har et gårdråd eller en gårdbestyrelse, så få sat betroede rådgivere sammen. Drøft virksomhedens aktuelle situation, setup og organisation. Få drøftet, hvordan du som landmand vil ønske tingene skal driftes videre, hvis du bliver syg. Altså, hvem skal lede og fordele – og hvem skal kunne træffe beslutningerne?  

Meddel efterfølgende dit pengeinstitut, at du har helt styr på tingene og dermed din fremtidsfuldmagt, som nu er udarbejdet af advokaten. 

Konkurs er en risiko i ejerledet virksomheder og dermed personlig konkurs. Drøft i god tid med din advokat, hvordan du og din familie er stillet, såfremt det økonomiske uvejr raser.  

Det er som med en forsikringspolice også med et testamente; den ligger i skuffen, men er rar at have, hvis ulykken rammer. 

Af
kurt-skovsted-agro-2023-1

Landbruget skal indgå en kontrakt med samfundet, for vi har brug for allierede, hvis næste generation af landmænd skal have mulighed for at producere dansk kvalitet.   

De danske mælkeproducenter har kronede dage, men selvom både landmanden og banken lige nu nok kan blive enige om, at det faktisk går rigtig godt ude i kvægbrugene, så slås landmændene til stadighed med udvidelser af besætningerne og med samfundets accept.

Køerne er klimasyndere og transport af slagtekalve er direkte dyremishandling, fremgår det af medierne. Samtidig gør mange kommuner det stort set umuligt at udvide og udvikle bedrifterne, selvom politikerne på Borgen ved det seneste landbrugsforlig bedyrede, at målet netop var udvikling frem for afvikling.

Snart venter en CO2-afgift, der vil sende kvæg væk fra naturarealerne, og forbrugerne har med pengepungen allerede nu bestemt, at mange malkekøer fremover kommer til at skifte en økologisk livsstil ud med en mere konventionel i en moderne løsdriftsstald. Der er ganske enkelt ikke salg i økologi. 

Kurt Skovsted er som virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem i den danske agrosektor i tæt kontakt med mange frustrerede landmænd, som stiller spørgsmålet, om der overhovedet er plads til landbruget i dagens Danmark. 

-Må vi være her? Sådan lyder spørgsmålet ofte fra mine kunder. Ja, man bliver somme tider i tvivl, når vi altid skal høre på, at landbrugserhvervet, det er noget, man ønsker derhen, hvor peberet gror. Men hvordan får vi iscenesat os selv – hvordan får vi skabt den rigtige stemning og den rigtige respekt om det erhverv, som vi allesammen kærer os om, spørger Kurt Skovsted. Og svaret mener han, skal komme fra landbruget selv. 

Ordnede forhold 

Der er nemlig ikke andre til at fortælle om alle de gode ting ved landmandslivet og udkommet af det, end landmændene selv. Og kan man blive enige om, hvad der eventuelt skal ændres ved den måde, der produceres på i dag, så handler det om at få gang i en dialog med forbrugerne om, hvordan fremtidens landbrug skal udformes. For er der et marked, så er Kurt Skovsted overbevist om, at de danske landmænd nok skal levere varen. 

-Du kan godt få mælkeproducenten til hvad som helst, hvis forbrugerne vil betale for det. Det skal være fysisk muligt at producere sunde fødevarer – og uanset om det er køer eller grise vi producerer i Danmark, så kan forbrugerne være forvissede om, at den produktion sker under fuldstændig ordnede forhold, siger Kurt Skovsted og nævner en række områder, hvor dansk landbrug gør det fantastisk, men hvor lovprisningerne udebliver. 

-Hvis vi taler om sporbarhed, så kan vi næsten følge hver eneste liter mælk tilbage til hvor den kommer fra. Sporbarheden er også i top på kødet, og de levende grise og køer kan også spores, uanset hvor de befinder sig, lyder det fra Kurt Skovsted, som selv mener, at dansk landbrug har gjort det så godt, så kvalitet og sporbarhed er blevet en selvfølge. 

Landbruget leverer 

Men i den brede befolkning er man ikke oplyst om, hvor godt styr der er på den næringsrigtige mad, der puttes i munden, den grønne energi, der stammer fra stalde og marker og som i den nuværende energisituation får mange danskere til at kigge misundeligt efter kraftværker, hvor gylle indgår som en recirkulerende ressource, der skaffer både varme og elektricitet til stadig flere, samtidig med at fremtidens løsninger lader vente på sig.  

Men når landbruget rykker sig, så glemmer netop landbruget at fortælle om det. For hvorfor hjælper vi ikke befolkningen på vej og selv annoncerer, at nu er det slut med bindestalde, eller annoncerer det som en god historie, at de danske søer går frit rundt i staldene, eller at det faktisk er myndighederne, der via sin ageren gør det umuligt at producere juleænder under åben himmel? For det er ikke en selvfølge, at andre end de 75.000 danskere, der i 2022 tog imod invitationen og besøgte en gård til Åbent Landbrug, ved, hvordan virkeligheden ser ud.  

-95 procent af samfundet forstår ikke landbruget. De ser i fjernsynet et skidt billede af landbruget, og de ser for sjældent alt det gode, der sker for natur, energi og fødevarer. Vi er altid på bagkant, lyder det Kurt Skovsted, som mener at landbrugets organisationer bærer et stort ansvar for det dårlige image, fordi man ikke har udvist rettidig omhu. Eksempelvis ser han det som skræmmende, at det kom bag på landbrugets aktører, at valgkampen kom til at handle om landbrugets klimabelastning, og at det derfor blev en ren forsvarsmanøvre. Alt for sent kom landbruget selv ind i den aktive debat, men da var taletiden allerede udfyldt af politiske ramaskrig og selvudnævnte eksperter på dansk landbrug. 

Og kontrakten med samfundet skal hjælpes på vej, så det sikres, at næste generation også kan opnå license to produce, for med en stigende tilstrømning til landbrugsuddannelserne, er det vitalt, at der findes et landbrug, når læretiden er forbi. Ja det er jo faktisk en god historie, landbruget burde fortælle, at netop landbrugsuddannelserne har kronede dage.  

Dialog på Kvægkongressen 

Kurt Skovsted deltager i slutningen af februar selv på Kvægkongressen i Herning for at hente inspiration til sit arbejde som landbrugets samarbejdspartner, og han håber, at deltagerne her vil tage del i diskussionen omkring, hvordan vi gør landbrugets 200.000 beskæftigede i primærlandbruget og følgeindustrien til nogle af hverdagens helte. Og her mener han selv, at det er vitalt at række de barkede næver frem mod de folkevalgte. 

-Det er vigtigt at tage fat i politikerne, at tale pænt til dem, og at indgå i en dialog. Og det er en kontrakt der går begge veje, for det er fint med politiske ønsker til landmanden, men det skal ske i en konstruktiv dialog, så resultaterne kan nås, og så ny udvikling også giver økonomisk mening for landmanden, siger Kurt Skovsted. 

-Man skal have røv i bukserne og tage debatten om, hvordan virkeligheden ser ud. Der er forskel på at komme med en klagesang, og via faglige argumenter at stå op for sig selv og sit erhverv. Når nogen træder ved siden af, så skal det også meldes ud, at det ikke er i orden, at det ikke er noget, der tolereres i erhvervet, siger Kurt Skovsted.  

Og der er behov for at landmændene hanker op i sig selv, for ofte kan de dårlige historier undgås, hvis man har fået orden i egen stald i rette tid. Den 1. juli 2022 trådte en ny regel i kraft, der betyder, at der skal være en kobørste pr. 50 køer i en besætning. Den 2. juli begyndte myndighederne kontrollen, og mange bønder var ikke klar.  

-Nogle gange skal man bare rette ind og få tingene gjort. Loven er til for at blive overholdt – det gælder i landbruget som i resten af samfundet, siger Kurt Skovsted, som mener, at indgåelsen af en kontrakt med samfundet kræver, at man i landbruget lukker op for posen, og vil politikerne have noget gennemført, så skal vi også have noget den anden vej.  

Af
kurt-skovsted-meeting

De bedste ansatte skaber de bedste resultater, og ifølge Kurt Skovsted er der behov for, at landbruget har langt mere fokus på at skabe et attraktivt arbejdsmiljø. 

Danske landmænd er ifølge Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment mestre i at hyre og fyre medarbejdere, og skal erhvervet fortsat gå forrest i udviklingen af fødevareproduktionen, så skal vi tage ved lære af andelsvirksomhederne og industrien, hvor mindsteløn, beskidt tøj og duften af produktion ikke er en hindring for det gode arbejdsliv.  

-En stor mælke- eller svineproducent ved godt, hvad det betyder, når man taler udskiftningsprocenter i forhold til søer/polte eller køer/kvier, men når det gælder udskiftningsprocenten blandt medarbejderne, så er der ikke styr på det. Eller også tager man ikke tallene alvorligt, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted. 

Og det er vigtigt at have styr på sin udskiftningsprocent på medarbejdersiden, for en udskiftning af en medarbejder på en typisk ejendom estimerer Kurt Skovsted til en omkostning på mellem 150.000 og 450.000 kroner. Men den uro udskiftningen også skaber i produktionen smitter også af på dyrene, og så kan den ustabile situation ses på bundlinjen. 

Fokus på arbejdsmiljøet 

Kurt Skovsted hjælper virksomheder i agrosektoren med rekruttering af ledende medarbejdere – fra driftschefer/-ledere over controllere til direktører – og selvom det koster at få hjælp til rekrutteringsprocessen fra start til den rigtige person er ansat, mener Kurt Skovsted, at det kan være alt for dyrt ikke at gøre sig umage med at skabe det rette match. For bliver kandidaten på arbejdspladsen, så er omkostningerne på langt sigt holdt nede. 

-Det må godt koste at hyre, selvom mange kvier sig ved det. Men vi er desværre verdensmestre i både at hyre og fyre i dansk landbrug. Vi skal bruge kræfter, penge og ekspertise på at finde og fastholde de rigtige ansatte. Andre brancher har nogle af de samme udfordringer som landbruget, men de løser opgaven på en anden måde, forklarer Kurt Skovsted.  

For at vise virkeligheden i andre brancher inviterede Kurt Skovsted på et tidspunkt en erfa-gruppe på besøg på et jernstøberi med mere en 500 ansatte. Her kunne landmændene ved selvsyn opleve en arbejdsplads med skidt, larm, lange arbejdstider og løn efter overenskomst. Alligevel kunne virksomheden prale af, at mere end 200 ansatte havde arbejdet på stedet i mere end 25 år, flere ansatte var endog 2. eller 3. generation på stedet – og faktisk er der venteliste for overhovedet at få et job i virksomheden.  

Sådan havde det dog ikke altid været, men et stærkt fokus på at skabe et stærkt arbejdsmiljø betød, at udskiftningsprocenten gik fra 42 til syv på syv år. Redskabet var god ledelse og fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Der blev investeret i tiltag som HR og de faktorer, som skaber en god arbejdsplads, så som personaleforening, sygeforsikring, pensionsordninger, aftrædelsesordninger og skåne-foranstaltninger. Og her kan landbruget lære noget, hvis man spørger Kurt Skovsted. 

-Resultatet kom Ikke fordi lønnen er hævet, men fordi man gør noget for medarbejderne; værner om dem, lytter til dem – kærer sig for deres interesser og hjælper dem til at tilpasse sig bedst muligt til arbejdspladsen, forklarer Kurt Skovsted og uddyber, at alle i landbruget har et stort ansvar for at tale landbruget op, hvis vi skal være med i konkurrencen om at tiltrække de bedste medarbejdere. Og så skal der fokus på, at et arbejde i 2023 ikke kun handler om at tjene penge. 

-Overvej hvad du tilbyder dine folk. Tror man landbrug skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet derefter, og det er altså de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater, siger Kurt Skovsted og opfordrer til, at man rundt på gårdene får lavet trivselsundersøgelser for at se, om personalet er så tilfredse med pladsen, at de ikke søger væk, for måske er det ikke lønposens størrelse, der har størst betydning.  

-Du kan som virksomhedsleder blive meget overrasket over tilbagemeldinger på en trivselsundersøgelse, men er du parat til modtage kritik? Er du parat til at tage konsekvenserne af at lytte til medarbejderne, og til at gøre det, der betyder mest for dem?, lyder det spørgende fra Kurt Skovsted. 

Det er nemlig ikke kun virksomheden, der skal vækste – personerne der arbejder i virksomheden, skal ifølge Kurt Skovsted også have mulighed for at vokse med stillingen.  

-Det kan handle om at finde gode netværk til de ansatte, og specielt hvis du har hentet stærke kapaciteter udenfor branchen, er det vigtigt at finde kompetente folk at sparre med. Desuden kan en trivselsundersøgelse være en del af virksomhedens ESG-afrapportering, så udnyt de muligheder, du har for at udvikle dig og din bedrift, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted, Skovsted Recruitment.   

Søg udenfor landbruget 

Virksomhedsrådgiveren mener ofte vi i dansk landbrug er for snæversynede, når der søges efter kompetent arbejdskraft. For søger du efter en driftsleder, så får du en driftsleder – men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO – men den dygtige driftsleder vil sikkert alligevel også melde sig på banen.  

-Indenfor landbrugssegmentet er vi slet ikke gode nok til at rekruttere folk til erhvervet. Vi kigger alt for snævert. Du skal søge efter ledere på internetsider for ledere og ikke for ”alle mulige” eller blot i landbrugsmedierne. Du skal søge og finde de rigtige ledere, og tro på, at de har kompetencer, der kan løfte bedriften, siger Kurt Skovsted. 

Kurt Skovsted bliver ofte hyret ind for at hjælpe med at finde eksempelvis controllere og produktionsdirektører, og selvom nogle måske vil rynke på næsen af de fine titler og sige, at det vel blot drejer sig om en driftschef, så har titlerne faktisk betydning, hvis du vil hente folk, der kan medvirke til at videreudvikle din virksomhed udenfor landbruget.  

-Søger du en controller, så fanger du også folk udenfor landbrugserhvervet. Jeg hjalp en kunde med at søge arbejdskraft også uden for landbrugets medier, og annoncen på LinkedIn blev set og delt godt 15.000 gange – og det var landmanden meget duperet over.  Der kom 10 brugbare ansøgninger og tre blev kaldt til samtale, siger Kurt Skovsted og uddyber, at skal du have en stærk højre hånd, en souschef, så betyder det noget, at man får hjælp til at finde det rigtige match mens det kan være rigtig fint at søge medhjælpere via sit netværk eller de vante jobtjenester i landbruget.  

Af
kurt skovsted kan man leve af netværk?

Ledere skal være fysisk og mentalt til stede, hvis virksomheden skal have en fremtid, siger Kurt Skovsted, som mener det er tid til et opgør med landbrugets mågeledere.   

Mågeledelse er ifølge virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted, når en virksomhedsleder, som normalt ikke er fysisk til stede i stalden eller i marken, kun kommer forbi arbejdspladsen, måske en gang om ugen, for at skide på sine ansatte, og derefter flyver fra gerningsstedet uden at anvise værktøjerne, der skal sikre, at den uønskede situation ikke kan gentage sig. Og den slags ledere mener Kurt Skovsted, der findes for mange af i dansk landbrug. 

-Mågeledelse er udbredt, og primært når der er travlt med meget andet. Når de mange gøremål er færdige, så finder man ud af, at man ikke har kørt ting, som de burde køres – og ingen er tjent med ledere, der kun viser sig for at overfuse de ansatte, siger Kurt Skovsted, som mener, at kvaliteten af ledelsen i landbruget ofte følger årstiderne. 

Vinteren er højtid for medarbejderne i den forstand, at det er her, der typisk er tid til at kigge på strategien og til at tømre teamet godt sammen, men når foråret og en ny vækstsæson nærmer sig med travlhed i både mark og stald, mister mange landlige arbejdspladser lederen, og Kurt Skovsted oplever klare fællestræk de steder, hvor det står værst til. 

-Problemet opstår typisk, hvor lederen har for mange funktions-kasketter på, der ikke bidrager til egen forretning. Det er typisk landmænd, der ved siden af gården også er medlem af bestyrelsen i landboforeningen, i det lokale vandværk, i menighedsrådet eller måske politiker, og som derfor ikke har 100 procent fokus på sin egen virksomhed, forklarer Kurt Skovsted. 

Prioritér din tid 

Hvis man også i fremtiden vil have folk til at arbejde for virksomheden, så er det som leder vigtigt at fokusere på, hvordan man skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor der er klar og åben kommunikation mellem ledelsen og medarbejderne, og hvor der er klar forventningsafstemning omkring, hvordan de enkelte opgaver kan løses.  

For at det kan blive virkelighed, hjælper Kurt Skovsted ofte sine kunder med at strukturere hverdagen for både ledere og medarbejdere, og for ham er det et kardinalpunkt, at man som leder er synlig på arbejdspladsen, og så skal opgaverne prioriteres skarpt.   

-Som leder er man nødt til at erkende, at man ikke kan gøre alt på én gang, men at man skal prioritere sin egen virksomhed, sine egne medarbejdere og sin egen produktion før f.eks. eksterne bestyrelsesposter, lyder anbefalingen fra Kurt Skovsted, som mener det er hul i hovedet at drive en millionforretning, samtidig med at man har tankerne andre steder. 

Roller er der nok af, når man som moderne landmand både skal være landmand, direktør, økonomichef, HR-chef, indkøbschef, salgschef, miljøchef, IT-chef og ofte også familiefar. Så skal der være endog meget gode økonomiske grunde til at vælge én af de opgaver fra for at bruge tiden på noget, der kan give mere værdi for virksomheden og familien.  

-Det kan godt være, man får honorarer for at deltage i bestyrelsesarbejde, men jeg oplever, at når chefen vender retur fra de bonede gulve, så stiger værdien på alle fronter i virksomheden, siger Kurt Skovsted.  

Vær til stede 

Som ejer og leder af et moderne landbrug, kan du ikke bero på, at dedikerede medarbejdere passer forretningen, som var det deres egen, så Kurt Skovsted opfordrer til, at man som leder gør de ting, man gør bedst, og så må man finde dygtige folk til at hjælpe med resten. 

-Agér som en leder, agér som en direktør – og få tingene gjort ordentligt. Og når du så møder op på staldgangen, så handler det ikke om at hælde skidt ud over medarbejderne, men at tage ledelsen og få teamet til at arbejde sammen, med dig som den samlende leder.  

Familien er der ikke penge i, men den er forudsætningen for, at det hele fungerer, så er fundamentet her på plads, så er det næstvigtigste at have en strategi for, hvordan forretningen skal drives fremad. 

-Du skal følge din plan og din strategi. Strategien er som en motorvej, hvor du kan køre fra ved en afkørsel og tjekke, om alt er, som det skal være, men du fortsætter altså fremad.  

Man kan ifølge Kurt Skovsted godt være synlig leder uden at udføre micromanagement, men ofte kræver det, at der findes en strategi, som både er tydelig for ledere og medarbejdere, og her oplever Kurt, at lederen, som både er direktør og ejer, har en tendens til at handle i panik, hvis tingene ikke går som forventet og der ikke er en konkret plan at gå efter.  

-Her er det vigtigt at gøre tingene rigtigt, for virksomheden skal på sporet igen, og der er brug for medarbejderne i den proces, og kommunikationen er vigtigt, så alle kan se, der er en vej frem – både personligt, fagligt og arbejdsmæssigt.  

Faste træffetider 

Kurt Skovsted hjælper virksomheder med at få identificeret, hvor ledelsen eller ledernes kompetencer ligger. For kan de nuværende medarbejdere løfte en ledelsesmæssig opgave, eller skal de have hjælp til at opnå lederkompetencer?  

-Vi skal, specielt i ledelserne, skabe klarhed over forretningen. Gør det du er bedst til, og udlicitér der, hvor det ikke fungerer. Vent ikke til det klemmer og gør for ondt. Relationen til medarbejdere og samarbejdspartnere er vigtig, og her skal man opføre sig så pænt, at de støtter op, når der er behov for det, lyder det professionelle råd fra Kurt Skovsted. 

Det tager meget lang tid at rette op på et dårligt renomme, og de gode og dedikerede medarbejdere hænger ikke på træerne, og derfor skal man tage sin rolle som leder seriøst. 

-De fleste fejl sker ofte med hovedet nede i gyllepumpen – og så siger man ja til sælgeren. Hvem har ikke handlet i affekt, fordi tankerne var et andet sted? lyder det retorisk fra Kurt Skovsted, som for at få begyndt på de gode ledelsesvaner anbefaler, at man tager de store telefonopkald på kontoret mellem klokken 9 og 10, og så skal man opdrage leverandører og samarbejdspartnere til at ringe på faste tidspunkter.